Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Sønderjylland Besat

Juni 19, 2015

Sønderjylland Besat

Forsøg på en anmeldelse af Søren Flott: Sønderjylland besat. Det er en spændende bog, for dem der ikke ved noget, om de specielle forhold i Sønderjylland. Og den journalistiske frihed er brugt til at dramatisere et par forhold. Det er ret underholdende. For nørder og historieinteresserede er der ikke så meget nyt. Forfatteren forholder sig neutral til det dansk – tyske forhold. Man må sige, at dette klæder bogen. Jo, der er skam masser af dramatik. Vi får alle de kendte episoder.

 

Advaret i forordet

Dette er ikke en historiebog i egentlig forstand, og dog. Den fortæller på en underholdende måde de vigtigste begivenheder i Sønderjylland under besættelsestiden. For at dramatisere noget af forløbet bruger forfatteren den journalistiske fortælling. Vi hører om nogle forløb, som måske er konstrueret.

Det kan altid være lidt kontroversielt, når man skal gengive nøglepersonernes tanker.

Dette er dog ikke noget forkert i. Vi bliver advaret om dette i forordet. For at få en bedre fordeling af begivenhederne følger vi en række hovedpersoner, der betød noget under besættelsen.

Detaljer, dialoger, tanker, følelser og handlinger stammer fra bøger, arkivmaterialer, breve, dagbøger, øjenvidnebeskrivelser og film. Og det er jo nok at tage af. Der findes ikke et emne, der er beskrevet så meget som besættelsestiden.

 

Masser af nøglepersoner og episoder

Men er det så det rigtige, der er gengivet. Vi kommer i bogen også ind på retsopgøret og anholdelserne efter krigen. Dette er også pænt gengivet uden form for egentlig stillingtagen.

Vi hører om Hans Mørups skæbne. Adolph Svensson, som er journalist og meget mere fra Løjt Kirkeby. Selvfølgelig er det også oberst Paludan Møller fra Grænsegendameriet. Leder af det Tyske Mindretal og NSDAP – N er også en af hovepersonerne.

 

Amtmand på sort liste

Kampene i Sønderjylland den 9. april gennemgås. Og så er det også amtmand Refslund Paulsen som blot fulgte regeringens samarbejdspolitik, men modstandsbevægelsen satte ham på den sorte liste.

Dansk Samling, sabotagen på Aabenraa Motorfabrik og den efterfølgende optrevling af modstandsbevægelsen skildres også ret så livligt. Aktionen mod Aabenraa Politistationen efter ordre fra tyskerne.

Grænsedragningen

Som sådan indeholder bogen ikke noget nyt til historien, men er samlet og gengivet i en neutral version, forstået på den måde, at begivenhederne er serveret ukritisk. Mange af de kilder, som forfatteren har benyttet sig af, er også offentlig tilgængelig. Og de fleste begivenheder er da også gengivet her på siden gennem diverse artikler.

Som sådan får vi ikke den sort/hvide fremstilling. Vi ser også situationen set fra Det Tyske Mindretals side. Således får vi flere gange at vide, at der bestemt ikke var enighed i mindretallet m.h.t. håndtering af situationen.

Flere gange påpeges grænsekonflikten. I Mindretallets øjne var grænsen ikke retfærdig.

 

En avis, der vakte forargelse

Asmus von der Heide, ja sådan kaldte han sig. Men egentlig var han i begyndelsen lærer i Løgumkloster. Denne havde en klumme i Nordschleswigsche Zeitung, som han kaldte Unsere Stimme. Denne klumme vakte i danske kredse vild forargelse. Men de danske kredse kun gengælde disse angreb i illegale blade.

Vi hører om unge tyskere, der blev sendt til Klagenfurt for at blive uddannet til Waffen SS.

 

Bange for boykot af tyske butikker

Amtmand Refslund Paulsen var sammen med de andre sønderjyske rigsdagsmedlemmer kaldt til møde i statsseminariet. På dagsorden var de dansksindedes boykot af butikker med en hjemmetysker som ejer.

Men den sønderjyske amtmand kunne forklare, at det hele var startet med, at tyske soldater i landsdelen havde fået udleveret en liste på tysksindede butikker og håndværkere.

Amtmanden fik dog ordre til at tage kontakt med de enkelte handelsforeninger for at få sat en stopper for dette.

 

Frits Clausen

Vi hører ikke så meget til Fritz Clausen fra Bovrup. Det er heller ikke nævnt at han blev smidt ud af De Konservative i Aabenraa. Det kunne man måske godt have gjort, således bliver disse hyppig nævnt i bogen. Det var jo netop, at Hans Mørup kom fra.

 

Spadeslaget

Men vi hører dog en del om spadeslaget i Haderslev. DNSAP havde flere gange trodset uniformsforbuddet. Og det gjorde de også den 8. december 1940. 400 partimedlemmer havde sat hinanden stævne på Aabenraavej i Haderslev.

7 – 8 betjente var mødt frem og havde trukket kniplerne. Men da nazisterne trak deres spader, fortrak betjentene. Men efterhånden havde fået hjælp fra 200 betjente fra hele landsdelen.

Falck stod parat med brandslanger, og tåregasbomber stod parat. Nazisterne fik et ultimatum, da fire betjente gik ind til dem. Men det ville de skam ikke rette sig efter. I stedet gik de til angreb med deres spader. Men ved 23.30 var Spadeslaget slut. 239 nazister blev anholdt og 23 betjente var blevet såret.

Fritz Clausen ankom til byen og forlangte partifællerne udleveret. Men det fik han dog ikke noget ud af. Først da dem tyske kommandant lagde pres på politiet blev de løsladt.

DNSAP blev aldrig en magtfaktor, men som forfatteren rigtig nok anfører, så frygtede sønderjyderne de hjemmetyske nazister.

 

SK spillede med musklerne

Schleswigsche Kamaradenschaft (SK) begyndte at spille med musklerne. Selv om der var uniformsforbud, viste de sig i kridhvide skjorter, spidsbukser, sorte ridestøvler, skrårem og slips. Om armen havde det et armbind med påtrykt hagekors.

Og så gik der ellers i strækmarch gennem Sønderborg ril stor forbavselse for den danske befolkning.

De tog loven i egen hånd. I juni 1941 kom der til uroligheder i Kruså.

Således var der også indkaldt til kursus i Tinglev den 17. august 1941 – geværer skulle selv medtages. Der var store protester fra den dansksindede del af befolkningen. Til sidst aflyste den tyske gesandt Renthe – Fink, kurset.

To SK – formænd blev idømt 40 dages hæfte for overfald på lektor Victor Rosent fra Aabenraa statsskole. Også den historie har vi tidligere omtalt.

Peter Larsen sørgede for, at hjemmetyskere meldte sig til Waffen SS. Han var formand for Zeitfreiwillige og Selbstschutz.  Han sendte meldinger til flere tyske efterretningsvæsner om tyskfjendtlige danskere.

Internt havde Jens Møller problemer med Paysen og højrefløjen i partiet.

 

SS forlangte flere frivillige

Et andet problem var, at SS forlangte flere og flere frivillige. Jans Møller havde dog mulighed for at erklære De Frivillige for uundværlig for mindretallet. Men det stigende krav var en årsagerne til oprettelse af det tyske hjemmeværn.

Men dette førte også til problemer for Møller. Gårdejere, selvstændige erhvervsdrivende, embedsmænd og lærere hørte til den bedre stillede del af mindretallet. Og de blev erklæret uundværlige.

Dem, der hovedsagelig blev sendt øst på, var arbejdere og studerende. En del af mindretallets spidsere fik også deres sønner fritaget. Så oprettelsen af Zeitfreiwillige blev indført ikke alene for at lukke munden på Waffen SS men også internt i mindretallet og NSDAP – N.

 

Voller Einsatz

Og det var nu heller ikke Jens Møller, der havde sendt Die Zeitfreiwilligen på gaden, da der blev erklæret undtagelsestilstand. Jens Møller var rasende over, at de lokale kommandører havde sendt dem på gaden. Han var modstander af, at de skulle udføre politiarbejde mod deres landsmænd.

Jens Møller var ikke bange for at give udtryk for sit raseri over for Werner Best og von Hanneken. Desuden var han rasende over, at 200 kendte sønderjyder var blevet anholdt.

Skyttegården i Tønder forsøgte Peter Larsen fra NSDAP – N at berolige de Zetfreiwillige. De havde fået at vide, at tyskerne forlangte Voller Einsatz fra dem, forstået på den måde, at de skulle til fronten. Men af de 1.600 – 1.700 var der kun 30, der skrev under på en Voller Einsatz.

 

Spæret inde på skole i Kruså

Nervøsiteten blandt både dansk – og tysksindede voksede. En ukendt mand havde ringet til lærerinden på den tyske skole i Kruså. Truslen gik på, at den tyske skole ville blive sprunget i luften, og det var bedst, at hun forlod skolen med det samme. Det var ikke første gange, hun modtog sådanne trusler. Men nu kontaktede hun Deutscher Selbstschutz´s lokale afdeling.

Over hele Sønderjylland modtog medlemmer af Det Tyske Mindretal lignende opkald. De tysksindede borgere vidste ikke, om de dansksindede ville gøre alvor af deres trusler.

Nu måtte det ske noget. Selbstschutz trådte i funktion. Lærer Otto Kortch fra Aabenraa blev sat til at løse opgaven. Han mødtes med de lokale folk. Der var klædt i SK – uniformer og bevæbnet med pistoler. De tog så ud i kommunen og anholdte seks mennesker. De fik nu besked på, at overnatte på skolen.

Rygterne gik hurtigt, og snart nåede de Dr. Møller. Han var ikke glad for at høre det. Han kontaktede nu lærer Kortsch og skældte denne hæder og ære fra. Godt nok skulle Selbstschutz beskytte folkefællernes ejendom. Men det var ikke korpsets opgave at puste til ilden med den slags ulovligheder.

Samtidig havde Dansk Samling udsendt et cirkulære, hvor de gav deres mening til kende. Jo amtmanden havde rigeligt at se til.

Jens Møller prøvede at dæmpe gemytterne

Jens Møller forsøgte at dæmpe gemytterne i Det Tyske Mindretal. Men de unge kræfter krævede handling. Det var de yngre kræfter i SK, der som Selbstschutz – folk nu patruljerede i gaderne. I Nordschleswigsche Zeitung var det Asmus Wilhelm Jürgensen der råbte højest om at lade mindretallet deltage i den totale krig.

Værnemagten pressede på. Zeitfrewillige skulle melde sig frivilligt. Men Jens Møller fik halveret dette krav.

Jo, Jens Møller havde mange indvendinger. Han blev da også kaldt Rettungsaktion Møller. Det var hvis nok efter, at han havde beklaget sig over, at Grænsegendarmerne var blevet anholdt.

Politibetjente i Aabenraa blev anholdt for manglende indsats mod sabotagen af Aabenraa Motorfabrik. Ved et held blev de løsladt to dage efter.

 

Topnazist, generalsekretær i BDN

Peter Rudolph Stehr sad også i topledelsen i NSPD – N. Efter besættelsen blev han idømt 10 års fængsel. Det blev så senere nedsat med et år. Han fungerede som en slags Overredaktør Nordschleswigsche Zeitung og mange andre ting.

Efter blot et par måneder i Faarhuslejren blev han mod ledelsen i lejren løsladt af justitsministeriet. Han fik derefter arbejde i København.

I 1951 vendte han hjem til Sønderjylland. Det vakte forargelse hos de dansksindede, at han som tidligere topnazist nu fik hvervet som generalsekretær i den nye mindretalsorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger.

Men han var nu ikke den eneste topnazist, der fik en toppost i BDN.

 

Bekymringer for stigende provokationer

Amtmand Reftslund Thomsen havde også nok af bekymringer efter stigende provokationer mod tyskerne. Hans fornemste opgave som repræsentant for regeringen var at samarbejdet kunne foregå så gnidningsfrit som muligt.

 

Fejlbombninger på Nordals

Nordals bombede britiske fly. De troede, at de var over Flensborg. Forfatteren kalder det besættelsens største allierede fejbombardement i Danmark. Ja det kan så diskuteres. Ved Den franske Skole omkom der i hvert fald flere. Og det gjorde det også i Tønder, hvor det samme hus i nærheden af Tønder H to gange blev bombet under besættelsen. Disse to episoder er så ikke omtalt i bogen.

 

Væk med soldater fra Jylland

Von Hanneken havde forlangt, at de danske soldater forlod Jylland. Tyskerne var bange for, at de ville hjælpe englænderne ved en allieret landgang. I Sønderjylland blev de danske soldater opfattet som et symbol på danskheden. Nu følte de sig helt alene.

 

De kæmpede i Sønderjylland

Vi befinder os i Gråsten hos den stædige oberst. Og så er Fru redder Jepsen på besøg hos manufakturhandler Peter Jessen Storegade i Aabenraa. Hun forlanger en stol og forlanger at blive ekspederet af førstemanden Hans Mørup.

Selvfølgelig får vi også historien om mordene på de tre gendarmer i Padborg. Og årsagen til kampene i Sønderjylland den 9. april var manglende kommunikation. Telefonledninger var skåret over. Men det måtte man vel have regnet med. For i over en uge vidste man jo, at tyskerne ville komme. Meget sent fik de tapre soldater i Sønderjylland så at vide, at man fra dansk side, havde kapituleret.  Officielt var dette allerede sket klokken 6. Men kampene ved Haderslev, Bredebro, Bredevad, Lundtofte, Aabenraa og andre steder fortsatte.

Sabotageaktionerne kom først sent i gang i Sønderjylland. Det var lokomotivfører C.F. Jensen, der sammen med sin gruppe den 16. april 1943 forsøgte at ødelægge DSB’ s oliedepot i Tønder.

 

En minestryger og en teknisk fejl

En 250 meter lang tysk minestryger skulle lægge til i Sønderborg. Brovagten ventede med, at åbne broklapperne, da et tog i det samme skulle passere. Men mandskabet på minstrygeren havde mistet tålmodigheden. To gange sendte de granater af sted. Det resulterede i døde og sårede. Tyskerne beklagede episoden, og talte om en teknisk fejl.

Men det var det nu ikke mange i byen, der troede på. Borgerne protesterede mod hændelsen, og der kom til uroligheder. En butik, der tilhørte en hjemmetysker fik ruderne smadrede. Han ringede til kasernen efter hjælp. Og pludselig ankom en lastbil med 50 maskingevær – bevæbnede tyske soldater og omringede borgerne.

 

Modstandsbevægelsen blev optrevlet flere gange

En af bogens hovedpersoner, Hans Mørup blev taget til fange og tortureret af Gestapo Staldgården i Kolding. Gestapo have for længst fundet ud af, at terrænsporten indeholdt masser af modstandsfolk. Flere gange var modstandsbevægelsen i Sønderjylland blevet optrævlet. Vi får i bogen et indblik i organisationen.

Den 26. september var 150 dansksindede forsamlet på Vedsted Landbohjem, sydvest for Haderslev. Tre store busser ankom og 50 bevæbnede værnemagts – soldater sprang ud. De to Gestapo – folk, Brinkmann og Johannes Rasmussen var også med. Man havde fået et praj om, at en eftersøgt modstandsmand skulle være i forsamlingen. Prajet var kommet fra to søstre fra mindretallet, der havde en kro lige i nærheden.

Klokken 23 blev der givet ordre til at åbne ild mod bygningen. Den eftersøgte modstandsmand blev dræbt. Tre dage senere blev Vedsted Landbohjem og nogle nærliggende bygninger sprunget i luften.

Mørup endte i en KZ – lejr ved Husum. Her nåede han, at tale med lektor Aage Rosenkjær fra Tønder Statsskole, inden denne døde.

 

Tilløbsstykke, da tyskerne blev ydmyget

Efter besættelsen vandrede de tyske soldater hjem. Og bunker af konfiskerede ting og sager hobede sig op i Kruså og ved andre grænseovergange. Ja også en masse kontanter blev konfiskeret.

Og masser af sønderjyder valfartede til grænsen, for at se, hvordan det så ud, når de tyske soldater blev ydmyget.

Mange kom trækkende med lad – og barnevogne fyldt med mad, tøj og andre fornødenheder, som givetvis skulle have været til familien, der sultede i det udbombede Tyskland. Men det hele blev taget fra dem nede ved grænsen.

 

Kendte episoder, der er samlet

Bogen er en ganske spændene beretning fra de specielle forhold i Sønderjylland under besættelsestiden. Det er lutter kendte ting, der er samlet på en meget underholdende måde. Vi følger forskellige højdepunkter og nøglepersoner. Og egentlig forholder forfatteren sig neutral. Der er ingen løftede pegefingre. I visse situationer Har forfatteren brugt sin journalistiske frihed til at dramatisere nogle episoder.

For nørder og historiekendere er det ikke så meget, at komme efter. Men nye læsere, der gerne vil have et indblik i forholdene i Sønderjylland, er det absolut en masse at hente.

 

Søren Flott: Sønderjylland besat, Gyldendal.

 

Hvis du vil vide mere: Læs:

  • De hvide Busser, nok engang
  • Danskerpak og Tyskerpak
  • Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
  • Hvorfor kom Montgomery så sent?
  • Retsopgøret i Sønderjylland
  • Danskeren, der ville dræbe Hitler
  • Den sønderjyske efterretningstjeneste
  • Det tyske mindretal
  • En stikker fra Sønderjylland
  • Kampene – 9, april 1940
  • Mindretal i brændpunkt
  • Modstand i Kolding
  • Opgøret efter 1945
  • Sheriffen fra Tinglev
  • Stikkeren – mord uden samvittighed
  • Sønderjylland – maj 1945
  • Tyskertøsser, Feltmadrasser og Horeunger
  • De mystiske mord ved grænsen
  • Tyske Flygtninge i Nordslesvig
  • Modstand og sabotage i Sønderjylland
  • Jens Møller – en folkeforfører eller fører
  • Modstand i Tinglev
  • De fem lange år i Sønderjylland
  • Modstand i Aabenraa
  • Frits, nazister og et kartotek
  • Aabenraa – maj 1945
  • Aabenraa – under de to krige
  • Frits Clausen, lægen fra Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • En dobbeltagent fra Aabenraa
  • Knivsbjerg – nord for Aabenraa
  • Bov Kommune – under besættelsen
  • Bov Sogn – mellem dansk og tysk
  • Dagligliv i Frøslevlejren
  • Dramaet ved Viadukten
  • En sønderjyde krydser sit spor
  • En villa i Kollund
  • Frøslevlejren
  • Fårhuslejren
  • Grænsen – dengang
  • Harreslev – dengang
  • KZ – lejr Ladelund
  • Mord i Padborg 1 – 4
  • Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
  • Sandheden om de hvide busser
  • Straffelejren
  • To skæbner i Kiskelund
  • En villa i Kollund – endnu mere
  • Tønder omkring 1930
  • Bombeangreb mod Tønder
  • Da Tyskerne kom til Tønder
  • Flygtninge i Tønder
  • Historien om Jeppe K. Christensen
  • Nazister i Tønder
  • Obersten fra Tønder
  • Sabotage i Tønder
  • Sønderjylland 9. april 1940
  • Tønder – under Besættelsen
  • Tønder – efter krigen
  • Tønder – maj 1945
  • Tønder – marskens hovedstad
  • En frihedskæmper fra Tønder
  • Dødsdømte fra Tønder
  • Baraklejren i Højer
  • Højer 1935 – 1945
  • Højer – minder (2)
  • Sorgen ramte Aabenraa 9, april
  • Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden