På Frihedsmuseet overhørte jeg løgnagtige udtalelser om, hvad der foregik i Sønderjylland under besættelsen. Men hvad skete der egentlig, den dag da tyskerne kom. Det kan du læse her. Man havde to fjender, de tyske soldater og de tysksindede. For de tyske soldater var det Flødeskumsfronten, og for de tysksindede opstod tanken Heim ins Reich.

• Min far sagde, aldrig har så mange vasket hænder som efter besættelsen. Mange blevstraffet, men et utal af arbejdsgivere slap fri. Det handlede om penge, sagde min far. Han fortalte nogle forfærdelige ting om Tønder. Men det er ikke meningen, at hænge nogen ud. Måske er grunden til denne artikelserie snarere en rundvisning på Frihedsmuseet, som min afdøde kone og mig hørte for en hel del år siden. Her fortalte en ung mand på engelsk, at der overhovedet ikke var gjort nogen som helst modstand i Sønderjylland fordi det tyske mindretal havde så stor magt.
• Jeg protesterede over bemærkningerne, men den unge mand var ligeglad. ”Er du klar over, hvor mange der faldet for at forsvare Danmark både
  den 9. april og i modstandskampen. Og så alle de sønderjyder der mere eller mindre frivillig er faldet i tysk krigstjeneste”. Jeg forklarede ham også, at mange sønderjyder sad i Frøslevlejren. Nogle fik frataget deres borgerlige rettigheder efter krigen, og mange blev sendt videre til koncentrationslejre. Jeg følte det lidt mærkelig at skulle belære den unge mand. Vi var trods alt på Frihedsmuseet.

 

Spionage før 9. april

Allerede i 1938 havde tysker godt gang i at spionere rundt om I Danmark. En tysk udstillingsvogn fra ur-firmaet Kienzle kørte rundt. De indsamlede værdifuld viden i en bil, der vejede lige så meget som en tysk kampvogn.

Ved et mærkeligt indbrud på Socialdemokratiets kontor, forsvandt der en del dokumenter. I Sønderjylland spionerede mange tysksindede på eget initiativ.

Indtil 1937 drog hundreder af de såkaldte Wandervogel rundt med rygsæk og kikkert, og spionerede. Herman Göring sejlede ubemærket rundt i sin yacht Carin 2 og noterede vigtige informationer. Og på Kastellet samlede en tysk officer vigtige informationer.

 

Truslen fra syd

I Søgårdlejren var rekylgeværerne opladt med skarpe patroner. Soldaterne havde fået at vide, at tyskerne var i gang med at opbygge forsvarsværker. Ved Bov havde Grænsegendarmerne fået at vide, at de skulle være klar til at pakke deres kufferter. Allerede i marts var der store troppestyrker lige syd for grænsen.
Også fiskebilschauffører kunne berette om masser af tyske soldater.

En dansksindet sydslesviger, som var fungerende tolk i den tyske Værnemagt fortalte, at han den 7. april blev hentet om natten af en soldat på motorcykel og omgående beordret til List på Sild. Han fik her at vide, at Danmark og Norge skulle besættes.

 

Tyske tropper kunne ses og høres fra Danmark

I dagene op til den 9. april fløj et større dansk militærfly langs grænsen, berettede vidner fra Højer. Det var også her man den 8. april kunne høre motorlarm
over fra øen Sild. Men en hel uge inden havde tyske militærfly overfløjet Danmark.

Fra Skomagerhus ved Kollund lød meldingen, at tyske tropper havde taget opstilling i området lige syd for grænsen.

I Flensborg var der bestilt overnatning til 9.000 mand. Om aftenen den 8. april var meldingen, at der ville komme 28 troppetog til Flensborg. Tyske jernbanefolk havde fortalt deres danske kollegaer i Padborg, at noget ville ske.

 

2.000 soldater i Sønderjylland

I Sønderjylland var der ud over 4. Bataljon i Søgårdlejren lidt nord for Kruså en rekrutstyrke i Haderslev med tunge morterer, maskingeværer, 37 mm fodfolkskanoner, 20 mm maskinkanoner og et artilleri – batteri. Tillige fandtes styrker i Kværs og Kliplev.

I Tønder lå Fodfolkspioner kommandoens Befalingsmandsskole, mens Sergent – og Oversergentskolen lå i Sønderborg. Her var der også tre rekrutkompagnier. I Esbjerg, Rødekro og Løgumkloster var der batterier fra 14. Artilleriafdeling.

I alt var der i Sydjylland udstationeret 2.000 soldater.

 

På øvelse i Dybbøl

4. Bataljon 1. Kompagni, der var hjemmehørende i Søgård var på øvelse ved Dybbøl Banke den 8. april.  Pludselig lød der fra en adjudant, der kom løbende
fra sin bil Prøvealarmering – Kompagniet stiller hurtigst på Søgård. Privat henvendte han sig til officererne:

• Vi kalder det prøvealarmering, men det er nok alvor. Englænderne udlægger miner ved Norge, og det er observeret en tysk kolonne ved Slesvig ca. 60 kilometer lang march mod nord.

Hjemturen for de 130 soldater foregik på cykel.

 

Alarm i Søgård

Ved hjemkomsten blev der udleveret skarp ammunition, forbindingspakker. Alle magasiner blev optalt, og maskinkanonerne i gården blev efterset. Man havde forventet en grænseovergang kl. 16 – den 8. april. Der blev stillet en 20 mm kanon op ud for Søgård. Mundingen blev rettet mod syd.

Denne kanon blev dog senere fjernet. Man fik at vide, at man ikke måtte provokere tyskerne. Styrken i Søgaard bestod i alt af ca. 700 mand.. Afværgekompagniet havde motorcykler med sidevogne, hvor rekylgeværer og 20 mm maskinkanoner var monteret. De nærmeste danske panserkørertøjer befandt sig helt i Århus. Tre delinger var udstyret med geværer fra 1889.

Afværgekompagniet havde resten af dagen ligget i flyverskjul uden for kasernen. Men hen mod aftenen blev der serveret mad, og soldaterne lagt i seng. Man måtte dog ikke tage tornystrene af. Geværerne skulle ligge ved siden af, og støvlerne måtte ikke tages af. En deling holdt vagt i samlingsstuen af gangen. Soldaterne fik at vide, at man antagelig i løbet af natten ville få ordre til at trække nord på.

 

Korporal eleven i Sæd

En korporal elev skulle underrette Fodfolk-kompagniet i Tønder, når tyskerne overskred grænsen ved Sæd. På motorcykel skulle han køre ind til kasernen Han blev indkvarteret 200 meter fra grænsen sammen med tre gendarmer. Kl. 22 gik han i seng. Men efter en halv time blev han vækket af vagtmesteren. Biler, motorcykler og tog kørte ustandselig blot 2 kilometer syd for grænsen. Man mente, at det snart ville ske noget.

 

Ingen dansk fly i sigte

Lidt før kl. 12 den 8. april modtog Luftværnsartilleriet i Røde Kro en melding om at man ikke måtte skyde, da der var danske flyvemaskiner i luften over grænseegnene. Men man så ikke nogle danske fly. Kl. 23 fik soldaterne ordre til at gå i kvarter. De boede på bondegårde i nærheden af batteriet.

 

Melding fra Aabenraa: fjendtligt fly

En fjernskriver-meddelelse fra Åbenrå kl. 0.05 meddelte til Sikkerhedspolitiet i København at en ukendt flyvemaskine en time forinden havde overskredet grænsen og igen var returneret sydpå.

• Kl. 1.50 meldte Ritmester Lunding til Rigspolitiet, at alt var roligt ved grænsen. Alt tydede på, at de tyske tropper var gået til ro.
• Ved 2.30 – tiden fik en deling i Søgård besked på at gå i stilling ved Bjergskov.
• Kl. 3.30 havde Grænsegendarmer hørt stærk motorlarm ved Aventoft

Tre grænsegendarmer skudt

I Padborg blev tre grænsegendarmer A.A. Hansen, A.S. Albertsen og J.P. Birk kl. 4 mødt af tre civilklædte tyskere ved viadukten. Da gendarmerne spurgte, hvor de skulle hen, svarede de Til banegården og skød efter de tre gendarmer. Den ene døde øjeblikkelig, de to andre blev alvorlig sårede og døde dagen efter.

De tre tyskere skulle forhindre, at jernbaneviadukten blev sprængt i luften.

 

Tønder Kaserne alarmeret

Kl. 4.15 havde de tyske soldater fra den 11. Motoriserede Skyttebrigade kørt over grænsen ved Sæd. Brigaden skulle nå Ålborg Lufthavn i løbet af dagen.

Korporal-eleven skyndte sig mod Tønder på motorcyklen til Tønder Kaserne. Det førte til øjeblikkelig alarmering. Han fik besked på, at køre tilbage, for at se, hvor vidt de var nået. Men de første var allerede nået ind til byen.

Mens de tyske invasionsstyrker kørte op foran kasernen forsøgte oberst Paulsen, at holde tyskerne hen. De danske soldater forsvandt ud af bagdøren og etablerede en række forhindringer nordligere ved Abild, Sølsted og Bredebro.

 

Søgård alarmeret

Ved Kruså nåede vagthavende at ringe til Søgård:

• Nu er de her ude på vejen. Vi er overrumplede. Toldstationen er taget. Se nu at komme ud deroppe.

Det var 401. Regiment af 170. Division under generalmajor Witte, der overskred grænsen. I alt overskred 15.000 mand de syv grænseovergange. I Søgård blev der befalet Til cyklerne. De fleste kørte mod Bjergskov nord for Søgård. Andre kørte syd på til Lundtoftebjerg, et par kilometer syd for Søgård.

I Bjergskov undrede soldaterne sig over, at de havde bedre dækning. Samtidig undrede det dem, at der ikke var kommet forstærkning nord fra.

 

Ingen modstand på Rømø

Rømø blev besat af tyskerne, der kom i lystfartøjer. Der var ingen modstand, heller ikke fra de 80 grænsegendarmer, der befandt sig på øen.

 

Lundtoftebjerg

Ved Lundtoftebjerg rykkede tyskerne frem med motorcykler, pansrede opklaringsfartøjer og kampvogne. Stedet var langet fra ideelt for et forsvar. Der blev sendt et par varselsskud forbi de tyske tropper, der øjeblikkelig stoppede.

Derefter åbnede danskerne mere kraftig ild. Den forreste panservogn blev straks ramt, og den anden sat i brand. Tre af tyskernes motorcykler blev ramt af granater. To tyske maskingeværskytter blev ramt på vejen. En tysk tank blev ramt af en 20 mm projektil, men den prellede bare af.

De 19 danskere foretog et hastigt tilbagetog til den øvrige deling ved Bjergskov, stærk forfulgt af tyskerne.

Delingen blev beskudt fra luften, og soldaterne kunne se, at det var et dansk fly, udsendt fra Værløse. Senere blev de beskudt af tyske jagerfly. Ligeledes blev man beskudt af panservogne.

De fleste danske soldater bliver omringet af tyskerne. Det lykkedes for nogle at flygte. En dansk soldat blev dræbt

 

Fly ved Rødekro

Kl. 5.15 alarmerede vagtposterne batteriet. I Rødekro. Der var kommet en flyver tæt på batteriet. Da der var affyret 3 skud, råbte telefonvagten Der må ikke skydes på den flyver.

Flyet måtte nødlande omkring Skærbæk. Bag nedskydningen stod Tage Petersen. Han meldte sig som glødende antikommunist da Nazityskland angreb Sovjetunionen. Han velsignede det nye Frikorps Danmark og blev senere en meget aktiv Hipo – mand. Fra helt til antihelt. Kl. 6.30 kom en tysk panserværnsafdeling og besatte batteriet.

 

Sølsted

Forinden var den første panservogn, der kom til Sølsted ramt af et projektil. De danske soldater blev nu beskudt oppefra. Ved Abild var to tyske panservogne blevet ødelagt af en enkelt 20 mm maskinkanon.

 

En times kamp ved Bredebro

Ved Bredebro var der foretaget vejspærring. Danskerne åbnede ild mod tyskerne, der stoppede deres fremmarch kortvarig. De fik nu støtte fra luften. En dansk styrke på 50 mand havde holdt tyskerne tilbage i en time.

 

Slaget ved Bredevad

I Bredevad blev to tyske soldater taget til fange. Men tysksindede gårdejere afvæbnede et dansk kompagni i Kværs

En tysk panservogn ved Bredevad blev mødt af to fuldtræffere. Den endte på tværs af vejen. Den danske maskingeværstilling blev ødelagt og skytten dræbt af tyskerne med  skud i hovedet. Hjælperen blev ramt i brystet og døde to timer efter. Yderligere to tyske militærkørertøjer blev ramt. To danske soldater måtte på sygehus ramt af granatsplinter. Resten af soldaterne blev taget til fange, og bevogtet bag pigtråd på en åben mark – af tysksindede sønderjyder.

 

Hokkerup

Kl. 5.10 var Afværgekompagniets halvdeling i stilling ved Hokkerup. Kl. 5.20 blev man angrebet at tyske panservogne. Kort tid efter var kampene i gang. Tre panservogne blev gjort ukampdygtige, men to danske soldater måtte lade livet. Pludselig var man omringet af 100 tyske soldater. De sårede kom under behandling.

 

Ordren, som Sønderjylland ikke modtog

Kl. 6.20 udgik kapitulationsordren til Hærens forskellige garnisoner, kaserner m.m. Men budskabet var ikke nået Bjergskov. Ja faktisk kæmpede de i flere timer efter, at ordren var givet.

 

Skud i Aabenraa

Kl. 6.45 rykker tyskerne ind i Aabenraa, nu med kampvogne forrest. En mælkedreng var lidt for nysgerrig. Han blev ramt af en tysk kugle, og døde på stedet. Tyskerne skød efter danske soldater på motorcykel, antagelig personel fra Søgård.

 

Dræbte i Haderslev

Ved Haderslev opstod en træfning kl. 7.15. En 37 mm fodfolkskanon blev opstillet på hjørnet af Hertug Hans Gade og Åbenråvej. Soldaterne blev hurtig beskudt og deres kanon blev sprængt. Resultatet var 2 dræbte og 4 hårdt sårede.

Ved kasernen fortsatte skyderierne. En kampvogn blev ramt og kørte ind i et hus og en tysk motorcyklist blev dræbt.

Først kl. 8 nåede budskabet om at overgive sig til Sønderjylland. Da var der allerede adskillige dræbte og sårede.

Mange steder i det sønderjyske blev de tyske soldater modtaget som befriere. Hjemmetyskere fungerede også som selvbestaltede færdselsbetjente i hjemmelavede uniformer og ledte tropperne på vej. Gaver og frugt blev også i rigelig grad overrakt til tyskerne. Det udnyttede den tyske propaganda, og fortalte Verden, at i Danmark var de velkommen.

 

Sønderjyder spytter på danske soldater

De tilfangetagede danske soldater ved Bjergskov blev mødt med spytklatter af danske nazister, der havde hagekors på cykel og uniform. På et tidspunkt blev de for meget for de tyske officerer.

 

Tab på begge sider

De danske tab var 11 soldater, 3 grænsegendarmer og 2 luftpersonel. 20 soldater var blevet såret og nogle enkelte civile var blevet dræbt. De tyske tab har aldrig officielt været offentliggjort, men uofficielle kilder nævner 180 faldne tyske soldater.

 

Tysksindede provokerer

Tysksindede nordslesvigere havde brugt lejligheden til at fremkalde provokationer i Tønder, Haderslev og Aabenraa. Det var også et tilløb til det i Sønderborg. Det skete efter, at det tyske mindretal havde forsikret om deres absolutte loyalitet.

I Nordschleswigsche Zeitung kunne man på forsiden læse, at de tyske tropper blev hilst med jubel af den hjemmetyske befolkning:

• Glædeligt betragtet, men samtidigt besindigt og disciplineret pålever den tyske folkegruppe i Nordslesvig denne store time i tyske historie.

 

Tyske aviser: Strålende modtagelse i Danmark

I Hamburger Fremedenblatt kunne man læse følgende beretning fra Sønderjylland:

• Gammel og ung, Mænd og Kvinder står ved Vejene og vinker til os, råber et Heil i møde og ser på os med strålende øjne, lykkelig over atter en gang
  at se tyske Soldater.

 

Flødeskumsfronten

Mange tyske soldater havde fået at vide, at det var den danske regering, der havde bedt tyskerne om hjælp, fordi danskerne var bange for at blive besat af englænderne. Tyskerne fremviste deres proviant for pressen, og flere godstog med mad blev sendt op til Danmark. Man ville ikke lægge Danmark for last.

Det skulle så vise sig, at Danmark blev et stort tag selv bord. Nogle af de første ord tyskerne lærte var flødeskum. Flødeskumskager og wienerbrød blev i rigelig
mængder fortæret af de tyske tropper, ikke uden grund blev Danmark kaldt for Flødeskumsfronten.

I Padborg forsøgte en ung mand at gøre noget mod tyskerne. Fra hans hjem kunne han se alle tyske tog. Han forsøgte at hælde sand i alle smørehullerne. Han blev opdaget af en tysk soldat, og fik en ordentlig endefuld over hans knæ.

 

Kilde:

• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Besættelsestiden Før/Nu/Efter finder du 362 artikler 

Redigeret 17. – 03. – 2022