Sønderborg – 1864

TV – serien om 1864 har haft sin virkning. Turister strømmer til Dybbøl og Sønderborg. Og i Sønderborg fremstiller Turistforeningen tiden som romantisk. Men det var den nu langt fra. Byen blev gennembombet. Vi følger en konstitueret overlæge på et lazaret (ambulance) dengang. Og så følger vi løjtnant Larsen, der blev kvæstet i Mysunde, men nu vil melde sig tilbage til sit regiment. Han overnatter i Sønderborg, mens bombardementet er værst.

En tv – serie med spredt begejstring
Den pragtfulde TV – serie om 1864 delte befolkningen i Danmark. I England er man begejstret, mens man i Tyskland har været mere tilbageholdene med begejstringen. Men serien har fået en masse turister til Dybbøl og Sønderborg.

Det var hvis ikke så romantisk
I Sønderborg prøver Turistforeningen at genskabe stemningen fra dengang for turisternes skyld. Men egentlig var det slet ikke så romantisk, som man fremstiller det. Vi har kigget i nogle gamle dagbøger fra dengang.

Den norske læge, Regmert meldte sig i 1864 frivillig ved den danske hær. Den 22. februar ankom han til Sønderborg. Han var konstitueret overlæge ved 2. Divisions 1. Ambulance. Vi har kigget lidt i hans erindringer.

 

16. marts:

I nat foretog jeg bl.a. 4 amputationer indtil klokken 11. At amputere ved Lys (almindelig stearinlys) er lidt besværligt, før man bliver vant dertil.

Granater er nogle bestialske projektiler. En granat fra Broager Batteriet dels sårede, dels dræbte 30 mand i skanse nummer 1 på Sundeved. Foruden min underlæge, Dr. Herthel har jeg velvillig hjælp af de svenske kollegaer, bataljons læge Lagerløf og regimentslæge Stenkula. Operationsstuerne som tilsøles af indbragte sårede, må rengøres tre gange hver dag.

 

20. marts:

Livlig kanonade især om formiddagen. Prøjserne udsendte granater fra syv batterier. 24 sårede indbragtes i dag fra skanserne og forposterne. De danske skanser skal nu være med 92 kanoner (foruden feltartilleriet).

 

21. marts

Omkring 40 faldne danske menige indbragtes og blev henlagt i Sønderborg Kirke. Alle disse faldne menige blev samtidig begravet i en stor fællesgrav på Sønderborg Kirkegård med festlig militær honnør, musik og en gribende tale af feltpræsten. Der var et stort følge af venner og slægtninge.

I gejstlig henseende blev de danske tropper betjent af 3 – 4 præster, der forsøgte at holde modet oppe og opmuntrede til kamp for fædrelandet. Under belejringen holdtes der dagligt gudstjeneste, og der var altid lejlighed til altergang.

Lige indtil flere dage efter at belejringen af Sønderborg var begyndt, var teatret i virksomhed. Først da en granat fra Broager havde gennemboret nabohuset, indstilledes forestillingerne.

 

22. marts

Jeg overtager Fattiggårdens Lazaret (Nr. 14) med 50 lettere sårede, sådanne – om skanserne indtages – selv måtte kunne sørge for transport. Den 3. april ramte en granat Fattiggården. De sårede rømmede snarest muligt huset og søgte sikkerhed, hvor de bedst kunne (ofte langt ude på Als). Først længere tid efter, da min ambulance var detacheret til Ulkebøl, indfandt de fleste sig der.

 

24. marts

I går faldt 250 granater fra Broager i Skanse 2 uden at gøre stor virkning. Besætningen havde fået øvelse i at ”dækkes sig” (skjule sig bag Voldene) og kunne af røgen, der udgik fra fjendens kanoner sikkert beregne, hvor granaten ville falde. Til Ambulancen 5 sårede. Jeg udførte 7 amputationer.

 

26. marts

Dr. Regmert havde indbudt en del danske og svenske læger til selskab i 2. divisions 1. ambulance, derom skriver Regmert:

• Foruden anden improviseret beværtning nød vi dådyr fra Hertugen af Augustenborgs skove og vine fra Holsteinisches Haus (fjenden præsterede således provianten). Da vi nød vores kaffe og chokolade i haven og mørket faldt på, begyndte fjendens batterier at spille rent livligt, og himlen blev illumineret af bomber og springende granater.

 

28. marts

Til alle 4 ambulancer indbragtes 116 sårede, deraf til Kirchsteins Mølle (hvor Regment havde sin ambulance) 30 sårede. Rolf Krake vekslede skud med Broager – batterierne.

2. april

Stærkt bombardement dag og nat – 57 sårede. En stor ildebrand i Sønderborg frembragt ved prøjsiske brandgranater blev dog slukket. Granater falder omkring Kirchsteins Mølle, hvor min ambulance er etableret. Herved såredes en mand.

 

3. april

I morges kom en kollega, en civil læge (Gade eller Matthiesen) bærende med nogle flasker vin og en del sølvskeer og udbrød:

• Nu brænder mit hus og alt, hvad jeg ejer. Her er, hvad jeg har reddet

Han indbød os til at tømme flaskerne med ønsker om bedre lykke for andre.

Klokken 10 aften: Himlen er rød af ildebrande i byen. 26 såredes af en granat, som faldt midt i et udmarcherende regiment tæt ved Rådhuset. Der blev opereret og amputeret den aften samtidig på fire borde i Kirchsteins Mølle. Det fortælles om en betydelig krudteksplosion hos boghandler la Motte. (En granat slog ned i en krudtvogn, der holdt foran Boghandler la Mottes forretning (senere Politigård). Hestene blev dræbt)

Jeg red for nogle dage siden forbi en bondegård mellem Sønderborg og Augustenborg, hvor en artilleripark var stationeret. Her forårsagede mennesker, heste og kanoner en betydelig støj, samtidig med at musikken spillede. I mindre end 100 alens afstand sad storken rolig på sin rede, bygget på husets gavl, hældende sit hoved og grundede på menneskets strid og møje

 

5. april

Der er brændt mange steder i Sønderborg. En del af byen ligger i aske. Brandgranater farer som drager fra Broager ind i den ulykkelige by. På Sundeved står store bondegård i flammer. Den sorte røg vælter sig over landet. Store flokke af kvæg bliver drevet ud fra de brændende gårde.

 

12. – 13. april

Natten mellem disse dage uafbrudt kanonade. Skuddene kan ikke tælles. De lyder som generalsalver fra en bataljon. 98 sårede bringes ind fra Sundeved. Farver Schous Hus, hvor jeg har været indkvarteret er blevet gennemboret af granater, dog ikke brændt.

Mit kvarter i Sønderborg, hos købmand Gyntherson blev også ramt af en granat, der to dage efter, at jeg var flyttet til Kirschsteins Mølle, gik ind i mit tidligere sovekammer.

 

18. april

Forfærdelig skydning. De såredes antal kan ikke noteres. Dybbøl – skanserne blev taget med storm. Min ambulance blev flyttet til Høruphav.

 

19. april

Indtil klokken halv to i nat var den svenske underlæge Werner med mig i Høruphav. Vi forbandt den store mængde af sårede, som bragtes fra Sønderborg hertil. De skal nu sendes med dampskib til København og andre lazaretter i anden og tredje linje. De sårede blev modtaget og forbundet på gulvet i en stor proviantbåd.

Udmattede af vort besværlige og angribende arbejde, måtte Dr. Werner og jeg efter midnat søge hvile i halmen på gulvet mellem de lidende og døende. Jeg lagde mig således mellem to hårdtsårede, hvoraf den ene, en Livgardist fra København udåndede ved min side. Kort før han drog sit sidste åndedrag bad han mig om som et minde, at modtage hans sabel, som han sagde, tappert havde brugt mod Danmarks Fjender.

Jeg modtog sabelen af den døende kriger og fik vedkommende Intendants tilladelse til at beholde den. Når jeg ser dette våben, står den sørgelig nat i Høruphav levende for mig.

Beskydningen af Sønderborg

Om beskydningen af Sønderborg fortæller sekondløjtnant L. Larsen (3. Inf. Regt.) i sine optegnelser.

Larsen var blevet såret ved Mysunde og havde ligget på lazaret i København. Han meldte sig tilbage til sit regiment den 1. april. Sårene var endnu ikke helt lægte. Derfor beordrede regimentskommandøren ham tilbage til Sønderborg, hvor han skulle søge logi. Hverken på lazaretterne eller gennem indkvarteringskommissionen kunne han finde nattely. Løjtnanten fortæller selv:

• Da den næste dag brød frem, gik jeg atter ud i stillingen for at forklare Regimentschefen mine uheldige forsøg på at få et kvarter i Sønderborg. Regimentschefen tog mig da til side, og under tavshedsløfte gav han mig anvisning på et værelse med opredt seng, som han privat havde lejet. Det var hos en bager i Brændtegaden (St. Jørgensgade).

 

En god nats søvn – tak

Nu troede Larsen, at han havde fundet husly. Han blev da også godt modtaget af bagerfolkene. Men de var blevet stærkt ophidset over bombardementerne (2. – 3. april). Efter at han havde fået noget mad ville de gerne vide, om fjenden ville blive ved med at skyde til Sønderborg lå i grus. De ville også vide, om de skulle flytte fra byen ligesom andre familier i byen. Larsen mente, at de skulle se tiden an.

Larsen glædede sig til at få noget søvn. Men det var netop Prøjsernes mening at ødelægge Sønderborg. Det nye bombardement varede fra 2. til den 4. april om formiddagen. Og i det tidsrum havde fjenden ødelagt en fjerdedel af byen.

En granat gennem taget

Tidlig om natten kom Larsens oppasser ned fra loftet og fortalte, at en granat var gået gennem taget. Larsen bad ham tage madrassen og lægge sig ude i køkkenet, hvilket han gjorde.

 

Endnu en granat

Et par timer senere vækkede oppasseren ham igen. Han kunne nu fortælle, at der var faldet en granat i gangen ved siden af køkkenet, hvilket havde væltet væggen ind i dette. Han foreslog at de skulle flygte, men hvorhen vidste han ikke. Larsen faldt hurtig i søvn igen.

 

Murebrokker over Larsen

Oppasseren havde slået sig ned på en stol. Hen imod morgenen faldt der en granat i gaden uden for huset og slog facademuren itu. Murbrokker og kalk faldt nu ind over sengen. Nu kom Larsen op i en fart. Bagerfamilien var flygtet i løbet af natten. Nu måtte de to have noget at styrke sig på, og det blev til et kop kaffe på Reimuths Hotel.

 

En fæl kvalm brandlugt

Værst var det gået ud over den del af Sønderborg, der lå omkring rådhuset, Torvet og den nederste del af hovedgaden, Brændtegaden og ned mod Alssund.

Hist og her så man et enkelt faldefærdig og sortsværtet mur. Gaderne var fuldstændig spærrede af nedskudte huse. Byen lugtede af en fæl kvalm brandlugt. Flere af beboerne var dræbte og sårede. De militære gendarmer holdt god orden. De patruljerede dag og nat på kryds og tværs og pågreb masser af tyve og røvere.

Larsen drog atter ud i stillingen og afleverede rapport om den forløbende eftermiddags og nats begivenheder i Sønderborg. Han fik nu lov til at blive ved regimentet.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjyske Månedsskrifter
• J. Anker: Norske Frivillige i de danske Forsvarskrige 1848 – 50 og 1864 (1887)
• Daniel Bruun: Fra Krigens Tid

 

Hvis du vil vide mere: Om De Slesvigsk Krige, Sønderborg og Als:

• Se artiklen: Velkommen til 1864 og De Slesvigske krige (Liste med 19 + 2 artikler)
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Sønderborg – i begyndelsen
• Da Als var republik
• Sagn og historier fra Als
• De sidste Hertuger i Augustenborg
• Slaget om Als