D.G. Monrad – nok engang (2)

Vi forsøger at anmelde Henrik Gade Jensen: Monrad, Vilje, tidsånd og tro. Måske ender vores anmeldelse i lidt for meget friløb af egne konklusioner. Ifølge forfatteren som lemlæstede DR vores hovedperson. Men nu har Denne Sides Gamle Redaktør dukket ned i litteraturen og må konstatere, at det er uhyggeligt svær, at finde en ens holdning til Monrads sindstilstand og væremåde. Det er jo vigtigt, at beskæftige sig med. For i de seks måneder, Monrad var ved magten skete der mange beslutninger, som blev skæbnesvanger for Danmark.

 

En af Danmarkshistoriens mærkeligste personligheder

Monrad stod i spidsen, da Danmark drog i krig mod den mægtige fjende syd på. Vi kender ham fra TV – serien om 1864. Men gør vi nu også det? For efterfølgende var der stærk kritik af den måde, han blev skildret på. Men hvad er sandheden?

Det kan en ny bog om vores hovedperson måske give svar på. Henrik Gade Jensen har skrevet bogen Monrad, Vilje, tidsånd og tro udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Han var en af Damarkshistoriens mærkeligste personligheder. Teorien med, at han var maniodepressiv er blevet fremsat flere gange, men det protestere denne bogs forfatter imod. Godt nok begik Monrad mange fejltagelser i 1864, men de var politiske. Og godt nok var han stresset og uligevægtig.

 

Beskrivelserne af ham er vidt forskellige

I den ellers udmærkede bog af Tom Buk – Swienty, Slagtebænk Dybbøl bliver Monrad beskrevet som stærkt maniodepressiv

Kigger man på den litteratur, der udgivet om denne personlighed, så kan det være svært at beskrive dette sammensatte menneske. For beskrivelsen af ham er vidt forskellige. Men en ting er sikkert. Han var et helstatsmenneske, ejderdansk og samtidig tilhænger af Slesvigs deling. Men hvordan hænger dette sammen? Han lod sig i den grad påvirke af omgivelserne. Måske forstår man så bedre beskrivelsen af Monrad i TV – serien. Mange også forfatteren, Henrik Gade Jensen synes dog, at Monrad blev lemlæstet af Danmarks Radio. Han blev nærmest fremstillet som en karikatur.

Hvordan kunne omgivelserne tolerere sådan en person, der bliver gengivet i TV – serien som landets mægtigste herre?

Det er så mange ting, der ikke er med i TV – serien, som egentlig burde være med. Man har således forbigået det faktum, at den svenske konge blev tilbudt magten i 1863.

 

De Nationalliberale var den herskende klasse

Sprogforholdene i Slesvig blev betragtet som en trussel mod dansk kultur. Monrad mente, at demokratiet ikke kunne fungere, hvis man ikke kunne tale sammen.

Det var de nationalliberale, som Monrad repræsenterede. Det var den herskende klasse. De beherskede i den grad den offentlige mening. Man gik ind for liberale mærkesager som ytrings – og forsamlingsfrihed, ejendomsret og fri næring.

 

Monrad udsat for censur

Selv kom Monrad i censurens søgelys i 1840. Det var nemlig strafbart dengang at skumle med Bitterhed mod regeringen. Ja anklageren krævede dødsstraf. Men han frygtede nu aldrig for sit liv. Han blev dog idømt en bøde på 200 rigsdaler og et års censur.

1800 – tallet var præget af omformeringer mod demokrati med parlamenter, valgret, trykkefrihed og en offentlig opinion. I Frankrig foregik denne omvæltning særdeles blodig med Den Franske Revolution i 1789.

Krigen i 1864 var den direkte omkostning for Danmark med flere tusinde tabte liv.

 

Vi kunne have fået den nuværende grænse

Var det Monrads analytiske evner, der spændte ben for ham selv under forhandlingerne i London? Her havde Danmark stadig muligheder. Men Monrad formåede ikke at sætte sig igennem. Men havde Christian den Niende ikke også noget af skylden? Han håbede til det sidste, at et engelsk regeringsskifte helt kunne redde Danmark.

Som vi tidligere har været inde på, kunne man med eftertidens bagklogskab jo næsten have fået den grænse, som vi har i dag. Men Monrad og andre politikere ville for alt i verden ikke dele Slesvig. Også Christian den Niende fastholdt at Slesvig – Holsten skulle være udelt.

 

Monrads udkast blev vores Grundlov

Nu var det sådan dengang, at ingen turde tage et politisk ansvar. Det gjorde Monrad trods alt, og det fik han så på puklen for. Andre politikere dengang blokerede for en fornuftig løsning. Slutresultatet var, at Monrad blev efterladt som en tragisk skikkelse.

Glemt er jo næsten, at vi kan takke Monrad for enevældens fald. Det var ham, der var foregangsmand til vores grundlov. Ja, store dele af denne lov bygger på Monrads udkast. Monrad var da også minister i den første regering efter enevældens afskaffelse.

Han havde mange politiske visioner. Men det var åbenbart ikke dem, der var brug for i 1864. Af mystiske årsager var han handlingslammet, da det gjaldt.

 

Arrogant og bedrevidende

Han besad et usædvanligt intellekt og var ekstrem godt begavet. Efter sin nybyggetilværelse i New Zealand udarbejde han murstenstygge teologiske afhandlinger. Han havde en utrolig energi, og fik udført en masse ting. Han besad stor selvtillid, bare ikke i 1864. Han har sikkert været arrogant og bedrevidende.

Hans politiske modstandere vidste aldrig, hvor de havde ham. Monrad var aldrig forudsigelig.

 

Velskrevet og god beskrivelse af samtiden

Den omtalte bog er velskrevet, ingen tvivl om det. Men kommer vi i grunden tættere på, hvorfor Monrad tog de beslutninger, som han gjorde? Vi kunne godt have gået lidt tættere på begivenhederne i 1863 og 1864.

De seks måneder, hvor Monrad var ved magten, kunne vi godt have fokuseret noget mere på. Sammenligningerne med nutiden virker lidt søgt. Bogen er præget af forfatterens kristne og nationale livssyn. Og måske er de filosofiske og de ideologiske markeringer nok lidt bastante.

Men portrættet er absolut velskrevet. Det er en god beskrivelse af samtiden. Bogen er også et forsvar for nationalstaten.

 

Henrik Gade Jensen: Monrad. Vilje, tidsånd og tro, Kristeligt Dagblads Forlag.

 

Hvis du vil vide mere om 1864 og tiden op til:

I artiklen ”Velkommen til 1864 og De Slesvigske krige” har vi et artikeloversigt på 19 artikler. Men på vores side kan du læse mindst 24 artikler, der kan komme ind under denne kategori på www.dengang.dk bl.a.:

• G. Monrad – Hvordan var han?

 

Andre kilder:

• Tage Kaasted: Var D.G. Monrad manio – depressiv? (Historiske/Jyske Samlinger
• Lauritzen: D.G. Monrad. Grundlovens skaber og Folkefrihedens Bannerfører 1 -2 (Gad 1950)
• Stavnstrup: D.G. Monrad: politiker og gejstlige (Berlingske 1948)
• Monrad, Ditlev Gothard (Dansk Biografisk Leksikon)
• Bagge: Studier over D.G. Monrads statstanker (1936)
• G. Monrad på gravsted.dk
• Rasmus Glenthøj: 1964 – sønner af de slagne
• Tom Buk – Swienty: Slagtebænk Dybbøl