Skolen, dengang i Rise Sogn

Hvordan var skolegangen dengang i 1800 – tallet? Ja selv i et lille sogn var der en stor forskel. Pastorerne kom på inspektionsbesøg, og kunne finde på, at overholde en pludselig eksamen. Der var stor forskel på distriktsskoler og biskoler. Men det var som om, at forældrene ikke altid tog skolegangen lige alvorlig. De ville hellere have, at børnene blev hjemme og hjalp til med arbejdet på gården. Men nogle gange var det bare for meget for den lokale lærer eller degn. Degn Nyegaard kæmpede mod de lokale magthavere og mod det nationale. Selv om sognebørnene bakkede ham op blev han fyret som uduelig.

 

Skolesystemet – vest for Aabenraa

Vi har netop lagt en artikel her på siden med en pastor fra dette sogn. (En Pastor fra Rise Sogn) Og nu kigger vi på skolesystemet her ude på landet lidt vest for Aabenraa.

Generalsuperintendent Adler arbejdede for en hårdt tiltrængt forbedring af skolevæsnet. Den store reform kom i 1814. Forinden havde han sendt regulativer ud til de forskellige provstier, der skulle forbedre loven.

 

Pastorerne gik meget op i skolerne

Præsterne Grauer og Wulf havde forsøgt at forbedre skolegangen og for dem lå skolens trivsel dem meget på sinde.

Degneskolen i Rise var den ældste i sognet. Ved siden af den var der distriktsskoler i Brunde, Rise – Hjarup og en biskole i Mjøls – Lunderup. Denne blev distriktsskole i 1840.

Den ældste skole var den i Rise, men ikke nødvendigvis den bedste. Degnen hed i 1806, Nis Nissen blev kaldt Niels Degn var nu heller ikke den bedste lærermester. Der blev ført protokoller, og af dem kan man godt danne sig et indtryk af skolegangen dengang.

 

Drengene kunne ikke dele

Læseøvelserne på tysk lød mere dansk end tysk. Og regneøvelserne gik egentlig godt – rent mekanisk. Men skulle det tænkes, var det ikke så godt. De store drenge kunne ikke dele 50 rdl. 36 sk. i 9 lige store portioner.

 

Mangel på læsebøger

I 1812 meddelte lærer Hans Christensen, at der er mangel på læsebøger. Skrivningen var sjælden og dårlig, nærmest mekanisk. Og retskrivning havde man slet ikke noget begreb om. Den nye lærere forsøgte at få styr på dette kaos. Han havde lavet et oplæg på tysk. Det var på tysk, men det næste ville blive på dansk, så børnene også kunne forstå meningen.

I 1813 meddeles det, at i geografi var begyndelse god, og nu er børnene begyndt at stave.

 

En forfærdelig duft i skolestuen

Skolen var proppet med børn i 1814. Der var godt nok opstillet bænke alle mulige steder, men mange havde ikke mulighed for at sidde ned, men måtte stå op. Det var en forfærdelig luft, som følge af ”uddunstninger” fra de 70 – 80 børn. Opholdet i skolestuen kunne være helt uudholdeligt.

Børnene sad som skruet sammen, og luften var så fordærvet, at man næppe kunne holde det ud en hel time.

Eleverne kunne i 1815 selv bringe egne tanker på papir, hvilket tidligere var helt umuligt.

 

Børnene blev hjemme

Et problem var også, at børnene var meget fraværende, så det var utroligt, at de lærte noget som helst.

I 1818 var det igen problemer med, at børnene blev hjemme fra skole. Det var forældrene, der ikke viste ansvar. Læreren var meget skuffet. Og den 27 juni var der kun mødt et barn i skole.

I 1819 blev der undervist i naturhistorie. Læreren bad børnene gengive, det han fortalte på tavlen. To drenge gjorde det så godt, at de hver fik foræret en bibelhistorie.

 

Man manglede et kor

I 1845 havde den nye lærer Nygaard spurgt præsten, om han måtte lade børnene regne hver for sig, for ellers skrev de af efter hinanden. Pastor Wulff havde svaret, at han måtte gøre alt, som kunne fremme selvstændig tænkning og selvstændig arbejde.

Man sang i 1846 melodien På Gud alene haver jeg sat min Lid. Det lød meget smuk. Og den var aldrig før blevet sunget i en kirke eller en skole.

Nu mangler man bar at danne et kor. Utroligt, at ingen andre lærer på denne skole før havde interesseret sig for sang, gav læreren udtryk for i protokollen i 1847.

 

I Brunde læste eleverne aviser

Hvordan greb man sagen an i Brunde. Jo i 1806 læste man en del danske aviser. Og eleverne læste selv de vanskelige ord meget rigtigt.

Læreren forsøgte, at få eleverne til at oversætte et stykke fra dansk til tysk. Alle forsøg var ret mangelfulde. En af drengene konstruerede meget godt, men han lavede mange fejl i stavningen. Og drengene regnede selv vanskelige stykker på tavlen.

Både i skrivning og tysk blev der i 1807 sporet fremskridt. Men det kneb med sætningsopbygningen.

Matematisk geografi, ja det var noget man begyndte med i 1810. Men det kneb med at findebestemt tid, form, tal og opgivet ord.

 

Stupide hoveder

I 1814 blev der også fokuseret på tysklæsning og oversættelse. Udtalen var ret god. Man kunne sjældent høre, at det var danske, der læste tysk.

Også i 1815 blev eleverne fremhævet som dygtige.

Der var læsning i underklassen. Og bortset fra stupide hoveder, om hvilket det kan siges ”olie og møje er spildt”, læste alle ret godt. Ja det var læreren, der selv anvendte de nævnte ord.

 

Solsystemet og planeterne

I 1837 blev børnene sat ind i solsystemet med planeterne og deres biplaneter. Måneskin og måneskifte samt jordens bevægelser omfang var ligeledes noget af den lærdom, der blev indprentet. Ækvator, vendekredse, meridianer, jævndøgn m.m. lærte man også om. Børnene svarede som regel rigtigt på det, de blev spurgt om.

Forskellen på skolerne i Rise og Brunde var påfaldende.

 

Lærernemme børn

I 1846 meldes der om gode fremskridt for det tyske elever i dansk stil. Uden tvivl var det den skole inden for sprog, der var bedst. Men lærerne synes også at eleverne var gode at arbejde med. I hovedregning var opgaverne vanskeligere end i Hjarup.

I religionsundervisningen gik det også fremad.

Skolen i Rise Hjarup var også bedre end sogneskolen i Rise. Pastor Grauner mente, at eleverne skulle lære den lille tabel på dansk i stedet for tysk. Eleverne blev opfattet som ret gode.

 

Læreren havde ofret sig

I 1827 skrev pastor Wulff:

• Da læreren efter min mening havde ofret sig meget og han lagde for dagen, at han ikke mere var så søvnig, var det mig en sand kristenfryd at kunne skrive i protokollen, at eksaminationen i det hele taget var forløbet til min tilfredshed.
• Jeg har tidligere nogle gange måtte tage lidt hårdt på ham, fordi han efter min overbevisning fortjente det. Men når man må dadle, hvor det er nødvendigt, så skal man med des større beredvillighed glæde og rose, hvor roser er på sin plads. Det gør så godt så godt hos den revsede som revseren.

To børn læste og oversatte tysk. Bortset fra udtalen godt og temmelig godt. Og så kommer den interessante tilføjelse:

• Det ville være at ønske, at også børnene i Rise fik nogen øvelse i at læse og oversætte, ”så længe øvrighedens befalinger udstedes på tysk”.

Biskolen Mjøls – Lunderup var for de mindste i området. De større gik i Rise Skole. Biskolen blev holdt skiftevis i Mjøls og Lunderup. Lærerne som ikke havde fået læreruddannelse, skiftede næsten lige så tit.

 

Klager over lærerens strenghed

I 1817 skrev Pastor Pastor Grauer, at nogle forældre havde klaget over en ny lærers alt for store strenghed. Men præsten gav læreren medhold. Børnene kan ikke bare gøre, som de har lyst til, nu skal de adlyde, sagde præsten.

At en 13 – årig dreng så ikke kunne læse endnu, ja det undrede man sig mindre over.

I 1837 får læreren af pastor Wulff det skudsmål, at han gør sig den største flid på at lære børnene alt, hvad han selv vil og kan. Præsten håbede, at han ville blive en dygtig skolemand, når han kom fra seminariet.

 

Læreren var i byen med kartofler

I 1840 blev skolen en distriktskole og kom derved på linje med de andre skoler i sognet.

Da præsten en lørdag ville inspicere skolen, for at se, hvor mange elever, der var i skole den dag, fandt han den lukket. Det skete, fordi skolelæreren var kørt til byen med kartofler. Den stakkels mand kom forknyt til pastor Wulff, søndag morgen. Men pastoren tilgav ham.

Pastor Wulff fremhævede sangen i Mjøls Skole og fremhævede det nyttige i at sangen blev ledsaget af violin. Det havde pastoren nemlig selv lært hos Kantor Juul senior i Tønder.

Mjøls var på Wulff’ s tid den eneste skole i sognet med såkaldt gensidig undervisning. Degnen i Rise havde ingen medhjælpere og i Brunde og Rise – Hjarup var der for få elever.

 

En ny præst og en ny degn

Pastor Wulff døde pludselig i 1856, og så var der pludselig ikke så mange bemærkninger i protokollen. Det begyndte først i 1860. Og det var den nye præst, pastor Kjær, der var mere kortfattet. Han havde ganske tydeligt besvær med degnen, Nyegaard.

Den 15.5.1865 var pastor Kjær på besøg i Rise Skole. Præsten undrede sig over, at Niels Schmidts søn ikke engang kendte bogstaverne. Og da han henvendte sig til degnen svarede denne, at knægten sikkert ville blive ked af det, hvis man gik hårdere til ham og blive hjemme.

 

Degnen fik en alvorlig irettesættelse

For sådan en bemærkning gav pastoren ham en ordentlig irettesættelse. Pastoren mente, at det var pligtforsømmelse. De øvrige børn læste udmærket. Flere havde lært at læse inden de kom i skole.

Pastoren lod overholde en eksamen. De mindre børn kunne overhovedet ikke regne. Og andre børn kendte overhovedet ikke deres salmebog eller bibel. Og sang var der overhovedet ikke noget af.

Enkelte børn skulle læse og oversætte tysk. Det gik ret godt med læsningen, men slet ikke med oversættelse. Degnen mente ikke, at dette var nødvendigt.

 

En uværdig degn

Degnen blev den 2. 7. 1866 fyret fra sit job med begrundelsen uværdig. Inden da var der en sand krig mellem pastoren og degnen. En masse indberetninger fra begge sider fulgte. Præsten påstod, at degnen ikke duede til noget som helst. Han nedbrød respekten til skole og kirke. Han tugtede umanerligt. Nogle børn nægtede han simpelthen at undervise. Og så kyssede han sin kone, når hun kom med eftermiddagskaffe.

Degnen lod ifølge præsten både ham og ligfølge vendte på kirkegården. Denne degn Nyegaard har åbenbart været særdeles stridslysten.

 

Her står jeg, jeg kan ikke andet

Således skrev denne Nyegaard et forsvarsskrift på 31 sider mod de lokale magthavere. Han sluttede med ordene fra rigsdagen i Worms:

• Her står jeg, jeg kan ikke andet, Gud hjælpe mig. Amen.

Inden Nyegaard fik embedet i Rise, havde han været lærer i Røllum. Han havde fået de bedste anbefalinger fra præsten i Ensted, Marcus Kjær.

 

Pralet med danskhed

I sit forsvarsskrift fortæller Nyegaard, at han på Brundlund Slot, havde mødt amtmand Heltzen, der havde sagt noget i retning af, at derude i Rise, ville han få sin sag for. Men åbenbart har amtmanden ikke gået i forsvar for Nyegaard.

I en redegørelse fra regeringen i Slesvig den 15 januar 1866, står det at Nyegaard havde pralet med sin danskhed.

I sine indlæg til myndighederne skriver han tysk, men under forhørene blev han ved med at bruge dansk. Han kaldte sine modstandere for et lille parti.

 

Opbakning fra sognebørn

200 sognebørn underskrev følgende erklæring i marts 1866:

• Vi undertegnede har aldrig følt os misfornøjet over Degn og Skolelærer i Rise. Vi finder intet anstødeligt ved hans person og øvrige forhold i kirken og ved kirkelige lejligheder, hvor vi herved frasiger os alle andele i de klager i menighedens navn, som måtte være rejst mod ham.

Vi har tilladt os, at omskrive dette til nogenlunde nudansk.

 

Magthavernes synspunkter vejede tungere

Selv om det så ud som om, at de lokale bakkede op om degnen, så vejede det nationale og de såkaldte magthaveres synspunkter hårdere på vægtskålen.

 

Kilde:

• Se Litteratur Aabenraa
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Sønderjyske Årsbøger

 

Hvis du vil vide mere: Om lokalområdet: læs

 

• dengang.dk indeholder 110 artikler om Aabenraa og Omegn herunder:

 

• En pastor fra Rise
• Fra Hjordkær til Rødekro
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• En Tolder – familie på Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen
• En berømt mand fra Hellevad
• I vores artikler fra Hærvejen berører vi også området.