Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Sidder på et værtshus

November 4, 2010

Mens verden vente” et flot stemningsbillede af det københavnske værtshusmiljø. Vi møder stamgæsten, anekdoter og en række kendte mennesker. De ydmyge steder er ved at forsvinde, og dermed forsvinder et vigtigt stykke københavner – historie. Engang blev lønnen udbetalt på værtshuse. Stamgæsterne tager sig af hinanden her på værtshusene. Her forsvinder klasseforskellen.

 

En skummel kælder

  • Man skal vide, at der findes en skummel kælder, hvor man kan gå ned og drikke sig fuld. For hvis lyset skal falde alle vegne, må man selv bære mørket i sig. Og det er ubærligt
    (Søren Ulrik Thomsen i bogen ”Mens verden venter – Samtaler på Københavns værtshuse).

 

Atmosfære og poesi

For cirka to år siden sad jeg sammen med Simon Staffeldt Schou Café Runddelen og fik et par fadbamser eller tre. Her fortalte han, om sit spændende projekt sammen med David Jacobsen Turner. De ville beskrive den københavnske værtshuskultur.

Nu er projektet blevet færdig, og en spændende kulturpolitisk perle af en bog er fremkommet. ”Mens verden venter” er en oplagt gavebog. Nogle flotte stemningsbilleder af fotografen Maria Fonfara. fastholder indtrykket.

Bogen er præget af atmosfære og poesi. Ind imellem kommer nogle dejlige anekdoter. Det har garanteret kostet de to forfattere masser af omgange og gedigne tømmermænd, inden bogen var færdig.

 

De unge kommer

Ja hvis man tager Café Runddelen, som godt nok ikke er med i bogen, så er der altid nogle man kender herinde. Det er som regel stamgæsterne. Men også unge
mennesker finder vej til de gamle værtshuse. Det er steder, der ikke forsøger at ramme en eller anden trend. Her er det som om tiden er stået stille.

Måske er mange unge trætte af de moderne caféer, der alle ligner hinanden med krom og spejle. Man kommer fra forskellige miljøer og falder i snak, selv om man måske er politisk uenige.

 

Et socialt netværk

På værtshusene finder man et netværk. Her er der andre, der holder øje med en. Hvis man som stamkunde ikke har vist sig i fire – fem dage, så siger folk, at
han er syg. Så ringer man til ham, og spørger, om han er syg.

Værtshusene er en social gevinst for mange mennesker. Klasseforskellen i det danske samfund er ophævet på værtshusene. På mange værtshuse arrangerer gæsterne udflugter og julefrokoster. De har et socialt liv sammen.

 

Værtshus – poesi

Café Under Uret Sølvtorvet holder man en lille andagt, når en af stamgæsterne dør. Her står Staunings stol også. Et skilt i baren fortæller følgende visdom:

  • Hvis De drikker for at glemme, bedes De betale forud.

Og ude på toilettet under spejlet står: Ugens Godnat Billede.  Oppe ved telefonen er en spiseseddel over telefonsvar, man kan bestille, hvis konen ringer
efter en:

  • Han er lige gået, koster fem kroner
  • Han er på vej hjem, koster ti kroner
  • Hvem, koster tyve kroner.

Men det bedste skilt findes dog over pissekummen på herretoilettet på Andy` s Bar:

  • Hvis du læser dette, Jytte, er det forbi mellem os to.

Måske skal vi slutte vores lille værtshus poesi med et orange skilt, der stod ved Fredens Bro foran Broens Bodega:

  • Så længe der drikkes, lukker vi ikke – Åbent 24 – 17.

 

Man er ikke alene

Mange steder spilles der ikke musik. Det er jo meget sjovere at høre, hvad nabobordet taler om. En ting er dog sikkert. Hvis ikke man overholder de uskrevne regler på værtshusene, ja så er man ikke velkommen. Det der bliver sagt ved et bord med flasker er fortroligt.

Det er også her, man mærker smerten, man kommer ofte tættere på hinanden. Her kan man også risikere at møde skæbner.

På et værtshus sidder man sjældent alene ret længe af gangen. Man møder bemærkningerne:

  • Nåh, hvem er du?
  • Sikke en lorte landskamp i går?

 

Mange gæster

En del af skæbnerne er journalister. Mange aviser er tidens løb blevet færdig i en brandert. Man har mærket presset op til deadline.På værtshusene
kan du risikere at møde sømænd, sprittere, bumser, turister og gymnasieelever.

Forfatterne i bogen kalder ikke uden grund værtshusene som kultursteder. Og det er ikke kun de 15 kendte personer, der er kommet til orde i bogen.. Også
stamgæster kommer med bemærkninger. De synes, lige som os andre, at nogen skal høre deres røverhistorier.

 

Værtshuse udgør historie

I tidligere artikler her på siden har vi beskæftiget os med værtshusenes historie. Forfatterne bemærker, at nogle værtshuse har ligget så længe i hovedstaden, at de har overlevet tre rådhuse. Hver gang, der lukker et værtshus, mister København et stykke af byens historie. Hviids Vinstue er over 300 år gammelt. Flygtninge fra den franske revolution mødtes her. Stedet var udsat for nazistiske bombeattentater under Anden Verdenskrig. KGB – agenter udvekslede her
oplysninger under den kolde krig.

I bogen bliver værtshusene dog ikke ophøjet til noget unikt. Således fortæller Mette Valsted Vestergaard om den sociale nedbrydning og skam, der følger med i familier, hvor far og mor sidder på værtshuset og drikker pengene op.

Søren Ulrik Thomsen siger det meget rammende:

  • det skal være plads til de mørke steder ude i samfundet, så slipper vi for at bære rundt på dem i os selv.

 

Skæbner på Nørrebro

Det var her på værtshusene at arbejderne på Nørrebro søgte tilflugt. Hjemme i lejekassererne i et lillebitte hummer rendte konen og tre små unger rundt. Værtshusene fungerede som eksterne dagligstuer.

I 1917 hævede staten afgiften på brændevin. Det betød, at en flaske brændevin steg fra 99 øre til 11 kr. Det må have været et chok på Nørrebro. Dengang da protesterede Nørrebro Handelsforening også.

Allan Mylius Thomsen fortæller, at der i 1883 kom en forordning om, at lønudbetalinger ikke måtte foregå på et værtshus. Ofte sad far nemlig der og brugte dem, inden han kom hjem. Børnene blev så sendt ned til ham for at lokke så mange penge ud af ham som mulig.

 

En god pointe

Jo mere friseret det hele bliver, desto mere sætter man også pris på, at der findes et mørkt sted, hvor du kan gå ind og tage en lille pause fra verden. Det er derfor bogen hedder:-

  • Mens verden venter.

En god pointe har den ene forfatter, Simon Staffeldt Schou:

  • Livet handler altså mere end det antal år, vi lever. Det handler også om det, vi fylder i vores liv.

 

De ydmyge steder lukker

I 1997 udkom Allan Mylius Thomsen med De ydmyge steder. Af bogens 110 portrætterede værtshuse har hele 25 siden måttet dreje nøglen om.

Ingen af de klassiske værtshuse er fredet. Det er for eksempel mange kirker. Internationale kæder og konceptbarer, sundhedsregulativer, Metro – byggeri og rygelov er er ved at tage livet af de ydmyge steder.

En del af Københavns historie bortfalder hver gang, en af de ydmyge steder går bort. Dog nævner Søren Pind at:

  • der er mange værtshuse, der ikke bidrager til noget som helst.

De ydmyge steder falder en efter en. Jukeboksen ryger til skråt. De brune vægge bliver malet beige. Det billige guldøl og bøftoast bliver udskiftet med dyre kopper kaffe og gourmet-sandwichs. Meterværesteder erstatter de gamle væresteder.

Mange benytter værtshuset som et tilflugtssted. Det så vi også i serien Huset på Christianshavn, hvor Rottehullet blev betragtet som et tilflugtssted, snarere end syndens hule.

 

Egne favoritsteder

Ganske kort nævner forfatterne et af denne skribents yndlingssteger, Erlands Pub på Østerbro. Her betød personalet lige så meget som indretningen. Her kunne man altid bestille specielle ting i køkkenet. Og mange morsomme diskussioner er foregået her. Ak, det var engang. Det var en af undertegnedes yndlingssteder.

Ja og vi nåede også, at besøge Trafikcafèen på Skt. Hans Torv. Det er den plads som Allan Mylius Thomsen kalder Thomas Helmigs Plads, på grund af os, jyder.

At drikke gløgg på Hviids Vinstue er en fast københavner – traditionerne. Her har vi i et par år mødt bokseren Jørgen Gamle Hansen.  Hviids Vinstue består
af syv sammenhængende lokaler. Den ældste er fra 1723.

 

Her må man bøvse

Wessels Kro i Sværtegade er fra 1700tallet. Det er en af Københavns ældste værtshuse. Her kan man få smørrebrød til langt ud på natten. Her kan man risikere at møde en masse journalister fra Det Berlingske Tidende. Men her er så tilladt at slå en bøvs.

 

Forfatternes top – 10

De to forfattere har også en top 10 – liste over de bedste barer i København:

 

  1. Under Uret
  2. Café Nick
  3. Eifel bar
  4. Café Intime
  5. Bo – Bi Bar
  6. Alléenberg
  7. Vinstue 90
  8. Café Blomsten
  9. Præstonia
  10. Byens Kro
  • Du kan rolig kaste dig over denne ”Værtshusbog”. Nogle af gæsterne er mere interessante end andre. Men det er i høj grad lykkedes for forfatterne, at beskrive den specielle værtshus atmosfære, der hersker på mange københavnske værtshuse.

Ja og så håber jeg, at den ene forfatter, Simon igen invitere til fadbamser på Café Runddelen som tak for denne gode anmeldelse.

 

Hvis du vil vide mere om værtshuse her på siden:

  • Det var på Frederiksberg
  • Flere gamle værtshuse
  • Forlystelser i København
  • Gamle værtshuse i København
  • Nyhavns Historie
  • Tivoli og mange flere om dette emne 
  • www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
  • Herunder 190 artikler fra København 

Redigeret 14. – 02 – 2022

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København