Satans-kulten på Anholt

Da Satan – kulturen kom til Danmark. Mærkelige fund på Anholt. Fanden er ikke færdig med Danmark. Satan – kulturen var et mysterium. Falske læserbreve. Afsender var en ”rigtig” heks. Invitation til satanistiske fester. Masser af skibe strandede ved Anholts kyst. Ikke alt var lige trist. Mange påstod at have opklaret mysterierne. Anholt på vrangen. 50 – 75 breve i Vor Frue Kirke. Man skal kysses af en ung smuk præst af kvindekøn. Præst på Anholt opklarede det hele i slutning af 1990’erne. Møntsamler gemte også mønter. ”Den Danske Satan-kult”. Han tog på kirkegården nytårsnat. Knud ønskede ikke at leve et halvt liv. På samme plads i 25 år. Han afleverede en pakke på nationalmuseet. Hans pas blev fundet på Køge Museum. Lige så godt som teatergruppen Solvognen.

 

Da Satan – kulturen kom til Danmark

I 1973 kom satanismen for alvor offentligt til Danmark. Rundt omkring i landet opstod forskellige grupper. Men specielt et sted gik den okkulte dyrkelse af Djævelen helt amok. Lokaliteten kunne ikke være bedre valgt, hvis man ville dyrke sin hornede gud i fred.

Satan-kulten holdt nemlig til i landets eneste ørken på Danmarks mest isolerede ø – Anholt. Jo det er et meget okkult sted.

 

Mærkelige fund på Anholt

Omkring 17. maj 1973 blev der pludselig gjort mærkelige fund i Anholts ørken. Der var arrangeret djævelske mønstre i sandet. Indetørrede abehoveder, sorte lys, messingkander, messingklokker, dæmonmasker, et primitivt tryk, en dæmonisk hjort, et messingskrin med seks menneskeknoglestykker, et stykke menneskelig hjerneskal med malede tegn, en stensætning, et imiteret menneskehoved på en træstage, der var smykket med en armring og stukket igennem ankelremmen på en barnesko og meget andet.

I forbindelse med fundet af barneskoen sagde rygterne at der i den sorte messe havde fundet barneofring sted, men dette blev aldrig bevist.

Hele 13 offersteder fandt man på Anholt.

 

Fanden er ikke færdig med Danmark

I 1973 udtalte Ebbe Kløvedahl Reich til BT, at Fanden åbenbart ikke var færdig med hverken Anholt eller Danmark.

Pressen kastede sig med det samme over nyheden. Nogle satte spørgsmålstegn ved hele historien, men eksperterne var ikke i tvivl. Den tidligere heks, satanist og skuespiller Hanne Smyrner sagde til Jyllands Posten:

 

• Efter at have set billeder og beskrivelser af de ting, der foregår på Anholt, kan jeg med sikkerhed sige at det ikke er drengestreger eller narkomaners værk. Det er farlige folk, der har overnaturlige evner, som jeg selv havde.

 

Satan – kulturen var et mysterium

Grenå Politi bekendtgjorde at man inden næste fuldmåne ville sende en betjent til øen for at opklare sagen, men det blev aldrig fundet nogen officiel forklaring eller synder. Satan-kulten var et mysterium og blev i løbet af efteråret til et mareridt for flere af øens beboere, der modtog truende og underlige breve.

En lærer fik tilsendt en pakke med et symbolsk afhugget hoved og andre modtog gule blomster og andre djævlesymboler. Teksten til et af brevene lød:

 

• Jeg har hugget hovedet af en fremmedarbejder og sender det til dig. Vil du til gengæld rive neglene af fingrene og sende dem til mig, så jeg kan trolde lidt.

 

Et andet brev opfordrede læseren til som middel mod hårtab at sælge sin sjæl til ”Mørkets fyrste på Anholt” ved at puste ni gange gennem nøglehullet til øens kirke omkring midnat den 31. oktober, læse et bestemt digt og derefter vende sin nøgne bagdel tril alteret. Forsendelserne var underskrevet af ypperstepræsten i satan-bevægelsen på Anholt.

Selv om man gjorde flere fund på Anholt efter det aktive år i 1973 var Satan – bevægelsen aktiv i mange år.

 

Falske læserbreve

I City Avisen i København skrev kulten falske læserbreve. Det var skrevet i inspektør på Nationalmuseets navn, Kjeld Grinder-Hansens navn. Samtidig blev der sendt truende breve til denne. Kuverterne havde hjemmelavede poststempler ”Tag til Anholt for Satan” og ”Alt ondt kommer fra Grenaa”. Samtidig blev der fundet Satan – mønter på nationalmuseet.

I kirker og på museer rundt omkring i landet blev der fundet satanistiske mønter i sølv og kobber og breve. Mønterne var typisk lidt større end gammeldags femkroner.

 

Afsender var en ”rigtig” heks

Der var skrevet breve på en gammel skrivemaskine. De havde forskellige afsendere. Ofte var det ”Alice Mandragora”. ”De Flyvende Koner” ”Svovlpølevej 13, Anholt” m.m.

Navnet ”Mandrogora” er et rigtigt ”heksenavn”. Det er nemlig det latinske navn for alrune – planten som ifølge den sorte magi kan bruges til hekseri.

Der er ikke noget under at satanismen er begyndt på Anholt. Gennem tiden er øen blevet kendt for at have mange heksebøger. Et sted på øen findes der flere af dem i privateje. Men alt tydede på at kulten var blevet landsdækkende.

 

Invitation til satanistiske fester

I 1994 fandtes der to breve på loftet på en kirke på Djursland komplet med satanistiske poststempler. På samme loft blev der fundet en hue og endnu en skrivelse. Brevet påstod at huen havde tilhørt forfatterinden Thit Jensen. I andre kirker blev der fundet sølvmønter.

I efterårsferien 1995 blev der fundet ”glemte” Satan – kult – breve på Djursland Museum. Disse var stilet til navngivne præster. Under et af museets udstillede senge fandt man en pung med vættelys, lavastykker, flintesten, et stykke af en ægyptisk mumie og ”Fandens kindtand”.

Nogle af brevene inviterede modtagerne til satanistiske fester, hvor man skulle sprøjtes til med blod fra en friskslagtet sort hane.

I 1996 blev Karlebos pastor i et klassisk brev fra Anholts satanister budt til ”en lille dyst med mørkemagere” på et specifikt sted og tidspunkt, hvor man ville blive budt på menneskekød og djævlevin.

 

Masser af skibe strandede ved Anholts kyst

Der er en stor og sagnomspunden tradition for blodige møder med mærkelige havdyr omkring Anholt. Alene mellem 1858 og 1885 forliste 50 skibe ved øen. Man anslår at der findes i nærheden af 500 skibsvrag på havbunden omkring den.

I tre dage måtte anholterne samle lig op fra kysten da et engelsk skib engang var forlist ud for øen. Der var så mange døde, at man måtte grave dem ned på stedet. Derfor vrimler Anholts klitter med forskellige former for spøgelsesfænomener.

 

Ikke alt var lige trist

Anholterne har været selvskrevne til at bjerge vraggods, samle lig og gøre rent på deres strande efter at havet har krævet sine ofre. Det var dog ikke alle strandinger, der var lige drabelige og dystre.

Engang gik et skib på grund ved kysten. Det sad fast der i tre år. Men de lokale havde intet imod at det blokerede for deres havudsigt. Skibet var nemlig ladet med vin, som anholterne drak af i tre år – uden at ladningen løb tør.

 

Mange påstod, at de havde opklaret mysteriet

Satan-kulten beskæftigede flere aviser sig med i mange år. Der blev også lavet to dokumentarfilm om emnet. Masser af tidsskrifter skrev om emnet. Flere fortalte, at nu havde de opklaret mysteriet.

Den 24. maj 1973 skrev Ekstra Bladet på forsiden ”Satan-kult afsløret på Anholt”. Det var i forbindelse med den første dokumentarfilm om emnet. Folk på øen var meget skeptiske over for projektet. Men efter at den lokale præst havde givet sin velsignelse så hjalp de lokale dog filmfolkene.

Man arbejdede med filmen i tre år. I avisen kunne man så læse at om det var drengestreger eller bare for sjov eller om det var ren satanisme, det var den ene af filminstruktørerne ikke overbevist om.

 

Anholt på vrangen

I 1983 udkom der en bog af forfatteren Knud Langkow, der hed ”Anholt på vrangen”. Den er trykt hos Holm Grenå i 1983.

Her fortæller forfatteren Knud Langkow, der på et tidspunkt befinder sig på Anholt med et græstørv på hovedet. En hugorm forvandler sig til en gammel kone, der bede ham gætte hvem hun er:

 

• Jeg havde allerede gættet hvem hun er – men jeg kom med forskellige dumme udflugter: Er du emma Gad? Dronning Victoria? Ane i Kæret? Margrethe den Første? Selma Lagerløff, osv., osv.

 

• Du gætter det aldrig! Sagde hun hoverende og viste sine spidse tænder frem i et hæsligt grin, men hvis du gætter det, så skal du få denne her!

 

 

• Heksen tog en stor, nyslået mønt frem og viste mig.

 

• Jeg så straks det var en af de sjældne ”Satanmønter”, for det var nemlig en djævel på den ene side af den – og så lod jeg bomben springe – Ja, så du må være Jontekvinden Hyrrokkin!

 

 

• Heksen blev bleg, da jeg nævnede hendes rigtige navn. Hun stampede hårdt i vejen og råbte ”Det har Fanden fortalt dig”.

 

• Derpå smed hun mønten hen til mig – men da jeg greb den, udstødte jeg et skrig, thi den var aldeles gloende. I forskrækkelse tabte jeg både Satanmønten og græstørven, jeg havde på hovedet – og straks var heksen forsvundet i den blå luft. Bandende kastede jeg mig ned på alle fire og begyndte at lede efter mønten, som var sine to tusinde kroner værd i handel og vandel – men først da jeg havde taget græstørven på hovedet igen, fandt jeg den. Den var nu så afkølet, at jeg kunne have den i lommen. Glædestrålende rejste jeg mig og gjorde et par dansetrin på vejbanen, medens jeg af mine lungers fulde kraft råbte ”Ju-huu” ud i morgenstilheden.

Det er mærkeligt at man i 1983 ikke reagerede på denne udgivelse.

 

50 – 75 breve fundet i Vor Frue Kirke

I 1995 finder man først 11 breve i Vor Frue Kirke. Dette forsøger man at skjule for offentligheden. Snedkeren Kim fandt vel i alt 50 – 75 breve mellem plankerne i de tre år han arbejdede i kirken. Brevene blev brændt. Det skulle man ikke tale om.

Folkemindesamler Gustav Henningsen var en af de få, der turde at have sin helt egen mening om hele temaet:

 

• Fis for det er det nemlig

 

Man skulle kysses af en ung smuk præst af kvindekøn

Præst og forfatter Elisabeth Lyneborg fik også en del breve underskrevet af Alice Mandragora, ypperstepræstinde ved Satankulten på Anholt:

 

• Kjære Elisabeth Lyneborg. Vi har rodet os ind i noget, som du allervenligst må se at få os rodet ud af igen. Nu skal du høre. Vi har kort sagt forhexet den store, tykke speditør Erik Hjorth og forvandlet ham til en grøn frø. Men hvilken frø! Den er på størrelse med et dobbelt lokumsbræt, og den skaber kaos i gadekæret bag kirken, hvor den tilbringer tiden med at ligge og ræbe sig og sluge ællinger og vandrotter. Det sidste kan vi gå med til – men ikke de små nuttede ællinger! Den forlanger at blive kysset af en ung, smuk præst af kvindekøn.

 

Nogle af brevene blev fundet på loftet i Thorsager kirke andre i hendes postkasse ved præstegården i Farum.

 

Præst på Anholt opklarede mysteriet i 1990’erne

Allerede i 2002 afslørede Dialogcentret i Aarhus, at det var Knud Langkow, der var ophavsmand til alle disse påfund. Men de var nu ikke de første. Det var skuespilleren Peter Reichardt, der i 1990’erne udpegede vores hovedperson.

På Kronprinsessegade i det Indre København mødte Peter Reichardt op et par gange. Her havde han af sin svigermor, der boede på Anholdt fået at vide, at han kunne finde en mand ved navn Knud Langkow.

Svigermoreren arbejdede dengang på biblioteket. Hvis det lykkedes for skuespilleren at få fat i ham, skulle han lokke en underskrift ud af ham. Præsten og bibliotekaren undrede sig også. Bag altertavlen i kirken fandt man manuskriptet til Knud Langkows bog. På den baggrund ringede Peter Reichard på i Kronprinsessegade. Men han traf ham aldrig.

Præsten på Anholt forsøgte flere gange at ringe til Knud Langkow. En gang fik han kortvarig kontakt med ham. Og han benægtede ikke, men han indrømmede heller ikke direkte.

 

Møntsamler gemte også mønter

Den kontroversielle møntsamler Jørgen Sømod fortæller at den tredje søndag efter påske, 13. maj 1973 var nogle satanister draget til Anholt for efter bedste evne at udføre et antal ritualer. Det blev snart mindet med en jeton, kaldet satan-mønt og rigtig mange satan-mønter er i årenes løb anbragt på steder, hvor særlig kirkelige præster har kunnet blive forfærdede efterhånden som satan-mønterne blev fundet, hvilket igen til satanisternes store fornøjelse og hånlige latter har medført megen avisomtale.

Møntsamleren omtaler fire forskellige Satan – mønter.  Han opdagede, at de var blevet fremstillet på fabrikken Meca på Frederikssundsvej. Åbenbart har han uafhængigt også spredt Satan – mønter. Han har ikke kendt Knud Langkow personlig, men var en stor beundrer af ham.

 

Kultfilm: ”Den Danske Satankult”

I 2020 fremkommer så pludselig en ny film på DR2 med titlen ”Den danske satankult”. Man omtaler overhovedet ikke den film, der er kommet ni år tidligere og som peger på den samme person.

Den gamle film blev en ”kultfilm”. Den havde premiere på Copenhell i juni 2011. Og i august 2013 udkom den på DVD.

Folkene bag den gamle film havde forgæves forsøgt at sælge den til TV.

 

Breve og mønter dukkede op overalt

Det var også i 2013, at dagbladet Politiken i seks afsnit gennemgik hele historien. Måske er der mange, der er blevet skuffet over, at der i virkeligheden ikke var tale om en rigtig kult. Men det er noget ”Olsen-Banden-agtig” over hele historien.

Også i Frederiksberg Kirke dukkede en mønt op under renovering. Nationalmuseet betragter mønten som danefæ. Menigheden trak på smilebåndet, da de fik mønten forevist. Efterhånden var der masser af disse mønter indleveret til Nationalmuseet.

Christians kirken og Brorsons kirken har også fundet mønter.

I et antikt møbel på Køge Museum lå en novelle ”Mit møde med døden”

 

Forfatter inviteret til kødelig fest

Forfatteren Bo Bomuld Hamilton – Wittendorf var oprevet. Han var slet ikke stolt af næsten at have fået stjernestatus hos djævledyrkerne på Anholt. Han var nævnt som afsender til et brev til Inge – Lise Wagner, hvor forfatteren skulle have blodpenge for drab på hendes to gravhunde i 2011.

Forfatteren bliver rost for sin bog ”Det okkulte i Danmark. Her skriver han bl.a. at kulten på Anholt langt fra er død.

Ja og så blev han inviteret til Anholt. Der medfulgte en Ruko nøgle, der passer til et sommerhus på Anholt. Her ville der ifølge afsenderne blive afholdt en livlig fest allerhelgens aften. De kødelige lyster bliver fejret, dans og midnatstur til ostebakken og meget mere. Underskriveren var ”Djævlens Elskerinde, Hellvira 9”.

 

Niecen kendte håndskriften

I 2015 bragte TV2 Øst en reportage om et brev og en hinkesten, der blev fundet 15 år inden. Det var formentlig ikke fra en kvinde fra 1918, som det stod i brevet. Det hele blev fundet bag en radiator i Vordingborg Kirke.

TV2 Øst efterlyste folk, der kunne genkende kvinden på billedet. Lene Langkow Saaek kunne genkende hendes farbrors skrift på brevet. Hun kunne så fortælle, at hun mener, at farbroren havde fundet billedet på et loppemarked.

 

Farbror stod alene for Satan – kulten

Det var ham, der alene stod bag Satan – kulten på Anholt. Ifølge niecen så var det et udtryk for hans finurlige og lune sind, men som til tider kunne være ret så ironisk. Han gjorde det for at lave grin med borgermusikken. Mange præster kunne føle sig selvhøjtidelige, så han gemte breve og Satan – mønter i sprækker i kirker og på museer. Men det var aldrig for at være ondskabsfuld.

Gennem fire årtier blev 370 mønter placeret rundt omkring. De blev ofte placeret sammen med breve og okkulte redskaber.

 

Han lagde sig på kirkegården nytårsaften

Han skrev otte cifre på en seddel og placerede den midt på bordet. Ved siden af lagde han sine nøgler. Det var alt, han ville efterlade sig. Han havde brændt alle sine papirer. Nogle dage tidligere havde han afleveret et fotoalbum til sin niece. Han havde virket afklaret. Niecen troede, at han var kommet sig efter Vitas død.

Udenfor eksploderede raketterne over himlen over København. Folk skålede for det nye år, 2004. Han var alene, da han trængte ind på Vestre Kirkegård og gik mod Østre Kapel. Hun lå i askefællesgraven, og han vidste hvor.

Næste morgen blev den 72 – årige mand fundet liggende på græsset. Den nat havde det været minus 8 grader. Sådan sluttede livet for Knud Langkow. Det var politiet, der ringede på hos Lene og kunne overbringe nyheden om selvmordet. Lene var en af de få, der kendte til Knuds hemmelighed.

 

Knud ønskede ikke at leve et halvt liv

Knud var dygtig i skolen. Han fik ug, men han var ikke praktisk anlagt. Vita og Knud flyttede sammen på Christianshavn i 1972. Før hende var der andre dambekendtskaber. De syntes måske han var en tosset rad. I familien, der kendte til hans bizarre aktiviteter, havde nogle af dem ondt af ham.

Vita havde sagt, at det skulle han da bare gøre. Da hun døde i 2003, havde Knud sagt, at han ikke ønskede at leve et halvt liv.

Knud var ikke satanist. Men han var imod alt det som kirken stod for. Han fejrede heller ikke jul. Normaliteten irriterede ham. Han ville måske sætte sig spor i livet. Det er sandelig i den grad lykkedes for ham.

 

På den samme plads i 25 år

Han hadede at sidde på den samme plads i 25 år, hvor der var birketræer lige ude foran vinduet. Knud var allergisk over for birkepollen. Det var på Statens Museum for Kunst. Han sad over for Rosenborg Slot. Og hertil sendte han et brev med en tand. Det var Vorherres kindtand skrev han i et brev til inspektøren med en hilsen fra Peter Seeberg og dennes underskrift fra Viborg Stiftsmuseum.

Knud havde problemer med det gamle omstillingsbord. Ledelsen ville ikke ofre penge på et nyt. Det var en hierarkisk arbejdsplads, hvor Knud ikke rigtig blev regnet for noget. Måske følte han sig forbigået.

 

Han afleverede en pakke på Nationalmuseet

I september 2003 afleverede Knud Langkow en pakke på Nationalmuseet. Det var en gave bestående af hundredvis af falske breve og et restoplag på 23 Satan – mønter og 5 stempler i stål.

 

Pas blev fundet på Køge Museum

På Køge Museum har man fundet Knud’ s pas. Den var blevet placeret i museets udstillingssale mellem 2003 og 2005, meddelte museet. Det er Satans – stempler og frimærker på de sidste sider.

Knud Langkow har kort før sin død ikke blot sørget for, at hans mønter og stempler blev optaget i Nationalmuseets samling. Han har også givet sig til kende ved at efterlade sine personlige identitetspapirer.

Stemplerne på passets sidste sider er identiske med de Satans – stempler, der optræder på utallige breve, man for eksempel har fundet på kirkelofter og bag museumsmalerier.

Passet er Knud Langkow’ s signatur. Og det ligner hans endelige indrømmelse. Hans måde at sige:

• Det er mig, Knud Langkow, der gjorde det.

 

Lige så godt som Solvognen

Her i 2020 har Lene udgivet en bog om hendes spændende farbror, Knud.

Indiana Jones kunne ikke have gjort det bedre. Opklaringsarbejdet har sikkert også været sjovt. Tænk at Klaus Rifbjerg også spiller en rolle i dette spil. Ja og stort set alle medier blev gjort til grin.

Måske var det lige så genialt som teatergruppen Solvognen dengang, som min afdøde kone også medvirkede i. For egentlig er hele denne historie en gang totalteater eller gigant – happening.

Er det småmoraliserende at tilføje, at nogle faktisk følte sig truede?

Der dukker formodentlig stadig mønter og breve op rundt omkring i Danmark.

 

Kilde:

• Det okkulte Danmark 2
• Lene Langkow Saaek: Manden bag Satankulten på Anholt (2020)
• Knud Langkow: Anholt på vrangen
• Satans Mønt 1 – 6 – artikelserie i Politiken
• Wikipedia
• Satankulten på Anholt (dokumentarfilm 2013)
• Den danske satankult (Film – DR – 2020)
• ekstrabladet.dk
• danskemoent.dk/soemod/satan.htm
• ekkofilm.dk
• soundvenue.com
• journalisten.dk
• tv2east.dk
• romu.dk
• bt.dk
• dr.dk

 

• Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.573 artikler