Rutebilernes Aabenraa

Den første hjemmelavede bus i Aabenraa blev lavet i 1921 i Barkmøllegade – min gamle bolig i mange år. Nu kører bussen ikke mere den lige vej til Tønder. Der var dårlige veje i Sønderjylland i 1920. Aabenraa Automobilselskab blev stiftet i 1926. Amtsbanegård blev til rutebilstation. Vanskeligheder under besættelsen. Man kørte for de rejsende, ikke for kyllinger. Og så var det lige Aabenraa Gadeomnibus. Ruter omlagt og nedlagt. Sydbus oprettet. I 2004 kørte en speciel bus ud ad porten. I 1920 var der 715 busruter i Danmark. Der var rutebil i Aabenraa fra 1913. Så var det lige karetmager Hans Petersen og hans søn, Peter fra Varnæs. Og så opstod et samarbejde med Skifter Andersen. Og den første bus af 5.000 strøg ud af porten i 1948.

 

Ikke den lige vej til Tønder

Når man nu har skrevet om Aabenraa – Rødekro Banen og Æ Kleinbahn, så skal man da også skrive om rutebilerne. Dem har man da i den grad været afhængig af. Jeg havde en kæreste i København. Hver anden uge besøgte hun mig og hver anden besøgte jeg hende. Eller alle de gange jeg skulle til Tønder til familien. Og til jul slæbte man julegaver med i sorte poser ind i rutebilen. Dengang kørte den nogenlunde direkte til Tønder. I dag skal vi via Tinglev.

Og dengang i gamle dage fik vi altid biksemad på rutebilstationens restaurant, når der var generalforsamlinger.

Men se der blev jo også fremstillet rutebiler i Aabenraa. Men først skal vi lige kigge på Aabenraa Automobilselskab.

 

Dårlige veje i Sønderjylland

Efter 1920 var vejenes tilstand i Sønderjylland en udfordring. Man lagde derfor en plan, der blev vedtaget i 1921. 406 km provinsvej skulle istandsættes og 428 km ny vej skulle anlægges. Det varede selvfølgelig også en del år før dette var færdigt. Dette kom også til at betyde noget for Aabenraa Automobilselskab. Således kunne man i mange år ikke køre den korteste vej til Gråsten over Felsted. Man blev nødt til at køre en længere strækning over Tørsbøl.

 

Aabenraa Automobilselskab stiftet i 1926

Selskabet blev stiftet i 1926, da Aabenraa Amts Jernbaner indstillede driften. Allerede dagen efter blev der åbnet for strækningen Rødekro – Løgumkloster med Aabenraa Automobilselskab. Den blev drevet efter en særlig overenskomst med statsbanerne som en slags reklame for den nye statsbane, der blev vedtaget ved lov i 1924. Men man forventede først at være klar med banen i 1927. I mellemtiden kørte der så to rutebiler hver vej dagligt.

Varigheden af rejsen med tog fra Aabenraa til Rødekro og videre med bil til Løgumkloster var knap to timer eller en time hurtigere end den nogensinde havde kunnet lade sig gøre med amtsbanen over Hovslund.

 

Amtsbanegård til rutebilstation

Den tidligere amtsbanegård i Aabenraa blev købt og indrettet til rutebilstation. I 1930’erne var der kamp om at få lov til at uføre rutetrafik. Men Aabenraa Automobilselskab fik fodfæste i oplandet og klarede sig godt. Selskabet havde kronede dage i slutningen af 1940’erne og først i 1950’erne, hvor privatbilismen endnu ikke var kommet i gang.

 

Under Besættelsen

Men helt galt stod der nok ikke til for selskabet anskaffede under besættelsen to passagerpåhængsvogne fra Triangel med plads til 24 personer. Disse vogntog blev indsat på Aabenraa – Sønderborg linjen. Det blev også anvendt som blikfang på selskabets brevpapir.

Man manglede benzin, olie og dæk. En del af vognparken måtte udstyres med gasgenerator. Kørslen blev også skåret ned. I første omgang med 40 pct.  Og senere med nok engang 20 pct. Der kom flere udgifter på. Og en takstforhøjelse blev en nødvendighed. Men i 1941 nåede man op på at befordre hele 275.000 passagerer. Man fik samtidig befordret 100.000 pakker.

Ved besættelsestidens afslutning stod det klart, at Automobilselskabet stod med en ganske slidt vognpark. Det stod klart, at der skulle bruges op mod en halv million kroner for at få vognparken op på samme niveau som før besættelsen.

Aktiekapitalen var i maj 1944 blevet udvidet til 125.000 kr. Salget af de nye aktier gik væsentligt lettere end ved etableringen i 1926. Det var stor tiltro til det lokale busselskab. Den likvide kapital var på 240.000 kr. Så i løbet af 1945 blev der afgivet ordre på seks nye 31 personers Triangel rutebiler til en samlet værdi af 300.000 kr.

 

Man kører for de rejsende ikke for kyllinger

Nu var det ikke alle der var tilfredse med busselskabet, bl.a. en af oplandets hønseriejere. Og denne alvorlige problematik havde Jydske Tidende selvfølgelig taget op den 29. maj 1947:

• Ingen Kyllinger med Rutebilerne
• I Gaar ringede en af Oplandets Hønseriejere til os og beklagede, at Aabenraa Automobilselskab ikke mere kunne befordre kyllinger. Da han om Morgenen havde standset to af Selskabets Rutebiler for at faa nogle Kyllinger med, havde man nægtet at modtage dem, og det mente Hønseejeren ikke kunde være rigtigt, for han havde tidligere faaet befordret Kyllinger med Aabenraa Automobilselskab.
• Vi forelagde Direktør Thøgersen, Aabenraa Automobilselskab, denne Udtalelse som Direktøren bekræftede.
• Der staar i vort Reglement, at vi ikke modtager Gods, der ikke egner sig til Befordring, og det kan man jo ikke sige, at Kyllinger gør. De kan ikke anbringes paa Taget som andet Gods, og i Bilerne kan de ikke værre, for vi kører for de Rejsende og ikke for Kyllinger! Selvfølgelig er der ingen Regler uden Undtagelser, men i det store og hele tager vi ingen.

 

Aabenraa Gadeomnibus

Siden 1924 kørte Aabenraa Gadeomnibus. Den blev startet af Willy Kortlepel med en 10 – personers bus. Og det var med 12 ture gennem byen fra banegården i nord til Sønderport i syd med endestation ved Hotel Bellevue. På fire ture blev ruten dog forlænget sydpå til Skelbæk og nordpå ved Folkehjem.  På en række af turene kom bussen også forbi Kolstrup

I 1950 overtog Heinrich Schmidt bybussen i Aabenraa under fordelagtige vilkår. Han kunne nu kalde sig for vognmand. Han lagde ud med at fordoble turantallet til 14-15 ture i hver retning samtidig med at han inddrog nye bydele i betjeningsområdet bl.a. til Landsarkivet. Heinrich Schmidt drev bybussen frem til 1964. Den blev i folkemunde kaldt Heine Bybus.

 

Ruter omlagt og nedlagt

I 1951 begyndte man opførelsen af garager til syv busser ved rutebilstationen i Aabenraa.

På Aabenraa – Sønderborg strækningen kørte man med 53 – personers busser. Men efterhånden blev man grundet det faldende passagertal nødt til at anskaffe 29 – personers busser.

Det var dog ikke så meget den lokale busfabrik fik lov til at levere i 1960’erne. Efterhånden var der en del ruter, der blev omlagt og mange efterhånden nedlagt.

I 1964 fortsatte bybussen under navnet Aabenraa Buslinjer under Peter Beck, der i en årrække havde kørt turistkørsel under Becks Busser.

 

Sydbus

I 1965 fik Aabenraa så en ny og mere moderne rutebilstation. Men privatbilismen blev mere udbredt og passagertallet faldt. DSB fraflyttede i 1969 AA’s garager i Aabenraa hvilket betød at den gensidige aftale mellem AA og DSB om at bo frit hos hinanden bortfaldt. Det betød for AA, at deres busser i Sønderborg kom til at stå ude.

I 1971 udtrådte AA af samarbejdet om driften af Aabenraa – Tønder ruten.

I begyndelsen af 1970’erne var økonomien blevet lidt anstrengt. Der måtte offentlige tilskud til for at holde busdriften i gang. Nu leverede selskabet så kørsel til det nystartede Sønderjyllands Trafik (ST) som i 1990’erne blev til Sydbus.

Konkurrencen øgedes markant, og det betød at Aabenraa Automobilselskab endte med at sælge til sin kørselskontrakter videre til DSB i 1997.

 

En speciel bus ud ad porten

Den 30. september 2004 kørte en speciel bus ud fra porten på Aabenraa Karrosseri. Den lignede de øvrige. Men det særlige ved bussen var, at det var den sidste, der blev bygget på fabrikken. Mere end 5.000 er det blevet til i virksomhedens historie. Men det var egentlig også den sidste danske bus. Efter 100 års historie var produktionen af danske busser blevet historie.

 

I 1920 – 715 busruter i Danmark

Og tænk engang. En bus består af 23.000 dele. Og alligevel er det sjældent at to busser er ens. De er nærmest blevet skræddersyet til deres opgaver.

I midten af 1920’erne var der 715 busruter i Danmark. De var i gennemsnit 27 km lange.

 

Aabenraas første hjemlavede bus fra Barkmøllegade

Den første bus i Aabenraa blev fremstillet et sted, hvor ”Den Gamle Redaktør” har boet i mange år, nemlig Barkmøllegade 8. Det var karetmager Carl Daus, der en dag i 1921 kunne stille sig til fotografering foran sit lille værksted. Med stolthed kunne han præsentere den første bud bygget i Aabenraa.

Han havde fået chassis fra en bilfabrik, hvorpå han havde bygget karrossen. Selve de tekniske ting ved bussen havde han ikke noget at gøre med. Før havde chaufføren altid siddet i det fri.

Da De Forenede Danske Motorejers blad Motor i 1912 skulle anmelde en af de første busser, hvor chaufføren sad indendørs, skrev de, at chaufføren burde have siddet i det fri for her var bedre udsyn.

 

En rutebil i Aabenraa fra 1913

Men den første bus eller rutebil i Aabenraa havde siden 1913 haft ”busstation” ved holdepladsen ud for Hotel Danmark. Allerede i 1914 måtte vognmand Nygaard udskifte den med en større. Han kørte en rute til Haderslev. Han startede med en Opel, der kunne tage 6 – 8 passagerer.

Det siges at hans nye bus kunne tage 28 passagerer, men oplysningerne må tages med forbehold for sådan en bus ville have hørt til de absolut største på det tidspunkt. Under Første Verdenskrig blev han kommanderet til at køre sygetransport

 

Bussernes kvalitet blev bedre

Man havde kun en indgang. Den var beregnet for både de passagerer der skulle ud, og dem der skulle ind. Det tog længere tid, men det gjorde ikke så meget. Disse busser var langt hurtigere end hestekøretøjer.

Omkring 1930 havde samfundet omstillet sig til bilkørsel. Men afgiften for buskørsel havde kun givet få hundrede tusinder af kroner i indtægt, mens vejene var blevet forbedret for 35 mio. kr.

Bussernes kvalitet var blevet bedre. Oppustelige gummihjul var nu blevet obligatoriske. Benzin kunne købes ved mindst en købmand i byen. Tekniske nedbrud blev mere sjældent. sjældne. Og fra slutningen af 1920’erne kunne busserne opvarmes. Og så blev der indsat polstrede stole.

I 1926 fandtes der 9 større ruteforbindelser fra Aabenraa.

 

Karetmager Hans Petersen, Varnæs

Skal man fortælle om Aabenraa Karrosseri, så må man ikke glemme Hans Petersen ude i Varnæs. Han blev kaldt ”e joller”. Han var en lille karetmager, der leverede hjul og andre dele til det lokale samfund. Han havde også et savskæreri, så han selv kunne skære planker ud. Ved siden lå et smedeværksted og de to virksomheder arbejdede godt sammen.

 

Sønnen, Peter starter i Aabenraa

Hans søn Peter fik også lyst til at arbejde med træ. Og i 1930 havde han startet sit eget værksted i Varnæs, hvor han begyndte at fremstille førerhuse til lastbiler. Han tog den lange vej på cykel til Sønderborg for at aflevere tilbud.

Virksomheden blev snart for lille. Ja myndighederne forlangte at hvis han ville fortsætte i Varnæs så skulle han bekoste et nyt tag til naboen, som havde stråtag. Så Peter flyttede til Aabenraa. Imens fortsatte faderen sin mere traditionelle virksomhed med at lave smørdritler til mejeriet og med at reparere landbrugsmaskiner.

Peter startede op i Vestergade 25. Pladsen var trang og udvidelsesmulighederne ringe. Han tog med glæde imod et tilbud fra kommunen om at købe en grund på Tøndervej på favorable vilkår. Har var der god plads til at bygge værksted og parcelhus.

 

Under besættelsen

Langsomt blev virksomheden bygget op. Det var svært i besættelsestiden at få større arbejder. Og han blev lige som mange andre i transportbranchen truet af tyskerne til at samarbejde med dem.

Mange af de biler, man skulle reparere for tyskerne, kom direkte fra fronten. Og det kunne være ret så ubehageligt. En tidligere ansat fortæller således at man kunne risikere at finde fingre og andre legemsdele i bilen.

 

Den første bus blev startet i 1947

Det var bl.a. Peter, der byggede træbarakker for kommunen for at imødegå boligmangel. På sin grund boede to af hans medarbejdere i sådan en træbarak. På et tidspunkt fik Peter en forretningsforbindelse med en, som han senere fik meget med at gøre nemlig Knud Skifter Andersen, der i 1945 blev medejer af Aabenraa Automobilhandel.

Denne kendte en del til bygning af buskarosserier og havde en ide om, at der skulle laves en lokal karosserifabrik. Derfor spurgte Skifter Andersen, Peter Petersen om denne havde lyst til at bygge buskarrosserier. Denne sagde ja, og den første bus blev startet i 1947.

 

Peter sorterede sine arbejdere

Møbelsnedker Verner Heine blev ansat hos Peter Petersens Karrosserifabrik i 1945. Få dage efter besættelsen var han kørt ud til fabrikken ude på Tøndervej for at høre, om der var arbejde at få. Peter Petersen så ham lidt an og sagde han godt kunne få lidt arbejde, men at det ikke var fast. Det viste sig at Heine kom til at arbejde her fast i 36 år.

I begyndelsen var der blandet arbejde. Peter Petersen sorterede nøje sine medarbejdere. De dårlige håndværkere fik kun få dages arbejde. De dygtige fik lov til at blive. Snart var der ikke flere at få i Aabenraa. En del kom til fabrikken fra Fårhuslejren. De husede bl.a. landsforæddere og tidligere SS-folk. Men Peter Petersen mente, at de havde udstået deres straf.

Virksomheden voksede og nu kom der også karetmagere og saddelmagere fra andre karrosserifabrikker. I 1950’erne udnævnte han flere værkførere men han slap aldrig det overordnede ansvar.

 

Den første bus rullede ud af porten

Fredag den 15. oktober 1948 kunne Petersen med stor tilfredshed fejre en stor begivenhed på Rutebilens Restaurant. Han havde lige prøvekørt den første bus, der var kommet fra hans værksted. Ledelsen i Tønder -Kolding Rutebiler kunne også være tilfredse. Det var en flot bus til 35 passagerer som de havde erhvervet sig for 80.000 kr. De flotte sæder betrukket med blåt-gråt plys var udført af saddelmager Sørensen i Varnæs.

Rygtet spredte sig. Her kunne man få fremstillet flotte busser. Og så blev der lavet fire busser til Amagerbanen.

I 1952 kom der en ordre fra en senere meget stor kunde nemlig DSB. De skulle have bygget en stor bus til 45 passagerer. Ja og sådan kunne vi blive ved med at fortælle om Rutebilernes Aabenraa.

 

Kilde:

• Jens Birch, Lars Ersgaard, Claus Hansen: Aabenraa Automobilselskab
• Jørgen Burchardt: En dansk bushistorie – Busbyggeri på Aabenraa Karrosseri 1930-2004

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.668 artikler herunder 158 artikler fra Aabenraa og Omegn: Om den kollektive trafik – Se her:

• Aabenraa – Rødekro Banen
• Et gammelt Jernbaneprojekt
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Tog til Aabenraa
• Tondern Station
• En bane gennem Tønder
• Sagen om lokomotivfører Anders Andersen
• Tog til Tønder
• Sidste tog fra Højer
• Byen med de mange jernbanestationer
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Dæmningen – syd for Højer
• Dengang, der kom en sporvogn
• Med tog over Lersøen
• Nørrebros mange stationer
• På sporet af Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• Sporvogn på Nørrebro
• Tog til Nørrebro
• Sporvogn på Nørrebro
• Linje 18
• Tog til København
• Københavns Sporveje – dengang
• Strandvejens historie
• Nord for Østerbro
• Omkring Nørrebroparken 1-3