Rømø – dengang og nu

Da tyskerne drev til havs. Det var som Tour de France. Nok ikke folk her i Oldtiden. Sandflugten har været meget udbredt. Bebyggelse startet i Vikingetiden. Man tænker i første omgang på den brede badestrand. De søfarendes kirke. Økonomisk opblomstring. 40 kaptajner på en gang på Rømø. Det maritime er fremherskende i kirken. Et stykke lokalhistorie i sig selv på kirkegården.  Befolkningen var isoleret. Dæmnings – arbejdet begyndte i 1938. Kæmpe forsvarsanlæg på Rømø. De flotte kommandørgård. Er Tønder Kommune forberedt på klimatilpasningen?

 

Da tyskerne drev til havs

Det var dengang, folk på Lærkevej i Tønder stod ude for at snakke med hinanden. Og sådan var det særlig i weekenden. Og når så Falck rykkede ud, kunne jeg tænde min radio, og finde ud af, hvor man kørte hen. Jeg havde pillet ved radioen.

Så kunne jeg altid løbe ned til forsamlingen og fortælle dem det. Og ofte var det til Rømø, hvor tyskere på badering var drevet til havs. Det skete også ofte, at deres Mercedes var kørt fast i det salte vand.

 

Det var som Tour de France

Jo og en del gange cyklede vi til Rømø. Det var en Tour de France værdig. Det var altid modvind. Men øen er formet af vind, vand og menneskers vedholdenhed.

 

Nok ikke folk i Oldtiden

Historikere har skrevet, at der på Rømø var folk allerede i Oldtiden. Det er nok ikke helt korrekt. Mens dele af Sild, Før og Amrum er istidsdannelser, er Rømø, Fanø og Mandø en forholdsvis sen dannelse.

 

Sandflugten har været meget udbredt

Gennem århundreder dannedes en banke af sand og vegetation. Den voksede stærkt i bredden. I tidens løb blev slikaflejringer navnlig i øst og nord – en stærk medvirkende kraft til opbygningen af øen.

På den allerstørste del af øen har sandflugten været eneherskende. Her blev der dannet de mange klitter i flere rækker. Flere steder har man forsøgt at stemme op for vildskaben. Ved Juvre har man i det 17. århundrede ved hjælp af hegn og diger dæmmet op for den. Måske har Toftum gjort det samme med Dyssebjergene.

 

Bebyggelsen startet i Vikingetiden

Bebyggelsen af øen synes efter de ældste bynavne at dømme – at være foregået i vikingetiden. De første spor dateres dog tilbage til stenalderen, hvor jægere og samlere udnyttede øens rige dyreliv og omkring hvad der kunne fanges i Vadehavet.

Øens beboere levede af det, der kunne dyrkes på de sandede jorde. Desuden blev jorden ofte oversvømmet.

 

Man tænker først på den brede badestrand

De andre byer synes at være yngre. Øens 600 mennesker er fordelt på 19 bylag.

Kommer man til Rømø i dag, er det første man tænker på Lakolk og den brede badestrand.

Kom man ned til Havneby, så man 6-8 tarvelige huse, der endda ikke alle var beboet men i 1795 var her 31 huse. Mere end 20 stykker er sunket til grus. Her var også et hvilehjem for over-anstrengte kvinder.

Nord for Havneby går turen over engene til en lille høj lige ved havet. Her i nærheden fødtes skibsrederen P. Mærsk Møller, fader til A.P. Møller.

 

De søfarendes kirke

Og så må vi da nævne den specielle kirke. Den er viet til Sant Clemens – de søfarendes helgen. Her kan man sandelig også se den maritime historie. Den er beliggende i Kirkeby.

Den blev allerede anlagt i 1200 – tallet og en af de ældste kirker i området. Dens oprindelige romanske stil kan spores i den ældste del af bygningen særlig i den massive granitkonstruktion og de karakteristiske rundbuede vinduer. Gennem århundreder har kirken gennemgået flere ombygninger og udvidelser.

 

Økonomisk opblomstring

I 1600 og 1700-tallet oplevede Rømø en økonomisk opblomstring, særlig på grund af den store indtjening ved hvalfangst. Mange kaptajner, skippere og almindelige søfolk deltog.

Beboerne ernærede sig primært med fiskeri og indsamling af østers, muslinger og tang inden de søgte arbejde på større skibe. Det var fra slutningen af 1600-tallet frem til midten af 1800-tallet. Rømø-borgerne udviklede unikke søfartskompetence.

 

40 kaptajner på Rømø

Man tog hyre på hollandske, tyske og danske skibe. På Rømø kom der også et pænt antal lokale skibe. De drev også lidt kysthandel. I 1750 var der 40 kaptajns – familier på Rømø. De fiskede ved Svalbard og ved Grønland.

Man fangede og udvandt olie af hvaler i de kolde farvande. Det var et farligt arbejde.

 

Det maritime er fremherskende i kirken

Tårnet på kirken er fra 1200 og har tjent både som klokketårn og sømærke.

Indendørs er Rømø Kirke præget af et usædvanligt rigt barokinteriør. Kirkerummet er er udsmykket med farvestrålende træskærerarbejder, der vidner om forbindelsen til det maritime. I kirken er der også modeller af store sejlskibe, der hænger op under loftet. Disse er skænket af taknemlige søfolk og deres familier. Mange af skibene er ret så detaljeret og kan dateres tilbage til 1700-tallet.

 

Et stykke lokalhistorie i sig selv

Kirkegården omkring kirken er et stykke lokalhistorie i sig selv. Her kan læses om stormfulde togter, dramatiske skæbner og familier, hvis liv var knyttet til havets luner.

 

Befolkningen var isoleret

Rømøs placering betød at befolkningen var isoleret. I lange periode især i vintersæsonen var sejlads umulig. Før dæmningen var man afhængig af færgeforbindelse. Og den fungerede kun, når tidevandet tillod det.

 

Dæmnings – arbejde fra 1938

Allerede i 1800-tallet begyndte myndigheder og beboere at drøfte mulighederne inspireret af dæmningsprojekter i Tyskland og Holland.

Efter Første Verdenskrig opstod tanken igen. I 1930erne vedtog man at projektet skulle være et beskæftigelsesprojekt. Man besluttede at projektet skulle være en jorddæmning. Der blev etableret adgangsveje, midlertidige boliger til arbejderne. Vadehavs-miljøet var ikke det letteste miljø at arbejde i. Byggearbejdet blev iværksat i 1938. Men hurtigt opstod der materialemangel grundet Anden Verdenskrig.

Alligevel fortsatte projektet delvis. Det meste foregik med håndkraft. Man havde enkelte maskiner. Mængden af materialer, der skulle flyttes, var enorm. Stormfloder og isdannelser satte arbejderne på udfordringer. Men alligevel kunne man i 1948 indvie dæmningen.

 

De flotte kommandørgårde

Rømøs højeste klit hedder ”Høst”. Her ligger stadig nogle af de flotte kommandørgårde, er i den grad viser velstand. Her er fine trædekorationer og hollandske kakler og søkort på væggene.

De hjemvendte skippere havde medbragt eksotiske genstande, porcelæn, smykker og tekstiler fra fjerne egne.

Mens mændene ofte var væk i årevis, tog kvinderne ansvaret både for husholdningen, børneopdragelsen og driften på gården.

Ændringer i de internationale handelsmønstre førte til et gradvist fald i løbet af 1800-tallet. Mange søfolk fra Rømø fik arbejde på handels – og passagerer skibe. Mindet om Rømøs storhedstid som søfartssamfund lever videre i sagn, navne og traditioner.

 

Kæmpe forsvarsanlæg på Rømø

Under Anden Verdenskrig blev Rømø en strategisk position for den tyske besættelsesmagt. Der blev opført bunkeranlæg og forsvarsanlæg langs kysten.

I 1948 blev Rømø-dæmningen indviet. Pludselig var øen ikke mere isoleret men forbundet til fastlandet. Øen friske havluft og brede strand tiltrækker turister fra hele Verden men især af tyskere. Sommerhusområder og campingpladser skød op.

 

Er Tønder Kommune forberedt på klimatilpasningen

Stranden er blevet centrum for mange aktiviteter som veteranbiltræf, dragefestival, Herkules – fly – landinger og en masse andre ting. Spørgsmålet er om det hele er bæredygtigt. Hvad med klitlandskabet? Hvad med samspillet mellem natur og landskab? Er grænsen for tilstrømning ikke ved at være noget?

Er Tønder Kommune forberedt på klimatilpasningen  og den forhøjede vandstand? Og hvad med dæmningen, er den klar til fremtiden? Denne dæmning er i høj grad med til at præge Rømøs nutid og fremtid.

I fremtiden står Rømø ud for nye udfordringer. Klimaændringer og stigende havniveauer truer med at ændre landskabet. Øens infrastruktur skal løbende tilpasses for at beskytte både beboere og besøgende.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk rummer 2.266 artikler
• Under Sønderjylland finder du 275 artikler
• Under Tønder finder du 397 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler

Rømø

• Rømø – fra sandflugt til turister
• Kurbadet på Rømø
• Rømø 1807
• Rømø under besættelsen
• Borrebjerg på Rømø
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Rømø – endnu engang
• Skibe og søfolk fra Rømø
• Omkring Rømø – dæmningen
• Da Rømø, Fanø og Langli forsvandt
• En fortidsskov på Rømø
• Vægfliser fortæller historien

Ballum

• Ballum Sogn
• Bispens Borg Birk fra Ballum
• En degn fra Ballum
• Ballum for 191 år siden
• Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Klager over præsten i Ballum
• Agga – en sønderjysk pige
• Mellem Højer og Ballum
• Ballum – dengang
• Jagten på Mærsk – familien
• Da Ballum næsten fik en havn
• Langs Brede Å

 

Lige i nærheden

• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Bredebro – dengang
• Hvem ejede Brede kirke?
• Brede – under Besættelsen
• Jordsand 1-3
• Søfolk fra Emmerlev
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Kansleren fra Emmerlev
• Emmerlev skole
• Kniplinger – nord for Højer
• I en kniplestue
• Stormflod i Vadehavet 1-2
• Et tredobbelt mord i Øster Gasse
• Tønder – om rådet er blevet et truet område
• Stormflod som Guds straf
• En fortidsskov i det sønderjyske Vadehav. – og mange flere