Ravnsborggade – Kort Fortalt

Gaden er kendt som marskandiser og antikvitetsgade. Her bliver afholdt store loppemarkeder. Her er en række specialbutikker, cafeer og restauranter. Vi skal kigge på Store Ravnsborg og Den Stærke mand. Her blev Den Bestandige Borgerlige Forening oprettet. Gaden blev navngivet i 1858. Og her regerer Nørrebro teater. Dette brød præsten sig ikke om og kaldte det for utugtshulen. Her var sandelig kongelig besøg i 1893. Og socialisterne holdt til i nummer 21. Det var også i denne gade, at Irma blev grundlagt. Ja og på hjørnet til Nørrebrogade brændte det store varehus Buldog i 1944.

 

Marskandiser – og antikvitetsgade

Ja gaden var kendt som en marskandiser- og antikvitetsgade. Ja Ravnsborggade er særdeles kendt for deres enorme loppemarked. Men det er blevet en inspirerende shoppinggade med masser af trendy-butikker. Her er specialbutikker, hyggelige cafeer og restauranter, indisk brugskunst og trendy tøjbutikker.

Sidst jeg var forbi var her virksomheder som Høkeren, Bogcafeen, Underwood, Melange de luxe, Riccos Kaffebart, Kongfu Izukia Bar, Rhone osv.

 

Store Ravnsborg

Ravnsborg går tilbage til Christian den Fjerdes tid. Ravnsborg var betegnelsen for den ydre befæstningslinje omkring byen, som blev anlagt i forbindelse med søens ydre grænse.

I 1669 omtales ejendommen som Raufnsborg. Men allerede inden svenskerne kom lå her en skanse med et hus.

På et svensk ”spionkort” var her aftegnet byfogedens hus. Og det må have været Klaus Iversen Ravn. Han blev i 1638 udråbt som byfoged. I 1660 blev han rådmand.

Og det var her, at Johan Merhof i 1661 anlagde Nørrebros første værtshus. Han fik tilladelse af kongen til anlæggelse som en hædersbevisning.

Området blev et yndet udflugtssted. Ja man sagde, at her vrimlede det med ”Pyntede Mandfolk og Fruentimmere, som ved Keglespil, Musik og Dans nød Livet med Fryd og Gammen”.

Jo gennem 1700 – tallet gik det livlig for sig her. Københavner søgte herud i stride strømme.

 

Den Stærke Mand

Det blev endnu værre da ”Det stærke mand” optrådte her. Han kunne løfte en kanon, der vejede 2.000 – 2.500 pund i den ene hånd og drikke et glas vin i den anden hånd. Han optrådte lige i nærheden. Men ak og ve. Han optrådte i kirketiden. Og så havde han lovet sit hjerte væk ”til så mangt et pigehjerte” Men han havde også efterladt mange ubetalte veksler. Inden man så sig om, var han taget tilbage til Tyskland.

 

Den bestandig Borgerlige Forening

Hovedbygningen på Ravnsborg blev i 1835 overtaget af ”Den bestandige borgerlige Forening” af gartner Mohr, der havde overtaget den omkring år 1800. Og denne forening var en meget eksklusiv forening, der kun bestod af 100 mand.

I 1880erne kunne foreningen sælger bygningerne med en meget god fortjeneste.

 

Ravnsborggade navngivet 1858

Selve gaden Ravnsborggade er navngivet 1858.

Det var også her, at Albert Schumanns cirkus optrådte i 1885. Albert havde ikke været tilfreds med den gange, som hans far tilbød ham, så han havde selv startet sit cirkus. Han var berømt i hele Europa for sin hestedressur.

 

Nørrebros Teater

I nummer 3 ligger Nørrebros Teater. Ja det ligger på samme plads som det egentlige teater. Det vil sige, at man tyvstartede på Blågården. I 1886 startede man her i det tidligere lyststed, Store Ravnsborg. Ja helt nøjagtig var det den 7.juni 1886. Det var som serveringsteater. Man måtte kun optræde 45 minutter af gangen og så med et begrænset antal skuespillere.

I nationaltidende stod det 7. januar 1886, at Ferdinand Schmidt havde fået bevilling til at drive ”dramatiske forestillinger” på Store Ravnsborg i den kommende sæson.

Til præmieren var engageret 10 skuespillere. Pludselig opstod der en mindre brand, og det opdagede direktøren ikke. Men i teaterkredse er en brand på scenen tegn på lykke og held. Og det er da ellers gået teatret ganske godt i tidens løb.

I datidens medier kunne man læse, at et 12 – mands orkester uden antydning af smil bidrog til festlighederne. Men ak, der måtte kun optræde 6 skuespillere af gangen. Så ofte måtte figurer med bevægelige hoveder på scenen.

Det var en katastrofe for teatret, da Alberti i 1908 forbød sommerrevyer.

Ja og her optrådte en lang række skuespillere i tidens løb. Osvald Helmuth, Poul Reichard, Buster Larsen og mange mere. Selv har jeg mødt festlige Per Pallesen på stedet.

 

Præsten og utugtshulen

Ved Nørrebros Teater var der ofte kø. Mange ville ind og se god underholdning. Men man kunne også risikere at møde en høj ranglet person stå og gestikulere vildt og råbe højt. Personen råbte, at det var den største synd, at gå i teater. Forældrene skulle ikke tage deres børn med i denne ”utugtshule” og lade fordærvelsen tage overhånd.

Det var normalt konfirmander tog herhen, og det vidste personen udmærket for han var præst i Sankt Johannes Kirken. Nogle af konfirmanderne forsvandt da også, men så tog de i Scala, hvor de kunne se nøgne piger.

Ja tænk engang den 28. oktober 1929 gik PH – revyen ”Paa Hodet” for 150 gang, hvor Osvald Helmuth atter engang skulle synge ”Ølhunden glammer”.

Det nye Nørrebros Teater blev indviet 9. september 1932 med operette – revuen ”De to slips”

Ja tænk engang. Her optog Radio Mercur udsendelser, som så blev sendt ud overæteren fra et skib ude i Øresund.

 

Lille Ravnsborg

Længere nede ad Nørrebrogade omtrent ud for Solitudevej lå Lille Ravnsborg. Her var i mange år et udskænkningssted. Og her debuterede Johanne Louise Heiberg som barn ved at danse for gæsterne. Det hendes forældre, Familien Pætges, der bestyrede stedet.

 

Irma

Karen Marie Schepler åbnede her et ismejeri i nummer 13. Det var i 1886. Men det var nok mere hendes søn, der fik opmærksomhed. Han fortsatte med æggeforretning under navnet Mælkeforsyningen Ravnsborg. Den daværende næringslov sagde, at man kun måtte eje en butik i hver kommune med mindre man selv fabrikerede og pakkede varerne. Irma – pigen og mærket kom ført til i 1907.

 

Kongeligt besøg

Tænk engang, allerede i 1893 var her kongeligt besøg. Det vil sige, at det var I Ravnsborg Tværgade, hvor prinsesse Marie med hund besøgte Samaritanerne. Hun udtrykte glæde og beundring for det store arbejde som de udførte for de fattige.

Der hvor Nørrebro Bryghus ligger i dag lå i 1930erne Chr. Christensens smedeværksted. Gennem porten til venstre og så var man i værkstedet.

Længere tilbage lå et sted, hvor man reparerede amerikanske biler. Og i forhuset på anden sal lå en hatte-virksomhed. Folk gik med fine hatte dengang, ja alle gik med hat.

 

Socialisterne i nummer 21

I Ravnsborggade 21 havde Socialisten til huse. Og det var her Louis Pio blev arresteret natten før det store slag på Fælleden. Også hans to medkæmpere. Harald Brix og skolelærer Poul Gerloff fra Bredebro i Sønderjylland blev arresteret. De blev alle mere eller mindre smidt ud af landet, sponseret af store virksomheder. De tre blev dømt for

• Forbrydelser mod den offentlige myndighed og orden
• Overtrædelser af politiloven
• Forbrydelser mod religionen

Pio døde som 53-årig af tyfus på et hospital i Chicago glemt af alle. Men den 12. juni 1921 bar enken urnen i land næsten 50 år efter, at han skrev den første artikel i Socialisten. Fem dage efter blev urnen lagt på Vestre Kirkegård med en mindetavle. Nu kunne 5.000 pludselig huske Louis Pio.

Godt nok havde man fået grundloven og ytringsfriheden, men det skulle sandelig ikke gælde for socialister. De trykkerier, der stod for trykningen blev forfulgt og måtte skiftes ud hele tiden.

 

Varehuset Buldog på hjørnet

Det var på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade, at det store varehus Buldog gik op i lys lue i ”de varme sommerdage” i 1944. Folkestrejken var varm på mange måde. Udplyndringen og ildspåsættelsen var nøje planlagt. På et tidspunkt var der fare for en katastrofe. Brandvæsnet blev nægtet adgang og der var gået ild i nabobygningen ned ad Ravnsborggade

Varehuset blev aldrig genopbygget. En Fakta ligger på grunden i dag. Og her kan man se et herligt vægmaleri af ”Cykelpigen” af italienske Sepp Marttinen.

 

• Offentliggjort i forkortet form i Nørrebro/Nordvest Bladet

 

Hvis du vil vide mere: Se her på www.norrebro.dk der indeholder 230 artikler om Det Gamle Nørrebro:

 

• Sommeren 1944 på Nørrebro (A)
• Ned med arbejderne
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Omkring Skt. Hans Plads
• Varehuset Buldog på Nørrebrogade
• De Vilde på Nørrebro
• Historien om Nørrebros Teater
• Arbejderne på Nørrebro
• Louis Pio på Nørrebro
• Kampen på Fælleden