Da Gertrud rejste sig fra kisten (NørrebroLIV 1)
I skriver hver uge en lille artikel til NørrebroLIV – et nyt ugeblad på Nørrebro. Her er første udgave. Og det handle om, da to gravrøvere en nat vil stjæle Gertruds øreringe. Hun var dagen før blevet begravet på Assistens Kirkegård. Jo det handler om skinddød. Og det handler om gravrøverier.
Hun havde røde kinder
- Jeg kan ikke forstå, at min søster blev begravet med røde kinder
Ja sådan sagde den unge Rosted i 1798, dagen efter at Gertrud Bodenhof blev stedt til hvile på Assistens Kirkegård.
Gertrud blev gift som 17 – årig. Hun var datter af justitsråd Rosted i Roskilde. Svigerfar tjente penge på skibsfarten. Han købte landstedet Kildevæld til søn og svigerdatter. Herfra var der udsigt til familiens skibe, når de passerede ude i Øresund.
Den 23. juli 1798 blev hun som 20 – årig stedt til hvile. Men natten efter fik hun besøg af to gravrøvere. De stjal to øreringe, som hun havde fået af hendes mand. Da de skulle hive vielsesringen af hendes finger, vågnede hun op. Pludselig rejste hun sig halvt op i kisten og udbrød:
- Så befri mig dog fra dette mørke sted
Hun tryglet og bedt og lovet gravrøverne guld og en rejse til Amerika. Men røverne ville ikke lade hende leve. De tog en spade og slog hende rigtig ihjel.
Det er ganske vist
Og det er ganske vist. En af ligrøverne tilstod på sit dødsleje på Frederiks Hospital. Og det var over for den senere biskop af Sjælland, Jacob Peter Mønster. I 1953 gav familierne Rosted og Bodenhof myndighederne lov til at undersøge skelettet på Assistens Kirkegård. Der fandtes ingen smykker og skelettet lå i en mærkelig stilling.
At hun var blevet begravet i skinddød tilstand er ifølge familierne meget sandsynligt. At hun skulle være myrdet med en spade kunne hverken af – eller bekræftes. Undersøgelserne var forsidestof i alverdens aviser. Kort efter udkom en bog om hændelsen udgivet af minister Viggo Starcke.
Allerede i 1783 udgav teologen Dr. Bastholm et skrift om levende begravelse. Han foreslog bl.a. at der skulle blæses med trompet, for at se om de døde skar ansigt eller om de vågnede.
Ved kapellet i nærheden af Nørrebros Runddel fik de døde en snor om håndledet, der var forbundet til en klokke – inde hos opsynsmanden. Bedemænd i USA og England solgte allerede dengang kister med ilttilførsel og signalapparater i tilfælde af!
H.C. Andersen, som også ligger begravet her på Assistens Kirkegården var også bange for at blive levende begravet. Han havde altid et skilt med, hvorpå der stod ”Jeg er kun skinddød.
Den før omtalte Dr. Bastholm opfordrede københavnerne til at forlange oprettelse af en offentlig institution, der kunne garantere mod faren for levende begravelse.
Masser af gravrøveri
Gravrøveri var der meget af dengang på Assistens Kirkegård. Skomager Meyers søn fik en bom i hovedet, da de ville gå en tur på Vesterbro. Han blev begravet på Assistens Kirkegård. Da familien efterfølgende ville besøge ham, var kisten væk.
Kadetter blev efterfølgende udkommanderet til at bistå politiet bevæbnet med jernstænger, som de stak i jorden for at konstatere, om kisterne stadig var der. I 1804 fandt man ud af at hele 509 grave var blevet hjemsøgt på Assistens Kirkegård.
I de første år var kirkegården en fattigkirkegård. En sønderjysk adelmand fra Augustenborg Slot, var den første af de fine, der blev begravet her. Og efter ham kom der mange fine. Vores adelsmand skrev i sit testamente, at han aldrig med fortsat eller mod sin vilje havde fornærmet nogen i levende live. Hans døde legeme skulle heller ikke påføre andre nogen skader.
Derfor anmodede han, at blive bestrøget med et tilstrækkelig mængde udæsket kalk i en simpel kiste 10 fod nede.
Og det med tildækningen tog man nu ikke så tungt på kirkegården. Det havde områdets hunde så stor glæde af.
Glæd jer til næste torsdag
Kære læsere – Assistens Kirkegård rummer så mange historier og spøgelser, så der kommer vi tilbage til ved en senere lejlighed. Undertegnede har fået den store ære at fortælle om Nørrebros historie. I vil i den kommende tid blive præsenteret lige fra originaler, ballademagere, kræmmere og panserbasser til fattiglemmer, mordere, sprittere og urtekræmmere og mange flere.
Hver uge vil Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv levere fotos til artiklerne.
AC