Pio – Flugten til Amerika

Et forsøg på anmeldelse af Anders Bo Rasmussen’ s bog af samme navn. Den er i tre dele og 20 kapitler. En let læselig og spændende beretning om en meget sammensat og forfængelig person. Den kan varmt anbefales. Det så ud som om Pio skulle leve en borgerlig tilværelse. Socialisten fik efterhånden sit eget trykkeri. Han blev betragtet som en voldelig terrorist. Benådet efter tre års tugthus. Redaktør af Social – demokraten. Han udgav en bog, der aldrig blev diskuteret. Han var en skuffet og plaget mand. Politiet var vant til at ekspedere ubehagelige og kriminelle. Tietgen og andre storkapitalister var sponsorer. Politiet lokkede, truede og bestak Pio. Uvenner med Geleff. Han fastholdt racismen. Forhistorien til Første maj – møderne. Pio involveret i Korruption, spekulation og magtmisbrug. Hans arbejde i USA var til gavn for den skandinaviske emigration. White City – her fortsatte racismen. Datter og hustru kæmpede for hans eftermæle. Hustruen hentede hans urne i Chicago. Begravet på vestre Kirkegård.

 

Tre dele og 20 kapitler

Han var den store socialistiske leder med mange kreative ideer og talenter. Men han blev svigtet af sine egne. Nu er det så kommet en medrivende bog om hans liv i Amerika. Mange nye ting er nu kommet op til overfladen. Bogen er let læselig og skrevet i et forståeligt sprog. Og så er det en medrivende fortælling.

Biografien er opdelt i tre dele fordelt på 20 kapitler. De to sidste dele handler om Pio i Amerika. Første del er måske kendt i forvejen. Det var her, at Socialdemokratiet oplevede manglende retssikkerhed over en statsmagt, der virkede brutal og hvor man var ligeglade med grundlovens ret til ytringsfrihed.

Vi har tidligere selv skrevet et par artikler om Pio og hans arbejde med ”De Socialistiske blade” Også om arbejdernes organisering og kampen på Fælleden.

 

Det så ud som en borgerlig livsstil

Pios baggrund var en blanding af en indvandret fransk officersslægt og velstående vendsysselsk bonde- og handelsslægt. Han gik i Melchiors drengeskole og siden på Metropolitanskolen. I 1858 blev han taget ud af skolen grundet disciplinære problemer. Han blev senere timelærer på broderens skole – Borgerdydskolen.

Pio’ s baggrund som belæst student af borgerlig familie havde en udramatisk karriere omkring krigen i 1864. Han kom slet ikke i aktion. Han opfandt den røde postkasse og havde en kort karriere i postetaten.

Det så ud som om han stræbte mod en borgerlig tilværelse og præget af frygt for en social deklassering. Intet tydede på, at der var noget oprør gemt i ham. Men det ændrede sig da han begyndte at skrive artikler i hans fætter Harald Brix avis, Dags – Avisen, der dog kun havde en kort levetid. Stilen var aggressiv og farverig.

 

Socialisten nu på eget trykkeri

Han var god til at organisere massemøder og skabe en organisation som arbejderne havde behov for på dette tidspunkt. Han blev huslærer hos kammerherreinde Berling. Men tidligt havde myndighederne kig på ham. Og han blev overvåget.

Da han sammen med Brix begyndte at udgive bladet Socialisten kunne man opleve en ny form for aggressiv journalistik med bidende kritik af modstanderne. Fra april 1872 udkom Socialisten som dagblad og havde nu eget trykkeri.

Vi får i bogen beskrevet de elendige forhold for arbejderne i 1870erne. Det sker med stor indlevelse. Pio skrev sandelig med Karl Marx.

 

Betragtet som voldelig revolutionær

I 1872 blev Pio, Geleff og Brix uden retssag og dom sat i spjældet – først i Domhuset på Nytorv og senere som rigtige tugthusfangere i Vridsløselille. Pio blev betragtet som en voldelig revolutionær.

Louis Pio er en alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder på grund af sit flammende engagement og sin skarpe pen. Det kunne staten ikke acceptere. Pio var på samme tid både en helt og en antihelt. Hvad var han egentlig – helt, martyr eller forræder-fantast eller pragmatiker?

Livet igennem kæmpede Pio også for kvinders rettigheder og kvindefrigørelse som en del af sit engagement i arbejderbevægelsen.

 

Benådet af kongen efter 3 års tugthus

Deres forbrydelse bestod i, at de nægtede at trække en opfordring til et annonceret stormøde på Fælleden tilbage, som krævet af Københavns politidirektør. Opholdet var ved at tage livet af de tre arbejderledere. I sidste øjeblik blev de benådet i forbindelse med en kongelig fødselsdagsfest i 1875.

 

Redaktør af Social – Demokraten

Stærk psykisk svækket tog de kampen op igen. Men statens grundløse og politiske forfølgelse af dem fulgte dem hele vejen. Brix kom igen i fængsel. Og truslen over de to andre var der stadig. Brix døde faktisk af sin anden fængsling.

Han blev redaktør af Socialdemokraten efter sin løsladelse. Det blev et velinformeret og slagkraftigt organ for bevægelsen. Oplaget steg og i september 1876 nåede man op på 7.500 abonnenter. Der var en vis modstand i arbejderbevægelsen mod ham. Dette skyldtes hans en mands-ledelse.

 

En sammensat natur

Pio ændrede eller nærmere bearbejdede sine holdninger gennem hele livet. Han søgte at præge livet politisk. Det gjorde han også, da han tog til Amerika. Han brød sig ikke om datidens samfundsnormer.

Men han havde en sammensat natur og var meget forfængelig. Han var rastløs og velformulerende. Nogle ville måske kalde ham for mærkelig. Det var som om han levede flere liv. Det var vel sådan at hans lidelsesfælder ikke altid forstod ham. Han havde mange jern i ilden.

 

En bog, der aldrig er blevet diskuteret

I 1869 udgav han en spændende bog, der hed ”Sagnet om Holger Danske”. Det er en dyb analyse af politisk og folkelig mytologi. Det var et værk, der udkom to år før Socialdemokratiet blev dannet. Mærkelig nok er der aldrig nogen, der har analyseret de tanker, som Pio udbredte.

Han var en hårdtarbejdende organisator og inspirator. Af de langvarige fængselsophold blev han syg og ødelagt. I tre år sad han i isolation.

 

En skuffet og plaget mand

Pio var en plaget og skuffet mand. Ja han var vel desperat og så frygtede han for sit liv. Nej, det var ikke pludselig han tog til USA. Det havde han nøje planlagt. Han skrev begejstrede artikler om en socialistisk koloni, hvor arbejderne skulle opkøbe jord i staten Kansas. Allerede i juli 1876 havde han sendt Geleff til Kansas for at undersøge mulighederne for organiseret udvandring og kolonigrundlæggelse. Han mente at udvandring var en af måderne til at bekæmpe arbejdsløsheden.

 

Politiet var vant til at ekspedere ubehagelige og kriminelle ”over there”

Det var nu heller ikke unormalt at politiet sørgede for at ubehagelige og kriminelle blev sendt ”over there” Ja selv ”sociale tilfælde” som var en ”belastning” for samfundet blev sendt derover.

 

Tietgen og andre storkapitalister sponserede

Jo det var storkapitalen med folk som Tietgen, der sponserede Pio’ s Amerika-tur. Men egentlig havde han ikke noget valg. De samme folk ville sikkert sammen med politiet havde fundet påskud om igen at idømme ham og hans lidelsesfælder langvarige fængselsstraffe.

Forud truede en økonomisk fallit. Han mente ikke, at arbejderne var så forfulgt i USA som herhjemme.

 

Politiet lokkede, truede og bestak Pio

Han havde haft samtaler med politiet, der truede ham og forsøgte at lokke ham til at forlade landet. De fortalte ham at ”

• Hans Aktier for Tiden stod saa daarligt, at der kunde være tvivlsomt, om han ikke ganske roligt kunne lade ham dø Straadøden”

Han fik tilbudt 10.000 kr. for at rejse ud af landet og et større beløb hvis han også kunne få Geleff og andre ledere med. Størstedelen af dette beløb var kommet fra Tietgen. Men også andre kapitalister sponserede

I marts 1877 tager Pio og Gerleff i al hemmelighed flugten til USA. Gerleff har sin kæreste og senere hustru Augusta med. De var sammen med deres nyfødte datter Sylvia og Pio’ s sekretær fra partiavisen, A.W. Hansen, der i den danske arbejderhistorie blev kaldt Sorte Hansen med.

Den 25.3.1877 kunne Social – Demokraten meddele at han og Geleff ”i Forgaards” var rejst herfra over England til Amerika. Pio blev nærmest betragtet som forræder. Og der udkom også en del smædeskrifter mod Pio.

Ingen vidste noget om bestikkelsen, før Geleff fortalte det i en pjece:

• Den rene og skære Sandhed om Louis Pio og mig selv

 

Uvenner med Geleff

Ankommet til USA forvandledes venskabet med Poul Geleff snart til et fjendskab. Anlæggelsen af den socialistiske koloni blev en fiasko. Men Pio blev i USA. Han fik ret hurtigt amerikansk statsborgerskab. Men pengene han havde med, hjemmefra var hurtig brugt. Gennem artikler m.m. i diverse fagblade forsøgte han at skabe både skandinavisk sammenhold og en stærk amerikansk arbejderbevægelse.

 

Han fastholdt racismen

Han mødte mange betydningsfulde dansk-amerikanere. Men ikke alle havde rent mel i posen. Han engagerede sig i det amerikanske samfund og i debatten. Og selv om han tidligere havde taget afstand fra racisme så var han i den grad med til at opretholde og fastholde den.

Der var mange krumspring for at nægte sorte amerikanere stemmeret. Og der opstod en særlig politisk kultur- Åbenbart støttede Pio dette. Uanfægtet skrev Pio om lynchning og støttede også op om forskelsbehandlingen, både i kraft af arbejderbevægelsen og i det amerikanske samfund generelt. Han havde åbenbart glemt det, som han selv skrev i Socialisten i 1871. Som de fleste progressive amerikanere rummede Louis Pio paradokset – og lukkede øjnene for det.

 

Forhistorien til 1. maj møderne

Vi får også i bogen historien om ”Bomben på Haymarket i 1886. Strejkende arbejdere demonstrerede for en 8 timers arbejdsdag 6 dage om ugen. To hundrede politimænd angreb demonstrationen. Pio boede lige i nærheden. Pludselig er der en person, der fra en sidegade kaster en bombe. Der opstår tumult i folkemængden. Det ender med at politi og arbejdere skyder på hinanden. Syv politimænd og fire arbejdere dræbes.

Otte tysk-amerikanske anarkister og strejkeledere bliver arresteret, tiltalt og dømt for at have medvirket til at kaste bomben mod politiet. Fire af de dømte bliver hængt. En femte begår selvmord.

Episoden og den efterfølgende retssag og ikke mindst den internationale kamp for benådning resulterer i en international arbejderkongres i Paris 1889. I solidaritet vedtager princippet om en ottetimers arbejdsdag. Der skal etableres en årlig Arbejdernes internationale kampdag. Den skal holdes 1. maj.

Det førte så til, at Danmark den 1. maj 1890 kunne afholde det første maj-møde på Fælleden.

 

Pio involveret i korruption, spekulation og magtmisbrug

Denne episode skabte frygt og bekymring hos Pio. Han var begyndt at leve en middelklassetilværelse med sin familie. Han søger væk fra de anarkistiske bevægelser. Han helliger sig nye målsætninger som ikke altid er forenelig med arbejderbevægelsens holdninger.

Korruption, spekulation og magtmisbrug er også noget som Pio bliver indblandet i. Pio møder indflydelsesrige pengemænd, som kommer til at præge hans liv. Han får også ansættelse i toldvæsnet. På et tidspunkt leder han et hospitalsbyggeri. Og her blev pengene brugt til alt andet end hospitalsbyggeri.

 

Til gavn for skandinaviske immigranter

Pios arbejderkamp i USA var primært til fordel for skandinaviske immigranter. Men til sidst arbejdede han primært for at sikre sin familie økonomisk. Han havde en del tvivlsomme jobs hos et korrupt bystyre. Men hustruen Augustas indtægt som musikant og spillelærer på en fin musikskole bidrog også flot til husholdningen.

Augusta var en markant skikkelse og havde konsekvente standpunkter i klasse – og kvindekampen.

 

White City – her ville racismen fortsætte

Han møder en jernbanebaron og som allerede nævnt bliver han indblandet i projektet om den hvide by. Men også her er der svindlere. Penge og værdipapirer forsvinder.

Louis Pios sidste store projekt var etableringen af White City i sydstaten Florida. Navnet skyldtes ikke alene at indbyggerne skulle være ”hvide” i amerikansk forstand, men også at byen skulle være et lysende eksempel både arkitektonisk og teknisk.

Pio tog uden videre det for gode varer, at det var retfærdigt, at en sort mand uden rettergang blev lynchet af pøblen i Det Vilde Vesten. Han købte den herskende forestilling om den hvide mands civilisatoriske overlegenhed.

White City var initieret og finansieret af industrimagnaten Henry Flagler Og Louis Pio samarbejde gerne med ham. Men ak under en rekognosceringstur i uvejsomt terræn for han vild. Han pådrog sig tyfus, da han drak af et vandhul. Det var i 1894. Han ender sine dage i Chicago og bliver begravet her.

 

Datter og hustru kæmper for hans eftermæle

Datteren og hustruen indleder en kampagne herhjemme for at få renset hans navn. Han var blevet beskyldt for at være forræder og tyv. Således skulle han have taget af kassen inden sin afrejse. Det lykkedes at få rejst en kæmpe sten i 1921. Hans hustru har selv hentet urnen i Chicago. De jordiske rester blev begravet på Vestre Kirkegård.

I begyndelsen havde Pio stor betydning for arbejderbevægelsen. Men det var som om, han var forud for sin tid.

 

Bogen får vores varmeste anbefalinger

Det er en særdeles spændende og medrivende bog. Ofte kan historikere skrive på en ”indviklet” måde. Men det gælder ikke for denne bog. Den er meget let læselig og får vores varmeste anbefalinger.

 

Kilde:

• Anders Bo Rasmussen: Pio-flugten til Amerika
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.089 artikler
• Under Nørrebro finder du 327 artikler
• Under København finder du 202 artikler
• Under Andre Historier finder du 97 artikler

 

• Louis Pio på Nørrebro
• De Socialistiske blade på Nørrebro
• Fra Røde Faner til knippelsuppe
• De kaldte sig syndikalister
• Da arbejderne blev organiseret
• Sådan boede arbejderne dengang
• Det store slag på Nørre Fælled
• Røde flag på Assistens Kirkegård
• Ned med arbejderne
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Arbejderkamp på Nørrebro
• Historien om Første Maj
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Arbejdere og Industri på Nørrebro 1-2
• Når jeg ser et rødt flag smælde
• Kampen på Fælleden
• En arbejder i København
• Arbejdende børn på fabrikker på Nørrebro
• Tændstikfabrikker på Nørrebro
• Da fabrikkerne kom til Nørrebro
• Udvandring til Amerika 1-2