Pibende Hængsler

Vi forsøger at lave en anmeldelse af Arne Hardis fremragende bog ”Pibende Hængsler”. Den handler om Socialdemokratiets gøren og laden under besættelsestiden. Vi følger nogle socialdemokrater, som overtrådte den berømte kridtlinje. Og så var det dem, der lige nåede at springe fra i tide, bl.a. Jens Otto Krag. Det var også den berømte tale af Stauning i 1941. Mange socialdemokrater gemte sig bag denne tale. I mange år var socialdemokrater ikke tilhænger af modstandsbevægelsen. Men de sprang på til sidst. I 1947 havde de genvundet alle deres vælgere som før krigen. Vi kigger også lige på et par ting, som vi mener at forfatteren har glemt. Var den Danske Brigade også oprettet til bekæmpe kommunismen efter besættelsen?

 

Vi går lidt videre

Dette er et forsøg på anmeldelse af Arne Hardis fremragende bog af samme navn. Men egentlig går vi lidt videre end en egentlig anmeldelse. Måske er det under devisen:

• Man kan jo også have gjort sådan!

Bogen kunne være blevet endnu bedre, hvis man havde taget andre ting med end de økonomiske. På den måde kunne man have haft bedre muligheder for at bedømme de udvalgte socialdemokrater. Vi er derfor i vores anmeldelse gået lidt videre.

 

Det var let at blive forræder

Egentlig kunne man også have taget andre partier og skrevet en tilsvarende bog. I dag handler det om, hvem der gik over kridtstregen og hvem der blev indenfor. I bagklogskabens lys er det i dag let at skrive om dette. Men hvad med dengang?

Det var let at blive forræder. Det kan en del erhvervsfolk tale med om i dag. I bogen følger vi nogle socialdemokrater som gik over kridtstregen, andre nåede i sidste øjeblik at springe fra. Man kunne sagtens have valgt andre.

Der var mange, der var fascineret af det tyske. Nogle tog springet og blev nazister.

 

Stadig mange spørgsmål

Og kridtstregen. Jo, det var jo Erik Aalbæk Jensen’ s flotte roman. Det var den vanskelige grænse under den tyske besættelse. Det handlede om standhaftighed. Og Arne Hardis siger det meget rammende:

• Besættelsestiden fascinerer fortsat på grund af de evige spørgsmål om den rette dosering af tilpasning og modstand.

Vi bliver aldrig færdige med besættelsens historie. Nogle gange befinder man sig i en politisk gråzone. Vi fokuserer i bogen også på arbejderbevægelsens rolle. Det ”kriminelle” er at fortie det der skete dengang. Var det kun en ”ganske lille flok”, der gik over stregen?

 

Udmærket beskrivelse

Vi følger bl.a. fagforeningsmanden Laurits Hansen, hofdigteren Harald Bergstedt og chef for Arbejderbevægelsens erhvervsråd Niels Lindberg. Det var nogle af dem, der røg ud i kulden, fordi krigslykken vendte og Hitler tabte.

Nogle anmeldere har mente at bogen kun er for nørder, fordi nogle af de omtalte socialdemokrater er ikke nogen man kender. Men netop her gennemgår forfatteren på elegant vis en udmærket gennemgang af de omtaltes holdninger og deres ændringer i holdninger.

 

Positive beskrivelser fra danske fagforeningsfolk

Vi har tidligere artikler været inde på dette tema. Man tog på studieture til Tyskland, skrev artikler i det nazistiske tidsskrift Globus. Man spiste også middag med ledende nazister. Rejserne i Tyskland som blev kaldt studierejser blev levende beskrevet i Globus. Det var den tyske diplomat Gustav Meissner, der arrangerede disse ture for danske fagforeningsledere.

 

Moralsk opbakning fra landsfaderen

Og man fik moralsk opbakning fra landsfader Thorvald Stauning. Han holdt sin berømte tale i Studenterforeningen i 1941. Han forklarede at Danmark skulle finde sin plads i det nye Europa:

• Denne nyordning vil kræve samarbejde inden for Europa, og linjen vil være den fra Tyskland kendte planøkonomi, der sikkert rummer betydelige fordele frem for den planløshed, som har været rådende hidtil som bestanddel af det liberalistiske samfund, der i udpræget grad bygger på egoismen.

 

Bortforklaret – som en svipser

Hans tale blev bortforklaret som en svipser. Han var gammel og opgivende og mange flere undskyldninger er det blevet til. Måske var det også bare en svipser dengang Stauning forsikrede sine tyske kollegaer før 1920 at Socialdemokratiet ikke støttede de dansksindede i Tyskland.

Masser af socialdemokrater dækkede sig ind bag Staunings holdninger. Først efter dennes død tog partiet et opgør med afvigerne. Socialdemokratiske historieskrivere har haft svært ved at forklare Staunings klare udmelding.

Vi har fået at vide, at han var under tysk pres. Og vi har fået vide, at han var gammel, træt og forvirret. Tidligere er talen blevet gengivet som ”snik – snak”.

Stauning regnede lige som Scavenius med en tysk sejr. Det skulle man så i tide indrette sig efter.

Landet skulle forsøge at få det bedste ud af det værste.

Dem der fulgte efter i partiet, var ofte unge venstreorienterede, der ønskede et nærmere samarbejde med Tyskland. Så det var bestemt ikke alle der tog afstand til Staunings politik.

 

Elsket digter gik over

En af dem, der blev udstødt. var Harald Bergstedt. Det var ham, der skrev Solen er så rød og Jeg ved en lærkerede. Han var en elsket digter i fagbevægelsen og en ivrig skribent i Social – Demokraten- Han kom i den grad over kridtstregen.

 

Jans Otto Krag nåede at springe fra

Partiet rummede mange holdninger mellem sovjetkommunister, tysk nazisme og socialisme. Det handlede om økonomisk planløshed. Man må nok sige at nogle af socialdemokraterne oplevede en hård skæbne mens andres flirt med nazismen ikke førte til konsekvenser.

På forunderlig vis bliver læsernes perspektiv udvidet i bogen. Man skal lytte til de berørte socialdemokraters argumenter.

En der klarede frisag, var Jens Otto Krag. Han sværmede for tysk planøkonomi. Han skrev også artikler i det nazistiske tidsskrift Globus. Han var med til at skrive ”Fremtidens Danmark”, der indeholdt masser af planøkonomi. Men han holdt ikke op med at fordømme Tysklandsarbejderne uden at forklare baggrunden. Det var danskerne og mediernes generelle holdning at fordømme alle tysklandsarbejdere.

 

Socialdemokratiet gik imod modstandsarbejdet

Samarbejdet med Nazi – Tyskland skyldtes ikke jødehad og havde også andet end økonomiske motiver. Måske burde forfatteren have kigget noget mere på disse motiver.

Vi har tidligere beskæftiget os med det maleri, der hænger i Socialdemokratiets gruppeværelse. Her ses Wilhelm Buhl, som blev statsminister efter Staunings død i 1942 med sikker hånd styre kufferten Jenny, der reddede danske jøder over Øresund i land. Jo, det var ham, de holdt den berømte stikkertale. Han var modstander af sabotageaktioner og modstandsaktioner mod værnemagten. Socialdemokratiet holdt krampagtig fast i sin traditionelle overlevelseskamp der blandt andet indebar en klar afstandtagen til den væbnede modstandskamp.  Modstand forblev for Socialdemokratiet i vidt omfang ensbetydende med kommunistisk modstand.

 

Socialdemokraterne mente at kommunisterne havde for stor magt

Men i takt med at krigslykken vendte var der stadig flere socialdemokrater og borgerlig sindede, der gik ind i modstandskampen. Det blev mere fatalt for det store parti at fastholde deres linje.

Vi har i en artikel skildret Wilhelm Buhl. Han mente at kommunisterne havde alt for stor magt i modstandsbevægelsen. Men han var også en af de eneste, der kunne styre Scavenius.

Så var det lige økonomen Henning Dalsgaard. Han endte med at blive leder af Dansk – Tysk Pressesekretariat og dermed fuld – kollaboration. Han udgav i 1940 en bog om den tyske planøkonomi. Vi kender ham vel ikke så godt. Men indadtil i fagbevægelsen havde han stor indflydelse.

Partiets stærke mænd efter Staunings død blev Vilhelm Buhl og Hans Hedtoft.

Socialdemokraterne var lige så bange for kommunisterne som nazisterne. Folketinget vedtog en grundlovsstridig lov, der betød at 350 kommunister blev interneret og senere sendt syd på. Heller ikke andre partier kunne se at dette var et problem.

 

Agitationen mod Fascisme og nazisme falder

Omkring 1933 er Socialdemokratiets agitation mod fascisme og nazisme på sit højeste. Det aftager efterhånden. Man ville nødig genere naboen mod syd. I 1933 udgiver Hartvig Frisch bogen ”Pest over Europa”. Det er et opgør mod kommunisme, fascisme og nazisme. Opgaven var at skabe et bedre og mere socialt stabilt demokrati, der var robust over for såvel hjemlige totalitære strømninger som udefra kommende ditto.

Men også fagbevægelsen vender sig mod kommunisme.

 

Man ville ikke provokere tyskerne

Men man står i et stort dilemma. Ved grænsen står socialister, kommunister og jøder, der er forfulgt i Nazi – Tyskland.  Regeringen ville ikke opmuntre til en større indvandring til Danmark. Men ville ikke foretage handlinger, der kunne provokere tyskerne. Jødiske flygtninge efter 1933 var ikke særlig velkommen i Danmark. I 1938 modtog regeringen en ansøgning fra Danske Kvinders Nationalråd om indrejsetilladelse til 1.000 jødiske børn. Regeringen forsøgte at forhale sagen.  Der blev ført givet tilladelse, da man var nede på 26 børn.

Stauning erklærede:

• Landegrænsen mod Syd, den er som det tidligere bliver sagt, Nordens Grænse, og et Overgreb her vil være Nordens, hele Nordens Sag.

Men det var forgæves. Trods al sympati, forblev de nordiske broderlande mere optagne af deres egne sikkerhedsproblemer end af Danmarks.

 

Store kampagner

Det var også i 1934, at Socialdemokratiet udsendte et nyt manifest ”Danmark for Folket”, der i vid udstrækning havde Stauning som hovedforfatter.

Parolen ”Stauning eller Kaos” kender vi alle. I 1935 fik Socialdemokraterne 46,2 pct. af stemmerne. Fremgangen skulle fortsætte.

 

Ydmygelsen den 9. april satte spor

Måske var det en smule naivt at tro, at tyskerne ikke ville tage hele landet, selv om efterretninger havde sagt noget andet. Derfor valgte man ikke at kæmpe bortset fra i Sønderjylland. Ja sådan er forklaringen.  Igen var det Hartvig Frisch, der stillede spørgsmålet:

• Hvordan vil omverden opfatte det, hvis angrebet kommer, og vi ikke sætter os til modværge.

Socialdemokratiet havde intet svar og det havde Frisch heller ikke. Ydmygelsen den 9. april 1940 kom til at sætte sig dybe spor.

 

Eksporten til Tyskland steg

Mod bortfald af Danmarks hovedmarked – England – betød det en dynamisk omstilling. Eksporten rettede sig nu mod det tyske marked. Kun derved kunne den voldsomme stigning i arbejdsløsheden begrænses og de sociale spændinger holdes i ave. Men dette sendte de helt forkerte signaler til ”den frie verden”.  Det var grænser for, hvor langt den økonomiske tilpasning kunne drives. Gennem hele besættelsestiden steg eksporten. Også efter 29. august 1943.

 

Stort tillidstab

Tillidstabet til partiets kernevælger blev større og større. Under augustopgøret 1943 og folkestrejken i 1944 viste det sig at den socialdemokratiske arbejderbevægelse i løbet af disse år havde mistet det faste ideologiske og politiske greb om arbejderne på de store industrielle arbejdspladser., som udgjorde partiets egentlige magtbase.

 

Socialdemokraterne omfavner modstandsbevægelsen

Dette var måske også årsagen til at Socialdemokraterne i den sidste tid kom til at omklamre modstandsbevægelsen til kommunisternes store fortrydelse. Omkring årsskiftet 1944-45 kom man til enighed om en befrielsesregering efter befrielsen.

Frihedsrådets eget flertal modsat kommunisterne ønskede ikke at videreføre en politisk bevægelse efter krigen.

 

Frode Jacobsen blev undsagt af sine egne

Når vi nu taler om Modstandsbevægelsen, så er det bemærkelsesværdigt at Frode Jacobsen blev modarbejdet af Socialdemokratiets ledelse både før og efter 1945.

Men allerede i 1947 havde Socialdemokratiet genvundet den samme opbakning som før besættelsen.

 

Hvad skulle Den Danske Brigade egentlig?

Rygter ville vide at Den Danske Brigade med hele 43.000 mand skulle bruges til at bekæmpe venstreorienterede kræfter efter besættelsen. Man var i lang tid bange for Kommunisterne. At Den danske Brigade så lod sig misbruge til at udarbejde en falsk rapport for at kunne vildlede englænderne i forbindelse med et mord på en engelsk spion, er en anden sag, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. De tre underskrivere af denne rapport fik topposter i Bruxelles. (Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet)

 

Er Anders Fogh Rasmussen kritik retfærdig?

Vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kritiserede i voldsomme vendinger samarbejdspolitikken. Men på socialdemokratisk – radikalt initiativ blev der dannet en samlingsregering. Dengang var de storbøndernes parti. Og venstre krævede nogle betingelser opfyldt for at gå med i denne regering. Partiet ville have garanti for højere kornpriser. Der skulle føres en lønpolitik som var ”tilpasset erhvervenes bæreevne” dette betød at prisreguleringen af lønningerne, det eneste værn imod de galoperende priser på dagligvarer blev ophævet. Der blev indført tvungen voldgift inden for de enkelte faggrupper.

Unge arbejdsløse blev tvunget til markant underbetaling og er blev indført en særlig skat på lønmodtagere. Til gengæld fik Socialdemokraterne Venstres uforbeholdne støtte i den politik, der skulle føres over for tyskerne. Men se dette glemte Anders Fogh Rasmussen lige at nævne.

Venstre mente, at:

• Hvis fagforeningerne ikke makker ret, kan de få nazisterne

Understøttelsesvilkår blev forringet. Og så er det lige problematikken om Tysklandsarbejderne

Alene i 1940 var der 20.000 udmeldelser hos Socialdemokratiet. Men som allerede skrevet så kom de alle tilbage i 1947.

 

Partihistorien er tilpasset?

Forfatteren antyder at Socialdemokratiet har slået knuder på sig selv og tilpasset partihistorien så den står lidt mere glansfuld end nogen måske vil mene. Var der en eller flere partilinjer i det store parti?

Mange af de socialdemokratiske politikere havde evnen til at korrigere den politiske misvisning – andre havde ikke evnen til dette.  Jo partiet havde deres interne retsopgør. Det var en slags ”æresret”.

 

En medrivende bog

Og bogen er i den grad medrivende. Det er tydeligt at det er en journalist, vi har med at gøre og ikke en historiker. Forfatteren kan ikke skjule sin sympati eller antisympati, selv om han skriver, at han vil forblive neutral.

Vi gik så lidt videre end bogens indhold, men relevante ting.

 

Kilde:

• Arne Hardis: Pibende Hængsler – Socialdemokratiet og den tyske fascination under besættelsen
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• dengang.dk – diverse artikler
• berlingske.dk
• gyldendal.dk
• bogvaegten.dk
• altinget.dk
• danmarkshistorien.dk
• arbejdermuseet.dk
• information.dk

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.787 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 363 artikler
• Under København finder du 190 artikler

 

• Fordrejer Socialdemokratiet historien?
• Kommunisterne i Horserød
• Tysklandsarbejderne og dansk erhvervsliv
• Efter besættelsen
• Da Anders Fogh Rasmussen blandede sig
• Statsminister Buhl og hans stikkertale
• Udleveret til tyskerne
• At handle med ondskaben
• Danmark var advaret 9. april 2022
• Besættelsestidens fortrængninger
• Besættelsestiden – skønhedsmaleri eller glemsel
• Samarbejde med besættelsesmagten
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret)
• Tysklandsarbejdere – var ikke ”De bedste elementer”
• Fagbevægelsens indflydelse på Tysklandsarbejdere