Søgeresultater på "Kanal gennem Tønder"
Dato: november 4, 2010
Dette var et arrangement i forbindelse med Spil Dansk kampagnen. Det foregik på Nørrebro Bibliotek den 21. oktober 2010 sammen med musikerne Michael Klinke og Steen Stoney Hansen. Vi følger min egen musikhistorie fra Tønder til Nørrebro. Pigtrådsorkestre, Emmerlev Klev, Süderløgum, Jomfruburet og Hit House. Vi kigger på piratradiostationer og meget mere.
Musik
(1)
Udkants – Danmark – Nørrebro
Kære Gæster. I aften vil I blive udsat for små sande historier fra hverdagen. Det handler næsten alt sammen om musik. Ikke fordi jeg skal synge for jer. Men man kan godt sige, at det handler om min musikalske løbebane – eller mangel på samme. Hvordan var det dengang i udkants – Danmark? Hvordan var det på Nørrebro/Danmark?
Skæbne – fællesskab
Egentlig har jeg som boghandler et skæbnefællesskab med disse to musikere her på scenen. Vi skal løbe endnu hurtigere for at tjene penge. Andre har taget over, og sælge bøger. Det gør de lige ved siden af leverpostej og spegepølser. Men det tager kun det bedste. Så kan boghandlere nøjes med at sælge den smalle litteratur. Og forlagene, ja de er nærmest lige glade.
Det samme er det med musik. Radioen spiller kun hits. Og så er det meget med statussymboler inden for musikken. Man har en elite, og så har man dem, de andre ikke vil lege med. Det betyder at disse musikere skal løbe endnu mere. Og med de nye medier er man i stand til at hugge uden at betale.
Dette arrangement er kommet i stand i forbindelse med Spil – dansk dagen. Og den sætter vel musikerens problemer i relief – og i aften også boghandlernes.
Michael Klinke
Men vi skal først hilse på disse to absolut professionelle musikere. Michael Klinke er den unge mand, der har stjålet Kim Larsens hat. Prøv at lytte til Michaels tekster. De er finurlige og absolut politisk ukorrekte. Måske får vi også lov til at høre hans fantastiske mundharmonika. Første gang, jeg så Michael var i Top Charlie. Problemet med den unge mand er, at man ikke kan sætte ham i bås.
Han startede i 1990 med garagerockbandet Awake in the bed. Sikke dog et navn. Det var Rockn Roll og blues. Året efter fik gruppen navneforandring til Edisons. Og nu huserer gruppen rundt på de danske landeveje.
Michael selv udgiver også egne cd`er med sine egne sange. Han har samarbejdet med mange af Danmarks bedste musikere. Blandt andet med en af mine favoritter, Poul Banks.
Steen Hansen
Og så har vi Steen Hansen, også kaldet Stoney, Danmarks svar på Hank Marvin eller nærmere Chet Atkins. En sand guitarakrobat. I femten år spillede han sammen med Cliffters, indtil
han trådte ind som strengevrider hos Klinke i Edisons. Han mestrer det hele på en guitar fra Country til rock a billie men også sandt afstresningsmusik. Jeg mener, at Steen har udgivet fires solo – cd’ er.
Mig selv
Og inden vi skal høre, hvad de duer til, så må jeg lige præsenterer mig selv. Boghandler, der indvandrede til København for 14 år siden. Har blandet mig i meget, været sekretær i Nørrebro
Handelsforening. Blev truet med presseetisk nævn, da jeg var redaktør for Nørrebro Handelsforenings hjemmeside. Har fungeret som spindoktor i al hemmelighed. Og en masse mere. Jeg
har udgivet et par bøger, medvirket til flere. Nu har jeg en hjemmeside med over en halv million besøgende. Så går jeg rundt og holder foredrag om Sønderjylland, integration, København og Nørrebro
Vores temperament tillader ikke Rock and Roll
Da Rock´n Roll truede med at erobre Danmark, udarbejdede Socialdemokratiet en rapport. Den kunne berolige med at sige,
De ville det anderledes
Men Preben Uglebjerg og Ib Glindemann ville det anderledes. Vi havde vel 20 Rockn´Roll grupper på amatørbasis i Danmark. Blandt de mest betydningsfulde var James and his Jamesmann. Manden bag gruppen hedder James Rasmussen, og er stadig aktiv. Og så var det også Little Freddy and his Rock Boys. Det var såmænd Teddy Edelmann. Det er ham med
Himmelhunden.
På Jomfruburet, der tidligere hed Eden Bar spillede The Medley Swingers og The Danish Sharks. Cliffters og Peter Belli og hans rivaler senere husorkester her.
De mente noget med det
En Nørrebro – dreng, Otto Brandenburg blev den store helt. Men også Peter Abrahams som så senere brugte sit rigtige navn Peter Abrahamsen var de store rockn – roll sangere.
Og den sidstnævnte kan meget mere. Dengang for 14 år siden, da vi som et etnisk mindretal kom til storbyen var vi til første maj hos de rigtige røde. De havde deres egen første maj i Fælledparken. Og da gjorde det stærk indtryk, at høre Arne Würgler, Benny Holst og Peter Abrahamsen fortolke arbejdersange. De mente noget med det. Det var som om, at bajerne
smagte bedre.
Fender – guitaren
Musikken hos de danske grupper kom i 60erne ned i et langsommere tempo. Teksterne blev mere forståelige. Nogle blev ligefrem forståelige. Cliffters fik ligefrem et klaver med. Fender – guitaren, vibratoren kom frem. Det gav nye muligheder.
Så slog twist – bølgen igennem, og vi gik ned i knæ. Idol – og ungdomsblade opstod med masser af plakater. Vi Unge og Børge kom.
Hvordan var udviklingen i det såkaldte udkantsområde, som medierne næsten beskriver som et u – land også hvad angår kultur – liv. Hvordan var det i København? Hvad ved en sønderjyde om det?
Det alternative København
Jo min afdøde kone var midt i det alternative musikliv i København dengang. Jeg var i gang med en bog omkring Christiania, Maos Lyst, Gasolin, Dan Türell og Solvognen, da hun pludselig forlod denne verden. Alt blev slettet, men noget husker jeg. Og bare rolig jeg skal ikke synge i aften.
Altid musik i Tønder
Der har altid været musik i Tønder. I Middelalderen blev musikinstrumenter betragtet som farlige for kirken. Og spillemænd havde absolut ingen adgang til Guds Hus. De var så sandelig Guds fjender.
Nye pauker til kirken
Gregoriansk musik har været spillet på klosteret i Tønder fra tidlig tid. Det var accepteret. Efterhånden blev musik anerkendt i kirken. Således anskaffede man i Tønder nye pauker til kirken i 1769. de blev dog kun anvendt til specielle anliggender.
Mange organister har været tilknyttet Tønder Kristkirke. I 1806 tiltrådte Carl Ferdinand Paulsen. Han måtte dog forlade sin stilling allerede i 1810. hans brøde var, at han uden for ægteskab var blevet far til et barn, født af stadsmusikerens datter, Botilla Cæcilie.
Stadsmusikere
Disse stadsmusikere har huseret i Tønder siden 1560. Rådet krævede at de stillede op til alle officielle fester såsom kongebesøg, fester for de fine på Rådhuset. Der skulle også spilles fra kirketårnet, hver morgen klokken 4 og om aftenen klokken 8, dog klokken 9 om sommeren.
De blev aflønnet af den såkaldte Martinsskat. Den var den by-skat, der blev betalt på Mortensdag. I 1694 fik stadsmusikeren Knöckle tilladelse af magistraten til at indkræve 1 rigsdaler ved bryllupper med seks par gæster, mens brudepar, der havde inviteret 10 par, skulle betale to rigsdaler.
Smudsige viser ikke noget for Tønders ungdom
Skillingsvisesangere var et fast indslag på Tønders mange markeder. Politimester Poul Sibbern havde lavet en fortegnelse over forbudte og tilladte viser i tidsrummet 1830 – 1840.
Smudsige viser var ikke passende for Tønders ungdom.
Sanger – krig
Tønder har gennem historien haft mange sangforeninger. Det var nu ikke fordi, de var mere musikalske i Tønder end andre steder. Men det var en del af sprog – og kulturkampen i
byen. Ja det er endda eksempler på, at man stod i Storegade og skrålede efter hinanden. Tyskerne sang, Schleswig – Holstein Mehrumschlungen, mens de dansksindede sang, Dengang
jeg drog afsted.
Og i Tønder tror man, at en gruppe musikere var i Tønder, for så efter at de var kommet tilbage tog navn til Sort Sol.
Kærlighedens Lysthus
I år optrådte Michael Falch til Tønder Festvallen. Han er gammel Tynne – knajt. Jeg kender et par stykker af dem, har spillet sammen med i hans unge dage. Hans far kendte jeg også. Han havde butik i Østergade. En af hans bedste sange hedder Kærlighedens Lysthus. Den handler om to pavilloner, der ligger i Tønders Parker. Det var en borgmester, der forærede parker og pavilloner til byens befolkning. Dengang blev de kaldt for Liebes – Tempel. I en af disse har jeg tilbragt fornøjelige timer, og ofte er det spillet jazz i disse Kærlighedens Lysthus.
Senere skrev jeg sammen med Michael en artikel om hans ungdomsår i Tønder. Jeg opfordrede ham til at skrive en bog om sine oplevelser i Tønder. Og se det kom der sandelig også.
Musikalsk familie
Jeg stammer fra en meget musikalsk familie. Nu kan man heldigvis definere ordet musikalitet på mange områder. Men vi sang altid derhjemme. Det lød måske ikke altid lige godt. Lektierne
blev lavet til Efter Skoletid med Jørgen Mylius og Hans Jørgen Skov. Sidstnævnte var også sønderjyde.
Min gode ven, Ingolf var vild med Elvis. Så klokken to om natten optog vi Elvis Hour, der blev udsendt for en af de talrige piratradiostationer, vi kunne høre. Så blev det optaget på vore spolebåndoptagere.
Pirat – radiostationer
Radio Northsee og Radio Veronica var det som vi lyttede på. Ja så var det også Radio Luxenborg på 208 meter på mellembølge. Senere blev det Top og The pops på BBC på langbølge.
Københavnerne havde Radio Mercur. Og det er den radiostation, man altid nævner. Nu var dens rækkevidde jo ikke kolossal. De lå uden for Dragør og startede den 2. august 1958. Men grammofonselskaberne boykottede selskabet i flere år. Så man var nødt til at sende life-musik. Det var ungdommens radio. Og stort var det, da Toms Chokoladefabrikker i 1959 startede Ugens Top ti. Men ak og ve. Den 7. juli 1962 fik Radio Mercur en frist på tre uger til at pakke sammen. P3 overtog navne som Pedro Biker og Hans Vangkilde.
Min egen piratstation
Jeg synes, at Tønder skulle have deres egen pirat – radiostation, så jeg byggede en sender. Den satte jeg så 36 volts jævnstrøm til. Antennen eksperimenterede jeg også med. I forvejen havde jeg spændt en 20 meter tråd-antenne i 8 meters højde over til naboerne Lillian og Aage.
Min onkel Pulle, der blandt meget andet, var kørelærer, fandt ud af, at den kunne høres i 9 kilometers afstand fra Tønder. Og spolebåndoptageren kunne kobles direkte på. Med en
mikserpult kunne jeg så gå direkte ind over musikken og komme med dumme kommentarer.
Nu havde Lærkevejs mobile hjemmeværnsmand dog advaret mod, at jeg forstyrrede hans anlæg med senderen. Og det var jo ikke godt, hvis der pludselig blev krig.
Afslutning på Radio 102
En dag kørte en politibil ned ad Lærkevej. De stoppede foran min far. Jeg havde også lige været i avisen, fordi jeg havde modtaget et brev fra Kong Hussein af Jorden. Han kaldte sig JY1. Det er det man inden for radioamatører kalder qsl – kort. Fokus var dermed rettet på mit værelse – på Lærkevej 25.
Jeg for op på værelset, rev sender ud af stikket, og smed den over i naboens have. Det var afslutningen på Radio 102´s glorværdige historie. En politibil var standset op og talt med min far. Men den betjent var en af hans bekendte og havde ikke noget med min piratsender at gøre.
Musik fra Galgebakken
Senere i Aabenraa opstod tanken igen om en piratradiostation. Jeg mødte Steen Sødergren og Carsten Worsøe. To energiske unge mennesker. Det var i den tid, hvor de første computere
indfandt sig i boghandelen. ZX80, ZX 81 og Specktrum med hele 16K – og så i farver. Programmerne blev lavet på et kassette bånd. Og de to herrer lavede et demobånd som dengang var
unikt.
Det var op med juletid. Aabenraa var med i et teknologi – forsøg. Så jeg satte computerne i vinduerne på halmballer. Så fortalte jeg børnene, at nu skulle de opføre sig ordentlig, for nu kunne julemanden registrere på computeren, om de opførte sig ordentlig. Ja og det hele kom i TV – Syd.
Det blev ikke til en piratradiostation fra Galgebakken i Aabenraa. Men Steen åbnede Radio Mojn. En stor radiostation i Sønderjylland. Carsten blev discjockey på stationen, senere kom han på P3, og hvis nok leder af Radio Aalborg.
Og jeg blev bare i boghandelen
Altid musik i Tønder
Hjemme var radioen altid tændt. Det samme gjaldt grammofonen og spolebåndoptageren. Om søndagen lå vi ude på græsplænen og tog solbad. Min piratstation Radio 102 leverede musikken. Min mor lyttede til datidens Hansi Hinterseer – Dengang hed de Ronny, Heino og Freddy Heimweh. Jeg var mere til Chris Barbers Jazzband.
Da vi fik fjernsyn var det TV i Tivoli.
Senere så vi det tyske program Starparade – med James Last. Men det var ikke kun tyske schlagere med aus Dänemark Gitte und Dorthe. Nej det var skam også Jan og Kjeld og Sir
Henry and his Buttlers kom og spillede redekam med melodien Camp.
Senere fulgte fra Bremen, det fantastiske program Beat Club. Og det var med de virkelige store hits fra dengang.
Lussing for at synge falsk
På Tønder Kommuneskole havde min storebror fået en lussing for at synge falsk. Det samme skete også for mig. Lærer Nielsen udtalte, at nu havde han fået nok af de satans Brodersen unger, der forpestede hans tilværelse. Min far mente, at enhver sang med sit næb. Så han stillede i fuld kampuniform foran Tønder Kommuneskole iført murertøj, en balje med mørtel og en murerske.
Lærer Nielsen turde ikke at vise sig. Men skoleinspektør Buller fik en kammeratlig samtale med min far. Tre måneder efter blev Nielsen hvis nok forflyttet. Så kunne man igen synge offentlig.
Kusine kunne spille
Jeg kan selv spille 8 strofer af Muss I denn – det er den med Elvis. Og det kan jeg både på xylofon og klaver. Min søster har engang været tamburmajor i FDF – orkesteret. Men min
onkel Pulle spillede i Højer Brandværsns-orkester. Kusine June er eminent på et hammondorgel. Det skete også, når min skønne kusine og jeg var til bal sammen, at hun i pausen
gav et nummer til stor undren for de professionelle musikere og publikum.
Muligheder i Tønder
Der i udkants – Danmark havde vi en del muligheder. Bedst var Emmerlev Klev. Men det lå dog 16 km fra Tønder. Men her var de smukkeste piger. Her spillede Silver Boys, Tønder egnens svar på Cliffters og Shadows.
Her måtte man ikke møde op i læderjakke. Det gjorde vi et par gange. Men så tog vi til Højer, hvor onkel og kusine underholdte resten af natten.
Syd for grænsen kom vi tit på et sted i Süderløgum. Her var det endda et dansk topløst orkester, der spillede en overgang. Det var jo lige noget for os knægte. Men ellers underholdte også tyske top – orkestrer som The Lords og Casy Jones and the Govenors.
Problemet var bare, at når klokken nærmede sig 22, var det Polizeistunde. Og da vi endnu ikke var 18 år, var det en direkte udvisning, hvis vi blev pågrebet. Hurtig fandt vi smuthuller og gemmesteder.
Tønder
Båndamatørklub
Jeg var med til at starte Tønder Båndamtørklub. Vi lærte at lave lydeffekter og ekko og meget mere. Vi havde studie under noget der hed, Schweizerhalle. Her kom navne som Defenders. De havde en med som hed Rudolf.
Rygter vil vide, at han engang skulle med i Cliffters. Men han ville først høre, om de duede til noget. Han mødte så op færgen Sjælland. Han morede sig fortræffelig med gæsterne hele aftenen og fik så en masse bajer. Til Johnny Reimars store undren forlangte han honorar.
Piger på skødet
I anden real skulle vi bo på vandrehjem i København. I Danmarks Radio mødte vi tilfældig en ung mand med masser af bumser i hovedet. Det var stort for det var selveste, Jørgen Mylius. På Hit House kunne vi ikke komme ind. Vi havde ikke slips på.
Men så kom vi på Jomfruburet på Strøget. Her spillede et orkester, der hed Hitmakers.
Da vi satte os, varede det ikke længe før velformede piger satte sig på vores skød. De kælede for os. Wow Tænkte vi, sådan nogen havde vi ikke i Tønder. Men så fandt vi ud af, at deres opgave var bare at få os til at spendere dyre drinks til dem. Og de drinks var kun saftevand.
Tommyguns på forsiden
Vi havde diskotek i Vestergade i Tønder Og så havde vi også Slusen. Den lå under Tønderhus. Her var min onkel Jacob udsmider. Det benyttede min kammerat Ingolf sig ofte af. Han
provokerede andre. Men blev aldrig smidt ud, det var altid de andre. Det sørgede Jacob for. Nogle gange tog vi til Skærbæk. Her var både musik på Nørbys Hotel og Jernbanehotellet. Her
spillede blandt andet Wishfull Thinking og Red Squares.
Min storebror rejste sammen med vores absolutte toporkester i Tønder, Tommyguns. På et tidspunkt hed de Mac Gun Kelly, efter en gangster. Det var stort, da min storebror kom hjem med et lille spolebånd af deres første indspilning. Det var en kopiversion af Chris Andrews, Yesterday man og Too whom it confirm?
Nu var det heller ikke hver dag Tønder var i avisen dengang. Men Tommyguns kom på forsiden af Ekstra Bladet, da gruppen havde overnattet i deres folkevognsrugbrød nær Nyborg.
D var nær omkommet af kulilteforgiftning.
Og hvor var det stort, at Tønder – gruppen The Mods optrådte i østtysk TV.
Problemer ved grænsen
I Tønder Båndamatørklub lavede vi blindebånd. Så optog vi Tønder – gruppen, The Arrows, der spillede to julemelodier. Indspilningen foregik på Schweizerhalle. Utrolig
var den gode kvalitet, vi trods alt fik frem. Og rester af denne gruppe eksisterer den dag i dag. De kalder sig nu Lokomotion. Halvdelen af gruppen havde familien Brodersen bestilt til at fejre min far og mors bryllupsdag Og så svingede jeg ellers min mor og søster til Beatles og Createns Clearwater Reveivel.
Gruppens medlemmer havde en sand hårpragt og fagre krøller. Det vakte dem ikke så få vanskeligheder. De havde stor besværligheder med at passere den dansk – tyske grænse. Enorme mængder brillantine er brugt umiddelbart inden de skulle spille i Tyskland.
Tønder på toppen
Og pludselig længe efter, at Tønder var forladt. Ja så lå en Tønder – gruppe nummer et på Dansktoppen. Det var Waldemar Rasmussens Jazzorkester med titlen Mojn. Og så møder jeg faktisk en på Nørrebro, der har spillet sammen med ham.
Nu havde det jo næsten været en gruppe før fra Tønder, der havde været nummer et. Men de var godt nok fra Ravsted. De hed Alice og Rita. Og melodien hed Hallo Hr. general.
Ja der var også Django – kvartetten. De var med i den fantastiske film om Carl Henning, der blev spillet af Jesper Klein. Den foregik ude ved vestkysten – mellem Ballum og Højer.
For enden af Lærkevej lå et træhus. Her huserede et jazzorkester. Her mødtes mange jazz musikkere. Engang boede medlemmer af Papa Bues Wiking Jazz Band også her. Tønders
første rigtige jazz orkester hed Harlem Hot Group.
I denne gruppe var også en, der hed Alfred Hansen. Han fik senere stor succes i Sverige i gruppen Alfred og Country Road. Og Syncropaters vandt i 50erne masser af jazz – mesterskaber.
Så var det hvis nok en pige fra Møgeltønder, der hed Freja, der var meget populær.
Danmarks – mesterskab i pigtråd
For et par år siden var jeg så heldig at hilse på Tommyguns originale guitarist, Helmer Fabricius. Han kom meget i vores hjem i Tønder. Og jeg mødte ham, da jeg på sønderjysk holdt et
foredrag om Tønders Historie på Sønderjysk i Store Kongensgade.
Gruppen blev dannet i 1964. Allerede året efter, får de en anden plads ved semifinalen i Danmarks mesterskabet i pigtråd på Palads Hotel i Esbjerg. Konferencier var Jørgen Mylius og
arrangør var popbladet Hit.
Det
førte direkte til en finaleplads i KB – hallen. Men ak. Det blev til en sjette plads. Vinder blev The Donkeys med Kjeld Heick.
Dybdeborende journalister
Jeg fandt et gammelt avisudklip fra avisen Vestkysten fra 1965. Læg mærke til de ”dybdeborende” spørgsmål, journalisterne stillede dengang.
Telefon til Bord 6
I Ribe på Skovkroen var der telefoner på bordene. Så kunne man ringe til alle skønheder enten som bord nr. 7 synes du er dødlækker. Eller Mon du har lyst til at danse dig ved bord 15.
Og så var det en person, der hed Steen Mogensen, der i forbindelse med udgivelse af en bog Riber Rock inviterede alle de gamle pigtrådsgrupper fra dengang til at komme til Ribe. Og det var skyld i at Tønder grupperne The Dispairs og Tommyguns genopstod.
De sidste par år har det så været 60er og 70 er musik på Torvet i Tønder med tre – fire af de gamle pigtrådsgrupper.
Elvis i biografen
Vi samlede små singleplader i kulørte mapper. Mange er sikkert penge værd i dag. Først i løbet af 60erne slår LP – pladerne igennem. Og tænk først i 1963 starter P3. Og i 1964 er der kun fire timers dansk tv. Så var det da godt at vi kunne se tysk tv.
I biografen i Tønder så vi Elvis i nogle tvivlsomme hovedroller. Han havde uden tvivl sangtalent, men om han var skuespiller?
En dekoratør fra Tønder
Lige over for min lærerplads i Andersen og Nissens Boghandel, arbejdede en langhåret dekoratør. Han pyntede tøj – vinduer, men havde mange musik – planer.
Han var med til at starte Tønder musik Festival. Hans navn var Carsten Panduro. Det skulle dog gå nogle år inden hans planer blev til virkelighed. Men han blev hvis nok blandet ind i de andre foreninger, vi havde i byen. Foreningerne hed Downtown og jazzklubben Noldes Nabo.
Det er hvis nok 36 – 37 år siden, festivallen startede. Jeg var for længst flyttet fra byen. Men vendte hjem hvert år, og havde taget et par dage fri. For så skulle der ellers festes igennem. Hele
byen var involveret og befolkningstallet blev flerdobbelt.
Campingplads og vandrehjem hos far og mor
Far og mors græsplæne blev omdannet til campingplads. Stuen blev indrettet til vandrehjem, og den overdækkede terrasse fungerede som cafeteria. Min mor lavede kartoffelsalat og frikadeller i spandevis. Og der var masser af dejlige piger.
Både fredag og lørdag var i samlet op på Torvet. Så stod den på Gammel dansk, Folk og Jazz. Her på festivallen blev jeg så forlovet. Det blev utrolig dyrt. Pludselig kendte man halvdelen af alle gæster. Min lillebror forærede os en irsk aften på Tønderhus.
Musikalske minder fra Tønder.
Forsangeren til De Gyldne Løver blev gift på Tønder Rådhus midt under en koncert på Torvet. Anne Grethe fandt Van Dango til en meget lille koncert i skolegården på Tønder Statsseminariets Øvelsesskole. Siden har jeg været kæmpefan af deres vaskebræt og skiffelmusik.
Selv en gudstjeneste til festivallen vækker minder. Det var canadieren Lillian Bouté, der sang forrygende Gospel. Det store telt var stopfuld. Sikke en stemning.
Og
Rasmus Lyberth til en lille intim koncert på Vandmøllen – fantastisk. Det var også dengang da Lars Lilholdt var anerkendt i folkemusiker kredse. Nogle fantastiske cd’er er der kommet ud af et utraditionel samarbejde mellem Hans Thessink, Knud Møller og Nalle. Det kan vi takke Tønder Festivallen for.
Nogle gange gik det også lidt vildt for sig. Således truede den tyske folkesanger Hanes Wader med at gå. Han synes, at publikum larmede for meget.
Lysanlæg og mikserpult
Det var dengang, man havde gang i loddekolben. Foruden piratsenderen, byggede jeg krystalradioer og lysanlæg. Sådan et fem kanals lysshow kunne godt give gode scorepoint hos pigerne. Det var dengang, da loftet var brunt og væggene orange.
Jeg var med i HK – Ungdom, og mange fester var henlagt til mig fordi jeg havde dette lysshow. Der var røde, blå, grønne, gule, lilla lys, der blinkede når der var diskant bas m.m. Og så havde jeg en B&O båndoptager med ekko og mikserpult.
Da Cliffters indspillede deres første plader brugte de kvindetoilettet i Islev Bio som ekko – rum. Hvorfor det lige var kvindetoilettet der var bedst velegnet til dette, vides ikke.
Musik i Aabenraa
Videoen fik den store gennembrud. I Aabenraa fik vi på Spar To store skærme med musik ala MTV, som vi dansede til. Her var også Astoria, hvor dansk – top bands underholdt. Sommerlyst fik efterhånden navnet Koks og Kuld, fordi det brændte så tit. Her kom også dansk top orkestrer.
Det var også her i Aabenraa jeg mødte Ove Bager og Fynsk Harmoniforvirring. De kunne ikke lide Jørgen Mylius. Og på Royal drak jeg bajere med Alex McCampell. Det var en af Tønder Musik Festivals grand old man dengang. Fantastisk underholdene.
Jeg blev formand for HK i Aabenraa, og var med til arrangere koncerter og foredrag. 800 mand til Troels Kløvedal og Sebastian m.m. Og i handelsforeningen blev jeg også indblandet. Her skulle jeg være med til at arrangere musik på gågaden. Det var også fint med dansktop – musik, bortset fra at en koncert med Jan og René nærmest var en katastrofe.
Her arrangerede jeg også en koncert med Den syngende lægefamilie Vagn Hansen(tidligere tv – og radiolæge) . Men den bedste koncert var med Chris, Carsten Vagn Hansens søn med
jazzorkesteret, Neander Jazzband. De handlende mente, at jazz ikke lige var sagen – men hvor var det godt.
Året efter fik jeg skåret halsen over på Chris mor. Hun var formand for Røde kors i Aabenraa. Og to af mine venner rejste rundt med et tryllekunst – show. En af deres specialiteter var at skære halsen over på folk.
Musik vækker følelser
Nu kunne musik også vække følelser. Min kone Hanne lavede dokumentarfilm til TV – Syd. Hun lavede blandt andet en film om computerprogrammet Comal – 80. Som underlægningsmusik brugte hun melodien Det haver så nyeligen regnet.
Det ville TV – Syd ikke bringe. De mente, at det kunne vække forkerte holdninger hos de tysksindede
Det alternative København
Forleden havde jeg besøg af en af Danmarks bedte musikere, Anne Eltard. Hun ville godt have inspiration fra noget sønderjysk musik til noget skulle skrive til Vadehavs – festivallen i Ribe. Hendes øjne faldt på et hæfte fra Musik og Lys fra 1970erne. Der havde hun også været med dengang.
Hanne også kaldet Sus, som min afdøde kone blev kaldt var med i Musik og Lys. Foreningen startede i 1970.
Her var grupper som Bifrost, Bukiyamaz Culpepper, CV Jørgensen, Delta Blues Band, Fanø Spillemændene, Fessors Big City Band, Gnags, Kansas City Stompers, Theis Nygaard, Totalpetroleum, Gade, Clausen og Petersen
Navne som Aske Bentson, Peter Viskinde, Peter Ingemann, Jesper Thorup, Alex Riel, Allan Klitgaard, Michael Bøving, Mick Schack, Peter Abrahamsen, Søren Rislund, Morten Kærså
I hæfterne er der en fortegnelse over medlemmer og spillesteder dengang.
Dan Türrel, Maos Lyst og Christiania
Men i den bog, der aldrig bliver til noget skulle der have været artikler om støttekoncerter til porcelænsarbejderne på Christiania. Dann Türell`s sorte negle, som Hanne rådede ham til i
Fælledparken. Så vil du blive berømt, sagde hun. Det var også, da hun fik en skideballe af Frans Bekkerly, fordi hun havde smidt nogle tidlige billeder væk fra Gasolin i starten.
Solvognen
Ja og så var det Solvognen og alle dens aktiviteter både på musik, teater og alle de andre happenings. Egentlig kunne hun have kaldt sig Kløvedahl. Hun boede i Maos Lyst. Men også i et
kollektiv oppe i Tidsvildeleje. Her endte det tragisk med et mord. En ildebrand var der også. Kim Larsen har på nogle af sine tekster gengivet disse dramaer.
Den bog, der ikke bliver til noget
På en reception for min gode ven Allan Mylius Thomsen mødte hun Clausen. Og også Johannes Møllehave, Peder Bundgaard (ham, som dekorerede Gasolins cover), Stig Møller, Tømrer Claus m.m. var der historier om – i den bog, der aldrig bliver til noget. Ja sågar Johnny Reimar ville have indgået i bogen. Dengang han hentede stålbånd hjem fra London. Hanne var en kort overgang veninde med Reimars datter.
Hun arbejde også på Vi Unge og Robert, datidens ungdomsblade. Og ja hun var også go – go danser i et par af Lasse Holgersens underholdningsudsendelser i TV.
Hagges i Tønder
I Tønder fortsætter musiklivet. Hagge´s er blevet stedet, hvor man samles Det var folk fra Tønder festivallen der opbyggede spillestedet i 1988. Her spilles nu kvalitetsmusik inden for folk, folkrock, blues, jazz, cajun og andre beslægtede genre. Cirka 50 gange om året er der live – musik her.
En stor festival
Og Tønder Festivallen har vokset sig til en af de mest respekterede folk og rootsfestivaller i Europa. Den særlige stemning er ikke gået tabt, siden jeg var med fra starten. Der er stadig musik fra Irland, Storbritannien, USA, Canada og Skandinavien.
Men også mange nye navne får plads til at udfolde sig. Og også andre dele af verden kan festivalgæster opleves. Således var der i år portugisisk folkemusik. Festivallen har fire fuldtidsansatte i administration og musikbooking. De har en ledergruppe på 150 personer og en medarbejdergruppe på ikke mindre end 2.000 personer.
Hvert år sælges der 23.000 koncert-biletter. Og i løbet af festivallens fire dage afvikles der 28 koncerter på festivallens ni scener.
Spillestederne har fra 180 – 2.700 siddepladser. Men for det meste står man op eller danser.
Et speciel pladeselskab, der kalder sig Millstream records har specialiseret sig i folk og rootsmusik fra hele verden. Kulturelt og økonomisk betyder det meget for Tønder med sådan en festival. Således genererer en sådan fire dages festival en omsætning i den lille grænseby på 69 millioner kroner.
I Tønder har jeg foruden dem jeg har nævnt oplevet Emmylou Harris, Pete Seeger, Arlo Guthrie, Runrig, Chieftrains, Conelius Vreeswijk, Mary Black, Donovan, Dubliners, Lonney Dunnigan, Kjeld Ingrish og ikke mindst Niels Hausgaard.
Musik (12)
Musik til glæde
Jeg vil gerne benytte mig af at takke for publikums interesse. Vi nåede hvis hele vejen rundt. Musikkens historie er altid spændene. Her var musikkens historie beskrevet gennem mine egne oplevelser fra udkants – Danmark. Egentlig et meget nedladende ord. Men jeg tror, at I hver især har en spændende musikhistorie at fortælle.
Musik spreder poesi, Lyrik og historie
Og tænk, så kan man sidde en lørdag aften og skråle med sin bonusdatter til Fede Finn og Funny Boys. Hun kalder det for Danske Klassikere. Og tænk hun har udskrevet teksterne fra sit idol, Adam Lampert og forsøgt at fortolke tekstens indhold.
Hov, her har vi igen et lighedspunkt mellem litteraturformidling og musikkunsten
Jeg håber, at I når at besøge flere arrangementer i forbindelse med Spil dansk dagen. Og tak til de fremragende musikanter. De vil slutte af med aftenens sidste nummer.
–
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 282 artikler fra Tønder
Redigeret 6. – 11. 2021
Dato: juli 7, 2010
Gennem århundrede har man forsøgt med afvanding. Det havde ofte katastrofale følger. Tønder mistede sin status som søfartsby. Landbrugsjord blev konstant oversvømmet. Kanalplaner blev skrinlagt. Den sidste afvandingsplan var nær blevet forkastet. Marskboerne havde svært ved at omstille sig. Tønder var konstant omgivet af en kæmpe sø.
Fejlslagene projekter og omstilling
Det var bestemt ikke let, at være beboer i marsken. Gennem århundreder har man forsøgt med mere eller mindre effektiv afvanding. Kanaler og diger blev hele tiden bygget. Gang på gang bød tilværelsen på oversvømmelser og stormflod. Markerne kunne i årevis ikke dyrkes på grund af saltvand. Da man så endelig iværksatte en meget effektiv afvanding forsvandt marskboernes naturlige indkomst. Man blev tvunget til at finde nye næringsveje.
For Tønder var udviklingen katastrofal. Man mistede helt forbindelsen til havet. Talrige forsøg på at genskabe en forbindelse til havet mislykkedes. Og endnu en katastrofe indtraf for byen kort før den sidste store afvanding fandt sted. Det sydlige opland forsvandt efter grænsedragningen i 1920.
Tønder måtte betale slusen
Tønder var afskåret fra havet. Ved Grippenfeld, en halv mil fra byen blev der bygget en sluse. Den var temmelig høj. Mindre skibe kunne godt passere den, når de lagde masterne ned. Hertugen var til stede, da det nye dige og slusen blev færdig den 6. juni 1566. Man pålagde Tønder at betale den del af slusen, der lå oven over vandet. Senere skulle byen også betale vedligeholdelsen af denne del. I en dom afsagt af skønsmænd fra Hørsbøl, Kær og Bøkling herreder hed det:
Rudbøl kunne blive en konkurrent
Valdemar den Femte havde i 1354 udvidet Tønders privilegier, sådan at beboerne i de omliggende herreder i en afstand af to mil fra staden ikke måtte købe andre steder end i Tønder.
Dette gjaldt også med hensyn til håndværkere. Men Tønder fik en farlig konkurrent i Rudbøl. Her havde Hertug Frederik den Tredje store planer.
Hertug Frederik den Tredje, der kom til magten i 1616 havde ofte besøgt den sydvestlige del af Sønderjylland. Efter det ulykkelige slag ved Lutter am Barenberg trængte de kejserlige tropper ind i Slesvig Holsten. Hertug Frederik søgte at hævde en vis neutralitet og satte sig i forbindelse med Wallenstein, og overlod ham sine fæstninger.
Christian den Fjerde beskyldte hertugen for at have forbrudt sig mod lens-pligten. Han belejrede ham i hans residens Slesvig og lod sine engelske hjælpetropper under general Morgan sløjfe skanserne i Rudbøl og Dedsbøl samt besætte slottet i Tønder.
Det forkerte flag
Ved den lejlighed rev Lauritz Bensen fra Rørbæk den hertugelige fane ned. Han blev senere pågrebet og den 22. januar 1631 blev han henrettet foran Gottorp Slot. Ved freden i Lübeck
1629 fik hertugen alle sine besiddelser tilbage, som var besat af de kongelige eller de engelske tropper, således Tønder by og slot og skanserne ved havnen i Rudbøl.
Afvanding gennem hele historien
I marsken og i Tønder var man efterhånden trætte af vandet. Der måtte ske noget. Men det var et kæmpe ingeniørarbejde, der skulle fortages. Masser af planlægning var gået forud.Normalt taler vi om afvandingen efter 1920. Men gennem historien har bønderne kæmpet med afvandingen i marsken.
Vidåens delta
Man havde allerede tidligt slået sommerdigerne fra Ubjerg over Aventoft til Fiskerhusene sammen. Dermed havde man befriet dette område for tilstrømmende vandmasser fra Grønå
og Vidå. Der var problemer ved Rudbøl. Her lå Vidåens udmundingsområde, idet den fra Rudbøldyb løb gennem Højer Sogn og via det såkaldte Højerdyb og Listerdyb ud i det åbne hav.
Før ind-digningerne begyndte, gennemstrømmede Vidåen Højer Sogn i flere bredere og smallere arme. Den dannede en slags delta. Hermed dannedes en række større og mindre øer og
halliger.
Dengang hørte man ikke noget om dårlig afvanding. Men det blev anderledes i midten af 1500 – tallet, da man begyndte at bygge diger og sluser. Ved det dige, der blev bygget i årene
1554 – 1555 blev flere af Vidåens arme af-dæmmet ved Gaden, Poppenbøl og Rudbøl.
Sandaflejringer
Da Gudskog en halv snes år senere blev inddiget og diget fra Rosenkrans til Rudbøl med sine sluser for anden gang overdæmmede Vidåen, opstod der problemer. Til-slamning og sandaflejringer blev et problem. Der opstod stridigheder mellem de kongelige undersåtter i Møgeltønder Kog og hertugens. Man kunne ikke blive enige om, hvem der skulle vedligeholde diverse gennemløb og sluser.
Eget initiativ fra Møgeltønder
I begyndelsen af 1600 – tallet anlagde Møgeltønder Kog en sil-grøft gennem Rudbøl Værft med sin egen sil, der blev kaldt Veltensil eller Filtingsil. Dette var for at afvande forlandet, som dengang var u-inddiget. Man ville undgå udgifterne til afvanding gennem sluserne i Rudbøl.
Snart efter i 1622 fik også Rudbøl Mark, Poppenbøl Mark og Gaden Mark deres egen afvanding gennem den såkaldte Moritzen – sil. Da også Rudbølkog blev inddiget i 1715 blev Vidåen
for tredje gang overdæmmet. Sluserne ved Rudbøl blev nu til åbne sluser. I det nye dige, der var en kilometer lang, blev der anlagt tre sluser. Men hurtig viste det sig, at disse ikke kunne klare vandmængden. Der måtte bygges to sluser mere.
Efter ind-digningen af Gammel Frederikskog, blev denne afvandet gennem en kanal langs Frederikskog – diget og gennem en sil ved Nørremølle.
Gudskog opmåles
På kongens og hertugens befaling blev Gudskog i 1708 opmålt med henblik på en bedre afvanding. Man traf den beslutning, at alt det vand, der nordfra og østfra strømmede ind i Gudskog skulle ledes uden om denne og ud i Vidåen. Der skulle bygges afvandingsmøller, som skulle udpumpe regnvand og opsamlet vand.
Fem afvandingsmøller blev bygget. En kanal gennem Hungerborg Mark og Ubjerg Kog blev reguleret ved den såkaldte Grippenfeld – sluse. En række andre foranstaltninger blev også iværksat.
Vidåen overdæmmet for fjerde gang
Da så Ny Frederikskog blev inddiget i 1860 – 1861, blev Vidåen overdæmmet for fjerde gang. Den gang blev det en stor åben stensluse med to mindre sidesluser. Man tænkte på skibsfarten. Den vandmængde som skulle ud gennem denne sluse var blevet stærkt forøget. Sejersbækken gennem Daler Sil og Ny Sil i Højer Dige samt fra Gammel Frederikskog, skulle igennem.
Sluserne kunne ikke altid åbnes, når der var højvande på grund af storm. Dette medførte ofte oversvømmelser. Ved Tønder oplevede man i 1879 en oversvømmelse på en halv meter over normalt højvande. Hele græs – og høhøsten blev ødelagt. Især Rudbølkog var ofte udsat for oversvømmelser.
Kanal – planer
Nye tanker fremkom om at åbne for atter engang at åbne for skibs trafikken helt til Tønder, Men udgifterne til dette blev alt for store, så de tanker opgav man igen. En ny kanal kom på banen i 1879 – 1880. Projektet tog sigte på at lede vandet fra Sønderå, Grønå og Vidåen uden om marskarealet. Kanalen skulle begynde ved Vindtved, optage Sønderå og føres mod nordvest til Grønå for derpå at fortsætte syd om Tønder ved randen af gesten, syd om Møgeltønder og forbi Højer. Den skulle så støde på Vidåens nedre løb. Her skulle der bygges to sluser, den ene i kanalen og den anden i Vidåen. Kanalen skulle være 21,6 km lang. Bundbredden ved Vindtved skulle være 7 meter og ved Højer 18 meter.
På begge sider skulle der opføres kanaldiger, så høje og så langt fra hinanden at de sædvanlige sommerhøjvander kunne rummes i den egentlige kanal uden at nå op på dens diger. Selv under den allerhøjeste vandstand skulle vandet holdes mellem digerne.
Kanalvandet skulle holdes helt uden for marsken. Omkostningerne ved projektet var anslået til 1.550.000 mark. Men ved det afgørende møde den 4. juni 1880 blev projektet nedstemt
med en flertalsbeslutning blandt dige-fogeder og kogs-inspektører.
Nødråb fra Rudbøl
I 1910 forsøgte man igen fra Rudbøls side at gennemføre et kanalprojekt efter fire med oversvømmelser. Heller ikke dette lykkedes. Første verdenskrig var også årsag til at en samlet afvandingsplan ikke blev til noget.
Planer endelig godkendt
Ved et møde den 10. marts 1923 blev Hede-selskabet opfordret til at foretage undersøgelser og udarbejde planer for afvanding af Tøndermarsken. I begyndelsen af 1925 kom sagen så
til forhandling i folketing og landsting. Der blev besluttet at to tredjedele af omkostningerne (3 millioner kr.) skulle dækkes af statsmidler og resten 1.200.000 kr. ydes afvandingsforbundet som statslån til 6 procent. Lokalt var man meget skuffet. Man havde regnet med 4 procent.
Å-løbene blev atter reguleret. Der blev bygget å-diger omkring dem og skabt reservoirer i Rudbøl Sø og Magisterkogen. Der blev anlagt fire pumpestationer, der skulle hæve vandet fra de lave marskarealer op i de inddigede å-løb. Længere mod nord, især i Brede-å – lavningen blev problemerne først løst meget senere.
Skøjtekøb fra Tønder til Møgeltønder
Fra gammel tid var vinteroversvømmelse nøje knyttet til Tønder og den nærmeste omegn. Hver vinter var Tønder nærmest omgivet af en kæmpe sø. Det var selvfølgelig dejlig, for dem der løb på skøjter. Min far påstod, at han kunne løbe på skøjter helt ned til Niebøl.
De østfra kommende vandmasser hobede sig op i Tønders umiddelbare nærhed. Men desværre kunne sommeroversvømmelser også forekomme. Dette umuliggjorde kreaturenes fortsatte græsning. En afvanding var forbundet med store økonomiske udfordringer. Store dele af marsken lå indtil en meter under nul.
Ny plan næsten forkastet
Den 1. december 1925 var en ny plan klar til afvanding af marsken. Og denne plan var lige ved at falde. Resultatet blev 46 stemmer mod 33. Den overordnede ingeniør Ulrik Petersen flyttede teltpælene til Højer 1. marts 1926. Da han forlod byen i 1930 havde han gennemført et storslået kulturarbejde.
Der var foretaget udbygning af et omfattende kanalnet. Det omfattende areal omfattede 13.300 ha. Vidåen og dens tilløb var blevet reguleret. Ja der var anlagt 80 km diger og ca. 250 km store og små kanaler. Byggesummen kom op på 6,2 millioner kroner.
Arbejdet optog i høj grad Tønders borgere. I december 1928 var vandet igen gået over Tønder – Flensborg vejen. Hestholm kunne måske for sidste gang kun nås med en båd.
Vanskelig omstilling
Desværre for Tønder mistede man den sidste rest som søfartsby, idet den gamle Skibbros – kanal med Vidåen og havet endelig forsvandt.
Landskabet i marsken blev ændret og det gjorde mange af beboernes tilværelse også. Søer og sumpe blev udtørret. Fiskeriet ophørte næsten. Tagrørsbevoksningen forsvandt. Det var slut med marskboernes traditionelle næringsveje. Fremover måtte man ernære sig med det traditionelle landbrug.
En stor del af marskboerne var modstandere af afvandingen. Især syd for grænsen var der stor modstand. Man mente, at livsvilkårene ville blive forringet. Dem der levede af rørskæringen
frygtede arbejdsløsheden. De store gårde, der levede af rørskæringen vidste ikke, hvad de gik ind til. Tiltro til myndighederne var det bestemt ikke.
Ved en afstemning i 1928 tilkendegav beboerne i den danske del i marsken, at de ønskede afvandingen. Selv om der var flertal, fandtes der mange modstandere især omkring Rudbøl.
I 1932 var afvandingen gennemført både i Tyskland og Danmark. En stor del af marskboerne måtte igennem en vanskelig omstillingsproces.
Kilde:
Hvis du vil vide mere om
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder
Redigeret 8.11.2021
Dato: januar 16, 2010
Tønders omgivelser blev fuldstændig forandret efter afvandingen. Forholdet mellem dansk og tysk blev langsomt forbedret efter 1920. Dog var de tysksindede ikke tilfreds med ”Clausen – linjen”. Men fra 1933 blev tolerancen mindre. En svensk journalist var i tvivl –
Tønder eller Tondern. Denne journalist mødte nazismen i 1936 i Tønder. Fra 9. april 1940 var forholdet præget af en betændt spænding. Under besættelsen var der en slags væbnet neutralitet i byen.
Talrige oversvømmelser
Tønder var en svømmende by. Byen var omgivet af vand og is på tre sider. Landeveje og dæmninger ragede op som diger. Fra Slotsbanken så det ud som et stormpisket hav. I begyndelsen af 20erne måtte man bjærge høsten med båd.
Dengang var Tønder – storkenes by. Det virkede meget idyllisk, men det gjorde de talrige oversvømmelser ikke. Mange led store tab. Halvdelen af de 100 køer som leverede mælk til byen måtte sælges. Ejerne kunne simpelthen ikke skaffe græs til dem.
Den store afvanding
I 1925 vedtog Rigsdagen en lov om Tøndermarskens afvanding. Projektet varede i fire år. Der blev gravet ca. 250 km store og små kanaler, anlagt ca. 80
km å-diger og opført 4 pumpestationer.
Tønder – egnen blev fuldstændig forandret. Landskabet blev forandret til frodige marker. Nu kunne man gå tørskoet hele året. Den gamle Skibsbro – kanal var nu helt uanvendelig. Og alle de myg, der sommetider plagede beboerne i byen, forsvandt også.
Men i perioder mærkede befolkningen dog endnu Vesterhavets nærhed. Således i 1946, hvor arealerne mellem jernbanen og Ribe Landevej blev oversvømmet. Og i 1947 oplevede Tønder og andre dele af Vestslesvig en tøbruds – katastrofe. I flere dage var kældre og gader under vand.
Som følge af afvandingen forsvandt storkene også. I 1870 var der således mellem 25 – 30 storkeredder i Tønder. Ifølge min far var der i 1930erne 6 – 7 stykker, og i min ungdom i midten af 60erne var der 2 – 3 stykker. Jeg tror ikke, at der er nogen storke tilbage i Tønder i dag.
Frigrunden
Inde i Tønder lå noget mærkeligt, som havde spor tilbage til middelalderen. Slots – og frigrunden lå i en anden kommune. I 1645 blev området udvidet, da Frederik den Tredje skænkede to af sine embedsmænd pladsen mellem Slotsgade (Frigrunden) og Møllevej (Skibbrogade). De huse, der lå i området skulle ikke betale skat, og i 1663 blev det bestemt, at de ikke var undergivet anden jurisdiktion end hofretten på Gottorp. I 1906 var det 17 boliger og 120 indbyggere.
Ved Genforeningen blev de lagt sammen med Tved og Emmerske og kom til at ligge i Tønder Landsogn. Her lå fortsat i enklaven, amtshuset, amtmandens bolig, vandmøllen, badeanstalten, museet og de kommunale værker. Det var først i 1933, at Slots – og Frigrunden sammen med Tved og Dyrhus blev indlemmet i Tønder Kommune.
Clausen linjen
At Tønder blev dansk, kan vi blandt andet takke H.V. Clausen for. På en række kort havde han allerede i 1895 tegnet den nuværende grænse. I 1901 gentog han sit forslag i “Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie”. Han havde simpelt hen kombineret naturen og kulturen og sat en grænse. Og denne grænse fulgte på en del af strækningen Skelbækkens, Gammelåens og Sønderåens løb til Rudbøl Sø.
Et modigt forslag, for Tønder og Højer blev regnet for udprægede tysksindede byer.
H.V. Clausen begrundede sin linjeføring med, at Jejsing, Rørkær og Møgeltønder var udprægede danske byer og måtte med til Danmark.
Clausen – linjen blev bakket op af den danske regering og indgik i Versaillestraktaten som 1. zones sydgrænse. Selv om der den 10. februar blev afgivet 76,5 pct. tyske stemmer i Tønder, bevirkede det store danske flertal i Nordslesvig som helhed, at byen kom til Danmark.
Danske gadeskilte
Et andet specielt forhold i Tønder var gadeskiltene. I efteråret bestemte den danske generalstab, at der skulle indføres danske gadenavne. Det gav anledning til en debat om, hvad gaderne skulle hedde på dansk. Og hvad der var lige så vigtig, skulle det danske vejnavn eller det tyske hænge øverst.
Dobbeltskiltningen var symptomatisk for livet i Tønder frem til 1945. Livet i byen var præget af, at her boede to nationaliteter. I skolen var der faktisk et tysk og et dansk skolevæsen. Der var en dansk og en tysk præst. Selskabelige og kulturelle foreninger var opdelte, og det samme gjaldt for idræt og sport. Biblioteksvæsen og forsamlingssteder var også opdelte.
Tysk blev brugt mange steder
Sønderjysk, dansk og tysk blev brugt alle steder. Og nogle gange blev disse sprog blandet sammen i en stor bøtte. Fra 1922 til 1937 førte byrådet en protokol på både dansk og tysk. I menighedsrådet blev protokollen godt nok ført på dansk, men forhandlingssproget var på både dansk og tysk.
Byen havde en dansk borgmester til 1937 og i brandvæsnet var kommandosproget tysk helt frem til 1945. I Tønder Håndværkerforening var forretningssproget og protokollen tysk frem til 1935.
Opdelingen var dog ikke slut med et slag. Jeg har i tidligere artikler underholdt læserne med mine egne iagttagelser fra min ungdom i det opdelte Tønder.
Svensk journalist: Tønder eller Tondern
En svensk journalist, der gæstede byen i 1936 skrev en artikel i Göteborg Handels och Sjöfartstidning med titlen Ved Grænsen. Han var i tvivl om, han skulle kalde byen Tondern eller Tønder:
Danskheden i dvale
Danskheden i Tønder var nærmest gået i dvale. Det var tilrejsende, der måtte ruske op i de dansksindede i byen. Denne vækkelse startede med den første danske forening siden 1864 – Tønder Læseforening.
I 1920 skete der næsten daglige ting i Tønder, der vidnede om, at danskheden for alvor var ved at komme tilbage. Således skrev amtsassessor v. Stemann
i sin dagbog den 20. maj:
Tysk chikane
Nogle ruder blev slået ind hos dansksindede. Danske soldater blev chikaneret, nogle handlende ville ikke sælge varer til dem, de første par dage. Og et en del gange var der optog gennem byen med afsyngelse af tyske patriotiske sange. De røde postkasser blev hældt over med sort maling. Ved en hjemstavnsfest i 1921 var der slagsmål mellem tyske ringridere og danske soldater.
I 1928 skred politiet ind, da Kyffhäuser – ungdomsgruppen uden tilladelse med trommer og piber i spidsen drog gennem byen og forstyrrede et dansk militærorkester. Lederen af optoget, værtshusholder Buckow fra Schützenhof fulgte ikke politimester Seidenfadens henstilling om, at standse marchen og blev derfor sigtet for gadeuorden.
Fornuft – ægteskab
Trods disse uoverensstemmelser fungerede forholdet mellem de to nationaliteter som et fornuft-ægteskab. Der var tale om gensidig tolerance. I modsætning til østkysten omgikkes dansk – og tysksindede hinanden i Tønder.
Danske officerer kom i 1923 tilfældig ind på Schweizerhalle. Spontant blev de inviteret til fest hos de tilstedeværende tyske skyttebrødre.
De fleste sager i Tønder Byråd var præget af konstruktivt samarbejde. Ved valgene blev de nationale synspunkter dog klart trukket op. Det vakte dog også oprørsstemning, da bankdirektør R.P. Rossen som den første vovede at tale dansk i byrådet. Efterfølgende betjente man sig af begge sprog. Til gengæld fastholdt borgmester Johannes Thomsen trods kritik fra dansk side fast ved sin ret at forelægge sagerne på tysk.
Gensidig tolerance
Ved amtsudstillingen i 1925 ville de tysksindede ikke udstille i en bygning, hvor Dannebrog vejede. Modsat ville de dansksindede ikke være med, hvis dette ikke var tilfældet. Stemann fandt på en smart løsning på problemet. Ved udstillingsbygningen hejste man et flag, hvor der på en rød flagdug stod Amtsudstillingen i Tønder med hvide bogstaver. Dannebrog blev hejst ved indgangen til pladsen.
Den dansksindede broderihandler Frk. Jacobsen og den tysksindede guldsmedeenke fru Bødewadt drev forretning i Østergade. Når fru Bødewadt handlede hos frk. Jacobsen foregik samtalen på tysk og dermed på kundens præmisser. Når frk. Jacobsen handlede hos fru Bødewadt, talte de begge derimod dansk.
Jo det gik meget bedre i Tønder end i Højer med den gensidige respekt.
Den gensidige forståelse forsvinder
Hitlers mange overtagelser i Tyskland i januar 1933, forværrede dog det dansk/tyske forhold. Kræfter var i gang for at generobre Nordslesvig. I Tønder var der kræfter i gang for at styrke det militære beredskab.
Den 23. marts 1933 blev der afholdt møde i Deutsches Haus. Lærer Lutz fra Sønder Løgum holdt en spændene tale, Ein neues Deutschland ist erwacht. Mindretallet oprettede som det første sted i Danmark en nazistisk Ortsgruppe. Andre nazistiske foreninger blev efterfølgende oprettet i byen.
I juli 1933 opstod der et stort slagsmål mellem hjemmetyske nazister anført af Sturmführer Peter Christian Jürgensen også kaldet Peter Sturm og en større gruppe danske arbejdere. Begge parter blev dømt for vold og gadeuorden.
Store spændinger
En stærk spænding opstod mellem nazister, kommunister og socialdemokrater. Navne på handlende, der på grund af deres tilkørselsforhold skulle boykottes, dukkede op.
I september 1933 blev der afholdt et stort stævne i Tønder. Flensborg Avis skrev følgende:
I byrådet kom der til en konfrontation i 1934. Bygmester J.D. Wiese fra Slesvigsk Parti bad om ordet. Han overfusede pludselig socialdemokraterne, som han bad forsvinde nordpå til den gamle grænse med henvisning til, at 75 pct. af befolkningen i Nordslesvig var nationalsocialister. Da borgmesteren efter talrige opfordringer ikke fratog Wiese ordet, udvandrede socialdemokraterne og repræsentanterne fra de borgerlige partier. Dermed var byrådet ikke mere beslutningsdygtig.
På et møde et par dage efter beklagede borgmesteren, at han ikke havde grebet ind. Byrådet fungerede stort set indtil et halvt år efter.
Anledning til dette var, at den tysksindede kommuneassistent Franz Hecht på et dansk nazimøde i byen havde stillet krav om en grænserevision. Sagen blev diskuteret vildt og bredt i byrådet. Enden på det, blev at borgmesteren pålagde de kommunalt ansatte, at afholde sig fra ytringer, der kunne virke anstødelige på dele af byens befolkning.
En svensker møder nazismen i Tønder
Lidt tidligere omtalte vi den svenske journalists besøg i Tønder. Denne dumpede i 1936 tilfældig ind på Hostrups Hotel. Her blev han vidne til et møde, som blev afholdt i et sidelokale. Omkring 40 unge med det stejle blik og spændte mine, som er velkendt sydfra. Til sidst kom en “uppstramat” herre med følge. Dørene blev lukket med et sæt, og den svenske journalist hørte tydeligt den indledende sang, “Ich bin ein Preusse, will ein Preusse sein” I sangen var der også hyldest til “Der Führer”.
Da Tønder i 1937 fik en dansk borgmester, fik de tysksindede et chok. Som den første embedshandling fjernede borgmesteren den tyske forhandlingsprotokol.
En avis skyder med skarpt
Og i 1938 skete der noget nyt, der ophidsede parterne. I forbindelse med Tønder Seminariums 150 – års jubilæum nedlagde dem tyske lærerforening den 10. september i forståelse med rektor Morten Bredsdorff en krans ved mindestenen for seminariets stifter, Balthasar Petersen. Da kransen var falmet to uger senere, lod rektor den fjerne.
Denne handling udløste et voldsomt angreb mod ham i Nordschleswigsche Zeitung med skyld for gravskændsel. Det var ifølge bladet en dyb fornærmelse
mod den tyske befolkning. Efter meget skriveri lagde dønningerne sig efterhånden. Eksemplet viser, hvor betændt situationen var i Tønder i skyggen af det 3. rige.
Lad os omgås som mennesker
Men situationen var dog ikke værre end, at både dansk – og tysksindede kunne hylde et tysksindet guldbrudepar med lys i vinduerne i hele Østergade. Man inviterede også Christian den Tiende til Tønder Ringrider Korps 125 års jubilæum. Men Nordschleswigsche Zeitung oplyste i en meget skarp artikel, at ikke alle tysksindede var enige i at kongen skulle inviteres. De dansksindede skulle ikke glæde sig til en forbrødring. Angrebet fra avisen blev dog efterfølgende afvist på korpsets generalforsamling.
Avisen Hejmdal henviste til at også det tyskdominerede brandværn og skyttekorps havde været med til at modtage kongen.
Jydske Tidende skrev:
Mere flot kunne det ikke siges. Men de moderate tysksindede forblev tavse. Det var nazisterne inden for mindretallet, der dominerede medierne.
Det var også tankevækkende, at den mere moderate inden for det tyske mindretal pastor Johannes Schmidt i 1935 fik 67 pct. af stemmerne til folketingsvalget. De to nazistiske udfordrere Wilhelm Deichgräber og Jep Nissen kun fik 26 pct.
Nazisterne får stor tilslutning
Det var kun et beskedent antal af Tønders befolkning, der var nazister. Ortsgruppens medlemstal svingede mellem 50 og 75. Men stemningen vendte efterhånden til fordel for Hitler og Heim ins Reich.
Tilslutningen i 1939 var stor. De mange demonstrationer i Tønders gader havde temmelig stor tilslutning. Den nazistiske organisation N.S. Frauenschaft
havde efterhånden 250 medlemmer. Også andre nazistiske foreninger i Tønder mærkede øget interesse.
Under et velbesøgt nazi – møde på Schützenhof den 26. marts 1939 sluttede Jens Møller med ordene:
Det var udtalelser som disse, der fik gode venskaber og naboskab til at krakelere.
Krigen nærmer sig
Den 1. september 1939 var der som sædvanlig ordinært byrådsmøde på rådhuset. Samme dag var der dog en begivenhed, som hvilede som en tung skygge over forsamlingen. Tidlig om morgenen havde Tyskland overfaldet Polen. I den anledning havde England og Frankrig blevet stillet over for et ultimatum om krig, hvis kamphandlingerne ikke blev indstillet. I Tønder som andre steder var man klar over, at en ny verdenskrig stod for døren.
Borgmester Paulsen åbnede mødet med en kort tale i anledning af de tunge tider Europas folk gik i møde. Efter talen rejste medlemmerne sig.
Den 8. april 1940 afholdt NSDAPN`s Ortsgruppe i Tønder en såkaldt Gemeinschaftsabend, hvor der blev vist film fra Polen. Det var som et partimedlem senere konstaterede an aften fuld af spænding på grund af rygter om en tysk militær opmarch syd for grænsen. Det viste sig at disse rygter var sande.
Jubel over tyskernes indtog
Blandt de tysksindede var glæden stor. De tyske tropper blev hilst med jubel og opfattet som befrier. Hagekorsflaget blev opsat på flere offentlige bygninger. På statsskolen og seminariet blev de dog hurtig fjernet igen.
På Torvet blev en politiassistent forulempet af nogle tysksindede. Om aftenen holdt man fest for de tyske soldater på Schützenhof. Kort tid efter fejrede man samme sted, Hitlers fødselsdag. Her gav Ortsgruppenleiter Chr. Jensen og Kreisleiter Jes Petersen udtryk for, hvor taknemlig den tysksindede befolkning
var, over det skete.
Det kniber med renlighed og moral
Arbejdsløsheden steg, trods det faktum at mange håndværkere fik arbejde hos tyskerne. Skolerne blev beslaglagt. En overgang måtte man undervise 9 forskellige steder i byen. Det kneb også med brændsel. Dette forhold fik kirken til at lukke i januar 1945. Skolebadningen blev også indstillet. Efterhånden som renligheden blev mindre god, steg omfanget af fnat. I 1944 fik børnene i en klasse det skudsmål, at de så gennemgående snavsede og forsømte ud.
I medicinalberetningen for 1942 kunne Lausten – Thomsen fortælle, at fnat samt kønssygdomme var i stærk tiltagen. I den forbindelse tilføjede han at
Han kom ikke nærmere ind på, hvad han mente, men senere i beretningen, oplyste han at antallet af børn født uden for ægteskabet i Tønder var mere end fordoblet. Generelt var antallet af fødsler også betydelig større i Tønder under besættelsen end i årene umiddelbart før og efter.
Mange tøndringer inddraget i krigen
Tøndringerne oplevede rædslerne på nærmeste hånd. To gange blev det samme hus i Jernbanegade ramt. To tøndringer omkom, da et tog blev bombet. Ved Rørkær omkom to, af en bombe (Vi har i tidligere artikler beskrevet forholdene i Tønder under besættelsen).
Flere tøndringer blev også aktivt inddraget i krigen på den ene eller anden måde. På opfordring af det tyske mindretal meldte mange sig i den tyske hær. Ved udgangen af 1942 var lidt under halvdelen af NSDAPN’s 223 medlemmer gået i krigen. Hertil kommer adskillige andre frivillige. I skolerne blev de unge mennesker presset af deres lære. Også dansksindede kom til at arbejde for tyskerne. Det officielle Danmark sendte arbejdsløse til at arbejde for tyskerne.
Mange genså aldrig deres fødeby. Og dem, der så genså deres hjemby blev sendt til Frøslev, hvor de i mange år kunne tænke over deres gerninger. I adskillige år fremover skulle de ikke tænke på at søge en statslige eller kommunal stilling.
Flere modstandsfolk, gendarmer, politifolk og andre blev interneret. Mange blev angivet til besættelsesmagten af deres naboer. Mange vendte ikke hjem. Og atter andre blev mærket på sjæl og legeme.
Agitation og censur
I boghandler Hechts vindue fik den nationalsocialistiske begejstring frit løb. Gennem hele krigen var vinduet udsmykket med hagekors og førerens portræt. Natten til den 7. oktober 1943 blev vinduerne overmalet med årstallet 1918 til minde om Tysklands tidligere storhed og fald. Et velrettet stenkast havde desuden splintret førerens portræt.
Og så skulle man sandelig også tænke på, hvordan man gav udtryk for sine følelser. Ordet Genforening måtte ikke bruges. Man måtte heller ikke fortælle, at danske skibe blev torpederet. De forliste på en anden måde. Der var ikke tyske soldater i Danmark, kun fremmede. Kongens ansigt måtte ikke være præget af sorg. Ordet alvor skulle bruges i stedet.
De tosprogede gadeskilte skulle tages til indtægt for, at i Tønder lever der to nationaliteter, én hvis sind er vendt mod nord, og én hvis sind er vendt mod syd. Når der kaldes til fest, tager en skare mod Tønderhus og en anden skare til Schützenhof. Når den sidste strid er stridt, samles tøndringerne et sted – i de dødes have mellem Ribe Landevej og Carstensgade.
Midt under krigen bragte Sønderjysk Månedsskrift en artikel af Claus Eskildsen. Han beskrev den nationale udvikling i Tønder. Han konstaterede at den tolerance efter 1933 og navnlig efter den 9. april 1940 var faldet betydelig. Der var sket en væsentlig skærpelse af de nationale modsætninger.
Væbnet neutralitet
Den hadske udlægning i Nordschleswigsche Zeitung virkede som en tårn i øjet på de dansksindede. Det samme gjorde besættelsesmagtens overgreb. Det var som om Tønder var i en spændt ligevægtstilstand mellem de to befolkningsgrupper. Men begge parter bestræbte sig på, at få dagligdagen til at fungere. Man kan vel tale om en slags væbnet neutralitet.
I Menighedsrådet røg man i totterne på hinanden, da man skulle vælge et nyt orgel. Det tysksindede mindretal ville have et orgel fra Marcussen i Aabenraa. Dette blev også anbefalet af Kirkeministeriet. Flertallet, bestående af de dansksindede valgte dog Frobenius.
Det gik dog bedre i byrådet. Her var alle parter indstillet på, at få det til at glide. I praksis fungerede det gamle byråd fra 1937 til 1946.
Tønders jubilæum i 1943 var præget af forsigtige taler. Dette overholdt oberst Paludan – Müller dog ikke (se artiklen Obersten fra Tønder).
Zeitreivillig
Et dybt indtryk i den danske befolkning gjorde det, da deres hjemmetyske medborgere optrådte som Zeitfreiwillige iført uniform og gult armbind. De blev spottende kaldt Blindesamfundet. Men det skulle man passe på med. Postaspirant Søren Bundesen blev i september 1943 idømt to måneders fængsel for at have fornærmet en Zetfreivillig. Denne Post Bundesen har jeg faktisk kendt.
Boghandlermedhjælper Mogens Thorbek fik to ugers fængsel for usandfærdige og fornærmende beskyldninger over for værnemagtsposter.
Stor opbakning til strejke
En anden person, som jeg har kendt er Siegfred Larsen. Hans kamp under besættelsen bliver udførlig beskrevet i en anden artikel. Men denne Siegfred, der var formand for arbejderne i Tønder opfordrede til strejke. Det var blandt andet fordi, at tyskerne var begyndt at deportere fangere fra Frøslevlejren til koncentrationslejrene sydpå. I Tønder vurderede politiet strejken til at være 95 pct. effektiv.
Sabotage og modstand
Kun tre dage efter blev politiet afvæbnet og grænsegendarmerne kort efter interneret. Den 16. april 1943 opstod der brand i DSB´s oliedepot i Tønder. Det var den første egentlige sabotageaktion mod faste anlæg syd for Kongeåen.
Som nævnt i en tidligere artikel var min kone og mig udsat for, at man over for udenlandske turister på Frihedsmuseet udtalte, at der ikke forekom sabotageaktioner under krigen syd for Kongeåen.
Kredsen af dem, der beskæftigede sig med illegalt arbejde i Tønder bestod af en række mennesker, som jeg kendte en fem stykker af i min ungdom i Tønder.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 27. 12. 2021
Dato: oktober 13, 2009
Medvirkende i denne dramatiske fortælling er bl.a. Mamsel, to svin med sørgebind, arrestforvarer Prinds, der flygtede fra konen, “æ klustage”, “Jacob me æ ben”, “Mutter Kjæv” a et, danselæreren, der var storsvindler. Den altid fulde Chr. Torp. Endvidere medvirker
Æ Bossel, den fulde ligbærer, hesten fra Ærø, der bed alle, Jacob von Altona, Nis Process, Ålekongen, Anna Alarm , Tyk Angel og stakkels slagter Specht fra Spikergade. Desuden forekommer der “løbbels” og mange andre overraskelser.
En lille by
I 1860erne boede der omkring 3.000 mennesker i Tønder. Ude mod vest lå Ny-staden med meget spredt bebyggelse. Man talte meget om en bane i byen. Man
lå noget isoleret. Banen skulle gå mod Tinglev. Nu var det ikke fordi Tinglev var så spændene. Her skulle man også vente i timevis inden diligencen fra Ribe mod Husum kom. Men man kom til at vente i lang tid på den nye bane.
Borgerskabet i Tønder
Borgerskabet havde det fint nok i Tønder indtil 1864. Borgmester Holm boede i Digegrevens Hus. Herredsfoged Lund og Kjær så også meget til hinanden. Sidstnævnte havde studeret i Tyskland, og var perfekt til sproget. Dem der tiltalte ham på ukorrekt tysk, blev irettesat. Vi skal ikke glemme amtsfuldmægtig Gjern. Han var både sanger og løjtnant.
Amtmand Brockenhus – Schack førte et stort og selskabeligt hus. Hos ham gjorde betydningsfulde mennesker ofte holdt, når de var på gennemrejse. Hans tjener, Alexander havde nok at se til. Husbestyrerinden , hvis familienavn var Hellesen var gift med Alexander. Efter 1864 drev de Hotel København.
De sidste embedsmænd jages ud
Fysikus eller læge Ulrik tilhørte vel også den borgerlige kreds. Vi beskriver ham i to særskilte artikler. Han var en god læge, og særdeles afholdt. Småfolk behandlede han gratis. Ude for enden af Østergade lykkedes det ham, at få etableret et sygehus. Jordemødrene kunne dog ikke lide Ulrik, der godt kunne være en bestemt herre.
De fleste dansksindede embedsmænd havde forladt byen, men de tysksindede var ikke tilfredse. Flere skulle smides ud, mente de. De samlede sig om aftenen. Målet var at stene de sidste ud af byen. De havde dannet et borgerværn, hvis formand var manufakturhandler Jürgensen.
Efter at de første vinduer var smadret forsøgte formanden at dæmpe gemytterne:
Men det havde man nu ikke i sinde, og svaret fra menneskemængden var da også:
Fysikus Ulrik fortalte forsamlingen, at han næste dag ville forlade byen og drage til Møgeltønder. En patient havde brug for ham. Ulrik kørte flere gange til og fra Møgeltønder i en lukket vogn. Hver gang det blev opdaget, blev der kastet sten efter vognen.
Den truende Brodersen
I efteråret vendte Ulrik tilbage for at ordne en flytning. På det sydligste hjørne af Søndergade og Spikergade stod blikkenslager Brodersen foran sit hus. Han var en fattig mand – med en svagelig kone og mange børn, der havde været syge. Ulrik havde behandlet børnene uden at have fået noget for det. Trods dette råbte den tysksindede Brodersen skældsord efter den dansksindede Ulrik. Og truede ham med en kæp. Jeg må med skam fortælle læserne, at jeg er i familie med denne Brodersen.
Giv agt – Friserne kommer
Da de dansksindede embedsmænd havde forladt byen rykkede østrigsk og prøjsisk militær ind i byen. Men inden da var der optræk til ballade, da frisere havde anmeldt deres besøg. Derfor skulle et artilleri – beredskab fra Frederiksstad ankomme. Men de blev forsinket af et kraftigt snevejr. I mellemtiden var friserne ankommet. Men det lykkedes at holde deres udskejelser nede.
Senere måtte mange Tønder – borgere hjælpe med indkvartering af prøjsiske og østrigske tropper.
Væk med alt dansk
Det store postskilt på posthuset nede ved Skibroen generede de tysksindede. Så det måtte væk. Det var nu ret besværligt, men det lykkedes da at få det fjernet.
Og hvor skulle man nu gøre af det? Man blev enige om at slå hul i isen og lade det dumpe ned i æ Tog. (ned i havnen).
Så opdagede man, at der op i spiret på kirketårnet hang et Dannebrogs – flag. Det skulle sandelig også fjernes, men ingen turde at kravle der op. Men for 6 daler tog en mand ved navn Schmidt det ned.
Borgmesterens varme velkomst
Den nye borgmester kom i lukket vogn fra Husum. Her stod en af Tønders store sønner imod ham med et par kammerater. De modtog ham med stenkast, og det kostede en tur på Rådhuset.
Leonard – en af byens store sønner
Denne store søn, var Kaptajn Leonard. Han var kommet ud at sejle som 14 – årig. På den første tur deserterede han. Det skete i det vestlige Skotland. Han løb tværs over øen til en østlig havn, hvor han mødte en dansk kaptajn. Leonard blev styrmand, kaptajn og senere skibsreder med bopæl i New York og Cuba.
Efter genforeningen besøgte Leonard Tønder, da kunne han ikke et eneste ord på dansk. Han stiftede flere legater og Leonards Allé i Tønder er opkaldt efter ham.
Hvad med Ulriks vinduer
Kronprinsen af Prøjsen ville i april besøge Tønder. Han lå i sit kvarter i Flensborg. Byen skulle selvfølgelig udsmykkes. Men Ulriks ejendom med de knuste
ruder lå i vejen. Denne ville have Magistraten til at erstatte vinduerne. Men de nægtede, så vinduerne blev skjult bag nogle træer.
Den nye Øst-banegård blev anlagt og dermed Richtsensgade. En ny borgerskole så også dagens lys.
Kloakeringsproblem
Egentlig var Tønder en hyggelig by, men inden kloakeringen gik spildevandet direkte ud i rendestenene. I solskin skinnede det i alle regnbuens farver. Om vinteren var næsten hele gaden fyldt med de frosne efterladenskaber.
Bag hovedgaden lå Bag e stoll. Her lå lagerpladser, affaldspladser og store møddinger. Her stortrivedes rotter.
Det var svært at bygge uden for byen, derfor skulle man økonomisere med pladsen. Ved Mellemgade boede Tilla Oldes. Hun solgte de dejligste sirupskager. Her boede også musefældemanden Zachi. Han var italiener og snedker.
Slotsgades beboere
I et gammelt hus i Slotsgade boede også Tilla Kosmos. Hendes mand, Store Lorenz og hendes tre sønner var død af tuberkulose. Hun blev meget gammel
og levede til sidst af legater og understøttelse fra kommunen. I Slotsgade 4 boede herredsfoged Kjær. Han solgte sit store hus til sagfører Gjessing. I nærheden havde man en specialist i fældning af træer. Det var Hans Burdig (Tonnesen).
Slotsgaden var dengang en smuk og hyggelig gade med små lave huse, lige som Møllevejen. Mellem Spikergade og Uldgade lå 3 små lave huse.
Slotsgadens beboere var næsten alle småhåndværkere. Men Frk. Gormsen var en fin dame, datter af apoteker Gormsen. De havde ejet gården Røj. Hun blev kaldt for Mamsel og lærte de unge piger at sy.
Ellers kaldte man de almindelige koner for Mutter. Men dem, der var lidt finere på den kaldte man for Madamme.
Slagter Frede
Alle tomme pladser var optaget af træstammer og møddinger. Men Slotsgaden blev også brugt til slagtning af svin af slagter Frede. Når der skulle slagtes, blev der midt på gaden anbragt et kar, der blev fyldt med varmt vand. Svinetmblev bundet og kastet om på gaden. Slagter Frede stak svinet, og blodet blev optaget i et fad. Så gik Mutter Frede i gang med at røre rundt i blodet med hånden. Svinet blev slæbt over i karret, kørt rundt og anbragt på en stige og skrapt.
Alt dette blev fulgt med stor interesse af børnene.
Denne Slagter Frede døde i 1873. Han var ofte i krig med myndighederne. Den sidste danske amtmand Brockenhus – Schack havde han også generet ved at kaste affald og ko-hoveder over i amtmandens have.
Da Kong Frederik den Syvende var død, drev han to svin gennem byen. Han havde bundet et sort slør om halsen på dem. Selv gik han bag ved og råbte:
Den bidske hund
Jomfrustien var et smukt lille anlæg. Der var pyntelige huse og haver. Kvarteret blev domineret af Landrådsboligen Den første tyske amtmand var von Bleichen, der kom fra Sild. En pragtfuld blåbrun Newfoundlænder med navnet Treu havde han. Den var from, når land-råden selv var til stede. Men når han ikke var i nærheden, var den meget glubsk. Den blev beskyldt for at have bidt en del får til døde.
Den ”grønne” Skibsbro
Frankrig skulle efter krigen betale 5 milliarder til Prøjsen. Disse penge blev givet videre til kommunerne. I Tønder skulle pengene anvendes til en kanal fra Møllekulen til havnen. Vandet i havnen var dækket af grønt øl-affald.
Et bryggeri på Skibroen førte alt sit affald direkte i havnen.
Arrestforvarer Prinds
På Slots-polden lå por-thuset. Det var den eneste rest af slottet. Det blev benyttet til fængsel helt til 1916. Midt i 1870erne var der en arrestforvarer, der hed Prinds. Han gik også rundt med breve og bud fra retten. Han var altid ledsaget af en sort puddel, der altid sad og ventede på ham. Men en dag strejfede denne puddel rundt i Tønder, og Prinds var ikke at se nogle stede. Rygtet gik på, at han var flygtet til Amerika. Konen kunne ikke ernære sønnen, og levede et forargeligt levned.
Kartofler og salat
Folk sad småt i det. Kød og brød var dyrt. Grøntsager blev kun meget lidt brugt, dog spillede kartofler en stor rolle. Salat, var der ikke mange tøndringer, der spiste:
De fattigste folk i Tønder fik anvist et stykke jord uden betaling i byens sandkuler nord for kirkegården til dyrkning af kartofler. Søndags – og festmaden var
“Køklumpsup”. Det var suppe kogt på oksekød med boller. Af fisk fik man ål, gedder, sudere fra Vidåen. Om vinteren løb Mutter Seek rundt med en sending torsk fra Esbjerg. Måske var man så heldig, at en bil fra Hjerting kom med snæbler.
Om sommeren kom koner fra Fanø og Mandø med tørrede hvillinger og baks-kuller.
En masse kaffe i Tønder
I Tønder blev der drukket meget kaffe. Når der kom flere koner sammen, blev der gerne drukket kaffe, når de satte sig i “e dørns”. Der blev stillet en lille glasskål med brunt kandis på bordet, og hver tog et stykke i munden, og drak den sorte kaffe. Derefter tog man sukkeret ud af munden og lagde det i underkoppen i vinduer eller på bordet til næste mundfuld kaffe.
Om sommeren havde mange af husene en bænk anbragt på fortovet. Så sad beboerne udenfor om aftenen. Fatter havde gerne en lang pibe. Så kunne der ellers snakkes.
Slut med dansk skole
Den danske skole Tørslevs skole var blevet forbudt og lukket i 1871 – 72. Den havde lokaler i Østergade. De fleste børn måtte gå over i tysk skole, men det var de meget kede af. De fik ofte kø af de tysksindede. Men de fattige var tvunget til at blive der. Borgerskabets børn fik privat undervisning i dansk selv om det egentlig ikke var tilladt.
De fine herrer blev tiltalt på tysk
Til de fine herrer talte man tysk, på gaden talte man ellers sønderjysk. Og inde bag gardinerne foregik samtalen både på sønderjysk og tysk. Egentlig foregik de
forskellige lege blandt børnene på gaden også gnidningsfrit både på sønderjysk og tysk, når der var børn fra tilrejsende tyske embedsmænd.
Tønder – børnenes lege
I Tønder legede med en leg, der hed “Drot e rot”. Det var en slags tik, hvor man skulle løbe om Slotsgade og Møllevejen og ikke måtte skjule sig i husene.
Om sommeren gik man ud på markerne, og fik fat i en springstok eller en “kluestage” Meningen var så, at man skulle springe over grøfterne. Men brugte
man ikke redskaberne rigtig, faldt man i grøfterne. Jeg har prøvet det flere gange på vaden ud for Ny Frederikskog.
Om forsommeren spillede man ” løbbels” Det var et spil om små ler-kugler. Man skulle helst være tre fire eller flere, som hver satte 2 eller 4 kugler i en stabel efter hinanden på jorden. Det spillede man i en bred rendesten eller på Kirkepladsen eller E gammel Kjergaard. Derefter skulle man fra et forud bestemt sted med sit slå en finere ler-kugle eller glaskugle, slå efter stakkene, og den, man ramte, beholdt man. Pigerne ville ikke være med til dette.
Der blev også spillet baks. Her blev der spillet med små stykker af kridtpiberør i stedet for kugler, men det var ikke nær så flot, da baksen jo blev samlet op
i de haver, der blev gravet om foråret.
“Løbbels” kunne man købe. 15 stk. for en rød og senere 6 for 1 penning.
Jacob “me æ ben”
Tilflytningen af småfolk til byen skete hovedsagelig syd fra. En ny familie flyttede ind i en af de fattige huse i Uldgade. Navnlig skomagerdrenge kom der nede fra. Mange af dem talte eller kunne frisisk. Men der kom også en skomagerdreng fra Møgeltønder, som blev kaldt Jacob “me æ Ben”. Det hed han, fordi fødderne var forvokset på ham. Hos skomager Skov i Uldgade kunne denne skomagerdreng underholde områdets børn med mange spændene historier.
Martin Bager
Martin Bager boede i det nordligst hus på Møllevejen. Han var gæstgiver og arrangerede fåremarked. Han bagte også af og til rugbrød og hed derfor Martin Bager. Det hed grov-bager og lan-bager, når man kun lavede rugbrød.
Bagte man kager og finere brød hed det æ bægger å æ Mærken. Bægger Schmidt var den fineste bager og var særlig berømt for sit surbrød, rugtvebakker
og lignende. Han boede der, hvor Thorvald Petersen boede. Og i min ungdom boede Bager Buch på stedet.
Schmidt var en stor tysker. Han gav altid i tilgift en ” beglbækkenør”
Ungerne elskede at hjælpe Martin Bager. Så råbte han :
Så hjalp ungerne ham med at få høet op på 1. sal. Bagefter blev ungerne så anbragt ved et stort hvidskuret bord nede i skænkestuen. Hans gamle moder kom så med nogle små glas og en karaffel med kirsebærbrændevin, som smagte dejligt. Det var måske en skrap kost for ungerne.
Musik fra Prag
Om sommeren kom der af og til folk fra Prag i små musikgrupper. De levede af, at levere musik på forskellige forlystelsessteder. Men de stillede sig også op midt i byen, så flere kunne få fornøjelse af deres musik. Mens tjekkerne spillede på blæseinstrumenter, kom der musikere fra Ungarn, der spillede på sækkepibe.
De aktive seminarister
Seminaristerne spillede en stor rolle i Tønder. Det var de store tyske afdelinger og så den langt mindre danske afdeling. Disse studerende boede rundt hos småborgerne i byen. De betalte 300 mark for kost og logi.
Deres foreningslokale lå ude “å æ Schweiz”. Godt at det lå så afsides, for det skete ikke så sjældent, at der opstod ballade. Og meget kendetegnende for sådan
et slagsmål er en udtalelse fra “Muter Kjæv a et”. Det var en af de gamle koner, der solgte fint brød. Og navnet har hun sikkert fået efter sin pessimisme.
Men en ad de andre brødkoner kommenterede det:
For den kvindelige ungdom i Tønder, betød semristerne meget i Tønder. Mange blev forlovede med sådan en. Og sådan noget lagde man mærke til i Tønder. Engang stod en pæn borgerkone i Tønder og snakkede med nogle bekendte, om en ung dame, der lige var blevet forlovet. Pludselig kunne man høre:
Slaget i Møgeltønder
Det vakte betydelig opsigt, at et par seminarielærere en søndag i 1876 spadserede til Møgeltønder i spidsen for de yngste seminarieelever. I Sønderbyen
ville de antagelig omvende beboerne for pludselig gav de sig til at synge den for dansksindede frygtelige sang, Schleswig – Holstein Mehr umschlungen.
Men det varede ikke længe før de måtte fortrække. Meget provokerende stillede de sig dog op i slotshaven på tilbagevejen og startede forfra.
Slotsgartneren fortalte at en sådan national manifestation ikke var tilladt i slotshaven. Senere fik man sat et skilt op til slotshaven, hvor man bekendtgjorde at haven kun var beregnet for rolige og stilfærdige personer.
Tønder Landmandsbank
En dansk forening var ikke velset af myndighederne. Men i 1901 oprettedes Tønder Landmandsbank. Direktørerne Rossen og Andresen oprettede en dansk læseforening. Der fandtes heller ikke noget dansk bibliotek mere. Måske havde boghandler Drøhse købt resterne og haft et slags lejebibliotek.
En dansk bogmappe og en mappe med danske illustrerede blade eksisterede. De gik på omgang i Tønder, Møgeltønder og Visby. Nogle gange arrangerede man en dansk skovtur til Gallehus.
Udvandring
Ville man undgå at være prøjsisk soldat, måtte man enten udvandre inden man skulle til session, eller lade sig overskrive til Danmark. Man skulle så inden sit 17. år indgive ansøgning om at blive løst fra sit undersåtsforhold til Prøjsen. Man havde så ret til at få en Entlassungs-urkunde. Man mistede også dermed retten nogensinde at komme tilbage. Man ville blive straffet, dersom man uden tilladelse blev antruffet i Tønder. Men der var nu en del, der vendte hjem til familiefester og lignende uden at blive pågrebet.
Den Norske Løve
Af byens borger skal nævnes senator Todsen. Han var tysksindet, men det kneb med det tyske sprog. Han var ikke videre populær. Endvidere var det e Norsk Løv. Det var købmand Petersen i Den Norske Løve på Storegade. Han var også meget tysk.
Tønders aviser
Der var ikke nogen dansk avis. Redaktør Willemoes havde i nogle år udgivet Vestslesvigsk Tidende i Møgeltønder. Men den kunne slet ikke gå. I 1882 startede
Skovrøy med at udgive den i Tønder. Men den gik ikke som en selvstændig avis. Den blev lagt under Flensborg Avis.
Den tyske avis Tondernsche Zeitung var særdeles regeringstro.
Skolefesten
Den årlige fest for skolerne hed Sedan – fest. Den blev afholdt på Skyttegården og foregik med musik og sang og alle mulige forlystelser for børnene. De årlige
tilbagevendende fester var skyttefesten og ringridningen. De varede flere dage, og nogle af deltagerne kunne sikkert være glade for, at de ikke varede endnu længere. Disse to fester foregik også på Skyttegården.
Badegæsterne til Sild
Badegæster til Sild havde stor betydning for Tønder. Uden for Stadt Hamburg kunne der holde op til 30 vogne. De skulle videre til Højer. Man skulle altid tage hensyn til tidevand og færgens afgang ude ved Højer Sluse. Men mon ikke mange gæster havde tid til at beskue Tønders lyksalighed.
Danseskole i Tonhalle
Om vinteren var der danseskole i Tonhalle hos en ældre danselærer Tarp. Han var ikke videre dygtig, men havde mange elever. Efter nogle år dukkede en ny en op. Han hed Dormann. Han forstod at omgås både ældre og unge. En dag da eleverne dukkede op, var der ingen Dormann. Han var ikke kommet tilbage fra
Niebøl. Rygterne gik på at var en storsvindler og var taget af politiet.
Dommer, jøde og kunne ikke tysk
En del danske embedsmænd gik over i tysk tjeneste efter 1864. Det gjaldt også for Tønders nye dommer E. Cohn. Han var fra Haderslev og havde været herredsfoged i Slogs Herred. Onde tunger i Tønder påstod, at det var hans kone, som var en kusine fra Hamborg, der fik ham i tysk tjeneste. Han kunne hverken tale eller forstå tysk. Desuden var han meget mistænksom over for de dansksindede. Han troede, at de ville ham ondt, fordi han var overløber.
Som tysk dommer skulle man være kristen, men Cohn var jøde. Så han fik ekstra religionsundervisning og blev døbt.
Den fulde Torp
Tønder var normalt en fredelig by, menmtil stadighed var der to gendarmer, der nærmest lignede ryttergeneraler. Om natten gik der tre vægtere og passede på byen. Om dagen var der en dagvægter og udråber, der hed Pommelschein. Han var polak, og det var hans kone, der instruerede ham. Så lærte han teksten udenad og fremsagde den.
Og så var der en rigtig betjent, der hed Antony. Han var iført en rigtig uniform, fuldskæg og kårde ved siden.
Hans vigtigste beskæftigelse var at anholde og transportere Chr. Torp til port-huset, når han var blevet for fuld. Torp var oprindelig snedker, men kunne ikke arbejde på grund af sin fuldskab. Så den eneste beskæftigelse, foruden at drikke, var at tjære tage. Engang tabte han sin hat ned i tjæren, men han tog den blot på igen. Når han havde fået en for mange lagde han sig også til at sove på de tjærede tage.
Æ Bossel
Drikkeriet spillede en stor rolle både hos småfolk og det pæne borgerskab i Tønder. Og her skal vi da lige nævne æ Bossel (keglekugle). Hun var lille og tyk og smilede altid. Hun og manden drak sig altid fulde. Brændevinen blev hentet dagligt. Hun gik altid i den samme bomuldskjole og ternet forklæde. Til meget højtidelige lejligheder blev hun vasket.
Engang havde føromtalte slagter Frede fået en stor kalv hjem. Men den flygtede fra ham ned mod Jomfrustien, hvor netop æ Bossel var på vej med en fyldt flaske. Men kalven ramte hende, og hun bandede højlydt for flasken blev slået i stykker. Brændevinen flød ud over hele gaden.
Den standhaftige ligbærer
På Slotsgade boede også en lille mager skrædder. Han var også ligbærer. Ved begravelser blev ligbærere trakteret med brændevin og kommenskringler. Kringlerne de ikke fik spist, stak de op i de høje hatte. Når de så hilste ved at tage hatten af, trillede kringlerne ned ad gaden. Men fik skrædderen for meget brændevin ved begravelserne blev han helt ustyrlig, så måtte der 4 mand til for at bære ham hjem.
Æ Dævl – æ kommen hjem
Dengang var der 80 beværtninger i byen. Og kvinderne i byen inviterede til lystige komsammener. Det havde en af kvinderne også gjort i den forvisning om, at manden først kom hjem om aftenen. Men han dukkede op om eftermiddagen. Til den fastsatte tid satte kvinden sig hen til huset og sagde stilfærdig da gæsterne ankom:
Hver vinter var der inviteret til dansk skuespil. Det var en flok, der invaderede Tønder i 14 dage. De tyske myndigheder var ikke glade for dette. Men de spillede for udsolgte huse.
Hesten, der bed alle
På hjørnet af Pebergade og Skibroen boede vognmand Thomas Petersen. Han var en stor, tyk og gemytlig mand. Han havde en karl, der hed Johannes. Men den ene af de heste, der blev kørt med havde efterhånden fået et dårligt ry. Det var en temmelig lille hest fra Ærø. Den var frygtet, for den bed alle dem, den ikke syntes om.
Tønders dårlige hygiejne
De hygiejniske forhold i Tønder var ikke gode. Det var almindeligt, at folk havde e kole. Og der var flere meget alvorlige og udbredte tyfusepidemier. Masser
af børn havde dryser. Det var store ophovne kirtler og åbne kirtelsår eller havde astma.
Dr. Friis havde en stor praksis. Han klarede mindre operationer og tandudtrækninger. Han holdt selv køretøj og foretog daglig lange ture på landet.
Fysikus hed Schlaikjær. Han havde praktiseret før 1864, var ret gammel og førte en tilbagetrukken tilværelse. Desuden var det dr. Riedell, som var stærk tysk. Nej vi skal ikke glemme den berømte Jersild, som kom fra Højer. Men ham behandler vi i en særskilt artikel.
Fra Flensborg dukkede Dr. Stolley frem hver 14. dag. Han behandlede lidt mere komplicerede ting på Strucks Hotel.
De mange markeder
Tønder var kendt for deres store markeder. Der var kræmmermarkeder, og kreatur – og hestemarkeder. Så var der Pinse – og Mikkelsmarked. Mange af disse markeder startede onsdag middag og sluttede først lørdag eftermiddag. De to hele dage var de vigtigste. De var forbeholdt husbonden og sin familie., mens tjenestefolkene kunne more sig resten af tiden.
Onsdag morgen var der stor travlhed. Ved 4 – tiden om eftermiddagen stod der to række telte gennem Storegade. Men mange gange måtte man også tage Vestergade og Østergade med.
På Torvet var der samlet skydetelte og lignende foretagender. Der var kraftprøver, vaffeltelte og børneteater. Den lokale marskandiser Hanne Ivers stillede med en keglebane og en levende havfrue, der blev fodret med chokolade. Et cirkustelt stod gerne på E gammel Kjærgaard. Og på Svinetorvet stod en Pracht
– und Reisenkarrusel. Som var smukt udstyret og belyst på to etager. Den blev trukket af en hest.
Den lokale karrusel ( Klaans) var anbragt i Tonhalles gård. Den blev trukket af drenge, som blev aflønnet med gratis karruselture. I Søndergade på hjørnet af apoteket stod gerne nogle jødiske handelsmænd, der benævnede sig selv som Jacob von Altona. De solgte det mest utrolige kram.
Der var dans i de offentlige lokaler fra midt på eftermiddagen. Koner fra Rudbøl – egnen solgte smør-ål, som de ristede over en åben ild. Og så kunne man altid få kaffepunche til.
Fattige drenge løb rundt og solgte cigarer til 2 pfg. De fine kostede godt nok 5 pfg.
Rædsomt svineri
Når der var kreaturmarked, blev kreaturerne stillet op i to rækker gennem hovedgaderne. Det gav et rædsomt svineri. Folk fra byen, der gik i pænt tøj, kunne ikke undgå at blive svinet til. Men beværtningerne ville ikke have, at disse markeder blev flyttet uden for byen. Men man blev da enige om, at lægge markederne ved Flensborg Landevej. Men valget var uheldigt. Det var det rene morads.
Fredskonferencen
Når en handel var afsluttet skulle der drikkes på det. Men folk benyttede også lejligheden til at få afsluttet andre mellemværender. En morgenstund mødte
Nis Proces, Ålekongen, Marcus og Anna Alarm på Torvet. De var ellers altid uvenner. Men en morgen mente de dog, at de skulle være venner. De gik ind i gæstgivergården Svanen, hvor de fik en hjertestyrkning. Men allerede efter den første punch begyndte skænderierne. De blev smidt ud, og sådan endte denne
fredskongres, og den blev ikke senere genoptaget.
Vejen til himlen
Da Nis lå for døden, ville familien have en præst til at tale med ham. Men Nis var præstehader og sagde nej. Men pastor Olsen sagde dog ja til at høre på Nis, selv om han ikke just hørte til hans menighed. Men Nis sagde blot:
Da det nu gik Nis endnu dårlige, ville han da godt alligevel snakke med pastor Olsen. Han ville vide om han nu kom i himlen og i så fald skulle møde Ålekongen og de andre Emmerske – folk der. Da præsten bekræftede dette udbrød Nis:
Nu var de fire slet ikke så slemme. Anna Alarm var søster til Marcus og meget glad for dyr. Hun hadede, når nogen mishandlede dyrene. Og hun skulle nok råbe op, når hun overværede det. Kunne hun ikke klare situationen gik hun op på dommerkontoret, hvor hun var frygtet.
Humlekærren
Alle de store heste – og kreaturhandlere holdt til på Humlekærren på Torvet. Hele huset var taget i brug til gæsterne. På hele første etage var der gæsteværelser, hver med 3,4 eller 5 store senge. Og det var den dansksindede familie Hage, der drev gæstgivergården. Fru Hage døde i 1890erne, og en af sønnerne Anders blev senere dyrlæge i Tønder. Men da moderen døde overtog han gæstgivergården.
Da Anders døde ophørte Humlekærren. (Læs vores artikel om Humlekærren)
Omkring århundredeskiftet var der store planer fremme om at lave et dansk forsamlingshus i bygningen og indrette en del butikker i den. Navnlig landboere var ivrige for at realisere planen. De fornødne penge kunne sagtens skaffes, men i selve Tønder syntes man ikke om planerne. Man var bange for at det ville gå ud over de dansksindede.
Apotekerne
På apoteket regerede familien Augsburg, der stammede fra Ballum. I bygningen bagerst i haven blev emballagen opbevaret. Her kunne man købe en stærk og meget fin lakrids. Den var meget bedre end den engelske. Augsburg solgte i slutningen af 1870erne apoteket til Haastrup.
Foruden Store Apotek havde man Lille Apotek, der lå på sydsiden midt i Storegade. Den havde dog ikke nær samme rolle som den store. Efter Genforeningen
blev den købt og nedlagt af apoteker Toft. Dengang blev den ejet af apoteker Carstens, der var tysk. Derfor gik det også under navnet Det Tyske Apotek.
Koginspektør Refslund boede på førstesalen på Det store Apotek. Hans kone var en søster til slægten Knudsen på Trøjborg (Læs vores artikler om Bondefamilien på Trøjborg).
Tønders matador
På hjørnet af Torvet og Storegade boede Tønders matador, købmand Oluf P. Olufsen. Han var flittig og dygtig og sad mest på sit kontor. Men der var en glasdør ud til butikken, så han altid kunne se, hvem der besøgte butikken. Olufsen opbevarede de store landmænds penge i hans store pengeskab. Måske var det derfor, at Olufsen var modstander af, at der kom en bank til byen.
Efter Genforeningen blev Oluf borgmester i Tønder. Han skulle være mellemmand mellem dansk og tysk. Men dette hverv havde han kun i få år. Desværre solgte Oluf sine grunde på et forkert tidspunkt og investerede pengene i tyske mark. Det skulle han nok ikke have gjort. (Læs artiklen Købmandsfamilien Olufsen fra Tønder).
Tyk Angel
Den rige købmand Hans Angel, der også blev kaldt Tyk Angel skal også nævnes. Han var ganske urimelig tyk. Det siges om ham, at han på en gang kunne spise en hel ost. Han ejede flere ejendomme i Tønder.
På hjørnet af Vestergade og Bokkensåvejen (nu Popsensgade) Det var nogle gamle bygninger og bagved lå der en stor have. Man arbejde ikke hele året. Det var jernstøber Lorentzen, der ejede bygningerne. En af sønnerne blev senere bestyrer af gasværket i Tønder.( Læs artiklen: Et jernstøberi i Tønder).
Den stakkels slagter Specht
I Spikergade boede slagterne Persen og Specht. Det var to velhavende herrer og ungkarle, der havde mange fenner og del heste og køer. De havde en husholderske, der hjalp dem. Desværre døde Petersen. Husholdersken ville nu gifte sig med Specht, men det ville han ikke. Men det gik åbenbart den sidstnævnte på nerverne, for han tog sig af dage.
Revolutionen i Tønder
Revolutionen i Tønder i 1919 forløb ganske rolig. Et par unge menige soldater fra Kiel ankom med røde plakater. De berettede, at der havde været revolution
i Tyskland og fået oprettet soldater – og arbejderråd.
Der blev holdt et offentlig møde på Torvet, hvor landråd Böhme måtte møde. Der blev holdt byrådsmøde, hvor førerne for kommunisterne bankede deres revolvere i bordet. De fik bevilliget penge. Til historien hører også, at borgmesteren måtte ofre fruens røde kjole, da man ikke kunne skaffe et rødt flag. Men den historie kan du læse et andet sted på siden. (Læs artiklen: Revolutionen i Tønder).
Farvel til tyskerne
Man havde fundet en ordning med hvordan de tyske embedsmænd skulle forholde sig. De fik hvis nok tre måneder til at forlade Tønder. Andre fik en godtgørelse på et par hundrede kroner.
Men ude på zeppelinbasen var der mange, der ikke straks rejste hjem. De havde nogle uafgjorte mellemværender i Tyskland, vedrørende smuglerier, ægteskabelige og militære forhold. Da der begyndte at komme orden i forholdene, fandt man ud af, at flere var forsvundet. Men en del havde på mystisk vis fået dansk indfødsret.
Og sådan gik det til, at Tønder igen skulle til at være dansk.
Kilde:
Hvis du vil vide mere
Redigeret 28.12.2021
Dato: december 2, 2008
Denne artikel er fra 2008. Vi har lavet en nyere artikel renset for slåfejl og i en bedre opsætning. Tilmed får du en artikel med flere opskrifter. Vi har lagt denne nyere artikel under kategorien Sønderjylland. Så i stedet for at bruge denne artikel er det lettere for sig at lede efter www.dengang.dk/artikler/5703 – Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder
På
opfordring af læserene bringes hermed 88 opskrifter på
Sønderjysk Kaffebord fra Tønder. Mange af opskrifterne stammer fra
begyndelsen af 1800’ tallet. Tænk ikke på
slankekur m.m. Her bruges masser af fedtstoffer, margarine m.m. Vi
ønsker god fornøjelse. Og husk, der skal mange kager til et rigtigt
Sønderjysk Kaffebord.
Her til siden er der indløbet mails
fra hele Danmark om opskrifter på Sønderjysk kaffebord. Ballumme
Knepkache, Goj raj, Brøetort, Wrejn unge,
kartøffelkach og meget mere. Derfor har vi lavet denne artikel. Vi
er lige blevet færdig med artiklen Sønderjysk kaffebord
– opskrifter. Men takket være min svigerinde i Tønder, Annelise,
er det lykkedes at finde nogle ældgamle opskrifter fra Tønder,
Højer og Møgeltønder. Det er muligt, at lignende opskrifter er
at finde i den foregående artikel, men hvis du kigger rigtig efter,
er der alligevel en forskel. Vi har bevaret de gamle måleenheder. Vi
ønsker god fornøjelse med opskrifterne.
Og så lige en advarsel. Hvis du er i
gang med en eller anden slankekur, skal du npk ikke gå i gang med disse
opskrifter. Der er masser af fedstof, sukker, smør, margarine, fløde
m.m.
Annelises Vanillekranse
1 pd. Mel, ¾ pd. Smør. ½ pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske natron, ½ stang Vanille.
De forskellige dele æltes godt sammen,
køres igennem kødhakkemaskinen, i hvilken, der er anbragt kageplader.
Her formes kransene. Bages lysebrune.
Meta`s Jødekager
1 pd. Mel, ¾ pd. Smør, ¼ pd. Sukker,
2 æggeblommer, lidt Kardemomme, 2 teske Hjortesalt, Kanel.
Smøret smuldre i melet. Sukkeret og
to æggeblommer, Kardemomme og Hjortesalt kommes i, og det æltes godt
sammen. Dejen udrulles og kagerne udstkkes med et glas. De pensles med
æg og bestrøes med kanel og sukker.
Lene’s Fedtkager
1 ½ pd. Mel, 1 pd. Fedt, ¾ pd. Sukker,
lidt Hjorteteksalt. Alle dele æltes sammen til en fast dej. Trilles
i boller og sættes på pladen. Bages ved svag varme.
Oma’s
”Gode Råd”
½ pd. Smør, ¼ pd sukker, 1 dl. Fløde,
3 æg, lidt Kardemomme og 1 pd. Mel æltes sammen og formes som små
runde boller. Goderådhjernet smøres og varmes godt igennem, inden
man begynder at bage. Kagerne bages pænt lysebrune.
Små
Korenderkager
3 æg, 172 pd. Sukker, ½ pd. Margarine,
1 pd. Mel, 2 teskeer Hjortetaksalt.
Margarine og sukker røres hvidt. De
tre æggeblommer, mel, Hjortaksalt og til sidst de stiftpiskede hvider
kommes i. Pladen smøres og dejen stryges tyndt ud over den. Overstrøes
med korender og sukker. Når de er færdigbagte, skæres de ud i firkanter.
Kanelkager
¾ pd. Smør, 1 ¼ pd. Mel, ¼ pd. Korender,
2 breve kanal, ½ pd. Sukker. Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et glas.
Mormors Kanelstænger
4 æg, 1 pd. Mel, 1 brev Kanel, 3 kopper
Sukker, 1 spiseske Fedt, 1 teske Hjortetaksalt.
Æg og Sukker røres. Kanel, Hjortetaksalt
og Mel æltes sammen med det. Til sidst æltes fedtet i dejen, trilles
i pølser, trykkes flad og sættes på pladen. Når kagerne næsten
er færdigbagte, skæres de ud på skrå og sættes ind i ovnen til
tørring.
Halvmåner
½ pd. Margarine, ¼ pd. Sukker, 1 pd.
Mel, 2 Æggeblommer, 2 teskeer Kardemomme.
Udrulles og afstikkes med et glas til
halvmåner.
Mor’s Snebolde
1 pd. Mel, 70 gr. Smør og ¼ l. Vand
bages op. Når det slipper Skeen afkøles det og 6 Æg kommes i, et
ad gangen. Dejen formes med to skeer med kugler og bages i fedt. De
vendes i kanel og Sukker eller i Flormelis.
Snebolde fra Tønder
¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, 2 kopper Vand,
4 Æg. Laves som Mor’s Snebolde.
Aristokrater
1 pd. Mel, ¾ pd. Margarine, ¾ pd. stødt
Melis, 1 Æg, ¼ pd. Mandler, som ikke skoldes, men snittes på langs.
Dejen æltes sammen og rulles i en Pølse, der står til næste dag.
Skæres i tynde kager, der dyppes i Æg og Mandler.
Smørenødder
4 spiseskeer Smør, 4 spiseskeer Sukker,
Mel, så meget det kan tage. Kommes i kogende fedt med en barneske.
Sommerbagværk
4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 knivspids
Hjortetaksalt. Æg og Sukker røres godt, sigtet Mel og Hjortetaksalt
kommes i. Sættes på pladen med en teske. Ligner Pleskener.
Brodersens Klejner
1 kop smeltet Smør, ½ kop Rom, 2 kopper
god Fløde, 75 gr. Sukker, 1 ½ pf. Mel.
Rommen hældes i den opvarmede Fløde.
Melet kommes i vædsken. Dejen æltes, udrulles og laves til klejner
med kagesporen. Bages i 1 pd. Fedt.
Smørkranse
2 Æggeblommer, 1 pd. Smør, 1 pd. mel,
1 lille kop Fløde.
Smørret smuldres i Melet. Æg og Fløde
tilsættes, og Dejen æltes sammen. Den udrulles, afstikkes med et større
glas og så med et mindre, så der dannes en krans. Pensles med Æg
og dyppes i groft sukker.
Medaljer
1 pd. Mel, 1 Æg, ¼ pd. Sukker, 1 spiseske
Smør, 1 lille kop Vand, 1 Bagepulver.
Udrulles og udstikkes med et glas. Marmalade
kommes imellem. Pensles, når de er færdige med Flormelis udrært i
Citron.
Mor Lene’s Chokoladekonfekt
½ pd. Sukker kommes i 10 spiseskeer
kogende vand og koges til sukkeret er smeltet. 1 pd. smeltet Kogechokolade
og ¼ pd. hakkede mandler kommes i. Når det hele er kommet i kog ved
svagt blus, tages det af og afkøles. Det sættes på en smurt plade
med en teske, og tøres ved svag varme i obnen i 2 minutter.
Krigskage fra 1. verdenskrig
1 pd. Havregryn, 1 Æg, 4 spiseskeer
Fløde, 2 spiseskeer Kartoffelmel, ½ pd. Sukker, 1 Bagepulver. Alt
æltes sammen og sættes på plade med en teske.
Hverdagskiks
40 gr. Smør, 180 gr. Sukker, 1 pd. Mel,
2 spiseskeer Fløde, lidt salt, 1 teske Natron. Æltes, udrulles og
afstikkes med et glas. Hulles med en gaffel.
Sandmusser
100 gr. Smør, 125 gr. melis, ½ Æg,
65 gr. Mel, 250 gr. Kartoffelmel, 1 brev Vanilla. Æltes sammen og formes
i små kugler, der trykkes flade med en gaffel.
Vafler
4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Smør, ½
pd. Kartoffelmel.
Det kolde Smør røres med Sukker. Æggeblommer
kommes i, en ad gangen. Kartoffelmel og de piskede hvider tilsættes.
Bages i Vaffelhjern.
Sonja`s Knepkager
2 pd. Rugmel, 1 pd. Fedstof, ¼ pd. Sukker,
¼ pd. Sirup, 1 stor kop Fløde, 1 teske Kanel eller Kardemomme efter
behag, 2 teske Hjortetaksalt.
Fedstoffet smuldres i melet, og de andre
dele tilsættes. Dejen udrulles og skæres i aflange kager med kagesporen.
Pensles med æg og sættes på en smurt pande.
Knepkager fra Ballum
1 ½ pd. Hvedemel, 1 pd. Smør, ¼ l
Fløde, 125 gr. Sukker, Kardemomme, Citronskal, 1 ½ teske Hjortetaksalt.
Dejen æltes sammen, udrylles og skæres
i firkanter, smøres med æggeblomme.
Knepkager fra Højer
1 pd. Hvedemel, 1 pd. Bygmel, 1 pd. Rugmel,
1 pd. Fedt, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Sirup, 1 spiseske Kanel,
i teske Kardemomme, 1 teske Nelikker, 1 kop Fløde.
Dejen laves ligesom i Knepkager fra
Ballum
Tante’s Knepkager
1 pd. Mel, 2 spiseskeer Sukker, ¾ pd.
Margarine, 2 spiseskeer Eddike, 2 spiseskeer Vand. Æltes sammen, udrulles
og skæres i aflange kager med kagesporen. Pensles med æggeblomme.
Lene’e Knepkager
2 ½ pd. Mel, ¾ pd. Sukker, ½ pd. Smør,
¾ pd. Fedt, 3 Æg, 3 kopper Fløde, 2 teske Hjortetaktsalt. Laves som
Tante*s Knepkager
Israelitter
2 Æg, ½ pd. Margarine, ¾ pd. Sukker,
1 pd. Mel, Hasselnødder eller Mandler. Smør og det halve af sukkeret
røre hvidt. Heri kommes to æggeblommer og melet. Dejen udrulles og
afstikkes med et mindre glas. De to hvider piskes stive og resten af
sukkeret kommes i. Kagerne sættes på en smurt plade. En teske af æggehvidemassen
anbringes på hver, med en nød oveni. Bages ved svag varm.
Engelske Snitter
¼ pd. Smør og ¼ pd. Sukker røres
til salve. 3 – 4 æg kommes i, et ad gangen. 4 spiseske Fløde, 1
pd. Mel pg i teske Hjortetaksalt æltes i. Dejen bredes ud på en velsmurt
plade, bestrøes med sukker og hakkede mandler. Bages ved jævn varme.
Når kagen er smuk lysebrun, skæres den ud i firkanter og tørres i
ovnen.
Naboen’s Makroner
3 æggehvidder piskes stive, heri kommes
½ pd. Sukker, 10 udrullede Tvebakker og lidt Mandelessens. Sættes
på plade med en teske.
Mor’s Makroner
1 pd. Sukker, 1 pd. Mandler, 5 Æggehvider.
Hviderne piskes stive og sukkeret tilsættes under piskningen, lidt
ad gangen. Tilsidst de smuttede, finthakkende Mandler. Anbringes på
en smurt plade med teske og bages ved jævn varme.
Hanne’s pebernødder
1 pd. Rugmel, 2 pd. Hvedemel, ½ pd.
Margarine, ½ pd. Fedt, 1 pd. Sukker, ½ l Mælk, 1 teske Potaske opløst
i lidt lunkent vand. Mel og margarine smuldres. Sukker og vædske kommes
i. Trilles i tynde pølser, skæres i terninger og bages på en plade
bestrøet med mel.
Hvide Pebernødder
1 ¼ pd. Smør, 1 pd. Hvedemel, 1 pd.
Kartoffelmel, 1 pd. Sukker, Mandler (hakkede og skoldede), citronskal,
½ teske Hjortetaksalt.
Smør og sukker røres godt, herefter
tilsættes mel, Hjortetaksalt, Citronskald og mandler. Formes i en pølse
og skæres i kager. Bages svagt lysebrune.
Chokoladefedtkager
1 pd. Fedt, 2 pd. Mel, 1 pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske Hjortetaksalt, ½ pd. revet Chokolade eller ¼ pd. Cacao.
Dejen æltes sammen, formes til små
kugler, sættes på pladen og bages ved svag varme.
Havremakroner
2 Æg, ½ pd. Margarine, ½ pd. Melis,
1 spiseske Mel, 1 teske Hjortetaksalt, 1 pd. Havregryn, 2 spiseskeer
Cacao.
Dejen æltes sammen og sættes på den
smurte plads med en teske.
Muslingeskaller
1 ¼ pd. mel, ¾ pd. Sukker, ¾ pd. Smør,
1 Æg, lidt hakkede, smuttede Mandler.
Dejen æltes sammen, udrulles og anbringes
i Muslingeskaller eller Linseformer.
Mandelsnitter
6 Æggeblommer røres med 1 pd. Sukker.
½ pd. hakkede smuttede Mandler, 1 strøget teske Hjortetaksalt og 1
pd. Mel kommes i og til sidst de stiftpiskede Æggehvider. Dejen formes
som aflande Brød, bages, skæres i aflange stykker på 2 cm. tykkelse,
afkøles og tørres efter i bageovnen.
Ostepinde
100 gr. revn Ost, 100 gr. Smør og 100
gr. Mel æltes sammen og rulles ud i tynde pølser og skæres i ca.
8 cm. længde.
Berit*s Brune Kager
4 pd. Sirup, 4 pd. Mel, 1 pd. Smør,
7 gr. Kardemomme, 7 gr. stødt Nellike, 15 gr. Kanel, 1/8 pd. Sukat.
Skal af 2 Citroner, 30 gr. Potaske, 1 ½ kop Fløde, ¾ pd. Topsukker.
Smør smuldres i en del af Melet. Krydderier
og Sirup kommes i, og Dejen står i 2 timer. Topsukkeret stødes og
kommes i dejen med resten af Melet, Potasken opløst i lunkent vand
og Fløden. Dejen formes i pølser og skæres næste dag.
Inga’s Brune Kager
2 pd. Sirup, 1 pd. Smør, 1 pd. Farin,
4 pd. Flormel, 1 brev Kanel, 1 brev Allehånde, 30 gr. Potaske, Mandel.
Sirup, Smør, Sukker og Krydderier smeltes
i en gryde, afkøles og Mel og Potaske kommes i. Dejen udrulles og afsrikkes
med et glas. Ovenpå hver kage kommes en halv Mandel.
Familien Brodersen*s Brune Kager
¾ pd. Sirup, ¼ pd. Sukker, ¼ pd. Smør,
1/8 pd. Fedt smeltes i en gryde. Efter afkøling tilsættes en flaske
Rosenvand, 15 gr. Potaske og 3 teskeer Kanel. Dejen står nogle dage,
udrulles så tyndt, og afstikkes med glas.
Brune Kager fra Højer
¼ pd. Smør, ½ pd. Sirup, 1 ¼ pd.
Mel, 15 gr. Kanel, 10 gr. Nelliker, Skal af en Citron, hakket Sukat
og Pommeransskal, ½ pd. hakket Sukker, 8 gr. Potaske.
Smør, Sirup og Krydderier smeltes i
en ret stor gryde. Efter afkøling blandes Mel, Potaske og det kunuste,
lukkede Sukker i. Dejen står 2 dage, udrulles og skæres i firkanter.
Brune Kager fra Møgeltønder
1 ¼ pd. Sirup, 11/4 pd. Farin, ¾ pd.
fedt, ¼ pd. Smør, 2 ¾ pd. Mel, Skallen af 1 ½ Citron, 2 teskeer
Nelliker, 1 teske Hjortetaksalt, 1 teske Potaske, hakkede mandler og
10 gr. Kandis.
Laves som Brune Kager fra Højer
– Mandlerne hakkes og Kandisen knuses.
Hedegaardsstænger
1 pd. Mel, ½ pd. Smør, 1 lille kop
Fløde. Dejen æltes sammen, trilles i en Pølse, der trykkes flad og
skæres i 2 cm tykkelse, pensles med Æg og bestrøes med Sukker.
Tønder
– Kage
¾ pd. Smør, 1 pd. mel, ½ pd. Sukker,
1 spiseske kartoffelmel, 50 gr. Mandler.
Dejen ælstes sammen og de smuttede lukkede
mandler kommes i. Udrulles og afstikkes med et glas. Bages svagt lysebrune.
Oma`s Kranse
1 ps. Smør, 1 pd. Mel, 1 kop Fløde,
1 knivssåids Hjortetaksalt.
Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et større og et mindre glas til kranse, pensles med æggehvide
og groft Sukker.
Albertkiks
¼ pd. Smør, ½ pd. Sukker, 750 gr.
Mel, 4 Æg, 3 teske Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Melet æltes med det kolde Smør, Æg,
Sukker og Bagepulver kommes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas.
En strikkepind bruges til at stikke huller i kagerne.
Havrebidder
¼ pd. Sukker, ½ pd. Havregryn, 80 gr.
Hvedemel, 50 gr. Smør, 1 kop Mælk eller Vand, reven Skal af en Citron,
1 knivspids Natron. Sukker og Smør røres hvidt. Mælk, Gryn, Citronskal
og Natron æltes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas. Bages lysebrune.
Lene’s Romkager
¾ pd. Mel, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker,
2 Æggeblommer, 1 glas Rom. Smørret smuldres i Melet, Sukker, Æggeblommer
og Rom tilsættes, og det æltes til en fast dej. Udrulles og afstikkes
med et glas til små kager, der pensles med Æggehvide og bestrøes
med Kanel eller mandler og Sukker.
Far’s Kringler
½ pd. Margarine, 1 kop Fløde, 1 pd.
Mel, Gær, Dejen æltes sammen og trilles i tynde pølser og formes
som kringler, der dyppes i æg og sukker med lidt hakkede mandler.
Lillebror’s Kringler
½ pd. Smør, ½ pd. Margarine, 1 Æg,
6 spiseskeer Fløde, 1 spiseske Sukker, 1 ½ pd. Mel.
Æltes helst om aftenen. Næste morgen
formes kringlerne og dyppes i æg og sukker.
Hamborger Kager
¼ flaske Rosenvand, 1 kop fløde, 30
gr. smør, 2 pd. Sukker, 2 ½ pd. Mel, ¼ pd. Mandler, 30 gr. Pommeransskral,
skal af en citron, ½ brev Kanel, 1 teske Kardemomme, 1 teske Hjortetaksalt,
Rosenvand, Smør, Fløde og Sukker koges. Når det er afkølet, kommer
de andre dele i. Dejen udrulles og skæres med kagesporen i aflange
kager.
Hvide Christiansfelder
3 Æg, 174 pd. Sukker, ½ Citron, 1 brev
Kardemomme, ¼ pd. Mandler, 1 kop Rosenvand, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt.
De hele æg og sukkeret røres hvide.
Heri kommes saften af ½ citron, Kardemomme og Rosenvand. Mel og Hjoprtetaksalt
blandes, og det hele æltes sammen, udrulles og afstikkes med et glas.
Bages lysebrune.
Hvepsereder
3 Æggehvider, ½ pd. Sukker, 100 gr.
Chokolade, 100 gr. Mandler, ¼ pd. Sukker, 3 Æggehvider piskes stive
og heri kommes ½ pd. Sukker. 3 Æggehvider piskes stive og heri kommes
½ pd. Sukker. ¼ pd. Sukker, de hakkede , udsmuttede Mandler og Chokoladen
brunes på Panden. Det afkøles og blandes med det andet. Sættes på
pladen med en teske.
Herremandens Hvepsereder
250 gr. Mandeler (eller Nødder) skæres
i små stykker og brunes med ½ pund sukker på panden. 6 Æggehvider
piskes stive og blandes med 350 gr. Sukker. ¼ pd. Cacao eller Chocolade.
Den afkølede Mandelmasse kommes i, og kagerne sættes på pladen med
en teske.
Pleskner
4 Æg ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel evt.
lidt reven citronskal, 1 teske Hjortetaksalt.
Æg og Sukker piskes, til det er hvidt
og skummende. Melet røres let i. Sættes på pladen med en teske og
bages lysebrune.
Mor Lene’s
Ægteskabspleskner
100 gr. Margarine, 1 pd. Mel, 8 Æg,
4/5 pd. Sukker, 2 Breve Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Æg og Sukker røres hvidt og skummende,
den smeltende Margarine og Vanillesukker kommes i. Tilsidst det sammenblandede,
sigtede Mel og Bagepulver.
Farfars Sirupskage
1 stor kop Kagesirup, 1 stor kop Flormelis,
1 stor kop Kærnemælk, 1 pd. Mel, 1 brev Kardemomme, 1 brev Kanel,
1 hakket Citronskald, 1 ½ teske natron.
De flydende dele blandes sammen. Melet
og krydderierne kommes i. Dejen hældes i en smurt bradepande og bages
ved god varme ca. ¾ time.
Honningkage
1 kop Honning, 1 kop Sirup, 1 kop Sukker,
1 kop sur Fløde, 2 kopper Kærnemælk, 2 pd. Mel, 2 teskeer Natron,
lidt ingfær og kanel.
Laves på samme måde som Farfars
Sirupskage.
Oldemors Mornkop
½ pd. Smør, ½ pd. hakkede Mandler,
½ pd. Sukker kommes i en gryde og brunes ved stadig omrøring. En form
skylles med vand og massen kommes deri. Når den er størknet skæres
Mornkop ud i stykker og serveres for gæsterne lige inden de skal hjem.
Pladekage fra Tønder
6 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Mel, 1 Citron, 1 teske Hjortetaksalt, 1/8 pd. Mandler, 1/10 pd.
Korender.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Citron, Hjortetaksalt, Mel, Mandler og Korender kommes
i. Bages på bradepanden.
Pladekage fra Højer
4 Æg, 1 kop Sukker, 150 gr. Margarine,
en kop Mælk, Citron, ½ Bagepulver, ¾ pd. Mel, ½ pd. Sukker.
Margarine og Sukker røres godt, heri
kommes Æggeblommerne en ad gangen. Mælk, Citron, Mel og Bagepulver
blandes i. Dejen bredes ud i en smurt bradepande. De 4 hvider piskes
og ½ pd. sukker tilsættes. Når kagen er næsten bagt, smøres den
med Æggehvidemassen og bages til Marengsdejen er lysebrun.
Lise’s brune Kage
1 pd. sirup, 250 gr. sukker, ¾ l Kærnemælk,
125 gr. Margarine, 3 teskeer Natron, 3 pd. Mel, ½ pdd. Rosoner.
Sirup, Sukker og Kærnemælk røres sammen.
Margarine smuldres i Melet. Natron og de vaskede Rosiner kommes i og
røres i den flydende Masse. Bradepanden smøres. Dejen kommes i og
bages ¾ – 1 time.
Æbleformkage
3 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 tallerken
skrællede, ituskårne Æbler, ½ Bagepulver.
De hele Æg røres hvide og skæmmende
med Sukkeret, melet, der er blandet med Bagepulver, sigtes i og tilsidst
de småtskårne Æbler. Kommes i en velsmurt form og bages ¾ time.
Chokoladekage fra Møgeltønder
¼ pd. Smør, 2 Æg, 1 ½ kop Sukker,
4 teskeer Cacao, 1 kop Mælk, 2 ½ kop Mel, 1 teske Natron.
Æggeblommer og Sukker røres godt. Smør,
Cacao og Mælk bringes i kog. Det afkøles og blandes med rørte Æg.
Mel og Natron sigtes i, og de to piskede hvider tilsættes. Bages i
springform.
Tante Tine’s Marmorkage
200 gr. Smør, 300 gr. Sukker, 420 gr.
Mel, 1/8 l Fløde, 6 Æg, 200 gr. Chokolade, 1 Bagepulver, Vanille.
Bages som Chokoladekage fra Møgeltønder
Dejen deles i to halvdele, og den revne chokolade kommes i den ene halvdel.
Hældes i en smurt form. Den anden halvdel oven i den anden. Bages i
en time.
Brun Krigskage
1 pd. Sirup, ½ pd. brun Sukker, en stor
spiseske Fedt, 1 kop Kærnemælk, 1 ½ pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt,
1 teske Natron, Skal af en halv Citron, ½ teske Nelliker.
Kardemommekage
1 pd. Sukker, ½ pd. Kartoffelmel, 1
pd. Hvedemel, ½ pd. Smør, 2 kopper Mælk, 6 Æg, 1 teske Kardemomme,
1 Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i – 1 ad gangen. Mælk, Mel, Kardemomme og Bagepulver kommes derefter
i.
Hanna’s Lagkage
5 Æg, 6 spiseskeer Sukker, 4 spiseskeer
Hvedemel, 2 spiseskeer Kartoffelmel, 2 teskeer Bagepulver.
Æggeblommer og Sukker røres godt. Heri
kommes Mel og Bagepulver og de 5 piskede Hvider. Bages i springform.
Fru Brodersens Lagkage
3 Æg, 1 kop Sukker, 1 kop Hvedemel,
1 kop Kartoffelmel, Saft af ½ Citron blandes med ¼ kop Vand, 1 teske
Bagepulver.
Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
Citron, Vand, Mel og bagepulver tilsættes. Tilsidst de piskede Hvider.
Heraf bliver der tre bunde.
Mormor’s Lagkage
2 kopper Sukker, 1 kop Smør, 4 Æg,
Lidt smuttende finthakkede Mandler, 3 kopper Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver,
skal af en Citron.
Sukker og Smør røres hvidt. Æggene
kommes hele i. Mælk, Mel, Bagepulver og de hakkede Mandler og Citron
tilsættes. Kommes i en springform og bages. Skæres i lag og fyldes
med gele og creme.
Kartoffelkage fra Tønder
4 Æg, 200 gr. Sukker, 1 pd. kogte Kartofler,
1 – 2 spiseskeer Mel, Skal og Saft af en Citron.
Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
De mossede Kartofler kommes i. Citron og Mel tilsættes og til sidst
de piskede Hvider. Koges i vandbad 2/4 time i en buddingform og serveres
med rød sauce.
Favoritkringle
2 pd. Mel, 2 kopper Sukker, 2 Æg, ¼
pd. Rosiner, ½ pd. Smør, ½ l Mælk, revet Skal af en Citron, Gær.
Smør og Mælk varmes. Gær udrøres,
at æltes sammen, formes som kringle. Pensles med Æg og bestrøes med
Sukker.
Mecklenburger Mørdej
2 Æggeblommer, 120 gr. Sukker, 300 gr.
Smør eller Margarine, 1 pd. Mel samt Citronskal
Mel, Sukker.
Æggeblommer, det kolde Smør og Citronskal
blandes. Dejen udsrulles i en cm tykkelse og afstikkes med springformen.
Resterne trilles i 3 tynde pølser, der flettes sammen og dannes som
kant. Bages lysebrun og fyldes med Æbler, Stikkelsesbær eller Svedsker.
Pyntes med Flødeskum.
Æblepladekage
1 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør eller
fedt, 1 pd. Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver, lidt Citron, 1 tallerken
skrællede skårne æbler drysset med kanel og Sukker.
Dejen æltes sammen, udrulles og deles
i to halvdele. Den ene halvdel anbringes i den smurte bradepande. Æblerne
kommer over, og den anden halvdel trykkes ned over. Man rører lidt
margarine og sukker i en kop og smører det ovenpå. Bages i ca. 45
minutter.
Æbletærte
1 pd. revne Kartofler, ¼ pd. Smør,
6 Æg, ¾ pd. Sukker, lidt Vanille, 1 dyb tallerken snittede Æbler.
Smør og Kartofler bages op. Æggeblommer
røres med Sukker, og den afkølede opbakning kommes deri. Derefter
tilsættes Vanille og de piskede Hvider. Æblerne røre i med let hånd.
Bages en time i en velsmurt form.
Tønder Kage
½ pd Smør, ¾ pd. Sukker, 4 – 6 ÆG,
1 kop Mælk, 3 spiseskeer Cacao, 1 teske Kanel, lidt Nellike, ¼ pd.
Korender, ¼ pd. Rosiner, 199 gr. Sukat, 1 pd. Mel, 1 Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes
et efter et. Krydderi tilsættes. Mel og Bagepulver kommes i. Bages
i bradepanden en halv time ved god varme.
Højer Sirupskage
200 gr. Sirup, 2 Æg, 200 gr. Sukker,
120 gr. fedtstof, 1 pd. Mel, 2 teske Natron, 2 dl. Kærnemælk og Fløde
blandet, ½ Citron, 2 teske Kanel, ½ teske Nelliker og ½ teske Ingefær.
Sirup, Sukker og fedtstof vaarmes i en
Gryde, der afkøles. Mel, Natron og krydderier hældes skiftevis med
Kærnemælken. Røre godt og kommes så i den smurte bradepande. Bages
cirka 1 time ved svag varme. Kan smøres med flormelis tilsat lidt Rosenvand.
Sonja’s Sodakage
2 Æg, 1 pd. Mel, 1 pd. Sukker, ½ pd.
Smør, 2 kopper Mælk, 1 Bagepulver, 1 teske Kardemomme.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Bagepulver blandes med Mel. Mel og Mælk røres skiftevis.
Annelise’s Sodakage
4 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør, ½
pd. Hvedemel, ½ pd. Kartoffelmel, 1 Bagepulver, 2 kopper Mælk.
Laves lige som Sonja’s Sodakage.
Lene’s Sølvkage
200 gr. Smør eller Margarine, 200 gr.
Sukker, 125 gr. Flormel, 125 gr. fint Rismel, 10 Æggehvider, revet
skal af en Citron.
Smør og Sukker røres hvidt. Heri kommes
de piskede Hvider. Melet, der er sigtet og tilsat revet Citronskal,
tilsættes med let hånd. Bages ved jævn varme en lille Time.
Oma’s Søsterkage
6 Æg, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Smør, 2
pd. Mel, 1 stor kop Fløde, 50 gr. Gær, 1 teske Kardemomme, ¼ pd.
Rosiner.
Smørret blødgøres og røres hvidt
med Sukkeret. Æg, Fløde, Gær (gjort flydende i lidt af Fløden) og
Mel irøres efterhånden. Kardemomme og Rosiner tilsættes. Hældes
i en smurt form og står og hæver ca. 1 time. Bages ca. ¾ time.
Mor’s Søsterkage
6 Æg, 1 pd. Mel, ¼ pd. Rosiner, !/4
pd. Korender, Sukat, 150 gr. Smør, ½ pd. Sukker, 1 brev Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes.
Mel, Rosiner, Korender, Sukat og Bagepulver tilsættes. Bages i en smart
form.
Citronkage
½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel,
1 Bagepulver, 4 Æg, Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes i, bages
i en velsmurt Form. Skal og Saft af 1 Citron og 1 Appelsin koges op
med 150 gr. Sukker og hældes varm over den varme Kage.
Farmor’s Chokoladekage
5 Æg, 1 pd. Sukker, ½ pd. revet Chokolade,
50 gr. groft hakkede Mandler, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt opløst
i lidt lunken vand.
Æg og Sukker røres hvidt og skummende.
De andre dele tilsættes kommes i en smurt form og bages ca. 1 time.
Oldemor’s Chokoladekage
2 Æg, ½ pd. Sukker, 1 pd. Mel, 3 spiseskeer
revet Chokolade, 2 kopper Mælk, ½ brev Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Æg og Sukker røres godt. Mælk, Mel,
Bagepulver, Vanillesukker og Chokolade kommes i, og dejen hældes i
en velsmurt form. Bages 1 time.
Familien Brodersens Sandkage
8 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Sukker, ½ pd. Flormel, ½ pd. Kartoffelmel, lidt revet Citronskal,
1 spiuseske Rom.
Smør og Sukker røres til salve. Æggeblommerne
kommes i, en ad gangen. Mel, Citronskal og Rom tilsættes og til sidst
de piskede Æggehvider. Dejen hældes i en velsmurt form og bages ved
jævn varme. ¾ – 1 time.
Oma Tønder*s Sandkage fra Højer
6 Æg, ½ pd. Smør, ¼ pd. Sukker, 1
pd. Hvedemel, ¼ pd. kartoffelmel, lidt revet Citronskal, et par hakkede
bitre Mandler, 1 bagepulver. Laves som Familien Brodersens Sandkage.
Sraderkage
7 Æg, ¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, ¼ pd.
Sukker, Skal og saft af en Citron.
7 Æggeblommer røres hvide med Sukker.
Mel og Smør, smuldres og kommes i Æggemassen, Citron tilsættes og
til sidst de piskede hvider. Bages i en velsmurt form ved god varme
¾ time.
Kilde: Se Litteratur, Tønder, samt
diverse Private Opskriftsbøger fra Tønder og Højer.
– Redigeret af Uwe Brodersen.
Hvis du vil vide mere:
Sønderjysk Kaffebord
Sønderjysk Kaffebord
– Opskrifter
Mad fra Tønder
Mad fra Tønder
– Opskrifter
Dato: juni 18, 2008
Tøndermarsken var et sandt amfibie landskab. En slags Waterworld, hvor man ikke kunne undvære en båd.
Emil Nolde fortæller i sin bog Welt und Heimat:
Bager og købmand Max Pörksen kørte i 1927 med hestevogn fra Fiskehusene over de tilfrosne Gudskog sumpe og søer over isdækkede enge og marker helt til Nibøl.
Masser af vand
Under de månedlange vinteroversvømmelser var marken næsten utilgængelig for almindelige trafikmidler. Vejene var i sommermånederne i en elendig stand. Det var bundløse klægveje. Ofte måtte man ride, da vogne ikke kunne komme frem, eller tage båden.
Foruden de større søer, Gudskog Sø, Rudbøl Sø og Aventoft Sø, var der mange mindre søer i marsken, som foruden Vidåen var gennemskåret af bredere og smallere kanaler og grøfter.
Både var nødvendige
Mange marskboer havde to – tre både. De fleste steder lå fartøjerne lige ved huse eller gårde. Men også i de mange kanaler, der førte op til bygningerne.
Kombinationen af kvæghold og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundrederne før Kristi fødsel. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid drevet af kvinderne, mens mændene var på langfart.
De gamle købstæder, Ribe, Varde og Tønder havde formelt retten til at drive søfart og opkræve told, men efterhånden udvikledes søfarten fra øerne, dels gennem tildeling af privilegier og dels gennem deltagelse i hvalfangsten ved Grønland på tyske og hollandske skibe.
Masser af ål
Efterårets ålefiskeri foregik i fællesskab. Udbyttet blev solgt samlet. På Tønder Marked blev der solgt både ål og gedder.
Der var masser af ål i vandløbene. Under en meget hård vinter lige inden afvandingen var alt i marsken tilfrosset. Det resulterede i at en masse ål blev kvalt. Efter tøbruddet lå der over en lang strækning ved Geelsbøl Dige ål i cirka en meter tykt lag som var over 10 – 15 meter bredt.
Fiskeriet i marsken havde dog sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600.
Græsarealer blev lejet
Mange marksboer måtte leje græsningsarealer på andres jorde. Græsningsretten blev lejet på såkaldt Legatland, d.v.s. arealer, der ejedes af stiftelser
i Møgeltønder eller Tønder. Disse blev administreret af koginspektører. Man lejede efter begrebet en Ku´s Grejs. Udlejningen foregik ved en årlig auktion
Stormflod
Stormflod er et begreb man ofte forbinder med marsken. Den opstår ved en kombination af solens og månens tiltrækningskraft på vandet. Dette kan udløse en højdeforskel på op til fem meter. På Halligerne kaldes en stormflod for Landunter.
Den værste stormflod i historien fandt sted den 16. januar 1362. Der grote Mandrænke (Frisisk: Den store Mandedrukning). Stormfloden tog over 30 kirkesogne og kostede ifølge overleveringen 100.000 mennesker livet. Dette tal er nok temmelig overdrevet. Et stort landområde ud for den nordfrisiske kyst blev revet i stykker og opdelt i mindre øer og halliger. Af de udslettede byer er Rungholt, den mest kendte. Resterne af Rungholt blev fundet under vaderne ud for Husum i 1923.
Også stormfloden 1. november 1436 Allehelgensfloden var alvorlig. Efter stormfloden sendte Slesvig Domkapitel en ansøgning til den pavelige koncil i Basel om hjælp fordi det salte hav har taget 60 kirkesogne. Ribe domkapitels protokol, den såkaldte Ribe Oldemor, beretter om, at sognet Anflod ved Møgeltønder helt forsvandt i bølgerne.
Misthusum
Den forladte landsby Misthusum fortæller også om det barske liv i marsken. Landsbyen blev hårdt ramt af stormfloder i flere omgange, og i 1700 – tallet begyndte folk at flytte ind på geesten. I 1814 flyttede den sidste familie.
Ulykker i marsken
I tidens løb er mange omkommet på søer og vandløb. Kirkebøger giver en lang række beviser om bådulykker, uden at de nærmere omstændigheder er omtalt.
I Tonderschen Zeitung den 14. februar 1906 findes en mere udførlig beretning om en ulykke.
En møllebygger fra Fiskehusene druknede, da hans båd blev fyldt med vand under sejlads.
Kvinderne i marsken var altid bekymret, når deres mænd ikke var kommet hjem fra marked inden mørkets frembrud. Måske var de gået på værtshus for at drikke punch. Så måtte der sættes lys i vinduerne, så de nogenlunde kunne finde vej.
Nogle af de mange ulykker skete da også efter rigelig indtagelse af spiritus.
En fisker, der efter en munter aften på en af kroerne i Rudbøl sejlede hjem mod Fiskehusene i blæsevejr, fandt man næste dag druknet, liggende oven på sejlet i den vandfyldte båd. En anden fisker, en gammel mand fra Aventoft, havde drukket for mange punche, inden han begav sig ud på søen, hvor bølgerne fyldte hans båd.
Under en bådtur til Tønder efter varer druknede en marsk – købmand, som havde indtaget for meget spiritus, inden han sejlede hjemad. Under jernbanebroen ved Tønder faldt han udenbords og druknede.
Carsten Holt, Tønder sejlede i 1922 på Vidåen med sin fiskebåd, sammen med sin kone og deres seks måneder gamle datter. Han havde sat sejl, og vejret var stille og roligt. Pludselig kom der en meget kraftig hvirvelvind. Den knækkede bådens mast, og fartøjet krængede så meget, at de tre blev kastet i vandet. Det lykkedes for Carsten Holt at redde sin hustru og barn ind til å-bredden.
Når Højer Sluse lukkes
Når der var vedvarende vestenblæst med deraf følgende høj vandstand uden for havdigerne, blev Højer Sluse lukket i længere tid. Vandgangen gennem Vidåen blev dermed standset. Det resulterede i mange oversvømmelser, selv om sommeren.
Vidåen – Danmarks mest vandrige
Vi andre har ofte badet i Vidåen og på forlandet. Men det er ikke noget man skal gøre uden lokalkendskab. For marskens vandløb kan være uforudsigelig. Også de såkaldte dyb, der går ud i Vadehavet kan være dybe, ja helt op til 50 meter.
Vidåen er Danmarks mest vandrige å. Den afvander omkring en tredjedel af Sønderjylland. – et areal på 1.080 km2 i Danmark og 250 km2 i Tyskland.
Tøndermarsken – et naturområde
Tøndermarsken er blevet et fredet naturområde. Det er et værdifuldt område for millioner af vandfugle. Området bliver brugt til yngle, fældnings- og overvintringslokalitet. Her er mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden..
Men der er også mange grunde til at bevare dette enestående område. Næringsindholdet i Vidåen og Rudbøl Sø er meget stor. Derfor er der en stor fare for tilgroning. I området er der også konstateret mink. De er en konkurrent til odderen og er til fare for ynglefuglene. Også bådsejlads kan forstyrre idyllen. Jo Tøndermarsken er andet end sort sol.
De mange ”Ballum´ er”
Vi er her på redaktionen blevet spurgt om, hvorfor der er så mange byer, der hedder Ballum. Disse lokaliteter ligger langs geest – randen syd for Ballum Sluse. Navnet Ballum er afledt af forhøjning.
Mod øst ligger Forballum, Så har vi Østerende – Ballum og Husum – Ballum. Vejen sydover fører os til Vesterende – Ballum. Så følger Bådsbøl – Ballum, hvorfra der tidligere har været færgeoverfart til Havneby på Rømø. Så følger Buntje – Ballum, Nørrehus – Ballum og endelig Rejsby – Ballum.
Emmerlev Klev
Når vi nu er ved de kanter, skal vi nævne Hjerpsted. En ældgammel by med gravhøje. Den ligger på en bakkeø, der ender ved Emmerlev Klev. Her ende bakkeøen i en stejl klint.
Det var også her vi gik til dans og svingede de “skjønne” piger, for mange år siden.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 17. – 03. – 2022
Dato: juni 18, 2008
De mange forordninger og privilegier havde stor betydning for Tønders handelsliv. Men det var sjældent, at de blev overholdt. Ofte fik disse forordninger fra konger og hertuger et andet forløb, end man havde forestillet sig. I sidste ende var det nogle af marskens rige bønder, der indirekte var medvirkende til Tønders rige handelsliv gennem en lang periode.
Kigger man på Tønders historie får man den opfattelse, at handelen i Tønder var privilegeret. Det var den også på sin måde. Men sandheden var, at mange ikke overholdt privilegier og bestemmelser. Et andet problem var alle enklaver omkring Tønder. Mange bestemmelser virkede heller ikke efter hensigten, og det opdagede man alt for sent.
Stadsretten
Med stadsretten fra 1243 gennemgik man detaljeret forskellige forhold for byen. Ja på hele 104 punkter var det stadfæstet, hvad der var væsentligt for byen. Denne stadfæstelse var udformet på basis af den lybske stadsret. Det er ikke usandsynligt, at der før den tid har været regler for Tønder.
Håndværkere skulle flytte til Tønder
I 1354 fik Tønder beskrevet sit opland, og det var ikke normalt for den tid. Når det var så vigtigt for Tønder at få nedfældet regler og bestemmelser, skyldtes det forholdet til de nordslesvigske fyrster og den danske monark. Gang på gang var byen offer for plyndringer og indkvarteringsforpligtigelser. Det tappede på byens økonomi.
Alle håndværkere bosiddende i Tønder Herred skulle inden for en seks ugers frist flytte til Tønder. Dog måtte en fra hvert erhverv blive boende i sognet.
Men privilegiet havde ingen gyldighed i for eksempel Trøjborg, som også omfattede størstedelen af Lø Herred. Privilegierne havde naturligvis ingen gyldighed i de kongerigske enklaver.
Dyr transport fra Højer til Tønder
Besejlingsforholdene blev efterhånden dårlig, og sø-handlen gik stærkt tilbage. Rudbøl kom til at fungere som ud-havn, men dette blev snart overtaget af Højer. I realiteten kom flækken Højer til at fungere som handelsby. De havde losse og ladeplads.
Prisen for en transport fra Hamborg til Højer var efter signende det samme som transporten fra Højer til Tønder.
Hvidding til Ribe
Hvidding Herred blev pludselig i 1491 overdraget til Ribe. Og Ribe havde allerede i 1455 fået rettighederne til Vadehavet. Alt så ud til, at Tønder blev lillebror
Handel med sild og okser
Den 13. december 1558 blev der udsendt en ”Reces” bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser:
Afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne
Den 21. juli 1575 blev der udsendt ”et åbent brev” til provster, præster og bønder om, at stald – og græsokser kun måtte sælges på markeder i købstæderne.
Den 20. august 1590 blev der udsendt ”et åbent brev” om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne:
Nye havnebyer
Når man læser Tønders historie får man indtrykket, at det kun var dige-byggeriet, der var skyld i Tønders tilbagegang som søfartsby. Det er ikke hele sandheden.
Omkring 1600 befæster en lang række ladepladser og mindre købstæder deres position som havnebyer, og faktisk understøttet af kongelige og hertugelige privilegier. Det sker også for Tønning i Ejdermundingen. I næsten 300 år bliver byen det sydjyske center for studetransport. Ja, man kan godt sige, at Tønning
afløser Tønder.
Efter krigen i 1864 ophører Tønnings og Hamborg – Altonas betydning for Danmarks omsætning. I 1868 besluttes det at anlægge en jernbane og en havn i Esbjerg. Hele egnens storhedstid som ”søfartsnation” ophører endeligt omkring 1900’tallet.
Penge på kistebunden
Marskens bønder var rige folk med ”penge på kistebunden”. Denne rigdom endte hos byens købmænd og studehandlere. Pengene satte byens borgere i stand til at opbygge en storhandel af Tønders produktion og eksport af kniplinger. Marskens græs dannede grundlaget for at Vestslesvig gennem tusind år var et af Danmarks rigeste områder.
I 1621 stadfæstede Hertug Frederik den Tredje, Tønder – borgernes ret til fri ind – og udskibning i Åbenrå Havn.
Ingen køb og salg på landet
Den 25. juli 1623 udsendtes en forordning om land – og studehandel. Den blev udsendt på grund af det store misbrug:
Anordning for liggere og kræmmere
Den 19. november 1623 blev der udsendt en forordning omhandlende liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt bissekræmmere:
Forordninger bliver ikke overholdt
Den 9. oktober blev der igen udstedt en forordning mod købmandshandling på landet.
Stranden fra Ballum til Emmerlev var også en del af de kongelige enklaver. Her kunne der sagtens losses varer. Dette udnyttede Højer, og der opstod en længere strid, som Højer til sidst vandt. I 1706 fik håndværkerne lov til at blive boende her.
Bonden må sælge sine varer til hvem som helst
Den 15. april 1683 udsendtes Kong Christian den Femtes Danske Lov.
Ingen kroer på landet
Den 4. juni 1689 gik det ud over krohold på landet:
I 1690 indgik Tønder en overenskomst med amtmanden, hvori det fremgik at al indførsel af fremmed øl og vin samt høkervarer, kun måtte ske over Tønder. Det skulle også gælde varer til bryllupper og begravelser.
Byerhverv blev bortforpagtet
Helt frem til 1713 var Tønder under hertugstyre. Og det var ikke altid fordelagtigt for byen. Typiske byerhverv blev forpagtet væk til Flensborg. Leverancer til kroerne i amtet gik i en stor periode uden om byen. Det var en stor ulempe, da byen havde forholdsvis mange kroer og beværtninger. Og ude i herrederne
foregik der ulovlig handel.
I 1710 solgte Peder Beyer på Skastgaard egenhændigt varer så langt borte som til Holland. Samme år fik byen tilladelse til at afholde torvedag tirsdag og lørdag. Formentlig har den tilladelse været givet tidligere.
Høkere og håndværk forsvandt i nærheden af Tønder
En forordning i 1711 for hertugdømmerne forbød borgerlig næring (handel og håndværk) på landet i en vis afstand fra byer og flækker, nærmest tre mil på gesten og to mil på marsken. Sådanne ydelser skulle købes i byerne. Men bønderne blev ikke tvungen til at købe i bestemte byer. Der var stadig et stort
opland. I praksis kunne forordningen ikke praktiseres. Det lykkedes dog at fjerne høkere og håndværkere inden for en halv eller hel mil fra byen.
De fleste kroer brændte på denne tid deres brændevin selv, men købte deres øl i Flensborg.
En statholders plakat i 1755 forbød bønderne at købe varer til andet end eget forbrug, hvad tidligere havde været praksis.
Succes med markeder
Markederne i Tønder trak adskillige handlende fra Nørrejylland(nord for Kongeåen) og Slesvig.
I 1764 var markedet på Mikkelsdag byens ældste og eneste kræmmermarked.. Men der var også to kvæg – og hestemarkeder. I 1774 blev det afholdt den 4. august og 4. september. Der kom dog tre nye markeder til dette år. Et hestemarked fredag og lørdag efter fastelavn samt to kvægmarkeder, som begge blev afholdt over 4-5 fredage i foråret og efteråret.
Mikkels-markedet varede tre dage, men det var først og fremmest fredagsmarkederne, som tiltrak et købestærkt publikum fra fjerne egne.
Ville ikke betale den dyre fragt
En pottemager, der var ankommet til Rudbøl i 1790 ville ikke betale for den dyre fragt til Tønder, så han solgte hele sin last til højestbydende. Det var fuldt lovlig, da den lille by Rudbøl, havde opnået købstadsrettigheder.
Handelsberettigelse
En række love og forordninger blev i tidens løb gentaget med forskellig ordlyd. Den 23. april 1817 blev der udsendt en anordning om handelsberettigelse:
I 1829 fik Tønder tillige et kram – og uldmarked i pinsen.
Sønderjylland skulle betale brændevinsafgift
Den 7. februar 1851 kom der så en forordning, hvori der blev sagt, at nu skulle blandt andet også Sønderjylland betale brændevinafgift.
Klager over handelsprivilegier
I 1857 forandredes markedssituationen igen og byen fik nu lovliggjort et september-marked med kram og humle varende tre dage. Markederne gav byen god omsætning og bragte varer til byen, som de ellers havde svært ved at få.
Der indløb selvfølgelig klager over overtrædelser af handelsprivilegierne. I 1833 klagede borgerne i Tønder over, at Tved på markedsdagene udskænkede med et lille marked i samme by.
Ligeledes klagedes i 1847 over krohold og marked i både Tved og Abild.
Loven om møllenæring
Den 14. april 1852 kom loven om mølleernæring:
Høkerloven
En vigtig lov så dagens lys i 1856. det var forgængeren for næringsloven, den såkaldte høkerlov på landet.
Næringsloven
Den 29. december 1857 kom så endelig Næringsloven. Loven trådte dog først i kraft i 1858 (flere af bestemmelserne først i 1862) og det betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds – og sundhedshensyn.
Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. Det var også slut med at aflægge borgered i Tønder.
Specielle forhold på Frigrunden
I Tønder var man dog også længe om, at få løst de specielle forhold omkring beboere og erhverv på Frigrunden. I tidens løb var det også et specielt problem med amt og by. Men det kan du læse om i andre artikler her på siden.
Kilder:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 18. – 03. 2022
Dato: februar 10, 2008
En række initiativrige
tøndringer er i gang med at genskabe en havn på Skibbroen. Man har dog ingen intentioner om, at få de store skibe tilbage. Men genskabelse af en havn i Tønder, er der mange, der i tidens løb har ønsket. Ny hjemmeside stiller spørgsmålstegn til vandløbenes historie omkring Tønder. Denne artikel er fra 2008. Den havn blev ikke til noget. Og den hjemmeside, der hentydes til, eksisterer ikke mere. Til gengæld har man fundet mange rester af den gamle havn.
Begejstringen i Tønder er stor. Der er udsigt til en havn. Derfor var det også i oktober Havne– revy.
På Skibbroen kan man nu se et stort flot billede, der viser, hvordan den ny havn kommer til at se ud. Investeringen vil komme flerdobbelt hjem siger de forretningsdrivende.
Kigger man på vandet i bassinet – på billedet, så ser det rent ud. Sådan var det ikke altid – dengang. På tidspunkter i historien fungerede havnebassinet på Skibbroen nærmest som en losseplads. I havnen blev der tømt spildevand og dårligtøl. Der lå et ulækkert lag af grønt affald.
Havnen på verdenskortet
Man kan ikke rigtig forestille sig det. Der har engang været en havn i Tønder, i hvert fald fra 1100 – tallet, måske før til midten af 1500 – tallet. Havnen var så
stor, at den kom på verdenskortet.
Men da digerne blev bygget sandede havnen efterhånden til. Kun små både kunne da anlægge havnen i Tønder. Mange gange har Tønder – borgene forsøgt at genskabe denne havn. Ja man har endda flere gange snakket om at føre en slags kanal fra Vesterhavet til Østersøen via Tønder. Disse ting har vi fortalt om
i andre artikler.
Vandet – Tønders skæbne
Man kan sige vandet blev Tønders skæbne. Mange gange har Tønder stået under vand, og vand har også været et boldværk mod fjender. Måske ikke særlig effektiv, men det indgik i Tønders forsvar.
Det var Vidåens to arme, Laurentiusstrømmen (Gammelå) og den dengang noget nordligere Møllestrøm. På et tidspunkt kunne man vel også godt kalde Tønderhus for et vandslot. Men efterhånden manglede Tønder vand.
Katastrofe for Tønder
Helt op til Middelalderen var Tønder Havn en af de betydeligste havne i Danmark, og i 1700 – tallet var den i Tønder – bugten registrerede handelsflåde landets tredje største. Men da var Tønders skæbne for længst afgjort.
Da slusen ved Lægan blev anlagt begyndte katastrofen. Efterhånden blev havnen flyttet længere og længere vestpå. Først Lægan, senere Rudbøl og Højer.
Ja man havde på et tidspunkt planer om en frihavn i Rudbøl og en stor havn ved Ballum, men nogle krige kom pludselig imellem.
Idrisi så næppe Skibbroen
Det var næppe havnen ved Skibbroen, som Idrisi så i 1130. Den gang gik der nærmest en flod ind til Tønder, ja den fortsatte helt til Rørkær.
Måske er den første borg, Tønderhus ældre end antaget. Det var ikke ualmindeligt, at anlægge borge for at beskytte havne.
Kanal uden om sluserne
Både og pramme kunne endnu slippe forbi sluserne, gennem en gravet kanal, der gik udenom slottet til Skibbrogade. Kanalen blev anlagt i 1611.
Gebyrer i 1759
I en magistartsskrivelse af 1759 ansøgte man kongen om at tage gebyrer hos de både, der anlagde Tønder. Disse gebyrer skulle være med til at dække de udgifter man havde med den kanal, som man havde anlagt.
Rensning og uddybning af de ¼ mil lange kanal havde i 1758 kostet 500 Rigsdaler. Endvidere kostede bolværket og kranen også penge. De foreslåede gebyrer ”burde svares både af borgere og amtsundersåttere”.
Gebyrernes størrelse varierede fra 8 Skilling ned til 6 Pfennig. Det sidste nævnte beløb skulle både med 1 sæt årer, der kom med fisk og ål. Kom bådene med korn og viktualier måtte de betale 1 Skilling.
De 8 Skilling måtte betales af de store Rudbøl – eller Sild – pramme.
I begyndelsen af 1790’erne fremsætter kammerherre, Amtmand v. Bertouch et kanalprojekt. Navnlig i sommertiden kunne de mindste både ikke passere Møllestrømmen..
Dyre fragtpriser
En skipper var ankommet til Rudbøl med en ladning pottemagergods, som han agtede at sælge i Tønder. Men han erfarede, at han grundet det lave vand ikke kunne gå ind til byen. Og søfolkene fra Rudbøl forlangte et anseeligt beløb for at fragte varerne videre til Tønder.
For Tønder – købmændene var forholdene heller ikke gode. Ved Askesodde måtte de overlade deres fragt til Rudbøl – sømændene. Og de forhøjede deres fragter år efter år. Transporten fra havet til Tønder kostede lige så meget som transporten fra Hamborg til Højer. Så mange hentede deres fragt med vogn.
Men ved Højer opstod der også snart problemer. Skibene måtte ankre op ud for Emmerlev ofte i en afstand fra et kvart til en halv mil fra land.
Nye kanalplaner
Under disse omstændigheder kunne Magistraten i Tønder godt se, at der skulle ske noget. Kanalens længde skulle være 251 Roder a 9 alen, 16 alen bred og 4 ½ alen dyb. Kanalen skulle gå, der hvor den gamle havde gået og udmunde ved Askeodde.
Omkostningerne blev budgetteret til 3.000 Rigsdaler. Og den årlige vedligeholdelse til 60 Rigsdaler. Det var ikke By-kassen, der skulle betale med Skibbro-kassen.
Ved Kgl. Resolution i september 1794
Nye afgifter i 1840
I 1840 blev der indført en ny afgift. Den blev billiget af Kongen i 1841 og var delt i to afsnit. Der skulle ikke betales afgift af de varer og viktualier, som landboerne indkøbte i byen – til eget behov.
I Efteråret 1841 vedtog By-kollegierne at anlægge et bolværk ved det toldpakhus, der skulle opføres, samt en losse – og ladeplads. Året efter blev der foretaget opgravning og rensning af Møllestrømmen, Møllebassinet og Vidåen. By-kollegiernes medlemmer var sågar en augustdag ude pr. båd at tage de fuldførte
Arbejder i Øjesyn.
Skibe i Tønder
Hverken før eller efter det nævnte kanalprojekts udførsel kunne Tønder anløbes af større skibe.
Graf Bismarck til Tønder
I 1871 voksede der igen søfartsdrømme frem i Tønder. Grundet et væddemål anløb damperen Graf Bismarck Tønder. Den var på cirka 10 meter, og det kneb da også gevaldig med at få den vendt nede ved Skibbroen. Straks derefter opstod tanken om en fast damper – forbindelse til Højer.
Ny kanal i 1878
I 1878 gravede man en kanal fra Møllestrømmen til Skibbroen. Regeringen støttede dette arbejde med 33.000 mark. Det skete da også, at nogle druknede under dette arbejde. Men man havde brødrene Christensen til at dykke efter de druknede. De var henholdsvis skomager og skrædder, og var habile svømmere. De var dog ikke helt ”Tynne – Knajte”, for de stammede fra Ålborg, og kunne ikke helt finde ud af dialekten.
Afvandingen satte en stopper for havnen
De gamle kanalplaner blev endelig skrinlagt efter Tøndermarskens afvanding i 1929. Skibbro-kanalen og selve Skibbroen måtte udfyldes og kranen forsvandt. Tønders fortid som søfartsby var endelig besejlet.
Helt til 1934 kunne den gamle kanal besejles.
Fra Tønder til Lægan
Den meget initiativrige Sigfred Larsen (Historien om Jeppe K. Christensen), som også boede på Lærkevej, købte i 1932 en fiskerbåd i Højer. Den ombyggede han til passagerbåd.. Og hver søndag kunne man så få en tur til Lægan. Når så turene var over, kunne båden igen ombygges til fiskerbåd. Benzinmangel under
besættelsen satte desværre en stopper for det friske initiativ.
Holder projektet vand?
Det er folk i Tønder, der tvivler på om projektet holder vand. Skibbroen ligger ganske enkelt for højt i forhold til den naturlige vandstand i å-løbene. Problemet kan løses ved at grave et meget dybt bassin. Men det sker jo også, at der pludselig kommer meget vandtilførsel.
Ny hjemmeside
I den forbindelse er der kommet en ny hjemmeside, det vil sige, den er under udarbejdelse. Hjemmesiden handler om Tønder i middelalderen, og her er der et meget interessant afsnit om vandløb i Tønder. Uwe Thomsen, der står bag hjemmesiden, kommer med nye historiske anskuelser. Kig forbi (Ja det kan du så ikke mere. Hjemmesiden eksisterer desværre ikke mere)
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 5-04- 2022
Dato: december 12, 2007
Denne artikel fra 2007 er kun baseret på årstal. Det er rigeligt med andre artikler til at sætte sig dybere ind i Tønders historie. Ja du har næsten 300 artikler på vores side, hvor du kan læse om Tønders historie
1130
Den arabiske geolog, Idrissi kommer på besøg
1153
Tønder kommer på verdenskortet med en betydelig havn
1238
Gråbrødrene får overrakt en grund, af ridderen, Jens Navnesøn og hans kone Eilif
1243
Hertug Hans giver Tønder købstadsprivilegier.
1247
Klostrets kirke indvies
1248
Kong Erik Plovpenning fratager Hertug Abel, Tønderhus og Tønder Købstad.
1271
Erik Glipping indtager Tønderhus og lader borgen sløjfe
1272
Erik Glipping besætter for anden gang Tønder
1284
Hertug Valdemar den 4. stadfæster på Tønderhus, Flensborgs stadsret.
1340
Hertug Valdemar den femte pantsætter Tønderhus med Tønder By og Tønder Fogderi til de holstenske grever.
1344
Pantet er indløst og Tønder er atter i hertugens eje
1349
Den sorte pest hærger landet og Tønder
1334
Hertug Valdemar den femte giver Tønder Købstad eneprivilegium på handel og håndværk for Hviding -, Lø -, Slogs – ,Tønder og Højer Herreder og fritager byens borgere for al told inden for hertugdømmet.
1337
Efter at Valdemar Atterdag efter 1334 er kommet i besiddelse af Tønder, erobrer de holstenske grever borg og by.
1360
Tønder er atter i hertugens eje
1362
“Den store menneske-drukning”(16. januar)
1375
Den sidste hertug af Abels slægt, hertug Henrik dør, 35 år gammel, efter sigende på Tønderhus.
1376
De holstenske grever, der har erobret hele Sønderjylland, overdrager Tønder Fogderi til Henning Limbæk (Limbek) der går til kongen.
1377
Grev Adolf den 7 indtager Tønder.
1386
Grev Gerhard den 6 får af Dronning Margrethe hele Sønderjylland som arvelen.
1405
Hertug Gerhards enke pantsætter Tønder Fogderi til Dronning Margrethe.
1417
Grev Henrik den 4 indtager Tønder
1422
En dansk hær vil storme Tønderhus, men lider et stort nederlag. 400 mand falder (1. september)
1435
Ved freden i Vordingborg bliver Tønder Fogderi et Len. Til Tønderhus Len hører Tønder -, Højer -, Kær -, Horsbøl -, og Bøking – Herreder, samt Sild og Før – Østland.
1436
Allehelgensfloden (1. november)
1460:
Kong Christian den første bliver hertug. Han pantsætter Tønderhus len til Henning Pogwisch, der beholder det til 1480.
1473
Under et ophold i Tønder stadfæster Kong Christian den første i overværelse af Henning Pogeisch, Biskop Nicolaus fra Slesvig og Biskop Albert fra Lübeck, byens privilegier.
1480
Kongen opholder sig igen i Tønder. Han tager samme år Lenet tilbage fra Henning Pogwich på grund af talrige klager for grusomhed.
1481
Kongens enke, Dorothea opholder sig atter på Tønderhus
1490
Ved den første deling af Slesvig falder Tønder Len, hvortil fra nuaf også Lundtoft Herred hører, til Hertug Frederik. Hertug Frederik foretager store byggearbejder på Tønderhus.
1501
Dr. Johannes Speglin, der ved byporten modtages af byråd og borgerskab, gejstlighed og skoleelever med faner og brændende fakler, sælger aflad i Tønder
1503
Franciskaner klosteret bliver reformeret.
1514
Hertuginde Anne giver penge til klostret
1517
Hele Østergade samt Helligåndshospitalet går op i luer.
1522
Vestergade – forstad (Vest for Laurentiusstrømmen) brænder (3. januar)
1523
Frederik den Første tillader, at der indsamles fattighjælp.
1526
Præsten Hironymus begynder at forkynde Luthers lære i Tønder.
1530
Klostret ophæves og munkene fordrives. Klostret og Sct. Laurentiuskirken nedrives. Der bygges på Tønderhus. Stenene tages fra klostret
1531
Der er nu tre lutherske præster i byen.
1532
Den anden Allehelgensflod (1. – 2. november). Vandet står tre alen højt ved Laurentiuskirken. Der sejles i gaderne. Kong Frederik den Første, der jævnlig bor i Tønder, opholder sig under stormfloden på Tønderhus.
1533
Laurentius – Kirkegården nedlægges Store byggearbejder på slottet. Hestholm bliver ladegård til Tønderhus.
1539
Pesten fordriver 600 mennesker i Tønder
1543
Landsognets kapel nedlægges. Tønder by og landsogn får Nicolaikirke som fælles sognekirke
1544
Ved Sønderjyllands anden deling tilfalder Tønder by og amt, Hertug Hans den ældre på Haderslevhus.
1545
Fra 1545 – 51 bygges vejen til Sæd (Tønderdæmningen)
1546
Fastelavnslavet dannes
1549
Pesten dræber 149 mennesker i Tønder
1550
Uldgade opstår uden for byens grund
1551
Hekseforfølgelser i Tønder (1553, 1579 – 82, 1607)
1553
(- 1556) Dige-bygningen Højer – Rudbøl – Lægan – Grelsbøl afskærer Tønder fra havet. Tønder by bygger sluse ved Lægan.
1561
Vejdæmningen fra Sædvejen til Rørkær bygges
1562
(- 1566) Gudskogen inddiges. Diget fra Rudbøl til Viding-herred flytter havet endnu længere bort fra Tønder. Tønder Havn er nu ved Rudbøl.
1563
(- 1590) Der bygges nu på slottet
1578
Hertug Hans den ældre anlægger Slotshaven.
1580
Mange mennesker dør af pesten.
1581
Ved Sønderjyllands tredje deling falder Tønder by og amt til den gottorpske del. 300 huse i Vestergade og Storegade udbrænder. For brandfarens skyld anlægges Søndergade.
1586
Uldgade og Slotsgade brænder (29. juni).
1587
(- 1598) Vidåen får sit nuværende løb. Sønder – Borgerdiget opstår. Foran Sønderport opstår en ø (Søndergade 30, 32, 34 og 36). Vandmøllen bygges.
1589
(- 1592) Nicolajkirken nedrives. Kristkirken opføres og indvies 4. oktober 1592.
1593
Amtmandshaven anlægges. 14 dages stormflod. Diget Højer – Rudbøl næsten helt bortrevet. Skibe driver tæt ind til Tønder. Mange huse i byen bliver helt ødelagte.
1595
Kniplingsindustrien i Tønder omtales første gang.
1597
Ny stormflod (15.september) Ligeledes 28. august 1600 og 21. oktober 1612.
1599
Lillegade og Møllevej anlægges.
1602
Pesten rammer 500 mennesker i byen
1611 (– 1617) Kanalen fra Skibbroen til Askerodde bygges.
1612
Latinskolens bygning ved Kirkepladsen opføres.
1615
Stormflod 1. december. Man færdes med både i gaderne. Vandet står 3 alen højt ved Østerport. De fleste huse i Vestergade ødelægges. Slotsbroen rives bort.
1622
11 huse i Sydvestkvarteret og på Slotsgrunden nedbrænder (3. juli). Byen dømmes til Militær eksklusion
1623
Tønder får et apotek.
1627
Byen uddyber Laurentiusstrømmen og anlægger Oktober – skansen mellem Kogade og Skibbroen. 18. oktober rykker Wallensteins tropper ind i byen, og bliver her i 1 ½ år. Pest raser igen i Tønder i 1627 og 1628.
1629
En dansk hær under den engelske general Morgan erobrer 27. maj Tønderhus. Men ved freden i Lübeck fra samme dag, falder Tønder tilbage til hertugen.
1634
Den store stormflod 11. – 12. oktober Mange kreaturer drukner på Bymarken.
1639
Pesten rammer 600 mennesker i Tønder.
1642
40 huse i Vestergade – forstaden brænder.
1645
Hertug Frederik skænker pladsen mellem Møllevej og Slotsgade til to af sine embedsmænd og fritager dem for skat, således opstår Tønder Frigrund.
1649
Hospitalet brænder.
1658
Brandenborgske tropper rykker i oktober ind i byen.
1659
Den 14. maj overnatter kurfyrste Frederik Wilhelm på slottet. Den 26. maj overnatter kurfyrstinde Luise Henriette.
1665
Uldgade, Slotsgade og Vestergade – forstad indlemmes i byen.
1677
Kong Christian den Femte lader slottets mure og volde sløjfe og to tårne nedbryde. (1699 nedbrydes atter et tårn)
1679
Hertugen får ved freden i Lund sit land tilbage.
1684
Kongen inddrager igen hertugdømmet og lader sig hylde i Tønder.
1689
Tønder kommer igen tilbage til hertugen.
1691
Tønder får ansat sin første rigtige læge.
1699
Det anmodes at Spikergade skal være 15 alen bred, og at den ikke mere må belægges med gødning.
1700
Kongens Garde indtager Tønder. Men det hjælper ikke. Ved freden i Traventhal får hertugen igen Tønder.
1713
Kong Frederik den 4. tager atter hertugdømmet i besiddelse. Danske, russiske og saksiske tropper befinder sig i byen. Peter Struck stifter det første
Vajsenhus i Norden, åbnes dog først i 1735.
1721
Kong Frederik den 4. inddrager endeligt den gottorpske del af Sønderjylland, og lader sig den 12. september hylde på slottet i Tønder.
1725
Østergade med hospitalet nedbrænder den 26. oktober. Hospitalet genrejses først 1729 – 1731.
1727
”Kærlighedens Lysthus” opføres.
1729
Hans Adolph Brorson ansættes som hjælpepræst.
1732
Hans Adolph Brorson udgiver i Tønder sine julesalmer.
1747
Kong Frederik den 5. gæster Tønder og deltager i ringridningen. Ringriderkorpset får privilegier som Friedrichsgarde.
1750
Slottet rives ned med undtagelse af port-huset.
1768
Amtmand v. Holstein opfører amtmandspalæet. Sønder – Borgerdige beplantes med træer. Stavns-forvaltningen ophæves.
1787
Der indrettes et sygehus, som snart efter atter nedlægges.
1788
Det af provst og konsistorialråd Balthasar Petersen stiftede seminarium begynder.
1791
15 skibe er endnu registreret i Tønder.
1797
Friserne belejrer Amtshuset for at gennemtvinge, at Adlers kirkeagende tages tilbage.
1800
Borgmester Richtsen skænker byen Alléen på Nørre – Borgerdige.
1801
Byens skolevæsen nyordnes. Latinskolen ophæves og erstattes af en højere borgerskole.
1808
Franske tropper og spanioler rykker ind i byen. Mange mennesker dør af dysenteri.
1812
Tønder får politimester.
1813
Fra 1. oktober udgives den første avis. Ugebladet Tondersches Intelligenz – Blatt (1871: Tondernsche Zeitung), fra 1. oktober 1896, dagblad.
Udkommer til 1921. (Læs vores artikel om dette tema)
1814
Kosakker kommer til Tønder. Der indrettes en begravelsesplads ved Løgumkloster Landevej. (Den gamle kirkegård).
1820
Kolonihaver udlægges til de fattige. Spare og lånekassen (Tønder Sparekasse) oprettes. Foreningen ”Harmonie” stiftes. (Omtales i vores mange artikler om Tønder Statsseminarium)
1824
Kong Frederik den 6. besøger Tønder den 26. juni (også den 25. juli 1825).
1826
Arbejderanstalt indrettes i Østergade.
1828
Magistraten opretter børnebibliotek.
1829
Seminariet bliver Statsseminarium og flytter.
1831
Der åbnes et Folkekøkken som består indtil 1853, da Gørresmark indrettes til fattiggård.
1834
Byens skolevæsen reorganiseres: 1. Rektorklasse 2. Vajsenhusskole 3. Skole i Vestergade (Bag Staldene). 4. Nye lærere ansættes. Det første stænder-valg i
Tønder. Valgt blev digegreve Nissen. Stedfortræder, købmand P.P. Petersen.
1835
Den første kongelige udnævnte borgmester (Sibbers) modtages 14. januar med illumination og trompetfanfarer.
1838
Det andet valg til Stænderforsamlingen. Valgt blev justitsråd Dröse, stedfortræder W. Wieck.
1840
Tond. Intell. Blatt der indtil Frederik den 6.`s død har været loyalt kongetro, bliver skarp Slesvig – Holstensk og borgerskabets flertal indtager samme holdning.
1841
Til Stenderforsamlingen vælges Advokat Beseler, Slesvig. Til stedfortræder, købmand J.C. Todsen, Tønder. Gaderne skal ikke mere vedligeholdes af de enkelte husejere, men af byen. Dog skal husejerne nu som før holde fortovet og brolægningen ”bag Staldene (Nørregade, Vidaagade, Allégade, Skibbrogade).
1842
Byen inddeles i 12 fattigdistrikter. Kong Christian den 8. besøger Tønder den 27. – 29. juli. Singverein oprettes.
1843
Tønder købstads 600 års jubilæum fejres med store fester den 25. august.
1844
Kong Christian den 8. gæster Tønder (9.september), ligeledes 5. august 1845, efter tilbagerejse fra Før.
1848
Tønder by anerkender den provisoriske regering i Kiel – Rendsborg (25. marts). Der dannes en Borgervæbning (31. marts). Dansk militær rykker ind i
byen (4. april). Slesvig – Holstenske tropper kommer til byen (26. april) Harmoni – Selskabet omdannes til Borgerforening (31. okt.).
1849
Der oprettes en Industriforening.
1850
Grev Reventlow bliver amtmand. Justitisråd Dröse bliver konst. Borgmester. Senere følger Borgmester Kiær. Lundtoft Herred lægges fra Tønder Amt til Aabenraa Amt. Løgumkloster Amt får til gengæld fælles amtmand med Tønder Amt. Alle huse i byen skal forsynes med kvartér-betegnelse og husnumre.
1851
Dansk bliver skolesprog i Tønder.
1853
Byen lejer Gørresmark for 50 år som Fattig – og Arbejderanstalt. Seminariet flyttes til Eckernförde.
1855
Et kommunalt sygehus indrettes ved indgangen til alléen (nu Østergade 73) (Læs Artikel)
1857
Alléerne Syd og Nord for byen forbindes ved to broer. Anlægget gøres færdig 1880. Kong Frederik den 7. besøger byen i september.
1858
Seminariet genåbnes den 7. januar som dansk seminarium. 1960 opføres som forstanderboligen.
1861
(- 1863) Landevejen, Husum – Tønder – Ribe bygges. (Læs artikel)
1862
Der oprettes en realskole i Tønder. Rektorklassen lukkes.
1864
Tønder får et gasværk (påbegyndt 1863) Danske tropper fra Frederiksstad drager gennem byen. (7. feb.) De fleste danske embedsmænd fordrives fra byen. Preussiske tropper rykker ind i byen (12. feb.) Østrigske tropper rykker ind i byen (14. feb. ) Den konst. borgmester Bleicken overtager embederne som borgmester, politimester og stadssekretær. Skolesproget bliver atter tysk. Også på seminariet (5. maj) Enklaverne indlemmes i Slesvig. Rektorklassen genåbnes.
1865
Turnverein oprettes
1866
En handelsforening oprettes. Ophører dog hurtigt igen.
1867
Jernbanen, Tønder – Tinglev åbner. Rådhuset ombygges. De takkede gavle og gamle vinduer fjernes. Facaden pudses.
1868
Kong Vilhelm af Preussen besøger Tønder.
1869
12 borgere aflægger for sidste gang, den gamle borgered. Kapellet på kirkegården bygges. Kirkegården udvides fra kapellet til den nye Ribe Landevej.Der vælges 16 byrådsmedlemmer efter den nye kommunale ordning.
1870
Kommuneskolen ved Richtsensgade (dengang Banegaardsgade) bygges.
1871
J.W. Goos overtager Tond. Int. Blatt og forandrer den til Tondernsche Zeitung. Bladet udkommer hver onsdag og lørdag. Damperen ”Graf Bismarck” sejler 22. oktober fra Højer til Tønder.
1872
Østerport nedrives. Gaderne brolægges med ”Kopsten”.
1874
Ny skoleordning. Drengene besøger enten den kommunale ”Drenge – mellem – skole” eller Seminariets Øvelsesskole. Pigerne besøger den kommunale pigeskole.
1874 – 1875 opføres øvelsesskolebygning med festsal til seminariet.
1876
Industriforeningen omdanner Søndagsskolen for Lærlinge til en Aftenskole (Fortbildungsschule).
1877
Der anskaffes en ligvogn. Hidtil har man båret ligene på skuldrene gennem gaderne. Tønder får telefonforbindelse til Møgeltønder og Højer (1878).
1878
Der bygges en kanal fra Vandmøllen til Skibbroen.
1879
Digebrud øst for byen (27. februar). Banen fra Tinglev har i flere dage haft endestation i Jejsing.
1880
Der indrettes et svendehjem (Herberge zur Heimat) i Østergade.
1881
Richtsens – mindemærket afsløres. Landevejen til Højer bygges (1881 – 1883).
1882
Redaktør P. Skovrøy begynder udgivelsen af Vestslesvigsk Tidende (1885 forenet med Flensborg Avis).
1884
Den danske afdeling af seminariet flytter til Haderslev. Landevejen til Vidding-herred bygges (1884 – 1886).
1886
Vest-banen Itzehoe – Husum – Tønder – Ribe bygges.
1888
Der gøres forarbejder til en fiskerihavn ved Emmerlev og en dæmning til Rømø. Dronningen af Rumænien besøger
Tønder. Aktiebryggeriet bygges. Seminariet fejrer 100 års jubilæum.
1889
J.H.N. Thamsen overtager Tondernsche Zeitung (fra 1896 dagblad). Victoria – bryggeriet bygges.
1890
Hotel Stadt Hamburg (Hotel Tønder) bygges.
1892 Jernbanen Tønder – Højer bygges. Markederne flyttes ud fra byen til markedspladsen ved Sønderport.
1894
Tønder Kirke genindvies efter en restaurering.
1898
Det nye sygehus tages i brug.
1899
Posthuset bygges.
1900
Det første Folkemarked holdes i Tønder på pladsen ved kirken.
1901
Tønder Badeanstalt oprettes. Jernbanen Tinglev – Sønderborg tages i brug. Tønder Landmandsbank oprettes. Der opføres en ny Rigsbanksbygning (Toldkammer) i Jernbanegade.
1902 (– 1903) Vandværket bygges. De gamle brønde forsvinder. Victoria – bryggeriet går konkurs første gang. Det trækker mange med.
1903
Bankkrak i Skærbæk og Lakolk. Dette medfører store tab i Tønder.
1904 (– 1905) Seminariets nybygning opføres.
1905
Realskolen begynder. Drenge – mellemskolen lukker 1910.
1906
Handelsforeningen stiftes. Driver blandt andet Handelsskolen.
1907
Creditbank må lukke på grund af store tab på Amrun Bad. Schleswig – Holstein Bank´ s nybygning opføres (senere Handelsbanken). Ratskeller lukker. Det nye amtshus bygges.
1909
”Sturm auf Tondern” den 16. januar. Der oprettes en lokalafdeling af ”Deutscher Verein für das nördliche Schleswig” (- 1910) Realskolen bygges (Statsskolen).
1910
En stor brandøvelse på Slotsbanken. Et hus med forskellig tagbelægning afbrændes. Elektricitetsværket bygges.
1911
Den første flyver giver opvisning i Tønder.
1912
Tønder Læseforening oprettes. Ved ”Nordmarksflug” lander 8 flyvere i Tønder. Luftskibet Viktoria Luise gæster 5. juli, Tønder. Den første rutebil kører
strækningen, Tønder – Emmelsbøl. Sportspladsen ved Ribe Landevej anlægges. Håndværkerforeningen stiftes. Driver blandt andet Teknisk Skole.
1913
Tondern Bank oprettes Landbrugsskolen bygges på Ribe Landevej
1914
Verdenskrigen begynder i august. 153 fra Tønder falder i krigen. (- 1916) Retsbygningen opføres (Politistationen)
1915
Alexandrineskolen opføres. Den ny Øvelsesskole – bygning opføres.
1916
Det første engelske flyverangreb mod Tønder (25. marts). (Læs artikel) Kirkegården udvides.
1918
Engelsk flyverangreb mod Tønder Luftskibshavn (19. juli) Revolutionen gennemføres i Tønder (8. november.) (Læs Artikel)
1919
Cornelius Petersen overtager Tondernsche Zeitung.
1920
De engelske besættelsestropper kommer til Tønder (4. februar). Ved folkeafstemningen afgives der af de bosatte tøndringer 1437 tyske og 566 danske stemmer.. Danske soldater og grænsegendarmer kommer til Tønder (5. maj). Kong Christian den 10. gæster Tønder for første gang 12. juli, derefter hvert år indtil 1939.(Masser af artikler om Tønder i 1920)
Tønderhus i Spikergade indvies (27. november).
1921
Det første eksportmarked holdes i Tønder. Slagterhuset indrettes i det tidligere mælketørringsanstalt. Cornelius Petersen sælger
Tondernsche Zeitung til en kreds af konservative. ”Herbege zur Heimat” skænkes til byen og bliver til ”Carstens – Wiulms – Stiftelse”
1922
Leos Allé anlægges. De store luftskibshaller nedbrydes.
1923
Museet for Tønder by og amt indrettes i Port-huset. Dansk bibliotek oprettes. Tønder by udskilles af amtet. (- 1925) Kloakeringen gennemføres
med et statstilskud på 600.000 kroner.
1924
(– 1925) Sygehuset udvides. Bliver By – og Amtssygehus
1925
En stor amtsudstilling afholdes i Tønder. (- 1926) Tønder Svineslagteri oprettes. (- 1928) Afvandingen af Tøndermarsken gennemføres. (Læs artikel)
1927
Tønder by anlægger Højbjerg plantagen.
1933
Slots – og frigrunden, Tved, Dyrhus, Hestholm og Mejerholm indlemmes i Tønder Købstad. (- 1934) Asfalteringen af hovedgaderne
gennemføres.
1936
Den nye kasserne indvies.
1938
Funktionærboligen ved sygehuset opføres. Vajsenhuset ophæves.
1939
(- 1940) Det nye alderdomshjem ved Leos Allé bygges. Seminariet overtager den gamle hospitalsbygning.
1940
Tyske tropper rykker den 9. april ind i Tønder. (Læs artikler om Tønder under besættelsen)
1941
Hoved-rensningen af Tønder Kirke påbegyndes.
1942
Engelske flyverbomber dræber 4 mennesker i Tønder og ødelægger flere huse. (Det sker også senere under besættelsen, at det samme hus rammes – Læs artikel)
1943
Det nye Tønderhus indvies (13. februar)
Kære læsere således nåede vi til Tønders 700 års jubilæum. De sidste 65 år kommer i en senere artikel. (artiklen er fra 2007)
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 7. – 04. – 2022
Dato: september 24, 2007
Her gik jeg og troede, at det første tog ankom til Tønder H, men sådan var det ikke. Det første tog ankom til Tønder Øst, og det var den 26. juni 1867. Men den historiske banebygning er for længst revet ned.
Trafikdebat i 1850’erne
Omkring 1850’erne var der en heftig trafikdebat i Sønderjylland. Man talte om en udførselshavn, og her var både Tønder, Højer og Ballum på tale.
I 1857 fik man således vandbygningsdirektør E.R. Greve til at udarbejde et projekt om en afvandings – og skibskanal fra Tønder til Højer. Diskussionen varede helt op til 1864. Særlig i 1862 var diskussionen heftig, da man her talte om en jernbaneforbindelse fra Tinglev til Tønder.
Kreaturtransport blev sendt syd på
Samtidig var der i 1850 startet en kreaturtransport fra Ballum til London. I 1851 begyndte man fra Højer. Men dette måtte opgives året efter. Ved Ballum var det også besværligt, fordi damperne måtte ligge 2 – 3 kilometer fra kysten. Derefter overtog Tønning transporten til England.
Dårlig vejnet til Tønder
Den 19. januar 1853 besluttede man at lave en jernbaneforbindelse fra Flensborg til Ballum, men dette blev senere opgivet.
Det var egentlig på tide, at man traf en beslutning. Vejene i det vestlige Slesvig var meget elendige. Det fremgår af en artikel i Den vestslesvigske Tidende for 25. april 1857, hvor man skriver:
Uenighed
Man var bestemt ikke enige om, hvilken retning banen skulle have. Et flertal gik ind for en bane, der gik fra Tønder over Døstrup, Skærbæk, Vodder, Spandet til Ribe, for derfra at gå over Skodborghus til Kolding. Et mindretal holdt på en linje, der fra Tønder gik over Løgumkloster, Arrild og Toftlund til Vamdrup.
Øst-banen bliver en realitet
Endelig 1. maj 1862 fik firmaet Sir Samuel Morton Peto, Thomas Brassey og Edward Ladd Betts koncession til anlæg og drift af jernbanerne i Nordslesvig. I koncessionen, der i henhold til dens § 28 skal gælde til 1. oktober 1954, prøves der at se på den eventuelle udvikling, som disse jernbaner kan gennemgå.
I § 5 stk. 2 står der således:
I § 6 stk. Stk. 1 bestemmes det, at samtlige baner bør drives ved dampkraft. I § 6 stk. 3 fastsættes driften af sidebanerne således. At såvel Åbenrå som Tønder daglig sættes i umiddelbar forbindelse med 2, og Haderslev med 3 nordgående tog og de samme forbindelser med sydgående tog.
Stambanen skulle udgå fra et punkt ved den nørrejyske grænse i nærheden af Vamdrup og slutte sig til den sydslesvigske jernbane ved Flensborg. . Der skulle udgå sidebaner Fra Vojens til Haderslev, fra Rødekro til Aabenraa, og fra Tinglev til Tønder.
I regulativet anføres der, at der skulle anlægges stationer af 2. klasse ved Vojens, Rødekro og Tinglev, samt i Haderslev, Åbenrå og Tønder. Der skulle være
stationer af 3. klasse ved Mølby – Sommersted, Over Jerstal, Frydendal og Bylderup Bov.
Tønder – Tinglev banen åbnes
Den 26. juni 1867 åbnede den 26 kilometer lange jernbanestrækning mellem Tinglev og Tønder. Den vestligste endestation var den lille banegård, Tønder Øst. Hermed havde Tønder fået fast forbindelse til øst-banen.
Marskbanen forlænges
Den 1. november 1878 åbnede den af Det Holstenske Marskbaneselskab anlagte jernbane fra Itzehoe til Heide. I Tønder var der stor interesse for at denne linje skulle fortsætte hertil.
I 1881 investerede Tønder Byråd derfor 150.000 Mark i selskabet. Tønder Amt investerede hele en million Mark. Efter planen skulle banen til Tønder gå over Skærbæk til Hviding ved den danske grænse. Men også Løgumkloster var med i spillet. Forslaget gik på at strækningen fra Løgumkloster skulle forlænges til Brørup.
Men allerede på et møde den 18. oktober 1879 blev man på et møde i Husum enige om at jernbanen nord på skulle følge strækningen Tønder, Visby, Sølsted, Bredebro, Skærbæk, Ribe. Det stod at læse i Dannevirke.
Forbindelse sydfra
Den 15. november 1887 kunne strækningen fra Heide til Hviding åbnes. Vest-banegården i Tønder blev kaldt Marskbanegården. Fra Bredebro blev der lagt en 9 kilometer sidebane til Løgumkloster. Denne blev oprettet den 21. september 1888.
I Tønder blev der lagt spor fra den gamle banegård, Tønder Øst til Marskbanegården.
Tønder – Højer banen en realitet.
Tønder havde nu forbindelse til syd, nord og øst. Et ønske om en jernbane til Højer meldte sig. Det skete også efter at badelivet på vesterland var op-blomstret. Fra Højers side ønskede man samtidig, at Højer Kanal blev uddybet af hensyn til postdamperens sejlads mellem Højer og Sild.
I 1879 blev der allerede tegnet aktier til en hestesporvogns – forbindelse til Højer. Først 13 år efter blev en rigtig jernbane en virkelighed.
Den Preussiske stat havde betinget sig, at interesserede kommuner skulle bidrage med 75.000 mark. I 1889 forlangte man også, at kommunerne skulle bidrage med gratis jord. Den 15. juni 1892 kunne den 12 kilometer lange strækning fra Tønder til Højer Sluse indvies.
Dette gik dog ud over Højers erhvervsliv. Nu var det nemlig ikke mere nødvendigt for tusinder af badegæster, at overnatte i Højer.
Flest biletter blev solgt i Tønder
Tønder blev den by i Nordslesvig, hvorfra der blev solgt flest biletter. For Tønder blev forbindelsen via Tinglev til Flensborg årsag til, at mange forretninger af store grossist – forretninger og handelshuse i Flensborg oprettede filialer i byen. Denne udvikling kom i nogen grad til at svække Tønders handelsstand.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 16. 04. 2022