Søgeresultater på "nyboder"
Dato: april 17, 2023
De Fattiges Dyrehave på Østerbro
Ikke alle havde råd. Slagtervangen. Knap så eksotisk og romantisk. Spritten leveret af lokal spritfabrik. Byens laveste pøbel. Det startede med telte. Musik, når mørket faldt på. Tyndbenet kærlighedsdrama. Frihavnen’ s anlæggelse betød ødelæggelse af en del af haven. Tietgens Have. Grundene ud til kysten var nærmest værdiløse. Spritfabrikken ødelagde også en masse. De lyttede ikke til afholdsforeningerne.
Ikke alle havde råd
Det var ikke alle, der havde råd til at tage på Dyrehavsbakken. Og så var det lige det at skulle tage en kapervogn fra Trianglen derud. Det var heller ikke billigt. Men så var det en anden mulighed, der opstod i 1840’erne på Slagtervangen uden for Østerport.
Slagtervangen
På hele stykket fra Nøjsomhedsvej og helt op til Svanemøllen lå frem til 1850’erne kun Slagtervangen. Det var Københavns Kommune, der lejede arealet ud til byens slagterlaug, der lod kvæg og grise fede op her, før de blev slagtet.
Det var ved stranden indtil Ny Kalkbrænderi, omtrent ved Batterivej (nutidens Viborggade) og ved den nuværende Århusgades udmunding i Sibbernsvej (nu Strandboulevarden).
Knap så eksotisk og romantisk
Jo det var ”De Fattiges Dyrehave”, der bestod af en samling værtshuse og traktørsteder. Det blev en konkurrent til den rigtige Dyrehave. Den strakte sig fra Århusgade i nord til Vejlegade i syd. Nu var det godt nok ikke så mange dyr at kigge på her. Måske nogle vandrotter, og en enkelt lænkehund, der fik løs om natten.
Det var jo knap så eksotisk og romantisk som kronvildtet ude i den rigtige Dyrehave.
Spritten leveret af lokal spritfabrik
Disse etablissementer havde deres storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. Fra teltbeværtninger blev der serveret brændevin fra den nærliggende spritfabrik ”Fortuna”. Udvalget af drikkevarer var begrænset. Og gæsterne blev opfordret til ikke at selv tage drikkevarer med. Man kunne dog vælge mellem øl og brændevin. Der var naturligvis chokolade til konerne og limonade til børnene.
Byens laveste pøbel
Her kom arbejdere og bådførere fra Kalkbrænderi og andre steder. Stedet tiltrak ”jævne” mennesker især ”søens folk”. Stedets ry var derefter. Forfatteren Knud Bokkenheuser beskrev stedet som:
Ordentlige folk kom her ikke, og hvis de gjorde, så sagde de det i hvert fald ikke højt.
Det startede med telte
I begyndelsen var det bare en primitiv teltby med få udskænkningssteder. Men efter få år kom her rigtige pavilloner. Nu kunne man sidde indendørs og nyde sin medbragte madpakke.
Men her var også karruseller, keglebaner og andre forlystelser for folk, der blot ville more sig. En af de mest kendte forlystelser var ”Rhinen”, der havde en stor karrusel med larmende lirekasse (gadeorgel).
Musik, når mørket faldt på
Her kunne man more sig hele dagen og aftenen uden at skulle tænke på den lange hjemtur til hovedstaden. Så kunne man måske godt tillade sig selv en enkelt mere. Og når mørket faldt på begyndte musikken. Nu indfandt der sig også stenfiskere og sandgravere fra Sundet. Fra Adel – og Borgergade kom danselystne damer.
Stedet lukkede helt i 1908, men hovedbygningen blev først revet ned omkring 1950. Den lå mellem Kryolitfabrikken og Hjørringgade.
Tyndbenet kærlighedsdrama
Guldalderdigteren Henrik Hertz skrev en vaudeville i en akt med titlen ”De Fattiges Dyrehave og med musik af Henrik Rung. Jo det var et tyndbenet kærlighedsdrama med en meget dydig morale.
Frihavnen ødelagde en del af haven
Endnu i 1876 lå der 25 lysthuse i haven. Århusgade blev lagt hen over området i 1884. Og store dele af De Fattiges Dyrehave forsvandt, da Frihavnen blev anlagt 1891-1894.
Tietgens Have
Og på den enorme grund, der tidligere havde været en del af ”De Fattiges Dyrehave” blev Tietgens Have opført i 1990’erne. Denne bebyggelse blev opkaldt efter den allestedsnærværende finansmand C.F. Tietgen, der også var involveret i kryoliteventyret. Her ligger også Charlottehaven.
Grundene var nærmest værdiløse
Dengang lå der ikke så meget herude. Det var den gamle kalkfabrik. Grundene langs Svanemøllen var nærmest værdiløse. Det var vel heller ikke så attraktivt at den gamle ådsels-plads lå her. Men det havde nu sin praktiske forklaring.
Kystlinjen var den nuværende Strandboulevard. Det gav rakkermanden mulighed for at føre sin pram lastet med de selvdøde dyr helt ind til den stinkende kule, som var målet for ådslernes sidste rejse.
Spritfabrikken ødelagde også en masse
Og så var det lige i 1882 at vingrosserer hans Just opførte en spritfabrik på Sibbernsvej – den nuværende Strandboulevard. Problemet var bare, at sådan en fabrik krævede udenomsplads. Og så blev der anlagt en vej tværs gennem området, som vi allerede har skrevet. Der skulle være direkte forbindelse fra havnen til Østerbrogade. Fabrikken hed Fortuna og vejen kom til at hedde Fortunavej (1885), dog senere Århusgade (1886)
Det var en række københavnske vinhandlere og deriblandt Hans Just, der oprettede spritfabrikken. I 1891 blev fabrikken omlagt til A/S og i 1923 overtog man Hobro Spritfabrik.
De lyttede ikke til Afholdsforeningerne
Dengang havde afholdsforeningerne stor magt. Der var hvis nok fem afholdsforeninger på Nørrebro. De advarede mod brændevinens farer. Men det budskab fængede ikke rigtig i De fattiges Dyrehave. Ja måske var det paradoksal nok spritfabrikken, der gav dødsstødet til forlystelsesparken.
Få år senere var gynger og skyde-boder og langt de fleste udskænkningsstederne forsvundet. Snart rejste der sig her lejekaserner.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: april 1, 2023
Hvad der læses mest – marts 2023
11 nye artikler i marts 2023. Nu er der 1.959 artikler. Igen ramt af restriktioner. Marts-måneds-top-100. De mest populære kategorier. Den alternative Hitliste. Facebook stistik. Facebook top-10-byer. Vi kigger på vores ”Forbrydelser”. Hvorfor forhindrer Facebook ikke falske beskeder på Messenger? Litteraturlister burde opdateres. Tekniske udfordringer. Tak for alle henvendelser. Andre Aktiviteter i marts 2023.
11 nye artikler i marts 2023
Det blev til 11 nye artikler i marts måned:
Nu er der 1.961 artikler
Vi er nu oppe på 1.961 artikler. Der hvor du ser et plus, betyder at vi har artikler i samme kategori placeret andre steder på vores side. Det skyldes at vores 16 kategorier ikke vlev indført på en gang.
Igen ramt af restriktioner
Så er vi igen blevet ramt af restriktioner. Og hver gang det sker går det ud over antallet af læsere. Hvor længe de varer denne gang, ved vi ikke. Denne gang blokerer Facebook for nogle aktiviteter.
Vores ”forbrydelse” Består denne gang, at vi antagelig har delt for mange minder. Hver dag dukker minder op det vil sige ældre artikler som vi så deler, så vores læsere har et større udvalg af artikler at vælge imellem. Men det må man åbenbart ikke. Det strider mod Fællesskabsreglerne. Men igen engang har vi klaget over denne afgørelse til Facebook og igen engang har dette været resultatløst.
Nu er blokeringen ophørt. Men hvorfor siger Facebook ikke bare:
Vores ”Forbrydelser”
Hver dag får vi formaninger om, at vi risikerer at miste vores side. Og så skal vi åbenbart skamme os over de ”Forbrydelser” vi har begået. Kort fortalt er det:
Hvorfor forhindrer Facebook ikke dette?
Men samtidig skal vi på Messenger finde os i, at nogle misbruger Facebooks navn i trusler mod os:
Utroligt, at Facebook tillader dette, samtidig med at man næsten daglig oplever nøgne kvinder i diverse grupper, hvor der ikke bliver overalt noget til fantasien.
Men nu er det åbenbart ikke alle der skal overholde ytringsfriheden i Danmark.
Kære læsere, uanset hvad der sker. Så har vi stadig vores hjemmeside, hvor du har fri adgang.
Kilder
Forleden var der en læser, der spurgte om kildeangivelse til nogle artikler om Nyboder. Og her troede, at vi uden videre kunne lave et link til dette. Men det viste sig at den slet ikke var der. Det er jo uheldigt.
Vi har heller ikke fået opdateret andre litteraturhenvisninger og heller ikke om persondata. Undertegnede håber, at vi her i begrænsningernes tid, kan koncentrere od om disse opdateringer.
Tekniske udfordringer
Vi har fundet ud af, at der ikke er adgang til alle artikler på vores hjemmeside. Det letteste er selvfølgelig at lægge disse artikler ind i igen med et andet navn. Men vi skal lige kende omfanget af disse problemer, så går vi i gang.
For et stykke siden gennemgik vi vel nok 600-700 artikler for stavefejl og opsætning. Vi kan nu se, at vi ikke har fået alle med. Her skal vi også lige finde ud af omfanget inden vi går i gang. Det kommer under punktet ”vedligeholdelse af hjemmeside”.
Tak for alle henvendelser
Der skal lyde en tak for alle henvendelser – både de negative og de positive. Det har været både på Messenger, mail og telefon. Det er altid hyggeligt. Men grundet restriktioner fra Facebook har det ikke og er det ikke muligt at svare på dem alle. Vi beklager.
Andre aktiviteter i marts 2023
Efter en kort pause grundet vedvarende rygsmerter er undertegnede igen gået i gang med foredrag. Det var så for 3. eller 4. gang i Kingo Kirken på Nørrebro. Igen engang med et skønt og spørgelystent publikum. Det betød jo så, at foredraget langt fra blev færdigt. Men så kan det jo være, at man atter engang bliver inviteret.
Så var det i Nørrebrohallen, hvor Nørrebro Lokalhistoriske Forening holdt generalforsamling. Her blev man bedt om at indtræde i bestyrelsen. Og det kvitterede jeg med et kort foredrag om Lersø-bøllerne. Foredraget vil blive lagt op på vores hjemmeside i artikel form.
De Lokalhistoriske Foreninger holdt efter De Historiske Dage i Øksnehallen en udstilling over tre dage på Rådhuset i København. Selv om jeg kun var der i to timer så var der henvendelser både på engelsk og tysk. Det gjaldt om at gå til de besøgende og spørge, om man kunne hjælpe. Og det var rart, at man kunne.
Marts-måned-Top-100
Og så er det dem, der næsten nåede det:
Rart at se, at mange nye artikler kom ind på hitlisten. Bemærkelsesværdigt er det, at ingen Haderslev-artikler er på listen. Før var der altid ca. 3 af disse på listen.
Af praktiske hensyn foretog vi optællingen allerede den 26.
De mest populære Kategorier
Denne hitliste er beregnet ud fra, hvilke artikler, der er kommet ind på Top-100. hver placering giver et point. Har to kategorier samme antal point, er det den bedste placering, der er udslagsgivende.
Indlemmelse, Afståelse, Genforening (13)
Grænsen er overskredet (13)
Akelye-slægten (13)
Tallene i parentes gengiver sidste måneds placering.
Der er store udsving fra sidste måned. Besættelsestiden er langsom gået ned af listen. Før i tiden lå denne kategori altid i toppen. Nu er den helt nede på 9. pladsen. I sidste måned nr. 3. Tønder er røget helt tops. En forbedring på 3 pladser. Og Sønderjylland har en forbedring på 4 pladser. Og det er der også for Padborg/Kruså/Bov. Der er også to pladsers tilbagegang for Nørrebro.
Den Alternative Hitliste
Denne liste indeholder det, som ikke er specielle artikler. Der angives her den placering, der ville være opnået hvis tingene havde været med på hitlisten.
69 Gallery Aabenraa 1959
70 Gallery Ladelund
95 Gallery Nørrebro Handelsforening
Facebook – Statistik (sidste 28 dage)
Facebook – Top-10 Byer
Dato: september 19, 2022
Hvilke artikler læser man på dengang.dk
Vi kan ikke huske, hvornår vi startede med hjemmesider. Vi var i hvert fald i gang i 2007. Dengang.dk har eksisteret i tre versioner. Desværre har vi først haft tæller på siden midt i 2016. Flere gange har vi været smidt ud af Facebook. Og mere eller mindre er vi også smidt ud af diverse grupper på Facebook. Vores motto er at sprede sandfærdig historieformidling. Men det kan godt være svært, når man ikke følger flertallet. Med 1.874 artikler i 16 kategorier er der noget at vælge imellem. Gennem tiden har diverse forfattere gjort brug af vores artikler med kildeangivelse. Men det er sandelig også dem, der brugt vores artikler med en anden forfatter. Vi sat vores tæller i gang for at finde de mest populære artikler siden midt i 2016. Vindertitlen fik over 10.000 besøgende. Og så skulle man for at komme ind på plads 100 have ca. 2.000 besøgende. Vi laver en tilsvarende liste hver måned. Den finder du under Nyheder.
Vi var i Gang allerede i 2007
Hver måned laver vi en hitliste over de mest læste artikler på dengang.dk. Vi kigger på de mest populære kategorier, Dem har vi som bekendt 16 stk.af.
Her vil vi lave det vi kalder ”Alle Tiders Top-100”. Men det er snyd. For vores hjemmeside er i dag 3. version. De to første havde vi ikke tæller på. Og vi fik først en tæller på denne side engang i løbet af 2016. Allerede i 2007 var vi i gang.
Vores reelle besøgstal på www.dengang.dk er væsentlig højere. Gad godt nok vide hvor mange millioner det reelle tal lyder på?
Facebook lukket land flere gange
Og i perioden indtil nu har Facebook været lukket land for os flere gange. Godt nok går mange ind på vores hjemmeside via Google, men vi kan se at log in via Facebook efterhånden udgør 48 pct.
Men vores grundlag for vores Top – 100 er 1,7 millioner besøgende. Og fra overhovedet at komme i betragtning i Top – 100, skal du nærme dig 2.000 besøgende. Det er der mange nye artikler, der ikke gør.
De nyeste artikler på Top – 100
For sjov skyld bringer vi numrene på artiklerne, så kan du nogenlunde finde ud af, hvor gamle artiklerne er. Som det kan ses, er artikler med koder som 6 – 7 – 8 – 9.000 slet ikke repræsenteret.
De nyeste artikler er:
Hvis du nu vil finde en speciel artikel og lave et link, sætter du bare dengang.dk/artikler foran.
Normalt kigger vi på, hvilke byer, der mest læser dengang.dk, men det springer vi over denne gang. Det har nok ikke ændret sig meget fra sidste måned.
Siden 2016 er der sket ting og sager på Facebook som kan have betydning for Hitlisten. Vi er mere eller mindre smidt ud eller selv gået ud af flere grupper. Sådan noget har også stor betydning for seerantallet.
Vinder artikel har over 10.000 besøg
Og det er så værd at huske, at Vinder – artiklen er nået 10.000 besøgende. Og den artikel har vi redigeret og nyskrevet. Det gælder også for placering nr. 32, Begge artikler er samlet i en fælles artikel. Og denne artikel har endnu ikke opnået at komme i Top – 100. Vi gør selvfølgelig opmærksom på at en ny-redigeret artikel er skrevet.
Den store forskel på denne hitliste og den månedlige er selvfølgelig antallet af besøgende. På den som vi hermed bringer, ja da har de nye artikler ingen chance.
Det er tydeligt, at nogle af vores artikler ligger permanent inde på en hjemmeside med link til vores. Det er også fint nok. Men vi oplever ofte at vores artikler bliver brugt med et andet forfatternavn.
Man må gerne bruge vores artikler med kildehenvisning. Og det gør mange – også professionelle forfattere.
Nu er der 1.874 artikler
Du kan nu vælge mellem 1.874 artikler i de 16 kategorier. Og når vi nu f.eks. sætter kryds bag ved, betyder det at du kan det antal artikler, der er opgivet efter krydset blandt andre kategorier. Artiklerne blev skrevet inden vi havde oprettet den pågældende kategori:
Alle Tiders Populære Kategorier (1,7 millioner besøgende)
Reglerne er sådan, at en kategori får et point, hver gang den har en artikel inden for Top – 100. Er det til sidst to, der har samme pointtal, så er den med den bedste placering, der vinder.
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0
1864 og De Slesvigske krige 0
Industri på Nørrebro og Nordvest 0
Grænsen er overskredet
Akeleye slægten 0
Alle Tiders Mest Læste (Top-100) (Siden midt i 2016 – 1,7 mio.)
Og så var det nogle artikler, der næsten nåede det:
Dato: december 1, 2021
Hvad læses der mest – november 2021
Hvilke artikler er de mest læste. Se vores Top-100. Hvilke kategorier er mest populære. I vores store oprydning er vi nået op på 238 artikler. Nu er 57 podcast og 2 videoer med tekster fra vores hjemmeside tilgængelig. Vi kigger igen på oplevelser og kritik på Facebook. Vi bliver beskyldt for selvpromovering, derfor er vi udelukket fra nogle grupper. Igen engang bliver vi spurgt om vi holder med, når vi beskriver besættelsestiden. Og så blive vi beskyldt for at forherlige Waffen SS. Vi stiller os selv spørgsmålet om vores artikler egentlig er egnet for Facebook. For mange er fotoer og disses opløsning vigtigere end vores historier. Men også en tak for alle de roser og positive henvendelser, som vi har fået.
Den store oprydning
Vi er i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Som vi tidligere har nævnt, så har ikke alle vores ældre artikler kunnet tåle at være igennem tre hjemmesider. Derfor er vi i gang med at rette artiklerne til. Vi får samtidig fjernet stave – og tastefejl. Når dette er tilendebragt, kan vi så begynde at lægge fotos ind.
Vi er blevet beskyldt for at være ”ordblinde”. Og hvad er det så i vejen med det, hvis det var tilfældet? Og nogle har ment at vi skulle have vores skolepenge tilbage. Virksomheder har tilbudt at omskrive samtlige artikler mod kontanter.
Denne måned har vi nået at rette følgende artikler:
Dette betyder, at vi nu er oppe op at have rettet 238 artikler, men det er stadig langt igen.
Oplevelser på Facebook
Ja dem har det igen været mange af. Først engang tak for alle roser. Dem har det været mange af. Her på siden plejer vi at svare på kritikken eller kigger på nogle misforhold.
Selvpromovering
Vi er blevet beskyldt for selvpromovering. Det kan skyldes:
Dette har resulteret i, at vi er blevet begrænset i at dele artikler. I andre grupper er vi blevet helt udelukket og i andre grupper igen, skal gennem en lang godkendelsesprocedure.
Nu skyldes alt dette ikke Selvpromovering, men en effektiv måde, at sprede vores artikler på. Vi har ikke tænkt på ordet ”Selvpromovering” for at hævde os selv. Men dette betyder så at vi fremover må
Igen dårlig opløsning af foto
Ja sådan skrev en af vores læsere. Det er da ærgerlig, at vi kan bidrage med et ordentligt foto. Men nok engang må vi konstatere, at vi ikke går så meget op i at finde fotos. Eller sagt på en anden måde. Vi bruger ikke så meget tid på det. Vi vil hellere fortælle gode historier.
Du ved jo ingenting
Vi deler også artikler som vi nødvendigvis ikke er enige med. Men det er for ikke at være for ensidige. I de tilfælde knytter vi ingen kommentarer. Men det er forkert af læserne så at beskylde os for diverse ting i disse artikler, når det ikke er os, der har skrevet dem.
Hvem holder du med?
Den sætning har vi igen fået skudt i skoene. Vi skal gentage at i vores historieformidling holder vi ikke med nogle af siderne. Vi forsøger at skildre historien så sandfærdig som vi nu engang kan. Og til det brug, har vi gjort brug af arkiver, tidsskrifter, bøger m.m. samt vores egen omfattende bibliotek.
Du spreder jo propaganda for Waffen SS
Vi spreder gerne film fra besættelsestiden, og det er både inden – og udenlandske. En gang imellem kan det forekomme undervisnings – og PR – film. Men nu gør vi det ikke, som enkelte læsere mener, fordi vi er begejstret for Waffen SS. Vi gør det for at vise, hvilke metoder, man brugte dengang. At tiltænke os for at være fanatiske tilhængere virker efter vores mening meget søgt.
Hvis hvert enkelt foto ikke bliver forklaret, er det ligegyldigt
En læser mener, at hvis der er placeret flere fotos i forbindelse med en artikel, så skal hvert enkelt foto forklares. Det har vi hidtil undladt, fordi de lokaliteter, der er på de enkelte fotos, bliver forklaret i teksten. Vi bruger kun disse fotos som blikfang. Vi har et arkiv af billeder og indrømmet, vi har ikke så mange oplysninger om de enkelte fotos.
En anden læser vil have forklaret hvert enkelt foto i to artikler, selv om de fotos vi har bragt illustrere det som vi skriver om. Ja i et af tilfældene var der hele to artikler.
Og igen engang, så bruger vi en masse tid på vores historier, altså teksten frem for at lede efter et foto. Vores FB – gruppe hører sammen med vores hjemmeside.
Vi har indtryk af, at ikke alle læser vores artikler, men kun læser vores brødtekst, inden de så kritisere os.
Vi skal selvfølgelig undgå fejl
Vi skal selvfølgelig helt undgå at lave fejl. Men det kan nu engang ikke helt undgås. Som vi allerede har nævnt, er vi i gang med den store oprydning. Vores læsere slår hårdt ned. De opdager hver en fejl. Nogle sidder endda og venter på det. Andre er så igen gode til på en humoristisk måde at gære opmærksom på slåfejl.
Nu er 57 Podcast tilgængelig
Nu er 57 podcast tilgængelig med Københavns historie. Teksterne er fra vores hjemmeside. Du kan hente dem her www.knr.dk/podcast_feed/byen-rundt. De er alle på ca. 30 minutter.
OBS – På YouTube kan du finde to film af ca. 45 min. Ladegårdsåen – og Gården. Det er optagelse af et foredrag i Stefans Kirken (Lyden) med en masse fotos af åen gennem tiderne.
Er vores artikler egnet til Facebook?
Vi har været inde på det før. Når vi lægger artikler ud, er det med link til vores hjemmeside. Hver gang gør vi opmærksom på, at man skal trykke på det blå link. Men vi kan se, at meget af den kritik der kommer, er fra folk, der ikke har læst artikler med kun brødteksten.
Indrømmet vore artikler kan være lange. Vi forsøger at gå i dybden og ikke være overfladiske. Det er måske ikke alle læsere, der er vant til sådanne lange artikler. Så kunne vi vel lave dem kortere i fremtiden? Nej det vil vi ikke. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten.
Vi er godt klar over at mange kun går efter fotoet. Samtidig spørger de efter ting, der bliver nævnt i artiklen.
En anden måde at formidle på, er at lave specielle udgaver til Facebook. Men se her er vi bange for, at det går ud over vores hjemmeside. Mange af vores artikler har været genstand for bogudgivelser, som information til tidsskrift – og avisartikler. De er anvendt af turistbureauer og enkelte er anvendt til andre hjemmesider uden forfatter- eller kildehenvisning.
Atter engang må vi nok erkende at prioriterer hjemmesiden højere end Facebook. For os er det vigtigt at formidle den rigtige historie til vores læsere. Jo, vi er udmærket klar over at ikke alle er af den mening.
Vi er godt klar over at fortsætter vi som hidtil vil vi miste læsere. Men via statistikker har vi fundet ud af at tilgangen er større end afgangen. Vi er allerede udelukket fra nogle grupper, der opfatter den måde, som vi kører på, som selvpromovering. Vi har været inde på det før. Men igen må vi erkende at Facebook giver også mange nye læsere, der læser artiklerne.
Facebook – Statistik (de sidste 28 dage)
NOVEMBER – TOP – 100 – DE MEST LÆSTE
De Mest Populære Kategorier
Adelsslægten Akeleye 0 (13)
Højer 0 (12)
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0 (13)
Hvilke Byer læser vores Hjemmeside
Dato: august 5, 2021
Kastellet – Endnu flere Historier (5)
Vi kigger også på, hvad der sker i området. Der var nogle mindre pyntelige huse. Så var det lige Brokkensbod, To bataljoner slog sig ned på grønningen i 1807. En pavillon på Esplanaden. Den lange reberbanebygning gik til militæret. Institut for døvstumme blev oprettet, Sponsorer til fattige børn i Kastellet. Fattigkassens penge blev ikke helt brugt til formålet. Korps ønskede bedre luftcirkulation. Masser af bevogtning på voldene. Officerer og underofficerer fik hver deres have. Latriner over Kastels-graven blev fjernet. Skøjtebane blev oprettet. Store forandringer på Langelinie. En irriterende bom blev fjernet, da sporvognen kom. Ny kasserne på Øster Fælled. Nærmest urskov og masser af natur og dyreliv. Norgesporten skulle åbnes, men der var ingen lys. Fra 1882 skete der store forandringer.
Mindre pyntelige huse
Esplanaden var adskilt fra Toldbodvejen ved en meget gammel ca. 282 meter lang hæk. Den strakte sig fra reberbanen – Husarkasernen – ud imod Toldboden. På den nordlige side af Toldbodvejen fandtes nogle småhuse og et sprøjtehus.
Her boede musketer Philip Rotheuser, dernæst en fuldmægtig Ravn. Det vestligste hus var det berømte Brokkensbod. I 1820 blev disse huse betegnet som faldefærdige.
Musketer Rotheuser af Københavns Infanteriregiment søgte i 1811 tilladelse til at bygge en butik 13 alen bred og 6 alen dyb på Kastellets Esplanade mellem Sprøjtehuset og Bokkensbod. Han ville bygge et værtshus og det fik han tilladelse til. Allerede ti år efter søgte han tilladelse til om at måtte opføre et større hus end det gamle. Men det fik han dog afslag på.
Begrundelse var at disse huse var ”mindre pyntelige” Måske blev anmodningen også givet fordi anvendelsen førte til ”uordenen” af forskellig slags. Men han tabte dog ikke modet. Han søgte om at udvide de nuværende lokaler og den tilladelse fik han.
Brokkensbod
Men hvad var Brokkensbod? Det hus omtaltes allerede i 1689 som ”Jens Brocks Hus ved Toldboden”. Dette hus var det største af de fire huse. Den første ejer var Jens Sørensen Brock. Han var toldbetjent og ”visitør”. Han var gammel hoftjener. Og i den egenskab fik han den 18. marts 1699 af Christian den Femte ret til udskænke øl og dansk brændevin i huset.
I 1719 fik sønnen, brygger Jokum Brock privilegiet fornyet. Sønnen døde i 1724. Nu skulle huset så ifølge reglerne tilfalde kongen men åbenbart var dette gået i glemmebogen for familien fortsatte med forretningen.
På et tidspunkt blev de gamle bindingsværksmure erstattet af en grundmur. Huset tilfaldt en kvinde ved navn Henrica Svitzer, der havde tjent slægten i en lang årrække. Hun døde i 1792 og Rentekammeret overtog derefter huset og forretningen. Derefter blev det forpagtet frem til 1855. Forpagtningsafgiften steg fra 264 til 800 Rigsdaler.
Alle fire huse måtte efterhånden vige i anledningen af udvidelsen af Toldboden. Nedrivningen foregik i årene 1847 – 1855.
To bataljoner slog lejr her
Under det engelske angreb i 1807 camperede to af landeværnets bataljoner i Esplanaden og Grønningen fra den 17. august til den 14. september. Her var rejst teltlejre. Der blev rejst en palisadespærring for at forhindre desertering. Således var der 1.211 danske soldater, der løb over til fjenden.
En pavillon på Esplanaden
Esplanaden og Grønningen var yndede promenader for borgerskabet omkring 1820. Man lod hvert andet træ beskære, så man kunne nyde udsigten. Stedet var kun tilladt for gående. Dog var der tilladt at ride her for kongehuset og særlig privilegerede.
Mod en årlig afgift på 20 Rigsdaler til Kastellets Fattigkasse blev der i 1844 tilladt at rejse en pavillon. Allerede to år efter fik ejeren lav til at forlænge pavillonen mod en forhøjet afgift.
Den lange reberbanebygning
Den lange reberbanebygning var nu blevet en militærbygning. Efter bombardementet i 1807 kom til at rumme mange husvilde. I januar 1821 blev det stykke af bygningen, der lå nærmest Toldbodvejen ryddeliggjort i en længde af 40 alen. Det blev overladt til 2. Husar Eskadron til indøvelse af ”Gymnastik og hugning”.
Artilleriet ejede resten af bygningen. Her blev rekvisitter opbevaret.
Fra maj 1815 til marts 1816 blev Grønningen anvendt som øvelsesplads for nogle drenge fra Københavns Fattigvæsen der af en regimentstambur skulle oplæres i at slå på tromme og blæse på fløjte. I alt 44 blev på den måde udlært.
Her blev så igen sat en bom op. Der skulle nøgle til. Det var kun enkelte privilegerede, der nu kunne få adgang. Og nøglen blev opbevaret i Østerports vagt.
Institut for døvstumme
Den 15. april 1838 fik Institut for døvstumme tilladelse til at opføre en stor grundmuret bygning op ad Glaciset. Det var chefen for Ingeniørkorpset oberst von Prangen selv, der havde lavet tegningerne. I krigstid kunne denne bygning så bruges og være til fordel for fæstningens forsvar.
Sponsorstøtte til de fattige børn i Kastellet
Vi har flere gange nævnt Kastellets Fattigkasse. Om midlerne er blevet brugt efter hensigten til garnisonens fattige, vides ikke. Vi ved heller ikke om midlerne er brugt til skolesøgende børn.
Men vi ved, at den 10. april 1733 opnåede en løjtnant Jacob Johannes Qvandt privilegium på i sin gård i Kongens Gade – St. Kongensgade- at brygge, brænde og udsælge i ”Fustager”, Kander eller Potter til hvem, der behøvede det. Til gengæld for denne tilladelse skænkede han en kapital af 500 Rigsdaler til Kastellets fattige skolebørn.
Renterne af dette beløb skulle fordeles årlig med 12 Rigsdaler til Kantoren for at læse med ”10 arme Soldater Børn” fra Kastellet, 12 Rigsdaler til klædning af disse børn og en Rigsdaler til bøger.
I 1740 testamenterede fremdeles en kaptajn Christian Hinrich Jæger, der i 10 år havde haft Garnison i Kastellet, bl.a. 50 Rigsdaler til de fattige i Kastellet og andre 50 Rigsdaler til dets Fattigskole.
I tiden mellem 1785 og 1790 begyndte man med for betaling at udstede tegn til kørsel og ridning gennem Kastellet og på Langelinie. Man skulle ligeledes betale for at spadsere på Volden og Smedelinjen. Disse indtægter tilfaldt også Kastellets Fattigkasse.
I årene 1807 – 1823 ophørte disse bidrag. I 1815 var det så en majorinde Pultz, der var afgået ved døden, der testamenterede 1.000 Rigsdaler.
I 1823 kom der pludselig et bidrag på 240 Rigsdaler fra en forpagter ved en tidligere omtalt bom på Kastelsvejen. Det var en afgift, der i 1840 blev forhøjet til 304 Rigsdaler.
Fattigkassens penge blev ikke helt anvendt til formålet
Kassens kapital voksede på den måde betydeligt. Renterne blev snart så store, at de blev brugt til andre ting end selve formålet. Således blev pengene brugt til brolægning af kastellets hovedgade, til forbedring af vejene omkring Kastellet og til forskellige reparationer af kirken.
I 1824 udgjorde kapitalen 8.940 Rigsdaler. Men der findes ingen regnskaber fra før 1828.
Opgjorte udgifter:
I 1853 udgjorde kapitalen:
I årenes løb fik kassen endnu flere indtægter. Og nu var det ikke kun til fattige at pengene blev brugt. Således blev pengene i stigende grad brugt til vedligeholdelse af alle Kastellets veje og promenader og til kirken. Ja selv til indkøb af brød og vin til alterbrug.
Korps ønskede bedre luftcirkulation
Den 16. juli 1854 indsendte 1. Jægerkorps et andragende. Det var dem, der nu lå i garnisonen. De ville gerne have tilvejebragt en bedre luftcirkulation i Kastellet. Ingeniørkorpset havde afgivet en betænkning i sagen.
Ministeriet bestemte derefter, at der for fremtiden kun måtte findes højstammede træer på den lavere, indre voldgang og ved Voldens udvendige fod. Denne bestemmelse fremkaldte en voldsom beskæring af trævæksten ikke alene på Volden men også på en del af udenværkerne, bl.a. Huths Batteri.
Masser af bevogtning
Gennem tiden er der holdt et vågent øje med Kastels-volden, der var bevogtet af et utal af skildvagter og patruljer. Om sommeren måtte Vagtkommandøren eller rettere den næstkommanderende være op på dupperne. Hele døgnet blev der sent patruljer ud. Men den, der ville trænge ind og begå ulovligheder kunne nu godt komme ind, hvis man bare kendte lidt til forholdene.
De knægte, der boede her, elskede at tage gas på patruljerne og vagterne. De lå i konstant krig med dem. Det var da også et sjovt sted at lege røver og soldater.
14 dage ind i det nye år udløb adgangskortet. Ikke alle havde tænkt over at få fornyet dette kort. Så gjaldt det om at konfiskere dette nu ulovlige kort. Dette gav så en ekstra indtægt.
I Prinsessens Bastion blev der om sommeren en gang om ugen musiceret af et militærorkester. Og her sørgede man få at holde træerne beskåret på grund af udsigten. Og så skulle flagstangen også være synlig udefra. På 100-års-dagen for ”Slaget på Reden”, blev der her afsløret en mindestøtte tegnet af Bindesbøll.
Officerer og Underofficerer fik hver deres have
Officererne fik i1855 lov til at indrette en have/samlingsplads. Cirka et halvt hundrede år senere opnåede Kastellets underofficerer også at få en fælles have. Dens placering er meget bedre mellem Prinsens og Kongens Bastioner. Men den var også langt større.
Hvad der måske er langt bedre, er at den blev givet af uden forudgående ansøgning af den forhenværende regimentschef oberst F.C. Jürgensen.
Lige indtil februar 1894 var der skyts hist og her på Kastelvolden, navnlig mod søsiden. Ved særlige lejligheder blev der stadig afgivet salut. Men hver gang man så gjorde dette måtte man afspærre Langelinie for kørsel og ridning for at forebygge ulykker.
Latrinerne over kastels-graven blev fjernet
Latrinerne i Kastel-graven blev fjernet i 1850’erne. De havde efterhånden overlevet sig selv. Så kunne man også komme nogle af lugtgenerne til livs. Direktionen for Frederiks Hospital havde gang på gang klaget over dette.
Den 24. juni 1853 næppe 14 dage efter koleraens udbrud oplevede man på Kastellet det første offer. Det var en underjæger, der om morgenen var stået op sund og rask kl. 7.30 om morgenen. Pludselig blev han syg og døde klokken halv to.
Dette var den egentlig årsag til at latrinerne i Kastel-graven blev lukket.
Skøjtebane oprettes
Efter at fiskeriet i gravene havde været bortforpagtet i seks år fra 1847 – 1852 forsøgte man i foråret 1853 at bortauktionere det. Men da det højeste bud var alt for lavt, lod man fiskeriet henstå igennem årene 1844 og 1855.
Man huggede ikke mere is om vinteren, men af hensyn til fiskebestanden sørgede man for at der var våger. Det betød, at man så her fik en god skøjtebane. I begyndelsen var banen, der hvor den engelske kirke ligger i dag. Senere blev banen flyttet om på den nordlige side af Kastellet mellem Volden og en del af Smedelinjen.
Store forandringer på Langelinie
Så sent som i 1852 blev spadserestien forlænget helt rundt om Huths Batteri, hvorfra den gik direkte over i Strandpromenaden.
I 1864 blev der anbragt skyts på Langelinie og Huths Batteri blev forsynet med en mur på brystværnets indvendige side.
I 1902 blev hele Langelinie omdannet som følge Frihavnens anlæg. Yachtklubbens flotte pavillon blev opført. Karantænehuset blev flyttet ud på det nordøstlige hjørne af opfyldningen. Langelinie blev meget bredere. I 1886 rejste man Hvidtfeldts-monumentet skænket af brygger Jacobsen.
Og i 1908 var det Gefion – springvandet. I 1912 blev der ud for Grevens bastion afsløret monumentet for Prinsesse Marie. Samme år afsløredes monumentet for Mylius Erichsen. Ja vi må sandelig ikke glemme at den 23. august 1913 var det så Den Lille Havfrue, der så dagens lys.
En irriterende bom
I anledning af Toldbodens udvidelse blev Esplanade-pavillonen, der dengang blev ejet af en enkefrue Meyer i december 1866 opsagt til nedrivning til oktober. Det følgende år.
Men hun søgte at opføre en ny pavillon et andet sted i Esplanaden. Det var der, hvor den engelske kirke nu ligger. Men da denne så skulle rejses, måtte pavillonen atter flytte.
Først da sporvognslinjen blev ført gennem Grønningen og ud ad Østerbro forsvandt den irriterende bom.
Ny kaserne på Øster Fælled
Den 15. marts 1895 blev der ved lov vedtaget at opføre en ny kaserne for Gardehusarerne på Østerfælled. Dermed var den gamle Reberbanes dage talte. Ti år senere den 1. november 1905 påbegyndtes dens nedrivning. Efterhånden rejste der sig høje herskabshuse på dens grund.
I 1874 blev terrænet mod nord udlagt til øvelsesområde for Ingeniørregimentet. De havde til huse her indtil 1895, da de tog Ryvangen i besiddelse. Øst for Døvstumme instituttet blev der i januar 1857 lagt en grundsten til Blindeinstituttet. Det blev indviet den 5. november 1858.
Nærmest urskov og masser af natur og dyreliv
Her er i området opstod der nærmest en urskov med sammenfiltret bevoksning som syntes uigennemtrængelig. Her var rester af fæstningsgrave, Et rigt plante- og dyreliv opstod her. En naturskønhed uden lige var der her.
Efter at Ingeniørerne havde taget Glaciset i besiddelse beholdt Artilleriet retten til at benytte Spitsbergens Lynette. Ja det lå vel omtrent mellem Østbanegade og Kristianiagade. Men i april 1884 fik Ingeniørerne også denne overladt til øvelsesplads for minesprængninger. Artilleriet fik anvist et sted på Smedelinjen.
I 1908 var den svenske Gustavs Kirke bygget på den såkaldte Grønlands Bastion. Men den hørte hvis ikke under Kastellets underværker, men under selve byens underværker.
Norgesporten var åben, men det var meget mørkt
I 1853 var der blevet bestemt at Norgesporten skulle stå åben. Mange havde svært ved at forstå dette for hele fæstningsværket lå i absolut mørke. Man havde da godt nok fået gasbelysning i 1881. Men endnu ikke i 90’erne var der spor af belysning ved fæstningsværket.
Man besluttede så senere at ofre fire olielygter på det store område. Man appellerede til magistraten at overtage belysningen resten af vejen ud til Østerbro. Men dette ville Magistraten heller ikke høre tale om.
Folkevandring til badeanstalterne
Om dagen var det meget besøgt. Om sommeren var der nærmest folkevandring ud til badeanstalterne. Efterhånden som Frihavnen blev etableret forsvandt idyllen mere og mere.
Fra 1882 skete der store forandringer
I januar 1882 skete der også store afvigelser. Fra Kastellet til Havnevæsen og Kommune m.fl. Den 28. januar blev terrænet nord for Engelbrechts badeanstalt, selve denne, Huths Batteri og hele den nordlige del af Langelinie indtil syd for Islands Batteri afgivet til Havnevæsnet.
I oktober måned blev en del af Becks Badeanstalt samt et stykke af strandbredden afgivet til Statsbanerne. I december måned blev yderligere en stor del afgivet til Havnevæsnet og senere til Kommunen. Og sådan fortsatte det.
Kastellets volde og udenværker blev skånselsløst taget i disse år. Men heldigvis har vi endnu en masse bevaret omkring Kastellet. Men egentlig er det vel kun selve Hovedfæstningen, der lå tilbage.
I februar 1901 udgav ”Komiteen til Bevarelse af Kastels terrænet som Park en pjece.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: august 1, 2021
Kastellet – Flere Historier (4)
Træfsikkerheden var ikke stor. Møller i Kastellet. Søndre maskinbygning. Fæstningens slette og forfaldne tilstand. Skud skulle foregå næsten i fødselsøjeblikket. Gravens vand blev benyttet til mange ting. Lugteorganer blev sat på prøve. Tobaksplantager mod nord. Militærøvelser i grønningen. Strandpromenaden var ikke for enhver. I august 1807 fik man travlt. Den 6. september 1807 kapitulerede man. Brandskydning. En mølle lagde sig. Ledige huse skulle fordeles til fængselsbetjente. Studenter-arresten. Man kunne købe sig adgang til Langelinie. Karantænestation. ”For at mandskabet engang rigtig kan blive vasket” Et badehus til pigebørn fra sø- og Landetatens friskoler. Skadelige og usunde uddunstninger. Den høje vandstand skabte problemer. Fiskeri i graven. Graven skulle være isfri – man måtte ikke desertere.
Træfsikkerheden var ikke så stor
Ja egentlig er det den 5. artikel om Kastellet.
Soldaternes øvelser var indskrænket til det mindst mulige. Det var meget almindeligt, at Fæstningsværkerne blev anvendt som Øvelsesplads. Nu kunne man jo også anvende den nærliggende store eksercerplads ”Grønland”. Det hørte vel til Kastellets udenværker.
Da denne plads i 1765 blev indtaget til andet brug, benyttede man Esplanaden og Grønningen, hvor en bataljon til nød kunne manøvrere. Men man kunne nu altid bruge voldene til skydeøvelser. Men man indlod sig ikke rigtig med skydning på lange afstande dengang.
Kunne soldaten bare på få 100 skridt ramme skiven ja så var alt godt.
Møller i Kastellet
Der har uden tvivl altid været knyttet en mølle til Kastellet. Allerede i 1672 findes der mellem Kastellets beboere en Kornmølle.
Men i selve Kastellet synes det som om, at man i begyndelsen brugte hestemøller til kornfremstilling. Først omkring 1718 er der tale om at opføre en vindmølle i Kongens Bastion. I 1728 tales der om det sted, hvor den ny vejrmølle er ”opbygt”.
Her var det tale om en helt almindelig stubmølle. Det var en lille vindmølle, der med mølle – hus, maskineri, vinger og det hele drejede sig om en i jorden nedgravet og afstivet bjælke.
Længere inde i bastionen end den nuværende mølle og lidt mere inde mod nord lå også en mølle. Den var opført privat af og for egen regning af proviantforvalter Westergaard. Han fik også lov til at etablere en lille træbro fra bageriet i Nordre Magasinbygning.
Søndre Magasinbygning
I Søndre Magasinbygning var der et tøjhus. Den 24. juni 1780 blev der af ingeniørkorpset opført et lille grundmuret hus i bastionen tæt ved møllen. Dette hus skulle tjene som opholdssted for den konsumptionsbetjent, der førte tilsyn med, at mølleren huskede at erlægge det nok så forhadte konsumptions-afgift i forhold til det formalede kvantum korn.
Senere blev dette hus brugt som opbevaringsrum for gevær-ammunition for de i Kastellet indkvarterede fodfolksafdelinger.
Fæstningens slette og forfaldne tilstand
I 1785 købte militæretaten møllen af Westergaards efterkommere for en prs af 1.150 Rigsdaler.
Det blev nu hofbager Hinrichsen og en Madam Bugge, der skulle holde møllen i brugbar og forsvarlig stand mens en officer fra ingeniørerne skulle føre tilsyn.
Klagerne over fæstningens slette og forfaldne tilstand løs uafbrudt. Kommandanten Obert Klenou kunne i et overslag den 19. februar 1722 anføre nødvendige reparationsudgifter til om imod 8.000 Rigsdaler.
Kommandanten skrev til kongen, at han beklagede at udgifter var så høje, men han anførte også at såfremt, der ikke blev gjort noget ville udgifter blive meget højere. Kongen bevilligede 6.689 Rigsdaler. Dette beløb blev så forhøjet til 9.234 Rigsdaler.
Den 24. august anmodede kommandanten om at der blev bragt jord og møg ud på kastellet. Igen kunne man slå to fluer med et smæk.
Skud nærmest i fødselsøjeblikket
Hele tiden var der udgifter til vedligeholdelse også af værkerne. Og der blev i den grad afgivet skud ved jubel og ved dødsfald. I anledning af 200 års jubelfesten for reformationen blev der affyret i hele tre dage.
Ved kongelige fødsler skulle der nærmest afgives skud i fødselsøjeblikket. Da Christian den Syvende kom til verden den 29. januar 1749 havde artilleriet således camperet på volden i hele tre uger for at være klar i det rette øjeblik.
Og endelig klokken et om natten kunne man så afgive skuddene. Mon ikke disse artillerister var lige så lykkelige som de høje kongelige selskaber.
Gravens vand benyttet til mange ting
Ud for de tre udfaldsporte var der af bindingsværk og brædder opført vandhuse eller latriner ud over graven. Og så forstår man måske at arbejdet med ”opmudring” blev regnet så lavt at det kun kunne udføres af ”uærlige” slaver.
I 1711 benyttede man graven til at vaske tøjet fra flådens pestsyge mandskab. I 1711 benyttede man også gravens vand som drikkevand. Men det var alligevel mere rent end brøndvandet.
I 1754 var der opstået sygdom i Kastellet, fordi man havde drukket brøndvand. I 1738 blev drikkevandet ledet ind i Kastellet gennem træ-render. Gennem disse kom en del frem i dagens lys.
Lugtorganer sat på prøve
Lugteorganerne kom også på prøve. Det dybtliggende stillestående forrådne vand har sikkert gjort stanken uudholdelig. Hertil kom fremdeles møddingerne og skarndynger i gaderne fra Nyboder.
Store dele af København var fuldt af griseri og herfra var der afløb til graven foran Kastellet. Dette har sikkert ikke gjort stanken bedre. Der kom klager fra professor Bang ved Frederiks Hospital og stadsfysikus Mangor. Klager kom også fra Opfostringshuset og Fødselsstiftelsen.
Endelig i 1789 blev der anlagt en kloak, der ledte vandet ud i havnen. At sejle i gravene var endnu i 1727 strengt forbudt. Men den 21. maj 1744 blev det bortforpagtet til garnfiskeri i tre år til en brændevinsbrænder for en sum af 35 Rigsdaler det første år. Og derefter 60 Rigsdaler årligt for de to kommende år.
Tobaksplantager mod nord
På Langelinie, Smedelinjen og selve Hovedvolden vrimlede der med Skildvagter, der skulle afværge landgang og desertering. Både måtte efter mørkets frembrud ikke komme inden for skudvidde ved Langelinie.
I 1781 blev det bestemt, at den vagt, der opdagede ”Toldsvig” ikke alene skulle have værdien af de beslaglagte varer med også den ”Mulkt”, den pågældende blev dømt. Men nu skulle gevinsten også deles med vagtkommandøren, der skulle have dobbelt og så de andre vagter. Så gevinsten var nu ikke så stor. Det kunne sagtens overbydes af forbryderne.
Ved Pinnebergs Reduit, hvor Yachtklubbens Pavillon lå, blev der indrettet i officersvagt i 1739.
Der var masser af underværker. Og store dele af kastellets glacis mod nord var i slutningen af det 18. århundrede opfyldt med tobaksplantager, hvor en del af Kastellets ”Slaver” var beskæftiget med at sprede gødning eller grave. Her fandtes også en del haver tilhørende kommandanten og de højere officerer.
Militærøvelser i Grønningen
Husarkasernen blev opført i 1782. den strakte sig i en længde af 408 meter fra Toldbodvejen langs Store Kongensgade til Østerport. En del blev brugt som reberbane. Men allerede fire år efter kan man se at den sydlige ende blev brugt som opbevaringssted for kanoner.
Til hvert fodfolksregiment og af dem fandtes der hele seks i København fulgte der nogle små 3 punds kanoner, der altid skulle følge med afdelingen og som mandskabet skulle lære at bruge.
Øvelserne med disse kanoner foregik i Grønningen mellem Reberbanen og den ydre Kastelgrav. Dette terræn tilhørte Ingeniørkorpset.
Strandpromenaden var ikke for enhver
Der var forbudt at opføre bygninger af grundmur mellem fæstningsværkerne og demarkationslinjen. Men forhenværende urtekræmmer P. W. Bech fik dispensation. Han fik bopæl lige over for hans badeanstalt ”Bechs Badeanstalt”. Det var på den østlige side af Strandboulevarden.
Umiddelbart syd for bygningen begyndte Kastelsvejen.
Strandpromenaden var sandelig ikke beregnet for enhver. Den var afspærret med mange bomme. Hver enkelt skulle have en nøgle for at kunne åbne bommene. På selve Kastelsvejen var der ud for Christianiagade et bomhus.
Denne bom kunne åbenbart åbnes, hvis man lagde en bestemt afgift. Kastellets beboere var fritaget for dette. Det beløb der kom ind, gik i Kastellets fattigkasse.
I august 1807 fik man travlt
I august måned 1807 fik man travlt med at sætte Kastellet i forsvarsstand. Den blev også forsynet med brugbart skyts. I alt 113 skyts blev fordelt.
For første gang i mange år var der nu brug for skyts nord på imod Classens Have. Allerede den 17. august var der brug for at der blev skudt med glødende kugler imod Classens Have for at få bygningerne i denne stukket i brand.
Man havde ellers først sendt brandfolk som skulle sørge for dette, men de blev beskudt fra fjendtlige batterier på Østerbro.
Den 6. september 1807 kapitulerede man
Fredag den 21. august blev kastellet beskudt af fjendtlige ”bombardere” og brigger, der lå i Svanemøllebugten. Det havde nu ikke den store virkning.
Den 23. august skød man fra Kastellet mod skibene i Svanemøllebugten. Flere dage forsøgte man fra Kastellet at skyde bygningerne i Classens Have i brand uden at det lykkedes. Den fjendtlige beskydning var ret nærgående. Men der var ikke tale om de store skader eller tilskadekommende.
Den 31. august var der meget kraftig beskydning fra fjenden. Overmagten havde drevet udfaldstropperne tilbage. Det var under dette udfald at General Peymann blev ramt af en kugle i foden. Efter at være blevet forbundet af en læge blev han i en vogn kørt ud på volden for at følge fægtningens videre gang.
Den 6. september kapitulerede danskerne og Kastellet blev besat af de engelske styrker. De gik ind ad Norgesporten samtidig med at de danske tropper gik ud af Sjællandsporten. I 43 dage var Kastellet besat af de engelske tropper.
Brandskydning
I november 1805 var der blevet befalet en ny slags skydning, nemlig brandskydning. I de værste tilfælde af brand skulle der fra forskellige steder på volden afgives tre skud. Men det måtte kun ske efter kongens befaling.
Jagtretten på fæstningsværket tilhørte som tidligere nævnt, fæstningens kommandant. Men det hvilede ikke på nogen anordning blot en rettighed, der stiltiende var blevet anerkendt. Men i 1801 blev rettigheden nedfældet. I 1816 blev det fastslået at rettigheden ikke måtte udstrækkes til længere end Fæstningens Glacis.
Det blev dog også tilladt af rettigheden måtte udøves af voldskytten og andre militære personer. I 1865 blev stillingen som voldskytte inddraget.
Inden 1850 var der anlagt spadserestier på hele volden
En mølle lagde sig
Ved en forrygende storm den 26. januar 1846 hen mod aftenen lagde møllen sig hen mod aftenen til hvile. Den blev kun 60 år gammel. Ved en kongelig resolution den 11. januar 1847 blev det bestemt at der snarest skulle rejses en mølle i Kongens Bastion. Det skulle være en hollandsk vejrmølle. Den skulle opføres noget længere ude ved Bastionspynten end dens forgænger.
Samtidig var der planer om samme sted at opføre en bolig for kontrolløren ved ”Brødbagnings – Etablissementet”. Men sagen blev stillet i bero. Den nye mølle, der bærer Christian den Ottendes navnetræk og årstallet 1847 blev taget i brug i 1848.
Ledige huse skulle fordeles til fængselsbetjente
Vi tager nu en tur langs den 2.500 meter lange Smedelinje fra dennes nordligste ende. Vi støder først på Norges ravelin. Den lå lige i hovedpassagen nord for Kastellet midt imellem de to daværende broer. I Norges ravelin fandtes der også en vagtbygning der i årene omkring 1800 var et grundmuret hus på en etage.
Passagen til kastellet var jo i ældre tid ikke almindelig og navnlig ikke af denne vej. Selve Norgesporten og de mange barriereporte nord for denne var til stadighed lukkede. . Vindebroerne var optrukne, således at der kun var levnet ganske smalle gennem – og overgange til brug for skildvagterne og patruljerne.
Bygningen var i 1821 overladt til beboelse for en bøssemager ved Jyske Jægerkorps, der samtidig beklædte stillingen som klokker ved Kastellets Kirke.
Der blev udstedt et kongeligt reskript, der gik ud på at ledige huse skulle fortrinsvis tildeles fængselsbetjente, der ellers nød kvarterpenge. Så kunne man spare disse penge.
Studenter-arresten
Sjællands Ravelin var den sydligste ende og det faste mellemled mellem de to broer, der fra byen førte ind i Kastellet. I den bygning som fandtes her, var det derfor ganske naturligt også en Vagt-Sjællands Ravelinsvagt-der oprindeligt havde været en officersvagt, fra hvilket der f.eks. i 1814 var udstillet i alt 5 pct.
Til vagten, der omtales i 1843, hørte nogle arrester, at hvilke to i 1821 blev indrettet som ensomme arrester for Kastellets garnison, mens en anden arrest fik navnet ”Studenter – arresten”.
Man kunne købe sig adgang til Langelinie
Langelinie var helt anderledes dengang. Som alle øvrige af Kastellets Fæstningsværker gjaldt det, at passagen kun var forbeholdt de militære. Derefter var det særlige begunstigede. Så var det de velhavende, der tilkøbte sig retten til et adgangskort. I 1848 måtte så alle spadserende få adgang.
Umiddelbart ved den sydlige indkørsel til Langelinie var der et grundmuret hus. Det kaldte man for ”Brændehusvagten”. Selve vagten blev oprettet i 1659, fordi flådens folk smuglede brænde.
Karantænestation
Ved en forordning af 8. februar 1805 blev der oprettet en karantænekommission. Samme år blev Karantænehuset opført på Langelinie. Det var et lille træhus. En tilhørende var åbenbart meget skrøbelig fremstillet. Den var ofte udsat for bekostelige udgifter. Derfor blev der besluttet at i fremtiden var det Karantænekommissionen, der skulle afholde udgifterne.
For at mandskabet engang rigtig kan blive vasket
Her på Langelinie lå også søbade. Åbenbart var københavnerne fra ældre tid ikke været så flittige tril at bruge søbade. Her ved Kastellet lå også på et tidspunkt en pram med alle de bekvæmmeligheder, der hørte til et søbad. Denne pram blev senere afgivet til Fattigvæsnet og lå i mange år ved Langebro.
Af en tjenesteordre fra maj måned 1819 udgivet af en tjenesteordre fra maj måned 1819 udgivet af chefen for Danske Livregiment, oberst Sundt ses det dog at man har tænkt på soldaternes adgang til søbade:
Et Badehus til Pigebørn fra Sø – og Landetatens friskoler
Der blev nedlagt forbud mod sandgravning på bade-stederne også nær ved Kastellet. Endnu i 1831 gives der tilladelse til at mandskabet af sjællandske og jyske jægerkorps fremdeles må bade i bugten ved Huths Batteri i stedet for Gammelholm.
Og så fik billedhugger Møen tilladelse til at anlægge en badeanstalt. Og denne var tillige for damer. Den lå nord for fhv. urtekræmmer Bech’ s badeanstalt.
I 1844 blev Bech’ s badeanstalt udvidet. Og afgiften til Kastellets fattigkasse blev nu forhøjet fra 25 til 40 Rigsdaler årligt.
I 1846 indsendte professor Nachtegall forlag om opførelse af et badehus på Kastellets forstrand. Den var til brug for pigebørnene fra Sø – og Landetatens friskoler. Men det lykkedes først få forslaget igennem i foråret 1848.
Kastel-graven blev stadig brugt som W.C. for garnisonen. Der var endog senere op ført endnu et såkaldt badehus ud for Sjællands ravelin. Men efterhånden var der opstået modstand mod at bruge graven på denne måde.
Skadelige og usunde uddunstninger
Man ville oprette murede latriner inde i selve Kastellet. Forslagene blev begrundet med den ulidelige stank, der opstod. Opfordringerne fremkom både i 1825 og 1828. Og det var ”slaverne” der skulle stå for det ubehagelige arbejde med at få mudderet og andre ubehagelige ting fjernet fra gravene.
Og så endelig i 1834 var der endelig blevet opført 2 murede latriner bag magasinbygningerne. Men egentlig var man ikke kommet videre for der lå også et forslag om at oprette et nyt latrin i graven mellem de to sø-bastioner.
Det var ikke så underligt at man talte om skadelige og usunde uddunstninger, der forårsagede så mange smitsomme sygdomme i Kastellet.
Hvad man på den ene måde fyldte i graven, blev man nødt til at fjerne på en anden måde. Kastellets byggeprojekter vrimlede derfor til stadighed med krav on reparationer af ”Muddermaskinen”.
Dengang var der på Kastellet 50 slaver. I 1825 var der syv af disse, der blev anvendt til fjernelse af de ubehagelige ting fra graven. I 1828 blev der i 120 arbejdsdage anvendt 12 slaver til dette. De fik dagligt en godtgørelse på 18 skilling.
Det var også almindeligt at drukne hunde i graven. Dette blev forbudt i 1815 grundet en voksende hundesygdom.
Den høje vandstand skabte problemer
Man klagede over den høje vandstand i gravene. Dette betød at gulvene rådnede og blev ødelagt af svamp. En gang imellem sænkede man vandstanden. Men det var først senere, hvor man anlagde sluser, man fik rodet bod på alt det onde.
Fiskeri i gravene
Fiskeriet i gravene blev i begyndelsen af århundredet forpagtet bort til en fiskemester. Der imidlertid ikke måtte udstede fisketegn til andre, men selv personlig skulle drive fiskeriet, der kun måtte foregå om dagen.
Om natten skulle båden lægges på land og aflåses. I 1834 udstedte Ingeniørkorpset fiskekort a 10 Rigsdaler. Men 10 år senere forpagtes det igen ud til en enkelt person af 3 år ad ganen. I 1847 kostede den årlige forpagtningsafgift 75 Rigsdaler.
Gravene skulle være isfri – man måtte ikke desertere
Endnu på den tid huggede man store revner i isen om vinteren. Men ofte var det nødvendigt at lade renden befare med store både eller pramme for at holde den åben.
I 1806 måtte man befare renden dag og nat for at holde den isfri. Og i februar 1814 måtte en styrke på 350 mand i gang med afisningen. Men denne afisning blev kun udført fra Grønlands bastionen (ved den svenske kirke) og ud til grevens Bastion.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: april 30, 2021
Hvad læses der mest – april 2021
Hvad med foredrag? Det er grænser for, hvad man skal finde sig i. Vi hjælper gerne, hvis vi kan. 10 nye artikler i april. Status på hjemmeside: 1.723 artikler. Hvor kan man læse/høre/se dengang.dk’ s artikler. Se liste over podcast’ s over dengang.dk’ s artikler. Hvem læser vores hjemmeside. Hvilke byer? Top – 100 i april – de mest læste artikler.
Hvad med Foredrag?
Ja sådan er vi blevet spurgt i den sidste tid. Og det gælder både forenings – foredrag og offentlige foredrag. En masse er igen blevet aflyst. Der er selvfølgelig dato på nogle af de kommende. Men det hjælper ikke at oplyse om disse. For om de afholdes, ja det er lige spørgsmålet.
Og så skal de aflyste foredrag så lige passes ind i kalenderen.
Der er grænser for, hvad man skal finde sig i!
Egentlig var vi glade for, at vi havde fundet en gruppe, hvor vi kunne sprede vores artikler om Besættelsestiden. Vi kunne også se at der var stor efterspørgsel efter dem. Men det hele hjælper ikke noget, hvis administrator ikke griber ind over for uforskammede kommentarer. Det gider vi simpelthen ikke at finde os i.
Vi har ikke det mindste imod kritik, men fortolkningen af historien på Facebook har efterhånden ret vide rammer. Her er alt efterhånden tilladt. I hvert fald i nogle grupper.
Nu får vi dog også mange positive tilkendegivelser og tak for dem.
Vi hjælper gerne – såfremt vi kan
Der kommer hele tiden mange forespørgsler om hjælp. Og vi hjælper gerne. Nogle forventer også at vi undersøger diverse ting. Det gør vi dog ikke. Og vi foretager heller ikke slægtsforskning. Men tak for alle henvendelser.
Nye Artikler – April 2021
Det blev til 10 nye artikler i april måned:
Status på Hjemmeside
Du har nu mulighed for at se 1.723 artikler på vores side. Når noget nu står i parentes, så betyder det at du kan nogle artikler om samme emne spredt ud over hele siden. Det var så inden, at vi fik den inddelt som nu.
Hvor kan man ellers læse/høre og se – dengang.dk’ s artikler?
Ja sådan har en læser spurgt. Mange andre forfattere har ”lånt” nogle af vores artikler. Nogle er også blevet omtalt i diverse aviser, lige som vi selv har bidraget med artikler i diverse publikationer. Vi har skrevet tre bøger:
På YouTube kan du finde et indslag, hvor vi præsenterer årets julegaver på bogfronten – det er godt nok mange år siden.
Og her kan du også finde to videoer på ca. 40 – 48 minutters længde hver. Det handler om Ladegården og åen – et foredrag afholdt i Stefans Kirken. Dertil er der en masse skønne fotos fra åen gennem tiderne.
Dette er produceret af Kanal Nordvest og Miljøpunkt Nørrebro.
Ja så har KNR – Københavns Nærradio produceret en masse 30 minutters podcast, som du kan finde her
Her er en oversigt over, hvad du kan høre af historier fra vores hjemmeside:
Status Facebook
Hvem læser vores Hjemmeside?
Hvilke byer ser vores hjemmeside?
Byer som Nordborg, Padborg og Ribe var lige ved at nå at komme på listen.
TOP-100 – April – De mest læste artikler
Dato: marts 31, 2021
Hvad læses der mest – marts 2021
Det blev til 9 nye artikler i marts. Nu er vi oppe på 1.712 artikler. Mange oplevelser på Facebook. Vi har selv slette 5 artikler. Folk begyndte at angribe hinanden. 5 andre artikler er blevet sletter i andre grupper af diverse administratorer. Ikke alle accepterer, at man ikke kan hjælpe med et problem. Men det er godt at nogle kan bruge vores artikler. Og hvilken artikel er blevet nr. 1 på Månedens Top – 100
Nye artikler i marts måned:
I denne måned var vi beskæftiget med artikler Fest og støj i København, Den danske model i fortid og nutid, Social Dumping og om Bankskandaler. Det var artikler til andre medier, hvor der også krævet en del research. Dette gik så ud over mængden af nye historiske artikler på dette medie. Men det blev da et par stykker. Og husk, at når der står (b) bag ved, så er det en ny-redigering af en tidligere artikel.
Det er jo sådan, at der stadig er nogen der kalder os for ordblinde og lignende. Det var fra dengang, vi under mere primitive forhold lavede hjemmeside. De artikler, vi lavede dengang, er også at finde her på siden. Og dem forsøger vi så at ny-skrive:
Oplevelser på Facebook
Vi forsøger hele tiden at skabe interesse for vore artikler. Også de lidt ældre artikler. Derfor er det altid rart, hvis vi kan komme ind i nye grupper. Men det er nu ikke altid lige let. Således er artikler blevet afvist i sidste måned. Nogle helt uden grund. Andre fordi det foto, vi havde lagt ved artiklen, var for ny. Et andet foto havde man bragt på et eller andet tidspunkt og det uanfægtet at teksten var ny. Et andet sted havde man bare ignoreret artiklen og så henvist til en meget mindre artikel om samme emne i en avis. Den medsendte artikel blev så bare gengivet som et link.
Et tredje sted blev vi efter at have bragt et par artikler med stor respons fra det pågældende lokalområde bedt om at holde igen og så kontakte administrator om, hvad vi i fremtiden havde tænkt os at komme med.
Men egentlig kan man jo bebrejde administratorerne i diverse grupper. Man har nogle retningslinjer, som man går op i og det skal overholdes.
Glædeligt er det så at vores artikler om besættelsestiden nu bliver optaget i et par grupper. Disse er før blevet afvist i andre grupper. Man har ikke kunnet acceptere undertegnedes måske skæve vinkel på besættelsestidens historie.
Og så har vi måttet slette fire indlæg. Interessen var der. Og stor diskussionslyst glæder jo altid ”Den Gamle Redaktør”. Men diskussionen gik nu for vidt. I det ene tilfælde endte de med at de sorte mænd i Corona-debatten blev sammenlignet med HIPO – folk og Mette Frederiksen med Hitler.
I et andet tilfælde var der en artikel om et bombeattentat mod en venstreorienteret aktivist som blev dræbt. Diskussionen kørte helt af sporet. Folk truede hinanden og der kom til en debat om, hvem der var bedst – højre – eller venstreorienterede.
En artikel om Tyskerpiger endte med en diskussion om børn i Syrien. Og så får man en over nakken, fordi jeg tillader mig at skrive at Frits Clausen var en afholdt læge. Andre mener, at jeg har skrevet for mange artikler om denne.
Så blev man beskyldt for at hvidvaske historien, fordi en artikel om NSDAP -N (det tyske mindretal) og DNSAP ikke behagede alle. Det er ikke velset at man skriver om nuancer i Frits Clausens historie. Ofte glemmer folk at man jo har brugt masser af kilder til ens beskrivelse. Folk er for hurtige til at dømme med den sort/hvide retorik. Der er masser af gråzoner i historien.
Men når sådan noget opdages, ja så sletter vi med det samme.
Det er klart, at når ens tilgang til historien måske er mere anderledes end de fleste, så opstår der nødvendigvis en diskussion, hvor man oplevere at ikke alle er enig med undertegnede. Og det er i grunden helt i orden. Kritik er altid velkommen.
Men mange gange er det meget tydeligt, at folk kun har læst brødteksten og ikke hele artiklen, når de klager.
Det sker, at man i brødteksten laver en fejl. Og det er en katastrofe hvis det er et årstal. Men hvis man nu henviser til, at det rigtige årstal står inde i teksten og at man rent teknisk ikke kan ændre det og folk så bliver ved, ja så sletter jeg også hele indlægget.
Det er klart at ens artikel skal ledsages af et foto, der helst skal stå knivskarpt. Det kan have sine udfordringer. Men ofte oplever man at fotoet får mere opmærksomhed end selve artiklen.
Ofte opleves det som om, at man bliver gjort ansvarlig for at kommentarerne løber af sporet. Og det er jo egentlig administrators opgave at regulere denne.
Når man ikke kan hjælpe folk
Vi får mange henvendelser både pr. telefon, mail eller Messenger. Og det er langt fra alt som vi kan svare på. Måske har vi haft et andet fokus på en artikel og ikke tænkt på det som spørgeren har fokus på. Det kan også være at spørgeren har nogle nye informationer, som vi ikke kender til.
Vi forsøger i de fleste tilfælde at hjælpe så godt vi kan. De allerfleste er taknemmelige for et svar. Men der findes desværre også dem, der giver udtryk for mishag fordi vi ikke kan komme videre med et spørgsmål. Når det kommer så vidt, så gør vi kort proces. Det er et spørgsmål om prioritering og tidsforbrug.
Husk på, vi har i nogle tilfælde været på arkiver eller forsket i diverse bøger eller artikler for at kunne frembringe en artikel om et bestemt emne. Og i de nyere artikler har vi en god kildehenvisning. Vi har også nogle Litteraturlister, hvor spørgerne kan finde mere om deres emne.
Godt at man kan bruge vores artikler
Vi kan se at diverse forfattere bruger vores artikler. I denne måned så vi også, at Berlingske citerede os for noget, vi havde skrevet. Endvidere har Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv brugt en af vores artikler i deres årsskrift.
På Facebook deles vore artikler også flittigt, og det er vi glade for.
Teknisk Problem
En læser modtager vores indlæg på Facebook, dobbelt. ”Den Gamle Redaktør” forstår godt at det kan være irriterende. Men hvordan løser man lige det problem. Indrømmet – ”Den Gamle Redaktør” er ikke den store tekniske begavelse.
Vi har tidligere fået klager fra nogen, der ikke ønsker vores indlæg, men alligevel får dem. Heller ikke dette problem kan løses herfra. Man må gå ud fra, at man har ”foretaget en handling”, der gør at man får indlæg på Facebook her fra dengang.dk-
Lidt Statistik
TOP – 100 – De Mest Læste Artikler – Marts 2021
Hvis nu vi havde taget ikke almindelige artikler med, så ville NYHEDER, hvor du kan læse denne artikel komme på førstepladsen.
Overraskende er placering 1 og 3. Vi ved, at der et link på Wikipedia under Bandekriminalitet. Og vi ved, at der er lavet film om episoden på Titangade. Også placeringen på 5 er overraskende. Her må der være en gruppe, som har delt denne artikel. Det samme gælder for placering nr. 2 og nr. 7.
Dato: marts 27, 2021
Østerport – endnu mere
Østerport flyttet et par gange. Et nyt overraskende fund. I 1708 placering ved Østerport Station. Det var ikke Pelli, der tegnede porten. Det var Marselis. Men der blev brugt for meget sand og for lidt kalk. Ingeniørofficererne var utilfredse. Det nye hvælv styrtede ned. Alvorligt uheld på broen. Brandenburg var døende. I 150 år blev den nye Østerport benyttet. Et flot skue. Porten blev senere ændret.
Østerport flyttet et par gange
Vi har allerede skrevet en historie om Byporten Østerport, men nu får du endnu mere. Den oprindelige port lå, der hvor Østergade munder ud i Kongens Nytorv.
Senere blev den flyttet et par gange, først i den modsatte ende af Torvet, hvorfra landevejen gik til Helsingør. I 1377 blev den kaldt for ”Den Røde Port” og var en del af den fæstningsvold, som lå hvor Kongens Nytorv ligger i dag.
Dette tyder på at porten var malet rød eller var opsat i røde mursten.
Et nyt fund
I december 2010 udgravet arkæologer den oprindelige Østerport. Man fandt bl.a. et udhugget løvehoved, som man regner med, var portens oprindelige udsmykning. Det var opfattelsen, at byporten her var genopført af Christian den Fjerde. Men dateringen af fundlagene omkring porten viser, at fundet stammer fra perioden 1300 – 1500-tallet.
Arkæologerne kunne dog se at fundamentet til den gamle byport var ødelagt. Og det skyldtes at Christian den Fjerde lod opfører en ny byport oven over den første. Måske finder man frem til fund fra den allerførste byport fra 1294 som skriftlige kilder beretter om.
Resterne af porten, der er af kalksten, er ikke fundet lige ved Strøgets udmunding i pladsen, hvor arkæologerne havde troet, den lå. Det var en smule sydligere.
I 1708 placering ved Østerport Station
Med anlægget af den nye bydel Ny-København. I 1647 blev porten atter flyttet. Denne gang blev den placeret ved den nuværende Rigensgade.
Omkring år 1700 blev Helsingørvejen omlagt og blev til Store Kongensgade. Nu blev porten igen flyttet. Den kom til at ligge nord for Østerport Station, hvor Øster Voldgade møder Oslo Plads.
Det var i 1708 at Frederik den Fjerde lod Østerport genopfører.
Her ved porten stod konsumtions-betjentene gennemsøgte vognlæssene. Med en lang, tynd jernstang, blev der stukket ind i læsset. Der blev undersøgt om der var gemt noget derinde.
På gamle billeder kan det ses, at Østerport var mere enkelt udsmykket end Nørreport med plastre og kugler. Man kan også se to vagtbygninger. Det kunne godt ligne, at man havde lavet en vippebro. En træoverbygning er kommet til i 1745.
Velkommen til Domenico Pelli
Inden vi nu går videre med vores historie, skal vi hilse på Domenico Pelli. Han kom hertil i 1688 for at medvirke til moderniseringen af fæstningsforsvaret ved rigets sydgrænse. Han havde medvirket ved ny-befæstningen af Strassbourg. Også hans far havde medvirket. Og denne havde endda skrevet en bog: ”Håndbog i militær og civil bygningskunst”
Pelli junior fik store opgaver først og fremmest i Holsten. Han stod således for Rendsborgs fæstning. Han kom også til Kronborg, hvor såvel Scholten og de Balagny stod for arbejdet 1688-1691. Den kongelige bygmester Hans van Steenwinkel var død i 1700.
Det var ikke Pelli, der byggede Østerport
Da der i 1702 skulle bygges et krudttårn i Kastellet overlod man det til Pelli. I det sjette bind af O. Nielsens ”Københavns Historie og Beskrivelse” fra 1892 kan man læse følgende:
Antagelsen er rimelig med forkert. Alligevel har Pellis navn været tilknyttet til denne port i adskillige beskrivelser.
Marselis tegnede porten
Frederik den Fjerdes bygningsinspektør hed Wilhelm Frederik von Platen. Det var ham, der var portens arkitekt. Han hentede polskfødte arkitekt Christof Marselis, født i Polen. Ud fra de erindringer Marselis har efterladt sig, fremgår det, at Marselis fik opgaven, da Østerport skulle tegnes. Men han stod også for opførslen.
For lidt kalk og for meget sand
En dag, hvor Marselis indfinder sig på arbejdspladsen, konstatere han, at der er kommet for lidt kalk og for meget sand i mørtelen. Han gør indvendinger, men bliver afvist. Han hævder dog, at hvælvet ville falde ned. Han beskyldte entreprenøren for bedrageri. Det kom til en injuriesag, som Marselis tabte. Man forlangte at han fik en skriftlig undskyldning. Marselis ville ikke nævne entreprenørens navn. Men det var Ernst Brandenburg og han fik 5.069 rigsdaler for sit arbejde.
Ingeniørofficererne var utilfredse
Ingeniørofficererne var ikke tilfredse. Deres tegninger og overslag blev kasseret. Sådan var det også da Garnisonskirken blev bygget.
Officererne kritiseret hvælvet meget kraftigt. De mente, at det faldt alt for lavt. De mente at kun tøndehvælv kunne klare vores klima. Man sikrede sig flere steder ved at give portene overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgravens niveau.
Hvordan det ulyksalige retsopgør mellem Marselis og Brandenburg forløb er ikke klart. Men Marselis var blevet tvunget til at underskrive en undskyldning.
Det nye hvælv styrtede ned
Men et par dage efter kom nogle kendte forretningsfolk ham i møde og gratulerede ham med at han havde fået revanche. Ved ni – tiden om morgenen var kommandanten general de Cormaillon med kongen og gehejmeråd von Platen redet ud til den ny Østerport for med øjne at se det:
Og det var af det helt nedstyrtede nye hvælv. Det lå nu pladask på vejen gennem porten. Og den ”halve” by var vandret dertil for at beskue skaderne.
Arkitektens høje chef, gehejmeråd von Platen mente, at Marselis nu kunne triumfere.
Alvorligt uheld på broen
Porten blev bragt i orden. En aften kørte Brandenburg en aften en tur kort før at porten blev lukket. Han kom udefra i en lille let tohjulet vogn (kariol). Og så gik det galt. Han blev skubbet ud fra broen, der førte til porten og ned i den brede tørre grav. Vognen var blevet ramt på den smalle plankebelagte bro af en larmende bondevogn, som rasede ud af byen. Det var halvmørkt. Det hele gik meget hurtigt. Ingen så hvad der skete.
Porten var smækket i efter bondevognen.
En time senere runderede vagten terrænet foran den lukkede port. Det var helt mørkt. Men vagten melder til den vagthavende officer, at det spøger i voldgraven! Officeren sendte nu folk ud med lygter.
Man fandt hesten dræbt og vognen splittet i tusinde stumper. Manden der kørte den var endnu i live. Kommandanten, der fik at vide, hvem der var, beordrede porten åbnet og Brandenburg bragt hjem.
Brandenburg var døende
Han levede endnu et år og kom til forståelse med Marselis. De havde arbejdet sammen en halv snes år, så forsoningen gjorde godt.
Brandenburg var sengeliggende. Marselis blev sendt til ham under hans sidste svære sygdom i et ”kongeligt ærinde”. Han førtes til hans seng for tjenesteligt at forelægge ham en sag, der krævede besvarelse. Ved den lejlighed beskylder Brandenburg sin kone for at udgive ham som syg. Han havde aldrig været syg. Og det var aldeles ikke rigtig, at han var dødssyg.
Marselis kom i vildrede, men lægen som var til stede, hviskede ham i øret at patienten allerede var på vej i sin dødskamp. Det svar som Marselis skulle have haft fik han aldrig. Han trak sig tilbage og afgav forklaring om det skete. Da han for anden gang blev sendt afsted var det for sent.
Med et ”Gud være os nådig” sluttede Marselis sin fortælling. Ernst Brandenburg blev bisat i Sankt Petri Kirke den 14. november 1713.
I 150 år blev den nye Østerport benyttet
Porten blev nedrevet i 1857. Men i 150 år blev porten flittigt benyttet af rejsende, der ville ud til Nordsjælland og af andre, der skulle ind til byen. De sidste kom straks efter gennemkørslen til et græsklædt område, der kaldtes Grønland. Til midten af 1700 – tallet dannede det en del af det frie åbne felt (Esplanaden) mellem Kastellets glacis og bebyggelsen.
Et flot skue
Kongens operahus lå ligefrem for dem, der kom ind ad porten og kørte videre af den nyanlagte forlængelse af Store Kongensgade.
Det vældige teater, der løftede sig højt over bydelens huse, var med facadernes pilastre i stor orden blevet til under von Platens ledelse.
Østerport blev den tidssvarende entré til dette vidunder i lige så stor orden som port bygningen ved en kordongesims var opdelt i to ”etager”. De to et – etagers huse med vagt og portnerbolig, der flankerede indersiden af porten, var også pilastersmykkede.
Porten blev ændret
Ingeniørerne havde i 1704 tænkt sig at lægge et svært egetræsdæk over porten. Det fik von Platen forpurret. Men efter hvælvets sammenstyrtning kunne planen måske være taget op igen. På diverse tegninger og malerier kan vi se, at der skete en ændring.
Kilde:
Dato: februar 28, 2021
Hvad læses der mest – februar 2021
Der kom 16 nye artikler i februar. Vi kan ikke mere svare på alle henvendelser. Facebook med mange misforståelser. Dårlig opløsning. Du må gerne dele med kildeangivelse. Stor fremgang på Facebook. Statistik fra vores hjemmeside. Hvilke dele af Danmark og hvilke byer læser www.dengang.dk. Februar-måneds Top-100.
Ny artikler i februar 2021
Vi kan ikke mere svare på alle henvendelser
Efterhånden får vi dagligt så mange henvendelser, så vi bliver nødt til at prioritere. Det skal ”Den Gamle Redaktør” være den første til at beklage.
Vi kan ikke bremse notifikationer fra os på Facebook, for eksempel fra folk, der ikke mere ønsker, at modtage vores Facebook – opslag, fordi man er utilfreds med vores historieopfattelse. Her må man selv tage affære.
Vi svarer heller ikke på henvendelser fra mere eller mindre velmenende læsere, der mener, at ”Den Gamle Redaktør” er ordblind, bruger forkerte vendinger eller direkte tastefejl. Det kan faktisk godt være at dette er rigtig. Men når man ser nederst i henvendelsen, ser at det er fra et kommunikationsbureau, der tilbyder deres assistance for penge. Disse henvendelser modtager vi mange af.
Vi skal på dette sted gentage os selv. Vores hjemmeside har været gennem tre forskellige former for hjemmesider. Nogle af artiklerne er ikke særlig pæne i opstilling. Og i en periode kørte vi også uden stavekontrol. Som tidligere nævnt forsøger vi at ny-redigere disse artikler, men det skal ikke forhindre os i rent tidsmæssigt at skrive nye artikler. Ny-redigerede artikler har fået et (b) bagved. I februar vil den opmærksomme læser kunne se, at vi har ny-redigeret 5 artikler.
Der kommer også en del henvendelser omkring slægtsforskning. Dette er ikke noget vi påtager os. Det er meget tidskrævende. Masser af mennesker er langt bedre til dette end ”Den Gamle Redaktør” Og de findes endda professionelle, der lever af at lave slægtsforskning.
Selvfølgelig forsøger vi at svare på alle henvendelser også de kritiske. Men tilgangen både til hjemmeside og Facebook er i øjeblikket lidt for overvældende.
Facebook – med mange misforståelser
Det er tydeligt, at mange ikke læser de artikler vi lægger op på Facebook. Det er også helt i orden. Men de kommentarer, der kommer, er ofte præget af misforståelser, fordi artiklen ikke er læst.
Vi har forsøgt at sprede nogle af vores artikler på andre grupper. Men ofte bliver disse slettet. Måske sker dette, fordi vi overtræder nogle af disse gruppers retningslinjer. Og det er jo altid op til den pågældende administrator, der skal vurdere dette.
Mange lægger mere vægt på de ledsagende billeder end på teksten. Det vil med andre ord sige, at såfremt billedet en gang før har været vist i gruppen, bliver ens indslag slettet eller man bliver bedt om at slette indlægget og det er uanset om teksten er nu. Det er lige modsat vores holdning, hvor vi lægger mest vægt på teksten.
Ærlig talt så vil vi ikke ofre tid på at lede efter et billede. Vi vil hellere bruge tiden til at skrive nye artikler eller ny-redigere ældre artikler.
Vi har også oplevet, at et par af vores artikler bliver brugt til at trække i Nazi-kortet i forbindelse med vrede mod regeringens nedlukning i forbindelse med Corona-krisen. Denne brug af vores artikler, tager vi skarp afstand fra.
Dårlig opløsning
På mange Facebook – grupper får vi at vide, at mange af vores fotos og billeder er i en dårlig opløsning. Vi bruger godt nok ikke så meget tid på at finde de bedste. Det vi bruger tid på, er teksten. Og dette er ikke lige populært alle steder.
Du må gerne dele vores artikler
Også her gentager vi os selv. Du må gerne dele vores artikler, så længe du oplyser, hvor du har dem fra. Husk også at bruge vores kildeangivelser. Vi kan se på vores månedlige hitliste, at det heldigvis er nogen, der har delt vores artikler på andre Facebook-grupper. Det er kun glædeligt, fordi det er artikler, der ikke har været repræsenteret før.
Statistik for vores Facebook
Gældende for 28 dage:
Statistik for vores hjemmeside
Du har nu adgang til 1.705 artikler på vores hjemmeside. Tallene i parentes angiver antal af pågældende tema-artikler som du kan finde andre steder på siden.
Hvilke Byer læser vores hjemmeside?
I november måned lavede vi en lignende liste. I parentes kan du se placeringen dengang. Men hvis vi nu starter med at dele landet ind i 5 dele, ser det sådan ud:
Vi kan se, at byer som Rødekro, Gråsten og Padborg bl.a. er forsvundet fra listen.
Februar – TOP-100 – DE MEST LÆSTE ARTIKLER