Vi har klippet i datidens aviser. Og det er der kommet nogle sjove, underfundige, alvorlige og skæve artikler ud af. Vi skal køre med Dampsporvogne, den nye Kystbane (48 min.), sejle på søerne med petroleums – og elektriske både. En pige i cykeldress skaber ”opsamling” på Østerbrogade, da hun bliver nødt til at gå. Og så skal vi besøge hval med en meget stram lugt som den ”uddunster” på Strandpromenaden. Magnetisører holder møde på Fælleden og vil af med ”Kvaksalveriloven”.

Vi har forsøgt at holde os til den gamle tekst og sprogbrug. Det har været lettere for den gamle redaktør, for så kan du kære læser ikke gennemskue om det er en stavefejl eller ikke. Men den gamle tekst er i sig selv også værd at læse. Journalister dengang brugte ret lange sætninger men ofte meget formfuldendt. Men måske med lidt for mange indskudte sætninger.

 

Med Damsporvognen i Pinsedagene (4. juni 1884)

Dampsporvognen begyndte Pinsedagene sin Kjørsel med Tog hver 12te minut, og de fra Trianglen udgaaende Vogne vare allerede fra Morgenstunden strax fyldte, navnlig for første pinsedag. Der kjørtes med 10 Dampvogne og 11 aabne Vogne, idet nogle af Dampvognene havde to tilkoblede Vogne, at hvilke den ene kun medførtes til Vigesporet Nord for Charlottenlund, hvor den modtoges af den fra Klampenborg kommende Vogn.

Der solgtes i alt i begge Pinsedagene 34.909 Billetter, nemlig 18.868 første og 16.041 anden Pinsedag, og der tilbagelagdes en samlet Veilængde af 450 Mile.

Foruden af Dampsporvognen var Strandvejen ogsaa stærkt befaret af andre Kjøretøjer, Ryttere og Gaaende; men desuagtet passerede der, saavidt os behjendt, intet Ulykkestilfælde. Kun en af Vandingsvognene kom anden Pintsedags Eftermiddag mellem Emiliekilde og Bellevue i Collision med en Enspænderbefordring, der atter, idet den slap fri af Vandingsvognen, tørnede mod en af Dampsporvognene, som kom kjørende imod Stedet, men strax standsede. Enspændervognen blev en Deel ramponeret, men der kom heldigvis ingen til Skade.

 

Venteværelse ved Trianglen

• Dampsporveien: Venteværelse ved Trianglen er efter Overeenskomst med Hr. Conditor Larsen fra i dag til Dampsporvogns – Passagerenes Afbenyttelse i Conditorlocalet paa Østerbrogade Nr. 58 fra Kl. 8 Morgen til 11 Aften.
• Hellerup den 20de August
  1884
• P.B. Obel
• Driftsbestyrer.

 

Lystsejlads – Foreningens Pavillon ved Langelinie (1884)

• Paa Pinnebergs Bastion ved Langelinje hersker der i denne Tid en travl Virksomhed. Før laa der et stille idyllisk og fredeligt Hus, hvis Tag akkurat saaes over Volden. Det var en af de mest tiltalende Boliger, der fandtes ved Kjøbenhavn. Med Statdsgraven udenfor Døren, tæt innesluttet af den grønne Bastion og overskygget af høje Popler laa den lille Underofficerbolig skærmet mod alle vinde.
• Saa kastede ”Dansk Forening for Lystsejlads” sine øjne paa den, og fra det Øjeblik af, var dens fredelige Existens truet. Men Foreningen maate bejle i flere Aar til Autoriteternes Velvilje, inden det lykkedes den, at faa deres Samtykke til at okkupere Pladsen, og saa maate den bagefter anstrænge sig i andre aar, før den fik samlet de nødvendige Penge til at realisere sin Plan om her i Stedet for det lille gammeldags og stilfærdige Hus at rejse en flot og moderne Pavillon til Brug for sine Medlemmer.
• Planen er nu ved at blive realiseret. Den moderne Pavillons Tag kigger frem mellem Trætoppene. Bastionen er gjennemgravet, gamle træer fældes og
  nye skulle plantes, en bro slaas over Kjørevejen til Langelinje, hele Terrænet forandres. Det er ”Dansk Forening for Lystsejlads”, der rejser sit Hus paa Pinnebergs Bastion. I Stueetagen indrettes en restauration og Kaféé, der skal staa aaben for Publikum.
• Gaar man ovenpaa, hvor foreningen skal have sit Lokale, er der et Taarnværelse ud mod Søen, som især fængsler Opmærksomheden.. herfra findes en sjælden Udsigt over Havnen og Sundet. Desuden er der to store Sale og et mindre Værelse, der ville faa Anvendelse som Læseværelse og Rygestue m.m. Den store Sal mod Nord skal være Foreningens Festsal.
• Det bliver saaledes et tidssvarende og elegant Lokale, Foreningen her faar sig. Og man kan kun lykønske den danske Sejlsport til dette foretagende og haabe, at det maa blive et samlingssted for alle, der dyrke denne friske og mandige Idræt.

 

Den ny Traverbane (1885)

• Ude ved Lundegaarden, i Hellerup Stations og Lersøens Nabolag, er den nyeste Fremtoning paa Sportens Omraade i Kjøbenhavn, Traverbanen, indrettet. Man kommer lettest til den ad Lyngbyvejen, fra hvilken den har Hovedindgang.

Dampsporvognen maa væk (1886)

• Dampsporvognen ødelægger Strandvejen, knuser aarlig saa og saa mange Vogne, beskadiger saa og saa mange Damer og Herrer. Nu burde Beboerne paa Strandvejen og de Kørende raabe Alarm, gøre Andragende, holde Møde, eller foranstalte en almindelig Lockout overfor Dampsporvognen
• Ethvert Middel vil være godt, blot man opnaar Resultatet: at gøre Dampsporvogns – trafikken umulig.

 

Østerbros Ravelin raseres (5. januar 1887)

• Atter en Dødsdom over et Stykke gammelt Kjøbenhavn rede til at eksekvers.
• Den gamle Ravelin og Broen ved Østerport stod sig længe og vedligeholdt sit gammeldags Snit med Brystværn, Skydeskaar og endelig det gamle Vagthus med det store Uhr. Og Gravene over hvilke Broen fører, har endnu det samme Præg af et mystisk, frodigt Vildnis, som de har haft i Mands Minde.
• Om kort tid vil alt dette være forandret. Kjøbenhavn, hvis størrelse giver den Rang blandt Verdensstæderne, fordrer større aarer for Cirkulationen.  Mod Øst har resterne af den gamle Vold næsten stødt sammen med Citadellet ”Frederikshavns Glacis” og Indkørslen over Broen er saa uanstændig
  snæver og kroget, at den ikke har været uden fare for Færdslen, særlig naar bredsporede Vogne mødte Sporvognen paa dette Punkt.
• Nu bortfalder Østerbros Ravelin med samt det gamle Vagthus. Bastionen om statens Magasiner sløjfes tæt op til Møllen. Af Jorden bygges en 164 Fod bred Dæmning over Gravene i en ret Linie fra de smaa Alleer til Husarkasernen. Arbejdet er ved Licitation blevet tilstaaet Entreprenørerne Würtzholz og Lauritz Petersen for en samlet Sum af 27.100 Kr.

 

Kaproning på Langelinie (1. juli 1887)

• Dersom De overhovedet vil regnes til det Kjøbenhavn, der er med, saa gaar De selvfølgelig paa Søndag ud paa Langelinie og ser paa Kaproningen. Der møder hele Kjøbenhavn.
• Men dersom De interesserer Dem virkelig for Rosport, dersom De ønsker at føle Løbenes Spænding og tilbringe nogle overmaade fornøjelige Timer for en billig Penge, saa gaar de snarest mulig hen hos Boghandler Bergmann i Hotel d’Angleterre og tager Dem en Billet til den Damperflotille, der følger
  løbene.

 

En herlig Vinter for vore Skøjteløbere (1887)

• Kjøbenhavnerne elsker Skøjteløbersporten. Med Liv og Lyst svinger de sig hen over Isen, paa kanalerne i Frederiksberg Have, paa Søerne og paa Kastelsgraven. Vandpytter som Holger Danskes Briller (Fælledparken) o. lign. tælle vi slet ikke med.
• Den mest yndede Skøjtebane er dog den i Kastelsgraven. Her løbe de grundmurede Borgers repræsentanter rundt i Pelsværk og deres Ansigts Sved, medens Hytternes Repræsentanter staa på Langelinie og se til. Og netop har, har man som bekendt arrangeret flere vellykkede ”Tivolifester”. I aar har man saaledes slaaet sig paa Kineseriet. Sceneriet ved den Kinesiske fest nu i Vinter var vellykket og naturtro – skønt nogle troede, at Sceneriet skulde forstille noget ægyptisk. Een Ting er klar: vore Damers Dragter har den Fordel frem for Kineserindernes, at de er forsynede med Tournurer, som paa glimrende maade afbøder de Fald og Fejltrin, Damerne begaar, naar de har ladet sig lokke paa Glatis.

Ny Sporvognsrute (7. juni 1888)

• Kjøbenhavns Sporvejsselskab fortog i gaar Morges sin første Prøvetur med en smuk et-etagers Vogn paa den ny Rute gjennem Store Kongensgade til Østerbro. Den almindelige Kjørsel vil dog først begynde længere hen i Maaneden, da Staldbygningen endnu ikke er færdig.

 

Hvalen til nedsat entré (20. januar 1889)

• Hvalen er kommet, og Besøget af Publikum paa Strandpromenaden, hvor den ligger trukket op paa land, er meget stort. Dyret selv er ganske enormt og virker overmaade imponerende, ikke blot ved sin Størrelse, men ubehagelig nok ogsaa ved den stramme Lugt, det uddunster.

 

Ned med den gamle Kvaksalverilov (17. juni 1889)

• Rungende Hurraraab for de to Magnetisører.
• Næsten 2.000 Mennesker var mødt op til de Herrer v. Huth´s og Alb. Nielsens magnetiske Møde paa Nørrefælled igaar. Hr. v. Huth indledte med et Foredrag om ”den ved Haandspaalæggelse fremkaldte Varmefornemmelses Indflydelse”, et foredrag, der modtoges med livlige Hurra – Raab. Derefter talte Magnitisør Nielsen om Magnetismen som ”den moderne Massage” og krævede den utimelige Kvaksalverlov ophævet.
• Endelig talte Proprietær Bruun til dels humoristisk, og paaviste at en Læge, der giver forkert Medicin er værre Kvaksalver end den Mand der helbreder ved Haandspaalæggelser og Strygninger.
• Under Mødet indløb et Sympatitelegram fra Odense.
• Tilslut vedtog man enstemmigt en Resolution om Afskaffelse af Kvaksalveriloven og skilles under stærke Hurra – Raab.

 

Den første Første – Maj – Demonstration (1890)

Følgende overskrifter kunne man læse i de danske aviser:

• Almindelig Fridag, En Foraarets festdag
• De danske Socialdemokrater demonstrerer for første gang for Otte – Timers Dagen
• Arbejdsgiverne truer med Afskedigelse for dem, der forlader Arbejdet.
• 50.000 Arbejdere demonstrerer i al Fredsommelighed paa Nørrefælled.
• Snart dages det Brødre, det lysner i Øst.

Paa Skøjter over Øresund (20. januar 1891)

• Man kunde igaar spænde sine Skøjter paa ved Langelinie og foretage en munter Udflugt over Sundet. Der ligger en halv Snes Skibe indefrosne ude i Løbet, og hvis man har Lyst til at udvide sine Sprogkundskaber, bør man give sig i Lag med Skibsbesætningerne, som er stærkt oplagte til en lille Sladder.
• Forresten kan man ikke løbe meget længer end en gid Fjerdingvej paa den anden Side Trekroner, saa umuliggøres Skøjteløbningen af den ru Overflade paa isen.

 

Skal Cyklister betale Bompenge? (1891)

• I Søndags passerede 885 Cykler Bommen paa Strandvejen.
• Bommændene paa Strandvejen har ment, at naar de kunde kræve Bompenge af dem, der kørte i Vogn, kunde de ogsaa kræve Bompenge af dem, der kørte paa Cykler.
• Uden at man anede det, har Bommændene et Par smukke Sommer – Søndage taget sig for at tælle, hvor mange Cyklister, der kørte forbi. De er kommen til det resultat, at Søndag den 16. august kørte 885 Cykler forbi.
• Amtet afslåede Andraget fra Bommanden
• I Amtsraadets Møde igaar blev Sagen behandlet.
• Formanden, Stiftamtmand Bache fandt, at det kunde være meget rigtig at beskatte Cyklister, der kørte ad Strandvejen.
• Herimod blev indvendt at i saa Fald burde man ogsaa lade Folk med Trillebøre og Piger med Barnevogne betale Bompenge.
• Stiftamtmanden gjorde den Bemærkning, at der kom ikke 800 Trillebøre og ej heller 800 Barnepiger med Vogn ud ad Strandvejen om dagen.

 

Det nye Østerbro (1891)

• (København med Ø) Paa Østerbrogade er Idyllen ganske forsvundet. Mindes man Købkes Maleri af netop det samme Parti ved Søerne, man udbryde: -”Ak, hvor forandret”. Dér, hvor en Vandpost stod midt paa Gaden, og Køerne græssede paa de tilstødende Marker, er nu høje Husrækker, mellem hvilke de høje Sporvogne farer af sted med stor Hastighed.
• Udlændinge, som kommer hertil, fæstner sig ved det mærkelige Bogstav, som vi Danske har i vort Alfabet, og som de slet ikke kender, et O med streg igennem. Det kaldes Ø, forklarer vi – og vi peger paa den toetagers Østerbro – Sporvogn, der har det sjældne Bogstav malet baade for og bag i stort Format.

 

Svanemøllen totalt nedbrændt (13. december 1892)

Igaar Morges omtrent Kl. 4 er Svanemøllen brændt. Ved Middagstid var hele Møllens firelængede Bygningskompleks en rygende Ruin. I den store Vindmølle, der var bygget ovenpaa den treetages høje Dampmøllebygning, greb Ilden om sig og forplantede sig til hele Bygningskomplekset.

Brandskaden anslaas til henimod 500.000 Kr.

 

Den nye Frihavn vokser op ved Langelinie (juni 1893)

• Mange Kjøbenhavnere søger i disse Dage til Langelinie for at kaste et Blik paa de store Udgravninger, der nu er ved at antage fast Form og saa smaat begynder at vise os den nye Frihavns Omrids. For to Aar siden nedrammes de første Pæle; nu ligger det hele, for uindviede Øjne, som et Kaos, en uhyre sammenhoben af Jord, Grus, Stene og Tømmer, hvor travle Lokomotiver farer af Sted, og hvor ca. 2.000 Arbejdere myldre omkring Der skal bygges en stor Viadukt over Østbanegaardens Terræn, og Langelinie vil faa en Forlængelse paa 3.000 Fod nordpaa fra den anden Side af den nye Lystbaadehavn. De mange Kajer bygges af Sten fra Stenrevene ved Hesselø i Kattegat og Granit fra Bornholm. De Mure, der bærer den ny Promenade mod Nord, opføres af ølandske natursten, et herhjemme sjældent brugt Materiale. Man venter at kunne gavne Havnen om to aar.

 

Kjøbenhavns nye Frihavn (9. november 1894)

• I Dag aabnes Kjøbenhavns Frihavn for Driften, og dermed har Byen faaet et nyt og storstilet Anlæg, som svarer til dens Rang som Storstad.
• Frihavns – Arealet er ca. 100 Tønder land, den samlede Kaj – og Bolværksstrækning er paa det nærmeste 12.000 Fod. Adskillige af de Bygninger, der skulle fremstaa paa Frihavnsterritoriet, er allerede fuldførte, saaledes det store Silopakhus.

 

Frihavnens tre ledende Mænd (1894)

Naar det store Frihavns – Foretagende nu er bragt til en lykkelig Fuldførelse, skyldes det i første Række Havnebygmester H.C.V. Møller, Havnekaptajn Lüders og Landmandsbankens direktør, Etatsraad Isak Glückstadt. De to førstnævnte har med stor teknisk Dygtighed forestaaet Bygningen af Frihavnen, deres Samarbejde har været fortrinligt, og de har vidst at drage Grænserne for det overkommelige.

Som Formand for Aktieselskabet Frihavnen har Etatsraad Glückstadt indlagt sig stor Fortjeneste af Forretningens hurtige Forløb, han har været den rette Mand til at gennemføre den baade patriotiske og kommercielt set fortræffelige Plan at etablere en nordisk Frihavn ved Kjøbenhavn.

 

Ridesportens Forkæmper (12. februar 1895)

• Berider Lørup afgaaet ved Døden
• Berider Lørup er afgaaet ved Døden efter længere Tids svagelighed, 59 Aar gammel. Lørup, der var kgl. Berider, helligede hele sit Liv til Ridesporten, og det var med Stolthed, han for kun fire Aar siden kronede sit Livsværk med Indvielse af det store smukke Lørups Ridehus paa Østerbro

 

Vinterens Glæder (1895)

• Nu er det dejligt Skøjtevejr.
• Den vedholdende Kulde har i Aar givet al slags Vintersport et stærkt Opsving.
• Skøjteløbningen florerer under mange Former: Kunstløb, Iscykler, Hurtigløb, Drengeløb og Baglandsløb, ja selv Væddeløb for Damer.
• Hovedstaden tæller en del Skøjteløberforeninger, der hver har sine Tiltrækninger. Saaledes er den paa Kastelgraven – Vanilie – Isen – bekendt for sine aristokratiske Karakter, medens den store, der har forpagtet Peblingesøen, og som ejer sit elegante pied – á – terre, den sidste aar opførte Søpavillon, ubestridelig er den, der gør mest for sine Medlemmer.

 

Den gamle Mølle, oh lad den staa! (27. april 1895)

• Dronningens Mølle paa Østerbro synger paa sidste Vers.
• Dronningens Mølle, der ligger paa Volden ved Nyboder, er nu dømt til Undergang. Den gamle hvidhaarede Møllermester har rebet Sejlene og har lukket sit lille landlige ”Udsalg af Mel og gryn”. Nu vil Konerne fra Nyboder ikke mere komme løbende derop efter deres Boghvedegryn, og de vil ikke mere få deres Passiar med Rebslageren som gik og tænkte baglæns dernede under Volden. Spaden blinker og Øksen ligger for Roden af de halvt udsprungne Træer. Man kører vore Barndomsminder bort på Tipvogne.
• Magistraten mangler Fyld. Dronningens Mølle er stemt til Undergang og den yngre Generation har vel ingen Ret til at tale her, naar de Ældre tier. Nu vil det atter blive tomt derude. Og tidt, naar vi spadserer over Stedet, hvor den gamle Mølle stod, vil vi standse og tænke paa den med et Suk.

 

Og nu gaar Møllen til Auktion (22. maj 1895)

• Der har været mangehaande Andragender for at bevare den gamle kjøbenhavnske Voldmølle. Men trods alt vil den alligevel førstkommende Mandag blive solgt ved offentlig Auktion til nedrivning. Møllen skal være forsvunden fra Overfladen 4 Uger efter Auktionsdagen.
• Mølleren, hvis navn er Møller, fraflytter i disse dage Stedet, hvor han har boet i 31 Aar. Ved man for øvrigt, hvem der engang har boet oppe i den gamle Mølle? H.C. Lumbye. Han flyttede derop i Kolera – Aaret, fik Stedet kært og blev der. Hans bedste Danse – ja maaske selve Champagnegaloppen – er bleven til deroppe mellem de grønne træer.

 

Nye Elektriske Baade på Søerne (11. april 1896)

• Forsøget med Petroleumsbaadene paa søerne gik altsaa ikke. Ved deres Spektakel og gyselig Stank og Eksplosionsfare blev de snart saa forhadte, at ingen vilde bruge dem. Men nu har vi faaet de elektriske baade, og Sejladsen med dem former sig virkelig som en Lystrejse mellem Østerbro og Vesterbro.
• Baadene er hvidmalede og pyntelige at se til, men herrer med høje hatte tilraades Forsigtighed, naar de i Baadene passerer under Dronning Louises Bro; Cylinderen kan her nemt forvandles til en Chapeau Claque.

 

En Dame i Knæbenklæder samler Opløb (13. juni 1896)

• En ung Dame, iført fikse, lyseblaa Knæbenklæder og Bluseliv, cyklede i gaar lystigt ud ad Østerbrogade. Nu vilde Uheldet, at en skarp Sten skar et af Cyklens Gummihjul i Stykker og derved tvang den unge Sportskvinde til at standse. Hun fik et Bybud til at tage sig af Maskinen og vilde vende hjem til Fods. Men det overfor beskrevne Kostume, der egner sig fortræffeligt til Cykelsporten, viste sig særdeles ikke egnet til Promenadegang. I et Nu var den Skønne omgivet af en nysgerrig og paatrængende Skare, mest Børn og unge Mennesker, saa hun til sidst ikke kunde komme frem. Heldigvis tog en galant Kavaler sig af hende, skaffede en Droske til veje og bragte Damen lykkeligt hjem til hendes Bopæl.
• Den unge Mand venter endnu paa belønningen for sin kække Daad.

 

Den første Tur med Kystbanen (11. juni 1897)

• Igaar løb det første Tog ad den ny Kystbane i hele dens Udstrækning. Det var en Prøvekørsel, som lededes af Overingeniør Ernst og Afdelingsingeniør Andersen. Toget bestod kun af et let Lokomotiv, et par Salonvogne og en Pakvogn. Kl. 11 om Formiddagen afgik det fra Hovedbanegaarden over Nørrebro ad Frihavnen til Østbanegaarden. Herfra afgik Toget Kl. 1.
• Den kørte ad den ny Bane til Hellerup, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted osv.  og gjorde kun korte Ophold undervejs. Kl. 4 ankom Toget til Helsingør. I morgen køres en ny Prøvetur med Konsejlspræsident Hørring og Indenrigsminister Bardenfleth samt Generaldirektør Tegner som Gæster.

 

Østbanegaarden indvies (2. august 1897)

• Og Kystbanen aabnes for Publikum
• I Gaar åbnedes Kystbanen, der gaar fra Østerbro Station til Helsingør. Samtidig indvies Østbanegaarden, denne mærkelige Indretning med de mange Trapper.
• Kystbanen aabnedes under paafaldende ringe Opmærksomhed og med meget faa Passagerer. En del Landliggere, som er vante til at benytte Sunddamperne, toge dog i Gaar ind ad Kystbanen af bare Nysgerrighed.
• Der er straks opstaaet et Problem: Hvorfor tager det længere Tid at køre fra Helsingør til Kjøbenhavn end omvendt? Eksprestoget gaar 10.57 fra Kjøbenhavn og naar Helsingør 11.45, det vil sige i 48 Minutter. Derimod gaar Eksprestoget 4.39 fra Helsingør og naar Kjøbenhavn 5.34, det vil sige i 55 Minutter.
• Hvorfor skal det tage 7 Minutter længere fra Nord til Syd end omvendt?
• Vi har rettet Spørgsmålet til Jærnbanekyndige. Men ingen kan svare os.
• Her har Kjøbenhavnerne virkelig faaet en ny Gaade at løse.

 

Dansk Læge med internationalt Ry faar sit Monument (26. oktober 1898)

• Paa Gefions Plads ved Frihavns Anlægget afsløredes i Gaar et overordentligt smukt Mindesmærke for Dr. H.W. Meyer. Det er et ret enestaaende Tilfælde og en stor Ære, at et saadant Monument rejses i et lille Land for en af dets Mænd med Bidrag fra ikke mindre end femten udenlandske Stater.
• Men Dr. Meyer var ogsaa en Verdensberømthed. Hans Opdagelse af Næsesvælgvegetationer (Polypper) har været epokegørende. Titusinder af sløve og tungnemme Børn har faaet deres Sundhed og Lærenemme tilbage efter at deres Polypper er blevne fjernede, staar i Taknemlighedsgæld til denne fremragende danske Læge.

Kilder:

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Østerbro Nyheder 1899 – 1936
• (Under Nørrebro): Historier fra Nørrebro 1880 – 1936
• Københavner – Historier 1884 – 1890
• Københavner – Historier 1891 – 1902

 Redigeret 30. – 01. 2022