Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Besættelsen på Østerbro 1

Juli 24, 2008

Til 30. marts 1944.
”Vi var ikke flere, end de kunne have skubbet os i vandet”, sagde en tysk soldat efter besættelsen. Rationeringsmærker for en million
kroner blev stjålet. Der var masser af skyderi fra A.F. Kriegersvej, Rosenvængets Allé og Frimurerlogen.

 

De fem år var frygtelige. Ikke kun fordi man ikke kun færdes frit omkring. Kriminaliteten voksede, mord, røveri, sortbørshandel, likvidation uden retshandling og stikkervirksomhed hørte til dagens orden.

 

Kø ved håndvasken

Modstandsbevægelsen mistede livet i nødværge – ca. 400 personer. De var selv med til at likvidere ca. 500 – 600 personer. Og i koncentrationslejrene mistede ca. 600 danske statsborgere livet.

Mange, især sønderjyder meldte sig frivillig til tysk krigstjeneste. De fik en straf på 5 – 7 år. Bagefter blev deres borgerrettigheder taget fra dem. Det forfulgte dem langt op i 60`erne, ja måske endnu længere.

Min far sagde det meget rammende:

  • Aldrig har så mange vasket hænder, der var konstant kø foran vasken.
  • Hvorfor skulle den lille mand straffes, ham der blev skubbet i krigen af sin lærer, når arbejdsgiverne betalte sig fra straf? 

En af de værste stikkere vi havde herhjemme var født i et velhaverhjem på Østerbro. Harvey Jensen startede som trafikelev hos DSB. Han nåede at få 18 bragt i døden, og var mester for 200 arrestationer, og en aktiv deltager i tortur. Han slap med 18 års fængsel.

I dag kan man spørge sig selv. Hvorfor skulle man stikke hinanden? Jamen selv Statsminister Buhl opfordrede til det.

 

4. april 1940

De seneste informationer om de tyske troppebevægelser blev overbragt regeringen i København af legationssekretær, Frode Schøn. Efter ankomsten med fly om aftenen opsøgte han udenrigsminister Munch i dennes hjem. Udenrigsministeren kontaktede Stauning og sammen gik de til kongen. Men alle gik bagefter
hver til sit uden at foretage sig noget.

Ombord på samme fly den 4. april var major Glein, chefen for det tyske 308. Regiments 1. bataljon. Hans ærinde var at spionere i den danske hovedstad. Han tog en byrundtur, beså Frihavnen og aflagde Kastellet et besøg. Han fik en venlig modtagelse af en dansk sergent, der gæstfrit viste ham rundt. Over en øl i Messen fik majoren noget at vide om Kastellets styrke og militære betydning. Senere tog Glein sporvognen til Amalienborg og overværede vagtafløsningen.
Herefter tog han tilbage til Berlin. Men få dage efter var han atter i den danske hovedstad.

 

9. april 1940

Kl. 4 kimede telefonen hos udenrigsminister Peter Munch, Øster Alle 5. Den tyske gesendt Renthe – Fink måtte absolut tale med ham – senest om tyve minutter.

En masse tyske lastbiler var allerede på Østerbro fra morgenstunden. I havnen lå der allerede tyske krigsskibe. Soldater gik rundt med skydevåben i gaderne. På Holsteinsgades Skole blev eleverne samlet i gymnastiksalen. Rektor forklarede, hvad der var sket. Man skulle forholde sig rolig. Der blev sunget en masse
danske sange, og der blev ikke til meget undervisning den dag. Der var masser af historier.

På vej hjem samlede skoleeleverne løbesedler op. ”Oprop” stod der på sedlerne. Den 9. april 1940 var begyndelsen til 5 mørke år for Danmark.

Troppetransportskibet Danzig lagde uantastet til ved Langelinje. Middelgrundsfortet beskød ikke transportskibet på grund af defekte kanoner.  Fra Langelinje begav ca. 800 mand sig til det militære hovedkvarter på Kastellet, som blev erobret. Dernæst fortsatte tyske grupper mod Amalienborg, hvor der kom til en kort ildkamp mod Livgarden.

En tysk soldat beretter om, at hvis danskerne havde været vågne, kunne de have drevet de tyske styrker ud i vandet, flere var de ikke. Den tyske soldat var hornblæser, og skulle blæse til angreb. Ved Kastellets nordindgang pegede major Glein ind i en lille åbning i porten. Der sad vagten med sit gevær i favnen og sov.

Tyskerne sprængte porten, og det blev blæst til angreb. Vagterne blev fuldstændig overrumplede, og de tyske soldater stormede ind af de to porte. Det kom kun til enkelte skyderier. Norgesporten blev sprængt med en håndgranat.  Major Glein kunne opgøre sin fangst:

  • Følgende fanger i min varetægt: 48 officerer, deriblandt to generaler og otte stabsofficerer, 635 underofficerer og menige af hæren og flåden, 32 politifolk og 2 civilpersoner.

General Prior var ikke blandt fangerne, for han havde forladt Kastellet kl. 4.47 for at køre til Krigsministeriet.

Kl. 5.05 var den tyske radiosender kørt på en lastvogn fra Københavns Brændselskompagni og placeret på Kastellet. Der blev hurtig oprettet forbindelse til de fremrykkende styrker i Korsør og Gedser.  Store hagekorsflag blev bredt ud på de besatte områder som for eksempel Kastellet til hjælp for de tyske piloter.

Kl. 5.40 begyndte kampene mellem garderne på slottet og de tyske soldater, der rykkede frem ad Amaliegade fra Kastellet og tillige ned af Bredgade. Forstærkninger til Livgarden blev tilkaldt fra Garderkasernen ved Rosenborg, og de rykkede ud i et par taxaer samt en lastvogn.

Gardere på vej mod Kastellet blev beskudt fra flere sider, hvorefter de foretog et tilbagetog.

  • I slutningen af 1942 fik General der Infanterie von Hanneken ordre til at finde et mere passende hovedkvarter and d’Angleterre. Selv boede han i tømmerhandler Harald Simonsens flotte villa ”Lille Amalienborg”, Østerbrogade 28. Den danske stat havde fået ordre til at købe den til ham. Det
    vil sige, han boede der kun, når han var til møde i København. Hans stab var flyttet til Silkeborg i begyndelsen af november 1943.
  • Det blev Nyboder Skole, der blev hovedkvarter, inden flytningen til Silkeborg. Helt korrekt hed det ”Befehlshaber der Deutschen Truppen in Dänemark”Efter flytningen hed det ”Höhere Kommando Kopenhagen”. I forbindelse med Nyboder Skole blev der bygget en stor og en lille bunker.

Det var også her på Nyboder Skole, at den første dødsdom blev afsagt, det var den 28. august 1943.

 

14. august 1940

Arbejdernes sangforeninger og studentersangerne havde inviteret til alsang i Fælledparken. Der kom 100.000.
22. juni 1941

Denne søndag morgen ringede telefonen meget tidlig, faktisk kl. 4 i en herskabelig lejlighed i Kanslergade. Det gik et par minutter inden telefonen blev taget. Det var landets statsminister, Thorvald Stauning, der blev vækket. Det var direktøren i Udenrigsministeriet, Niels Svenningsen, der meddelte, at tyskerne havde angrebet den store nabo i øst.

 

27. juni 1941

Denne dag blev en af de markante DKP er, Jeppe Arne Jepsen anholdt. Han havde været med til at bygge en radiosender, og var eftersøgt, fordi han var kommunist. Men det var nu ikke derfor han blev anholdt i Willemoesgade 70. Det skyldtes en årvågen produkthandler.

Tre måneder tidligere havde han stjålet tre kilo kviksølv fra sin arbejdsplads i Post og Telegrafvæsnets laboratorium. I Politiken læste han, at det nu kunne sælges for 20 kroner kiloet. Produkthandleren fattede mistanke og kontaktede politiet. De fandt så ud af, at Jepsen var efterlyst.

 

9. april 1942

DKP havde længe været tilbageholdende med sabotageaktioner, men de mente, at to års dagen for tyskernes besættelse skulle markeres. Men det blev ikke en ubetinget succes. To brandbomber, der var anbragt på Husarkasernen, viste sig at være forsagere, ligesom forsøget på at antænde nogle tyske jernbanevogne ved Østerport Station slog fejl. Så havde man mere held i juli 1942, hvor der blev sat ild til Nordbjerg & Wedels bådeværft, hvor to tyske hurtigbåde blev ødelagt. Skaderne beløb sig til 750.000 kr.

 

19. oktober 1942

På sin morgenridetur på Langelinie, blev kongens hest pludselig nervøs, og løb ned af bakken ved Esplanaden, hvor hesten styrtede. Tililende fik hjulpet kongen. Han blev omgående indlagt på Diakonissestiftelsen med svære læsioner i hoved og knæ. En lungebetændelse gjorde ikke forløbet bedre. Tilstanden gav stor ængstelse. Efter et par dage indtrådte der dog en væsentlig forbedring. Sygelejet varede i alt i seks uger. Den 22. november kunne kongen udskrives
og tage ophold på Amalienborg.

 

18. februar 1943

Efter overenskomst med Frikorps Danmarks kommandør K.B. Martinsen oprettede Himmler Schalburgkorpset. Navnet var opkaldt efter Frikorps Danmarks anden chef, von Schalburg. Den 1. april blev korpset proklameret som et germansk korps. Oprindeligt var formålet at rekruttere og danne forskole til Waffen – SS. Den stor-germanske idé skulle også udbredes i Danmark, og det skulle korpset også tage sig af. Den 1. maj startede det første hold på et 6 – ugers træningsophold på Høveltegård ved Birkerød.

Optagelseskravene var et arisk tilhørsels-forhold, en ren straffeattest og et sundt helbred. Indholdet af uddannelsen gik ved siden af almindelig rekrut-træning
på skoling i ”politisk verdensanskuelse” dvs. indplacering af dansk historie, kultur og politik i en tysk kontekst. Schalburgs demokratiopfattelse var

  1. Et forbund af nationale europæiske Stater, hvis folk opdrages efter grundsætningen Gud – Konge og Fædreland.
  2. Udelukkelse af Fremmedelementer i Hær, Presse og Politik (Her tænkte Schalburg i første række på ”jøde – bolsjevikker”)
  3. Udelukkelse, Fordømmelse og Uskadeliggørelse af alle hemmelige Selskaber (her tænkte Schalburg på frimurere og andre loger)
  4. Skabelse af en tjenende Adel, der altid fornyes af Folkets dygtigste.
  5. Racehygiejne
  6. Folkeopdragelse gennem Hæren
  7. Statsføring gennem Hæren.

Hovedafdelingen på ca. 600 mand blev placeret i ”Kasernen” som var Frimurerlogen på Blegdamsvej.

 

29. august 1943

Carl Henrik Clemmensen befandt sig på Østerport Station. Her mødte han en journalist fra det nazistiske dagblad ”Fædrelandet”. ”Clemme” stoppede op og spyttede på fortovet foran ham, og kaldte ham ”landsforræder”. Denne historie hørte, Knud Helweg – Larsen, SS – mand, og netop hjemvendt fra østfronten. Helweg – Larsen gik derefter til adressen, A.F. Kriegersvej 3. Her regerede ”Germanische Leitstelle´”, og han mødte Helweg – Larsen og Søren Kam, der dengang var leder af Schalburg – Skolen. Der skulle statueres et eksempel. Clemmensen skulle hentes.

Journalist Carl Henrik Clemmensen blev fundet dræbt på Lundtoftevej i Lyngby tidlig om morgenen den 30. august.

 

2. oktober 1943

Om natten gennemførte tyskerne en omfattende razzia mod danske jøder. I løbet af denne nat og de følgende dage blev der arresteret 475 personer, der omgående blev transporteret til Theresienstadt.

I København blev 202 personer arresteret. De blev anbragt på skibet ”Wartheland” i Frihavnen. Her sad i forvejen 150 internerede kommunister, som var kommet fra Horserød.

På Østerbro blev der foretaget mange transporter af jøder til Sverige fra Tuborg Havn, Frihavnen og Nordhavn. Modstandsfolk holdt vagt på have-terrænet i Sundkrogsgade, hvor denne blev krydset af Stubbeløbsgade

 

4. december 1943

Natten mellem den 3. og 4. december fandt der en stor sabotageaktion sted mod K.A. Hartmanns Maskinfabrik i Vermundsgade. I aktionen deltog 25 – 30 sabotører. Fabrikken blev fuldstændig ødelagt. Ved den kraftige eksplosion blev en halv snes mennesker såret. En vægter blev også dræbt. I eksplosionsøjeblikket kom han netop cyklende forbi. Han blev ramt af et jernvindue, der slyngedes gennem luften.

Fabrikken havde arbejdet for General Motors, og det var ikke første gang, man havde forsøgt sabotage mod fabrikken. Skaden beløb sig til 1,5 millioner kroner.

 

11. december

10 lastbiler havde afhentet rationeringsmærker ved Barfoed og C´s bogtrykkeri i Gyldenløvesgade. 5 mand var i hver bil, så de skulle være godt sikrede. Men netop da den ene lastbil kørte ned af Gyldenløvesgade, sprang en maskeret mand op på trinbrættet og truede chaufføren. En anden sprang kort tid efter op på det andet trinbræt og en tredje sprang bagpå ladet. Man tvang bilen til at standse et sted langs Skt. Jørgens Sø. De fire fra lastbilen blev smidt af bilen. Kun chaufføren blev tilbage og kørte under trusler med revolver til Østerbro, hvor mærkerne blev omlæsset til en trehjulet cykel. Først da cyklen var kørt og revolvermændene var borte vovet chauffør sig tilbage til bilen. Rationeringsmærkerne, der blev stjålet, ville på den sorte børs indbringe ca. 1 million kroner.

1. januar 1944

Schalburgmænd havde taget opstilling foran Triangel – Teatret og Café Odin. De var bevæbnede, og fulgte med stor interesse betjentenes gøremål. Efter et stykke tid forsvandt de i retning mod Frimurerlogen

 

2. januar

Kl. 18.30 blev Station 7 kaldt ud til værtshusuorden i Ryesgade 112. da man kom til stede, var der et par af urostifterne, der løb deres vej. Politibetjentene affyrede skræmmeskud for at få dem til at standse. Men de pågældende vendte sig om og affyrede nogle skud mod politiet, hvorefter de forsvandt i mørket.

 

3. januar

To tyske marinesoldater har under deres passage gennem Christiansgade affyret nogle skud med karabin. Ingen blev ramt. De fortsatte mod Frihavnen.

 

4. januar

4 tyske soldater i en sporvogn på Trianglen trak deres pistoler truende mod passagerne. De løb derefter ud af Øster Allé.

 

6. januar

Station 7 meldte, at nogle tyske soldater havde slået en sporvogns-vognstyrer, fordi han efter de tyske soldaters mening, havde sat sporvognstoget for tidligt i gang ved stoppestedet Strandvejen/Jagtvejen. Det tyske Feldgendarmeri blev tilkaldt, og navnene på soldaterne blev noteret.

Station 7 meldte, at professor Hal Koch, Nordisk Kollegium kl. 17.05 havde modtaget en anonym telefonopringning om, at han helst skulle forlade Nordisk Kollegium for natten. Der etableredes en fast politivagt på stedet.

 

7. januar

En mandsperson, bosiddende Livjægergade 28 4. var blevet antastet af 4 ukendte mandspersoner på gaden. Personen forsøgte at flygte, men blev herunder såret af et pistolskud i den ene hånd. Han blev i ambulance kørt til Rigshospitalet. Personen arbejdede for Værnemagten i tidligere Restaurant Lodberg.

En anonym opringning til Hansens Trikotagefabrik, Gartnerivej 5 melder, at der var lagt bomber. Der var tale om fantasibomber.

 

8. januar

En beruset tysk soldat anholdte uden grund to danske statsborgere på Hellerup Station. Feld-gendameriet blev tilkaldt og den tyske soldat blev ført til Kastellet.

Kl. 20.15 hørtes kraftig skydning fra Frimurerlogen ind mod Fælledparken og fra A.F. Kriegersvej. Dagmarhus blev underrettet.

 

9. januar

Uorden i Restaurant Fokina, Strandvejen 6, hvor der opstod skænderi mellem danske og tyske gæster. En tysker havde trukket pistolen og der blev
skudt op i luften. De civile gæster blev udvist, og de uniformerede tilbageholdtes til foranstaltning for Feltgendarmeriet.

Kl. 20 blev der affyret 6 skud fra Trianglen. Eftersøgningen var forgæves. Kort forinden anmeldte en mand, at han kort forinden i opgangen til Østerbrogade 80 var blevet truet af 2 pistolbevæbnede mænd, hvem hav havde bebrejdet, at de forrettede deres nødtørft på trappegangen. Eftersøgningen var forgæves.

Kl. 20.55 blev der kastet 2 ølflasker mod General Gørtz villa på Svanemøllevej. Den ene gik gennem en stor rude og faldt ind i dagligstuen, hvor generalen med familie opholdt sig. Den anden ramte vinduesrammen, uden at gøre skade. Flaskerne indeholdt en lugtfri væske. Gerningsmanden er ukendt.

 

10. januar

Kl. 0.15 blev der skudt på Schalburg – vagtkorpset, der gik foran ejendommen A.F. Kriegersvej 3. Skydningen blev besvaret.

Kl. 0.58 blev der mod de samme skudt med maskinpistol, ca. 20 skud, formentlig fra Rosenvængets Hovedvej. Schalburgmand, Ib Christensen blev såret i det ene ben, og blev bragt til Krigslazarettet på Nyelandsvej.

 

11. januar

To gange i aftenens løb blev der skudt kraftigt med maskinpistol af Schalburgfolkene ved villaen på A.F. Kriegersvej. I et tilfælde blev der løsnet 20 skud med maskinpistol mod politiassistent Feldrup, der var tjenestegørende ved den nærliggende C:B: – Skole i Rosenvængets Hovedvej, da han i uniform kom for at hente sin cykel. Der blev gennem forbindelsesofficeren nedlagt protest over for myndighederne i Dagmarhus mod skyderiet, som fandt sted før spærretidens
indtræden.

Kl. 23.50 melder Station 7, at der er skyderi på Blegdamsvej ved Frimurerlogen.

 

13. januar

Kl. 18.52 er der hørt maskinpistolskydning formentlig omkring Riffelsyndikatet – Frihavnen.

Kl. 19.00 eksploderede i Øresundsgade (nu Vordingborggade) ved Sporvognsremisen en hjemmelavet sejlgarnsbombe

I løbet af dagen var der indløbet en anonym telefonmelding om udlægning af bomber på Østerport Station.

 

15. januar

2 tyske marinesoldater, hvoraf den ene var beruset ødelagde en butiksrude i Aarhusgade 84, hvorefter de forsvandt.

16. januar

Kort før kl. 22 udbrød der brand i Viborggade 74. En brandbombe var klasket ind i Marskandiser Alminds forretning. Skaden var ikke stor, men en stor rude i butiksdøren var sprængt. Branden blev hurtig slukket. Indehaveren var medlem af D.N.S.A.P.

Kl. 22.35 og 23.30 meldtes om livlig skydning fra Frimurerlogen på Blegdamsvej. Frimurerlogen var blevet beskudt fra Fælledparken.

 

17. januar

Der var igen brand i Viborggade 74  Tre gange blev der hørt skydning fra A.F. Kriegersvej og Rosenvængets Allé

 

18. januar

Der var fantasibomber mod Firmaet Helveg Mikkelsen, Aarhusgade 88.

Udrykningstjenesten fik melding fra Station 8, at der i Kiosken, Emdrupvej 6 var sket en sprængning af en sabotagebombe. Forretningens lokale blev ødelagt. Der var ingen tilskadekommende.

 

19. januar

Kl. Ca. 5.50 blev cigarhandler Suhr, der havde en cigarforretning i Nordre Frihavnsgade 52, og som selv boede bag denne, vækket ved et brag i butikken. Da han kom derud, viste det sig, at indgangsdøren var sprængt. Indehaveren tilhørte D.N.S.A.P.

 

20. januar

Kl. 2.45 sprang en bombe i Installationsforretningen, Trianglen 4. Gulvet knustes og en masse ruder i nabolaget sprængtes.

 

21. januar

Der var i aftenens og nattens løb adskillige gange været skudt fra øvelsespladsen i Ryvangen ud over Ryvangs Allé og jernbanebroen ved Tuborgvej.

 

23. januar

Kl. 0.53 meddeltes om skydning af 6 – 8 tyske soldater i Rosenvængets Allé. Den tysk – danske fælleskommando var tilstede.

Kl. 15 meldte Station 6, at en person, bosiddende, Blegdamsvej 106 var blevet anholdt i Fredensgade, sigtet for at have sagt tysk svinehund til en tysk partisoldat.

Kl. 18.50 meddelte Station 7, at en civilklædt tysker gik rundt i Restaurant Gamma på Strandboulevarden og truede med en pistol.

Udrykningskommandoen blev tilkaldt og anholdt en mandsperson, der viste sig at være tysk marinesoldat, der uberettiget havde iført sig civilt tøj.

Kl. 3.45 meldtes fra Station 7, at portvagten havde hørt skud fra Rosenvængets Allé 32.

 

24. januar

Kl. 14.30 meldte Station 7, at underofficerer og 3 tyske soldater med opbakning og geværer havde taget plads i en linje 1 sporvogn på Trianglen mod Hellerup. Sporvognskonduktøren anmodede dem om at gå ud på enten for – eller bagperronen, da det var i strid med reglementet at sidde inde i en sporvogn med gevær. Det nægtede de tre tyske soldater. Den dansk – tyske udrykningskommando blev tilkaldt og tog de tre tyske soldater med. Da disse under transporten
til Kastellet erkendte at de havde optrådt ukorrekt, blev de løsladt igen.

Kl. 19.50 meldte Udrykningstjenesten, at Københavns Brandvæsen havde sendt to ambulancer til Sortedams Dossering
49, hvor to tyske soldater skulle være såret eller dræbt i kælderen. Den dansk – tyske Udrykningskommando og Udrykningstjenesten fra Politigården blev rekvireret. Ved ankomsten til stedet gennemsøgte kommandoerne kælderen i ejendommen, hvor der i et privat tilflugtsrum blev fundet 2 tilrettelagte sengesteder. Man formodede, at de tyske soldater ifølge med 2 kvinder havde søgt at tage ophold her, og at en ubekendt person herefter havde afgivet den ovennævnte falske melding.

Kl. 21.15 meldte Station 7 om kraftig skydning med karabin og maskinpistol fra Schalburg – Kasernen, Blegdamsvej 23. Den dansk – tyske udrykningstjeneste blev rekvireret. Schalburg – korpsets vagt påstod, at der blev skudt fra Fælledparken.

Kl. 21.20 meldte Station 7, at en tysk marinepatrulje i Nordhavnen havde bortvist C-B, patruljen sammensted, og meddelt, at de selv ville lave patruljeringen. En eftersøgning af de to tyske marinesoldater forblev resultatløs.

Inden for døgnet var der meldt fantasibomber i de tre ejendomme, der ligger lige over for Schalburg – kasernen på Blegdamsvej.

 

25. januar

Arbejdsmand Bøttger havde meddelt, at der den forgangne nat er sket en eksplosion i danske Studenters Roklub, Strandvænget. En del ruder var knust og en del af inventaret var ødelagt.

Senere kunne Station 7 konstatere, at der var udøvet sabotage mod roklubben.

 

26. januar

Atter engang har der været livlig skydning omkring A.F. Kriegersgade 32.

I løbet af døgnet havde der været fantasibomber mod Suoer Service, Blegdamsvej 60 og Østre Elektricitetsværk.

Kl. 19.30 blev der efter Justitsministeriets ordre anbragt en C.B.’er som vagt ved Niels Bohrs Institut på Blegdamsvej, idet politikredsen på grund af de mange bevogtningssteder ikke havde en eneste betjent til patrulje.

 

28. januar

Kl. 20.40 eksploderede en mindre bombe i porten til Gustav Adolfsgade 2. Ingen kom til skade. 5 personer blev anholdt. De to anholdte var drenge på 16 år, der havde eksperimenteret med at lave sprængstoffer.

Kl. 21.45 blev der kastet en bombe mod ruden i Viktualieforretningen, Classensgade 49. En bombelignende genstand mentes at ligge i vinduet. Der var dog ingen bombe.

I døgnets løb var der indgået trusler om Fantasibomber mod Østerbro Station og Nordisk Kollegium.

 

31. januar

Politivagten i Gernersgade blev kaldt til Trianglen, hvor der blev skudt. Til Station 7 blev der indbragt 2 tyske soldater og 3 danske mænd, som påstod, at de var blevet overfaldet af de tyske soldater. På stationen viste det sig, at det ikke var de pågældende tyske soldater, der havde overfaldet danskerne, men det skulle have været et par SS – mænd, der var flygtet i mørket.

 

1. februar

Kl. 0.45 blev der af sabotagevagterne ved Elektricitetsværket, Nyborggade 13, afgivet nogle skud efter mistænkelige personer.

Kl. 14.30 marcherede fra Blegdamsvej 23 et af ca. 20 Schalburgfolk bestående musikkorps ad Blegdamsvej ind på Fælleden, hvor der holdtes øvelse.

 

2. februar

Kl. 10.45 marcherede en afdeling af Schalburgkorpset fra Hovedbanegården gennem byen til Blegdamsvej 23. Afdelingen, der bestod af et musikkorps på ca. 200 mand, gik senere på dagen i mindre afdelinger til Østerport Station, hvorfra de rejste med toget.

 

3. februar

Kl. 17.30 blev to danske politimænd på A.F. Kriegervej truet med maskinpistol af en Schalburgmand.

Der var anmeldelse om Fantasibombe mod Observationsposten, Århusgade 88.

 

5. februar

Kl. 22.30 meldtes om en knust rude i Niels Bohr Instituttet. Den var knust ved stenkast.

 

10. februar

Kl. 22.30 blev der af nogle vagter fra Schalburg Korpset skudt mod nogle mistænkelige personer, der senere også viste sig at være medlemmer af Korpset. 2 medlemmer blev i såret tilstand kørt til Feltlazaret på Nyelandsvej.

 

11. februar

Kl.22.35 meldtes der om skydning i kvarteret omkring Trianglen. Politivagten i Gernersgade tog til kvarteret. Det blev konstateret, at der ikke blev skudt fra Schalburgkasernen og heller ikke fra Germanische Leitstelle´, A.F. Kriegersvej eller det tyske Marinedienststelle´, Rosenvængets Allé 32. Vagtposterne de
to sidstnævnte steder samt de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej, oplyste derimod, at skydningen hidrørte fra sabotagevagterne ved A/S
Dansk Industrisyndikat i Frihavnen.

Kl. 23.00 meldte Station 7, at de to danske politiposter på A.F. Kriegersvej, der var posteret samme sted efter tysk ønske, var blevet truet med maskinpistol af en posteret Schalburgmand. Han skulle have udtalt:

  • Gå væk fra fortovet, jeg har ikke tillid til Dem. Der kan ikke være tale om, at De må gå her.

Navnet på Schalburg – manden var Otto Engel.

 

12. februar

Kl. 16.55 foretog tysk politi undersøgelse af alle motorkøretøjer, der passerede Svanemøllebroen.

Kl. 21.50 hørtes skydning fra kvarteret Århusgade – Strandboulevard. Det blev senere konstateret, at skydningen stammede fra en sabotageaktion mod A/S Dansk Industrisyndikat i Frihavnen, hvor man havde set nogle mistænkelige mandspersoner luske rundt. Der blev affyret ca. 30 skud, og personerne forsvandt.

 

13. februar

Kl. 3.45 har sabotagevagterne ved Heymanns Fabrikker, Strandboulevarden skudt efter to personer, der forsøgte at kravle over plankeværket til fabrikkens område.

I løbet af døgnet var der Fantasibomber mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28 og Frimurerlogen, Blegdamsvej.

Kl. 20.15 blev der knust ruder i Hatteforretningen, Holsteinsgade 27.

Kl. 22.15 blev der fra Station 7 meddelt, at der var noget skyderi ved Transformatorstationen i Nyborggade. Sabotagevagten var en del nervøs.

 

14. februar

Kl. 0.05 var der kraftig skydning ved Frimurerlogen på Blegdamsvej. Der hørtes cirka 40 skud, der øjensynligt kom fra et maskingevær.

Kl. 15 indfandt sig to mandspersoner  hos professor Dr. Med. Erik Warburg, Frederik d. V’s Vej 3, hvor de efter at have ringet på, spurgte den klinikdame, der lukkede op, om overlægen var hjemme. Hun fandt deres udseende og optræden mistænkelig, og svarede, at han ikke var hjemme. Den første af personerne sagde herefter: Nåh, det er han ikke. I det samme trak han en revolver op af lommen og trængte klinikdamen, der skreg, over i et hjørne ved entredøren.

Mens dette stod på, var overlægen beskæftiget med undersøgelse af en patient i Undersøgelsesstuen. Han kom ud på trappen, og personen affyrede straks en række skud mod ham. Han trak sig tilbage til undersøgelsesstuen, hvis dør han låste indvendig fra. Udefra blev den forsøgt åbnet, og der blev skudt nogle skud gennem den. Ingen blev ramt. Kort efter forlod personerne villaen og gik hurtig ned af Blegdamsvejen., hvor de steg ind i Motorvogn A 1815. Det var en sort Opel, benzindrevet. De kørte op mod Trianglen og ud af Strandvejen.

Kl. 16 blev der meddelt fra Færdselsafdelingens vogn i Frihavnen, at de var blevet beskudt med riffelskud fra en damper. Gernersgadevagten som blev tilkaldt, kunne oplyse, at det var tyske marinesoldater fra S/S Parkeston, som havde skudt to skud i vandet, fordi de mente, at der blev fotograferet fra vognen.

Kl. 21.35. Gernersgadevagten havde været sendt til Café Bauer, Viborggade 46, hvor tyske soldater havde taget parti for en beruset C.B., hvem der var nægtet servering. Tyskerne blev udvist, og C.B. en anholdt af dansk politi.

 

15. februar

Kl. 10.28 havde 8 pistolbevæbnede personer forøvet ”hold up” i Maskinfabrikken Vølund, Øresundsvej (Vordingborggade) 47. De spurgte efter en funktionær og trak pludselig pistolerne frem og holdt sabotagevagterne op og fratog dem 2 pistoler.

 

16. februar

En 40 – årig kvinde anmeldte kl. 4, at hun kl. Ca. 21 ved Nordhavnværftet var blevet forulempet af en marinesoldat, der ville kysse hende. Hun mistede herunder sin pung og andre værdigenstande.

Kl. 16.30 var der ved Østerbro Svømmehal set en mørkeblå Opel – Automobil med for – nummerplade K 1826 og bagnummerplade K 49. efterfulgt af to eller tre tal. Vognen kørte af Østerbrogade fra byen og svingede til venstre ad Serridslevvej. I vognen befandt sig tre personer, de to i mørkeblå uniformer med
skråhuer og den tredje i en sort uniform, muligvis politiuniform. Vognen forsvandt.

 

17. februar

Kl. 18.15 blev 2 drenge påkørt af en Motorvogn ud for Østerbrogade 102. Drengene blev kørt til Rigshospitalet, hvor den ene afgik ved døden. Motorvognen har ikke kunnet identificeres. Antagelig tysk militær.

 

18. februar

Kl. 16.30 var politiet fra Station 7 blevet tilkaldt til en kontrovers mellem en tysk marinesoldat, vognstyreren og en civil dansker. Sidstnævnte mente, at en hund, der var sprunget op på for-perronen var i følge med soldaten.

 

19. februar

Kl. 0.20 blev der ringet til Station 7 fra trafikmesteren på Trianglen, at 2 unge mennesker havde søgt tilflugt i Vagten, idet de af en civil mandsperson var blevet
truet med en pistol. Både de to unge og den civile mandsperson blev taget med på stationen. Den civile person hed Ingvard Christiansen, og var ansat i det tyske Sikkerhedspoliti.

Kl. 12.13 havde Vagtposten udenfor kasernen skudt efter en cyklist, der kom med fornærmelige tilråb.

20. februar

Kl. 20.35 blev der affyret et par skud i Ourøgade. Et projektil gik gennem lejligheden til Ourøgade 42, 2.

 

22. februar

kl. 23.50 var der kastet en bombe mod vinduet i en forretning, Østerbrogade 38.

I løbet af døgnet var der anmeldt ”Fantasibomber” mod Maskinfabrikken ”Dania” Blegdamsvej 38, Firmaet Carl Jacobsen, Nr. Frihavnsgade 64 og Siemens, Blegdamsvej 18.

 

23. februar

Kl. 23.11 meldtes om en beruset mand, der skød med pistol i Ryesgade. Han hævdede, at han havde det Tyske Sikkerhedspolitis tilladelse til at bære pistol, men kunne ikke bevise det.

 

24. februar

Kl. 23.58 hørtes der af sabotagevagter ved Østre Gasværk og hos Reichards Chokoladefabrik på Nygaardsvej – skydning. Posterne besvarede skydningen, som antagelig kom fra Nordhavnsværftet.

 

25. februar

Kommunelærer, Hans Nielsen, Emdrup Vænge 179 underrettede politiet om, at nogle personer forsøgte at trænge ind i hans lejlighed. Da udrykningen kom til stede, meddelte hustruen, at hendes mand var blevet anholdt og ført bort. Det var formentlig det tyske Sikkerhedspoliti, der havde foretaget anholdelsen. Hun havde fået at vide, at hun skulle henvende sig i ”Dagmarhus”.

 

26. februar

Metropol Teatret meddelte, at en tysk marinesoldat havde lavet ballade. Den pågældende blev bragt til Kastellet.

 

28. februar

Kl. 22.30 meddelte Udrykningstjenesten, at der kl. 21.20 var kastet sten gennem et vindue hos fra Søro, Strandboulevarden 133. Døtrene var forlovet med tyske soldater. En ikke navngiven Stabsoberfeldwebel, der netop var på besøg havde afgivet skræmmeskud ned på gaden.

Kort før midnat meddelte Station 7, at 2 tyske soldater havde gået og skudt på Strandvejen ved Svanemøllebroen over Jernbanen.

 

29. februar

Klokken 0.25 meddelte Politiets Radiostation, at en tjener, der boede Husumgade 46, der var kommet gående ad Strandvejens vestlige fortov mod Østerbrogade uden anledning var blevet dræbt ved pistolskud af en tysk soldat. Han var kun ramt af et skud. Det var en navngiven Obergefreiter, der var gerningsmanden.

 

1 marts

Kl. Ca. 23.50 kom en på Bellmans Plads 28 boende Reservepolitibetjent hjem fra tjeneste. I cykelkælderen fandt han to mandspersoner, hvoraf den ene talte tysk og medførte en kuffert. Reservepolitibetjenten antastede de to personer og blev herunder klar over, at de talte om Soldbuch. Begge personer flygtede dog. På gaden affyrede Reservebetjenten nogle skud efter personerne uden at ramme. Personerne flygtede i retning mod Ingeniørkasernen.

 

5. marts

Kl. Ca. 20.40 blev der skudt kraftigt fra Kasernen, Blegdamsvej. Politivagten blev tilkaldt. Man havde skudt efter mistænkelige personer i Fælledparken. Posterne mente, at de efter skydningen havde hørt en mand skrige, og set ham falde omkuld. En eftersøgning foretaget af politipatrulje med projektører
forblev resultatløs.

Kl. Ca. 23.15 blev en bombe kastet gennem vinduet til Marskandiserforretningen, Viborggade 74, tilhørende marinevægter Almind, hos hvem der tidligere har været forøvet hærværk. Der var gået ild i en sæk med klude. Og ved siden af lå 2 glasampuller med noget ledningstråd. I vindueskarmen fandtes rester af bomben. Der skete ingen skade. Bomben blev undersøgt af Sprængkommandoen. Det viste sig at være en såkaldt Termitbombe.

 

7. marts

Kl. 19 meddelte Fru kaptajn Wagn, ved Klostret 4, at der i løbet af de sidste time var en ubekendt mand, der havde ringet tre gange på hendes dør. Stationen sendte personale til stedet. Kaptajn Wagn var et fremtrædende medlem af Foreningen Det frie Nord og Dansk Terrænsport-forening.

 

9. marts

Kl. 11.23 blev Fru Hedvig Delbo født Kjær, Sankelmarksgade 30 2.sal fundet dræbt i lejligheden. Da hun boede i Faksegade 3, under navnet fru Damm, havde der tre gange været skudt mod hende. (Se artiklen: Sabotører og Stikkere på Østerbro)

 

10. marts

Kl. 20.55 blev ekspeditricen i Kromanns Chokoladeforretning, Ndr. Frihavnsgade 84 holdt op af en ukendt gerningsmand, som krævede forretningens kasse udleveret.

 

11. marts

Kl. 21.25 meddelte barbermester Schmidt, Århusgade 95, at hans to butiksruder var knust ved stenkast. Schmidt havde mange kunder blandt den tyske værnemagt.

 

13. marts

Kl. Ca. 18.15 indfandt en mandsperson sig i ”Sygekassen af 1872”, Østerbrogade 118 1.sal, hvor han røvede pengekassens indhold på 600 Kr. Han pålagde kassereren ikke at foretage sig noget de første 5 minutter, da han havde 3 hjælpere stående nedenfor.

 

16. marts

Kl. 20.23 meddeltes der fra Station 7, at der var anholdt 4 unge mennesker, der var truffet på Østre Elektricitetsværks grund. Sabotagevagterne havde skudt uden at ramme nogen.

Kl. 2.30 meddeltes der fra Station 7, at cirka 20 mandspersoner var trængt ind på Østre Gasværk, hvor der var frataget sabotagevagterne 8 karabiner og en del ammunition. 11 sabotagevagter og 12 C.B. – betjente blev efterladt bundet i vagtlokalet.

Nogle af mandspersonerne var ankommet i en motordroske. Droskechaufføren blev også efterladt bundet i vagtlokalet.

Der var i døgnets løb indløbet melding om fantasibombe mod Læder-fabrikken, Korsørgade 66.

Kl. 9.00 meddeler Station 7, at 8 tyske soldater med maskinpistoler har taget opstilling ved ”Fokina” på Strandvejen, hvor de visiterede samtlige ind – og udgående ”motorvogne”. Senere tog tyskerne også opstilling ved Lyngbyvej og Emdrupvej.

 

21. marts

Kl. 1.50 blev der fra Østre Elektricitetsværk slået alarm. Der var vekslet ca. 12 skud mellem en formentlig sabotør, som opholdt sig i en have ved Olufsvej og en
af vagtmændene.

Kl.22.10 meddelte Station 7 om skydning ved A.F. Kriegersvej. Schalburgfolk mente, at de blev beskudt fra gården til en nærliggende ejendom, og gjorde derfor brug af deres skydevåben. Det samme gentog sig kl. 3.10.

 

22. marts

Kl. Ca. 20 havde en civilklædt mandsperson bevæbnet med pistol på Østerport uddelt brochure med overskriften Gensynet med Berlin. Brochurerne, der ikke var forsynet med oplysning om trykkested, var formentlig fremstillet ved tysk foranstaltning.

Kl. 22.30 havde nogle tyske soldater trukket deres pistoler ved Svanemølle Station.

 

23. marts

Sabotagevagten på Østre Gasværk havde affyret et skud efter en mistænkelig person, der nærmede sig Øst-lågen.

Kl. 20.37 blev der fundet en brandbombe i skarnkasse, Willemoesgade 20. En beboer i ejendommen sættes i forbindelse med den tyske værnemagt.

Kl. 22.12 Ny alarmering til Østre Elektricitetsværk. En stige fundet op af en bygning inde i værket, men ingen mistænkelige personer blev fundet.

 

26. marts

Kl. 21.13 havde vagterne på Østre Elektricitetsværk afgivet skud mod personer som fra naboejendommens grund, havde kastet murbrokker over plankeværket til værkets gårdsplads.

Kl. 22.40 blev en beruset tysk marinesoldat fundet på jernbanevolden udfor Café Klædebo i Kalkbrænderihavnsgade. Han blev bragt til Kastellet.

Der er indløbet melding om Fantasibomber mod Maskinkompagniet, Blegdamsvej 28.

 

27. marts

Kl. 22.45 meddelte Udrykningstjenesten, at Station 3 havde anmodet om assistance til Frihavnsporten ved Århusgade, hvor en hollandsk skibskaptajn, der udgav sig for tysker, havde forsøgt at få en kvinde med ind på det afspærrede område.

Kl. 23.00 meddelte Station 7, at der var blevet kastet en sten gennem ruden til fotograf Herbst forretning, Østerbrogade 106. Ejeren mentes at være nazist.

 

28. marts

Kl. 6.25 anmeldte portvagten på Rigshospitalet, at han havde antruffet en tysktalende person på hospitalets grund. Han kunne ikke gøre rede for, hvad han skulle der. Det viste sig, at han var en tysk sømand fra handelsmarinen, der havde besøgt en pige inde på hospitalet.

Kl. 11.40 meddelte Station 7, at tysk politi var trængt ind hos kunstmaler Skovgaard, Rosenvængets Hovedvej 27, og havde foretaget husundersøgelse. Herunder kom en privatmand til stede for at købe et maleri. Pågældende var taget med til Dagmarhus.

Kl. 14.46 anmodede Fru Scholten, Slagelsesgade 9 om hjælp. Udenfor stod to mænd, der påstod, at de hørte til det tyske politi. Station 7 konstaterede, at dette havde sin rigtighed, hvorefter, de trak sig.

Kl. 22.22 meddelte Sø-politiet, at der hørtes en kraftig maskingeværskydning i retning mod yderhavnen. Umiddelbart efter indløb melding fra Dansk Industrisyndikat, at vagterne var blevet beskudt.

 

30. marts

Kl. 19.25 forsøgte tysk Sikkerhedspoliti at trænge ind hos arkitekt Bredsdorff, Sortedams Dosseringen 89,1. Da indehaveren ikke lukkede op, trak Sikkerhedspolitiet sig tilbage, idet man udtalte, at man ville komme tilbage igen lørdag eftermiddag.

Serien om Besættelsen på Østerbro fortsættes

Kilde:

  • Litteratur Østerbro
  • Litteratur fra Besættelsestiden – diverse
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Østerbro finder du 101 artikler 
  • Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 362 artikler 
  • Skud i Vordingborggade
  • Riffelsyndikatet på Østerbro
  • Danske våben til tyskerne
  • Krigens købmænd
  • Flere sabotager på Østerbro
  • Hagekorset i Parken
  • Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade) 1942
  • Sabotører og stikkere på Østerbro
  • Besættelse på Østerbro 2-4
  • Kastellet 9. april 1940
  • En tur på Frihedsmuseet og mange flere 

 

Redigeret 28. – 01. 2022

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro