Det var soldater, der gravede kanalen. Kongen ville have den ind til sit nye torv. Kongens mænd følte sig tvungen til at købe grundene. Sømændene langede en proper næve, fulde svenskere blev rullet. Den lette garde var i funktion, bordeller var der i mange baggårde. H.C. Andersen troede, han blev bidt af en hund. Hør også om et afhugget hoved, der fosvandt. Og også om Nyhavns to sider.

 

Våren gennem Nyhavn

Hvis du ikke lige nyder noget godt New Orleans Jazz ved Mindeankeret, eller nyder en fadbamse på Nyhavn 17, så prøv at gå en tur og kig på bygningerne i Nyhavn. Bygningerne fortæller mange historier. I sommerperioden kan du nok ikke komme til for turister. Du kan ikke rigtig se detaljerne på bygningerne.

Vi kender også alle sammen Våren gennem Nyhavn af Sigfred Petersen. Eller vi kan også tage Søren Bramfris Lærkesang. Han skildrer bohemernes og bumsernes Nyhavn.

 

Skulle have være kanallandskab

Børsens Kanal og Holmens Kanal er for længst tilkastet. Og egentlig skulle vi have haft Dronningens Kanal. Det skulle have været der, hvor Fredericiagade
i dag ligger. Det var i hvert fald Frederik den Tredjes ønske. Christian den Femte ønskede at Nyhavn og Holmens Kanal skulle forenes.

 

Kæmpe arbejde

Det var egentlig  Axel Urup, der stod for planlægningen. Men det var hollænderen Henrik Ruse, der stod for udførelsen. Han blev senere adlet til Rüsensteen.

Selve udgravningsarbejdet var meget krævende. Al jordarbejdet blev udført med håndkraft.

Efter ordre fra Christian den Femte blev Kongens Nytorv og Nyhavn brolagt. Hele det omfattende arbejde startede i 1670. Det var soldater, der blev udkommanderet til at grave kanalen. Det var også dem, der fungerede som politi på Nyhavn i den første tid.  Det første vogterkorps blev først dannet i 1683.

 

Helt ind til Torvet

I september 1671 befalede kongen,

• at Alle og Enhver, som havde Grunde langs Kanalen inden Seks Uger, skulle lade disse ind-pæle ud for deres Ejendom.

Den ny kanal skulle gå helt ind til Kongens Ny Torv.  Men det kneb med at efterkomme ordren. I oktober 1673 åbnede Københavns Nye Havn,
ved at dæmningen blev gennembrudt.

Kong Frederik den Tredjes søn Ulrik Frederik Gyldenløve havde siden 1669 ejet en stor grund ved kanalen. Han lod Charlottenborg opføre. Han var også sponsor til det meste af bolværkerne.

 

Kongens mænd købte grundene

Flere af kongens betroede mænd følte sig mere eller mindre tvungne til at overtage de nye grunde. De har sikkert ikke bebygget dem, men solgt dem videre til folk af mere borgerlig herkomst.

I 1689 var ejerne, to købmænd, seks skippere, en havnefoged, en smed, en enke efter en hofsmed, en øltapper, en stenhugger, en bødker og en hjul-mand.  Blandt de mere fornemme var kaptajn og generalkvartermester Gotfred Hartmann og assessor Hendrick Ehm.

Sidstnævnte havde købt en stor grund ved Toldbodgade, som han lod opfylde. Til gengæld fik han 10 års frihed for grundskat. Ehm havde ejet flere af møllerne langs Mølleåren. Han var kendt som handelsmand og grundspekulant. Men måske var han mest kendt for at være guldmager.

Grundene omkring de to strandstræder har nok været tidligst bebygget. Henimod år 1700 har de fleste grunde været bebygget. Flere af Nyhavns ældste huse eksisterer i dag. Men i tidens løb, er de blevet ombygget.

 

Udviklingen begynder

Læg også mærke til sidegadernes vinkelrette stil. De eneste, der bryder dette, er strandstræderne. De lå der, da Nyhavn blev anlagt. Det var de oprindelige veje
til stranden.

I kanalens første tid var der store skibe, der søgte her til. Det var tremaster, der besejlede hele verden. Købmandshuse og provianteringsforretninger opstod opstod hurtig langs kajen. Snart fulgte små kroer og logihuse.

 

Slået til Søren

Her har man ikke alene slået til Søren, men også fundet afløb for de drifter, som måneders ensomhed på havet bragte på kogepunktet. Nyhavns lette garde
er for længst forsvundet.

Op og ned af den muntre gade, vrikkede prostituerede pigebørn fra 13 til rynkede kvinder omkring de 70. Hårdkogte kvindelige lokkeduer med alfonser i kølvandet kunne også beskues. Og mange baghuse på Nyhavn blev brugt til bordeller. Side om side med travle forretningsfolk. Mange smuglervare er gledet over skabsrælingerne.

 

Sten efter de sorte

Og især i slutningen af 1700tallet huserede mange sorte rundt i Nyhavn. Det har sikkert været løsladte slaver fra De Vestindiske Øer. De havde fået deres frihed, og var på en eller anden mystisk måde havnet her. De var fattige og usle. Byens gadedrenge forfulgte dem. Sten blev også kastet efter dem.

En stor del af sømændenes hyre blev brugt her. Fidusmagere, bondefangere og piger blev tiltrukket af det brogede liv. Blev søfolkene snydt, ja så faldt der en prober næve. De ville ikke finde sig i noget.

 

Kun de små skibe

Efterhånden kunne de store skibe ikke rigtig mere anløbe Nyhavn. De blev erstattet af skuder og skonnerter. Men løjerne holdt ikke op. Og for at holde styr på disse., etableredes der et eget vægter – korps.

Men københavnerne ilede til. For fra kajkanten kunne man købe fisk, kartofler, frugt og meget andet, der blev sejlet herind fra provinshavnene Også grossisterne holdt her med deres arbejdsvogne.

 

Sømandsmissionen

Sømandsmissionen havde i forrige århundrede haft til huse mange steder i de tilhørende gader rund om Nyhavn. I 1881 erhvervede man briggen Fortuna,
der var strandet i Køge Bugt, og skulle ophugges. Man købte den for 2.000 kr. og byggede skibet om. Det blev indrettet kirkesal, læsestue og skrivestue.

Skibet fik plads for enden af Nyhavn ved Kongens Nytorv. Men skibet var gammelt og rådnede efterhånden op.

 

Slaget i Nyhavn

En sommerdag i 1800tallet opstod der et større slagsmål mellem marinere og almindelige matroser i Nyhavn. Det udviklede sig til et større slag. Borgervæbningen måtte gå ind og skille partnerne.

Kvarteret tiltrak også det bedre borgerskab. Adskillige kunstnere slog sig ned her.

 

Russer smuglet til New York

I 1921 sad Søfyrbødernes frygtede formand, Richard Jensen på Café 41. Her mødte han en partifælde, en kommunistisk tysker. Han havde en ven, en russer. Denne russer hjalp Richard Jensen via sit klædeskab i kahytten på ØK*s Polinia til New York. Det interessante er dog, at denne russer, var den senere russiske udenrigsminister Litvinov.

Jo, der skete mange spændene ting på  Nyhavn.

 

Rullet og snydt

Det er sket mange mord på Nyhavn gennem tiderne. Og kanalen minder om mange selvmord. Der blev spillet, drukket og der blev lokket. Godmodige sjæle blev snydt. Fulde svenskere blev rullet, og piger gik i hundene

Den første bro blev bygget i 1874. Den nuværende er en elektrisk drevne klapbro bygget i 1911 – 1912.

 

Pudse – Peter

Mange originaler færdedes på  Nyhavn. En af de mest kendte var Pudse Per. Han endte sine dage i kanalen. Han levede af at sælge voks og sværte.

 

Det var mageløst

H.C. Andersen boede på tre forskellige adresser i tidens løb på Nyhavn. På et tidspunkt boede i nr. 18 på den pæne side. Det er der, hvor Charlottenborg ligger. Det er mageløst, sagde vores berømte forfatter. Han boede også i nummer 67.

De fleste forbinder Nyhavn som en stor turistmagnet. For indtil 50 år siden var der stedet, der var kendt for øl, sømænd og ensomme piger. Ja øllet flyder stadig om sommeren.

 

Mindeankeret

Mindeankeret blev opsat i 1951. Den er sat op til minde om alle de 1600 danske søfolk, der mistede livet fra 1939 til 1945. Pengene til dette, kom til stede efter en landsindsamling. Tidligere var der et andet mærke på stedet.

 

Kunne ikke tiltrække de fine

Ikke alt kan lade sig gøre i Nyhavn. Således forsøgte Restaurant Havfruen sig engang som en mondæn spiserestaurant. Man kaldte sig La Lune og skruede priserne op i nivue som Hotel D’Angleterre og Ambassadeur. Det var engang i 1930erne, men det gik ikke. Man ville lokke de velbeslåede fra det nordlige opland ind i et charmerende skummelt kvarter.

 

Englændere gemt på
Havhesten

Rygter vil vide, at Havfruen skjulte engelske flyvere under besættelsen. Tyskerne måtte ikke komme på Nyhavn. Det måtte Gestapo til gengæld. Men så havde man en hemmelig udgang, der gik over taget.

 

Det blev ikke til noget

Ingeniørassistent H.P. Petersen ansøgte i 1890erne om et storstilet projekt i Nyhavn. En Saltvandsbadeanstalt. Den skulle være beregnet for de herrer og Damer af Forretningslivet, der er for optagne til at kunne tage til de eksisterende Badeanstalter. Bassinet skulle være ca. 140 meter. Det skulle inddeles i tre afsnit. En for Herrer, en for Damer, og en for Skolebørn. De skulle adskilles med en let trækonstruktion og overdækkes med sejldug.

Man skulle selvfølgelig ikke bruge Nyhavns eller den øvrige havns mudrende vand. Nej, der skulle såmænd ligges en rørledning ud til Kongedybet, så man kunne få frisk vand.

Projektet blev i første omgang afvist med, at det var et for interimistisk indslag i bybilledet.

Næste forslag var et mere permanent forslag. Nu skulle det overdækkes med hamret glas. Nu var der bassin til herrer af første og anden klasse. Damebassinet skulle opvarmes om vinteren og så måtte mændene også besøge kvinderne – men kun om vinteren. Så skulle der indrettes et maskinhus til ind-pumpning af
de 60.000 tønder vand dagligt.

Men ak og ve. Det hele blev ikke til noget.

 

Vores rundtur begynder

På solsiden, Guldkysten eller Den Uartige Side, skød det ene hus op efter det andet. Det er som om, at der en helhed i Nyhavns bygninger. Det er symmetri. Men skal vi ikke tage en rundtur på Nyhavn?

 

Nyhavn 1

Har var der indrettet vinhandel. Og her startede Københavns første blomsterhandel. Udvalget var nok mere beskedent end i dag.   I 1776 købte vinhandler, Lars Rasmussen ejendommen. Som det var sædvane, blev der indrettet en lille skænkestue i forbindelse med vinhandelen. Der blev skruet et gulv fast i gulvet,
og lavet faste bænke. På væggen skruede man koøjer, og i disse blev der malet kystpartier. Kahytten var født. Det første Strygejerns – formede bord er bevaret.  Og man har et princip, damer er absolut uønsket. Har et hunkøn betrådt måtten, ja så må den vendes. Officielt er det fordi, der ikke findes et dametoilet. Om dette forbud stadig eksisterer, vides ikke.

Når en kone ringede efter hendes mand, blev der konsekvent svaret

• Han er her ikke. Vi har ikke set ham.

 

Nyhavn 3, 5, 7

De var egentlig opført i slutningen af 1600 tallet, men væsentlig ombygget i midten af 1800 tallet. Husene lå tæt ved Det Kongelige Teater. Så her har adskillige skuespillere holdt til.

I nr. 5 kunne man købe fugle. Her lå  også det berømte logi Stadt Hamburg.   Nummer 3 har engang været i Grevinde Danners eje.  I nummer 5 er der i gadegangen med det maritime tovværksgelænder indmuret en støbejernsplade. Det er åbenbart et gammelt ovnrelief med fremstilling af Gethsemane Have, Jesu tilfangetagelse og Maria Magdalene.

 

Nyhavn 9

Den første chef af Commediehuset boede her. Det var generaladjudant Hans Wilhelm von Warnstedt. Han var også officer, og blev af Struensee sendt til St, Petersborg for at forhandle med Kathrina den Anden. Huset blev opført i 1681. Det er et typisk hollænderhus. Mon ikke, at det er det ældste hus i rækken?

Her boede i tidens løb en masse kendte skuespillere.

I 1981 købte efterkommere af Nyhavns grundlæggere ejendommen. Det var efterkommere i 11 generation med efternavnet Gyldenkrone – Rünsensten. Familien drev et skibsrederi fra stedet.

I 1822 havde Bladkompagniet til huse her. I 1900 var en tysk bank – og forsikringsforretning tilknyttet stedet. De drev også omfattende speditionsvirksomhed. I over 150 år har det været hotel – og gæstgiver – virksomhed i kælderen og stueetagen. Navne som Hotel Stevns, Safari og Nyhavnskroen holdt til her.

 

Nyhavn 11

Her boede den store skibsreder og købmand, Jacob Severin.  Men her har også i sin tid været Sukkerraffinaderi. Det er grundlagt af Ludvig Ferdinand Rømer
i 1754. Over porten står en forgyldt mand med to lampeskærme i hånden

Et helt skuespillerdynasti kan henføres til dette hus. Det er familien Rosenkilde. Den mest kendte var nok Julie Sødring. Her kom også den svenske sangerinde Jenny Lind, som H.C. Andersen havde stærke følelser over for.

 

Nyhavn 13

Her lå Den Norske Løve.  Men også Sukkerhuset var kendt i hele hovedstaden. Her kunne man købe særdeles god gammel Rom til 28 Skilling Potten.

 

Nyhavn 15

Hvis du kigger op, så ses over døren en elefant. Det fortæller os, at her blev der solgt orientalske varer, blandt andet te og porcelæn. Det var købmand Jørgen Alsing, der startede her i 1765. Otte – tallet på skiltet marker datidens matrikelnummer.

En af de ældste ejere havde et gæstgiveri på stedet. Han havde tidligere været slavefoged. Og et spøgelse har befundet sig i huset. Om det er der endnu, vides ikke.

Blandt gæsterne var en velhavende mølle og hans kæreste. Værten og gæsten begyndte at kaste terninger. Efter tre dage havde mølleren tabt alt – hest og vogn, sin mølle og sin kæreste. Mølleren mente godt nok, at værten havde brugt falske terninger. Han lovede hævn over værten og kæresten.

Næste morgen fandt kæresten ham hængt oppe på loftet. Et par nætter efter, begyndte spøgeriet. Hver nat kom genfærdet kørende med hest og vogn. Den standsede foran huset, og derefter rumsterede det oppe på loftet.

Hver gang kæresten havde forladt stedet, begyndte det at rumstere. Det rumsterede så meget, at værten ikke kunne have gæster. Til sidste måtte værten betale kæresten for at blive siddende deroppe på loftet. Sagnet slutter med, at kæresten døde af skræk.

Stedet var søfyrbødernes tilholdssted. Jo det var gang i Café West. Det var også her man kunne få lavet sig et falsk pas, hvis tyskerne var efter en.

 

Nyhavn 17

Det er nok den mest kendte ejendom på Nyhavn.  En masse rotter var der i ejendommen. Lagde man et franskbrød i vindueskarmen om aftenen, var det væk om morgenen, ædt af rotter. Sådan er det sikkert ikke mere.

Her lå engang Stadt Hamburg. Derefter hed det Dagmar Hansen. Dengang var der barbér og frisør.  Og siden 1936 har det heddet Nyhavn 17. Og det er ganske vist, her kommer lige fra sømænd til adelige. Lokalerne har man brugt til et par film, Afsporet, En sømand går i land og Ballade i Nyhavn.

Man siger, at stedet var de finske søfolks foretrukne sted. Personalet lærte sig simpelthen finsk. Og det er hvis nok en af de sværeste sprog i verden.

Her på stedet lå også  verdens første tattoo-butik. Først i 1930erne åbnede disse butikker overalt. Indtil da havde de holdt til i et hjørne af et værtshus. Tatoveringer blev knyttet til Nyhavn. En af de mest kendte var Tato – John. Han var den foretrukne tatovør. Samtidig med at han tatoverede drak han to flasker whisky om dagen. Engang kom han til at give en ørn to næb på en tatovering.

Salmonsens Leksikon fra 1927 fremførte, at tatovering var hyppigst forekommende hos sømænd, prostituerede og forbrydere.

 

Nyhavn 19 – 21

Over Lille Strandstræde lå to hoteller Stadt Aalborg og Løven. Værten i Løven havde indrettet en vældig ferskvandsbeholder i sit hus. Et muret afløb sikrede at afløbet gik direkte ned til Nyhavns vand. Her var også WC, hundrede år før man kendte det begreb. Men også afløbet derfra endte i Nyhavns vande. Og der må åbenbart have været en slags kontrol dengang. Værten blev idømt en bøde på 50 Rigsdaler. Og det murede afløb blev sløjfet.

Man reklamerede med 25 smukt møblerede værelser.

 

Nyhavn 23

Her skal du også lige kigge op over døren. For her findes et bødkerarbejde forestillende en øl-kande. Det vidner om, at her har været et værtshus. I dette hus boede Elverhøjs komponist, Frederik Kuhlau i 1832.

 

Nyhavn 25

I nummer 25 lå Café Hyttefadet. Skiltet har Asger Jorn malet. Vægmalerierne er dog ikke af ham, men en Hans Sørensen.

 

Nyhavn 27

Og her har vi så Skipperkroen. Den hed hvis nok Shanghai før i tiden. Denne restaurant blev uforglemmelig i Sigfred Petersens tekst. Sangens Katinka boede i Shanghais baghus. Dertil førte kun en hønsestige.

 

Nyhavn 29

Går man ind i gården i nummer 29, så finder man en 200 år gammel svalegang. Det var her hotellet Stadt Flensborg holdt til.

 

Nyhavn 31

Her boede storkøbmanden og skibsrederen Andreas Bodenhoff til sin død i 1794. Han havde tjent formuer på sin tømmerhandel med Den Kongelige Marine
som største kunde. Han blev begravet ude på Assistens Kirkegaard.

Her blev hans enke, Gertrud, også begravet 2 år efter, åbenbart skinddød. Ifølge hendes bror, havde hun røde kinder, da hun blev lagt i kisten (Læs
– Pigen, der rejste sig fra kisten – under Nørrebro). Hun havde rejst sig fra kisten, da gravrøvere ville hugge hendes øreringe. 

En anden storkøbmand, Hans Puggaard, boede her også.

 

Nyhavn 33

Over gadedøren er indmuret en kompasrose, et Dannebrogs – flag, og to sandure. Det var opsat af Sejl -, Flag – og Kompasmager, Rasmus Chr. Koch. I kælderbutikken fødtes Claus Lauritz Andersen. Han tjente en formue som cigaretfabrikant i Kina.

 

Nyhavn 35

Her startede Jørgen Thomas Beck i 1756 som hårhandler.. Det var i rokoko – tiden, hvor såvel herrer som damer gik med store hvidpudrede parykker. Her fra matrikel nr. 18 også kaldet Solen begyndte han også at handle med andre varer.

• Her kunne man få til kiøbs: Castabier, diverse Sorter, Rom, Bombas, Lemon, Asia, Humle, Pommersk Vindues Glas, Norsk Kommen samt alle Sorter Theer…

 

Nyhavn 37

Her er en meget flot gård. Den smukke gavlkvist stammer dog ikke fra opførslen. Huset blev forhøjet med en etage i 1791. Den fire fags store kvist rykkede en etage op.

I kælderen havde Tattoo – Jack sit værksted med masser af farvestrålende tatoveringer på skiltene og i vinduerne. Her var sommerfugle, nøgne piger, blomster, slange-omsvundne dolke, og sømandens grav.

 

Nygade 39

Fra dampradioens velmagtsdage stammer Familien Hansen. Den blev opfundet her af forfatteren Jens Locher.

 

Nyhavn 41

Opført i 1698. Her boede en kompasmager. Det ses på stenpladen over gadedøren. Manende alvorsord hørte selvfølgelig med. Skiltet er dog først sat op i 1761.

Stedet blev engang kaldet Nyhavns Vivex. En overgang var det en berygtet brændevinshule, som man kaldte for Solen.  Her lå også Pandekagehuset til 6 øre stykket.

 

Nyhavn 43

Den Gamle Købmandsgård er opført i 1787. Den består af et forhus med facade til Nyhavn, samt to pakkehuse i gården og en tidligere staldbygning i baghuset.

Op af jorden stikker pludselig to kanonløb. Det var vel for at skåne murværket for hestekøretøjer. De sigter dog faretruende mod forbipasserende. Her boede i 1839 – 1840 den senere generalmajor Frederik Bülow. Han kendes som sejrherren ved Fredericia (Løs artiklen: Bataljonen fra Tønder – under Tønder).

 

Nyhavn 47

Her står på et skilt, nogle vise ord:

• Mit Haab beskemmes ej
• Thi Gud han er min Klippe
• Hans Haand mig ikke skal i nogen Modgang slippe
• om Avindsmanden slaar hart paa dette Hus
• mit Haab i Gud staar fast mod Arvinds Stød og Knus

Nyhavn 49

Vi befinder os nu op den anden side af Toldbodgade. Huset er opført i 1744, men ombygget i 1876. Også denne købmand, Peter Johansen reklamerede i Adresse avisen.

• Hos Peter Johansen i Nyhavn på Hiørnet af Toldbodgaden sælges bedste Petersborger Lys og Tælge, samt Russiske Baste – Maatter, Danziger Paklærreder. The, Caffebønner, Potaske til billigste Pris, som kand accorderes ………

 

Nyhavn 51

Vi kommer nu forbi en af de små huse på Nyhavn Huset er opført i 1766. Det kan vi se på tavlen over gadedøren. Før gadenumrenes indførelse har huset sikkert heddet Lammet. På skiltet står også nogle bogstaver. De står for bygherren og hans hustru, Henrik Lambertsen Engel og Karen Nielsdatter Holm.

Det fremgår ikke af skiltet, at manden var øltapper. Men det står at hidtil, har Herren hjulpet. Under besættelsen sørgede Schalburgkorpset for, at huset blev ødelagt. Det er flot at huset er bygget op i den samme gamle stil.

Mon Den Gyldne Lam stadig ligger her i kælderen. Et skilt forkyndte, at-

• Afholdsmænd og andre, der vil ødelægge glæden, bør ikke opholde sig i lokalet.

 

Nyhavn 53

Så kommer vi til et stort fem fags hus, opført i 1754 – 55 af skipper Hans Jacobsen Tofte. Den nuværende facade stammer fra ombygning i 1890erne. Datidens befordring var ikke så kompliceret som nu. Måske meget primitivt, således blev der i Adresse-avisen kundgjort, at skipper Christoffer Holm med

• sin førende Galioth i Nyehavens Canal lige over for Madame Tofte agter sidst i tilkommende Uge at afgaae til Christania, hvorhen han medtager passagerer og Fragtgods, hvorom Vedkommende behager at melde sig ved fartøyet eller hos Skipperen i bemeldte Madamme Toftes Hus

I 1857 boede  komponisten P.A. Heise i huset. Heise har komponeret musikken til en væsentlig del af vore fædrelandssange.

 

Nyhavn 55

H.G.F. Holm boede her. Han har lavet de skønneste akvareller fra Nyhavn. Han blev kaldt Fattigholm. Han døde i 1861 uden at have fået anerkendelse. I dag handles hans kunst for skyhøje priser. Dengang kunne man købe hans akvareller for en rigsdaler stykket. Holm har sit liv igennem malet Københavns
gader, huse og pladser.

Han gik på konditori i Store Strandstræde. Det var et samlingssted for datidens kunstnere. Her kom H.C. Andersen også. Konditoriet hedder i dag Restaurant
Els.

Skuffelsen satte sine spor. Fattigholm greb til flasken. I 1861 blev han indlagt på Almindelig Hospital. Han døde få uger efter, kun 57 år gammel.

 

Nyhavn 59

Bygningen blev kaldt for Aarhus Domkirke. Det skyldtes sikkert, at husets gavlkvist bar en forgyldt Kristus – figur med verdenskuglen i sin venstre hånd. Figuren forsvandt ved ombygningen, men er nu kommet til ære og værdighed på facaden ud for førstesalens vinduer.

I dag kaldes bygningen for Guldmagerens Hus. Husets bygherre var kobbersmed Henrik Ehm. Han ejede som vi tidligere har nævnt flere ejendomme i staden. Han omgikkes alkymister. Det var dem, som forsøgte at forvandle simple metaller om til guld.

En læge, dr. C.W. Hacqvart betalte Ehm et honorar på 600 rigsdaler, for at lære denne kunst. Det lykkedes ikke for den godtroende læge, og han nægtede at
betale kursus – gebyret. Ehm gik rettens vej for at inddrive beløbet. Men retten frifandt eleven. Det vakte stor opmærksomhed i datidens København.

Holberg brugte episoden til at lave en komedie, der hed Det arabiske Pulver.

Her lå tidligere et hotel i absolut topklasse, Dania. Kort efter krigen blev stedet ejet af en svensker, der blev kaldt Onkel Oscar. Her boede Knut Hamsum,
når han var på besøg i København.

 

Nyhavn 63

Over førstesalens vinduer ses tre stenrelieffer. De forestiller til venstre  Havguden Neptun med sine trefork og en springende delfin. Til højre, Handelens Gud, Merkur med sin vingende hat og slangestav. I midten ses en pram, lastet med vareballer, tønder og sække.

I 1880erne boede forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe i lejligheden på anden sal. Hans søn, fabrikanten og forfatteren Paul Bergsøe, har i Tre små vinduer, beskrevet livet i Nyhavn.

Tidligere boede her, balletmester August Bourneville.

 

Nyhavn 65

Over porten ses et stort udskåret relief med to figurer på hver side af en kompasrose. Nedenunder ses et sandur, et splitflag og et kompas. Figuren til venstre er Merkur. Damen til højre med blomster i skødet og en brændende fakkel i hånden skal sikkert symbolisere velstanden. Relieffet er malet i meget smukke farver.

Kigger vi yderligere godt efter, kan vi se en såkaldt slutsten med årstallet 1737 og et spejl-mongram med en ejers og denne hustrus forbogstaver. Et morddrama fra 1836 i dette hus gav genlyd over hele København.

På anden sal boede en logerende, en dengang kendt original ved navn Jens Peter Tønder. Han var af god familie. Hans far var admiral og chef for Holmen.

Vores original var teologisk kandidat, men kunne ikke rigtig falde til nogen steder. I 1836 levede han af at sælge et tidsskrift, han selv udgav. Desuden underviste han i sprog.

Trods sin beskedende indtægt, lå der noget på kistebunden. Det var kommet den 22 årige Petri Claudi Ferdinand Worm for øre. Da han igen job havde, besluttede han sig for at udplyndre Tønder. Han startede med at tage undervisning i fransk hos ham.

Først forsøgte han at aflive Tønder med opiums bestrøede kager. Dette mislykkedes to gange. Worm mistede tålmodigheden og kvalte Tønder med en snor. Han huggede alle værdier, og stak af.

Men han var ikke kløgtig nok. Han begyndte at strø om sig med penge. Da mordet blev opdaget faldt mistanken også hurtig på ham. Han blev anholdt på vej sydpå, i Lybæk.

Højesteret dømte Worm til døden. Men det lykkedes ham via nole tårepersende digte, som han fik udgivet at få vendt folkestemningen. Pludselig blev han nærmest betragtet som martyr. Der var kræfter i gang for at få ham benådet. Trods dette blev han henrettet i 1838 på Amager Fælled.

Tusinder af mennesker strømmede til retterstedet, for at se Nyboder – morderen blive henrettet.

Vedholdene rygter gik på, at Worms afhuggede hoved  var fjernet fra kisten. Da man gravede kisten op, var hovedet ganske rigtig fjernet. Mange år senere fandt man ud af, at det var en ung læge, der havde hugget hovedet. Han var meget videnskabelig interesseret i frenologi. Det er læren om at bestemme menneskets psyke, blandt andet ud fra hjernens form.

Hvem ved om hovedet kan ses i reagensglas på Universitetet den dag i dag. Lægen testamenterede samtlige sine hoveder til Universitetets anatomisk
– antropologiske samling. Dette nævner vi lige i forbifarten til evt. interesserede!!!!! (Læs mere om denne historie i artiklen Mord i Nyhavn)

 

Nyhavn 67

På slutstenen står anført årstallet 1737. Bygherren hed Jens Sørensen Bøshilt Her boede H.C. Andersen. Og han har boet to andre steder på Nyhavn. I alt boede han 20 år af sit liv her på Nyhavn.

Første oktober 1848  flyttede han ind her. Han havde lejet tre værelser hos kaptajn Johannes Anholm. Efter 17 år blev han med en måneds varsel opsagt, da kaptajnen skulle bruge værelserne til andet formål. Ja sådan hedder det i nogle historiebøger. Man det er ikke korrekt. For Anholm døde i 1860. Hans enke og døtre fortsatte gæstgiveriet og pensionatet.

En dag, da H.C. Andersen kom ind i forstuen sprang familien Anholms store godmodige hund hen mod ham og gøede voldsomt. Andersen fløj forfærdet op ad trappen til sin hybel og råbte deroppe fra:

• Bed den mig? – bed den mig?

På museet i Odense findes et dørskilt med hans navn. Nedenunder er et stykke gråt karduspapir. Oprindelig stod der Professor under navnet.

I 1867 blev han udnævnt som etatsråd. Da han var et sparsommeligt menneske, ville han ikke ofre et nyt dørskilt. Han klistrede titlen professor over.Men en undersøgelse viser, at det klister, der sidder på, er af nyere dato. Historien fortæller, at en skoleelev engang havde fjernet det oprindelige kardus. Han var nysgerrig efter at få at vide, hvad der stod nedenunder. Hvad mon er den sande historie?

Et halvt århundrede tidligere boede dispachør Johan Buntzen her. Hans datter forelskede sig i sin huslærer, translatør P.A. Heiberg.

Hun blev  som 17 – årig gift med ham i 1790. Året efter fødte hun sønnen, Johan Ludvig Heiberg. Han var som bekendt teaterdirektør, forfatter og meget
andet.

P.A. Heiberg blev landsforvist ved en dom i 1799 for sine revolutionerende ideer. Men hustruen fulgte ham ikke. Hun havde i mellemtiden forelsket sig
i den svenske adelsmand Ehrensvärd – Gyllembourg, og giftede sig med ham. (Her på siden kan du læse meget mere om H.C. Andersen).

 

Nyhavn 69

Denne hjørneejendom er fra 1885. Her boede skuespilleren Wilhelm Wiehe.

 

Nyhavn 71

Vi passerer Kvæsthusgade. Og det sidste hus, der er tilbage er et oprindelig kæmpestort pakhus. Det blev opført i 1805, som dobbelt – pakhus for de to bygherrer købmand Ole Bent Suhr og kaptajn Just Ludvigsen. Da opførelsen var færdig, trak de to bygherre lod om hvilken halvdel hver især skulle have.

Meget overraskende blev det hele til et hotel 71 Nyhavn Hotel, med lobby og restaurant i kælderen.

 

Den pæne side

Hvis vi nu gik videre gik vi i vandet. Det vil vi ikke. I stedet starter vi på den pæne side, Charlottenborg – siden.  Vi bemærker Gyldenløves våbenskjold med fire gyldne løver omgivet af faner og med ordenselefanten dinglende i en kæde.

Inde i haven, som H.C. Andersen kunne se fra sit vindue, findes den berømte gravsten over Abilgaards puddelhund. Det vil sige originalen er flyttet ind på Billedhuggerskolen.

 

Nyhavn 8

Her er bygget et par etager på i tidens løb. Det oprindelige hus blev opført i 1774.  Læg mærke til den lange frise. Det forstiller et skib med et juletræ i stævnen og kvindeprofil på agterspejlet. Ved siden af sejleren sidder en kvinde med et kors og et anker. Det skal måske symbolisere, Tro, håb og retfærdighed.
Også andre motiver kan beskues.

 

Nyhavn 10

Her boede den døvstumme maler, A. H. Hunæus . Han malede det berømte motiv, Vold Aftenen før Store Bededag. Maleriet blev vist på Charlottenborgs
forårsudstilling 1862.

 

Nyhavn 12

Her har vi så igen storkøbmanden Andreas Bodenhoff. Han opførte huset i 1770. Her er en fantastisk gårdsplads.

 

Nyhavn 14

Over porten ses en tavle med husets gamle navn og bomærke Den Sorte Ravn. Den blev opført i 1775. Bygherren hed Christian Jensen Wendelboe.
Han var styrmand og øltapper.

 

Nyhavn 18

Huset er opført i 1770.

Her flytter H.C. Andersen ind den 23. oktober 1871. Denne gang hos Frøken Hallager. Igen lejer han tre værelser. Han boede her til kort få sin død den
4. august 1875. Den allersidste tid tilbragte han på Østerbro (Se artiklen H.C. Andersens sidste dage på Østerbro – under Østerbro).

I den lejlighed som H.C. Andersen boede i,  boede Georg Brandes også en kort tid.

I mange år stod retiraden i gården, som husets berømtheder samt de andre, har benyttet sig af. Men det har en samvittighedsløs restaurering bortdømt.

 

Nyhavn 20

Det var her H.C. Andersen flyttede ind i 1834. Han boede hos Karen Sophie Larsen på 2. sal. Til den ene side havde han udsigt til kanalen og på den anden side havde han udsigt til den botaniske have bag Charlottenborg. Det var herfra Ida fik hendes blomster. Den botaniske have er i dag skrumpet meget ind. Her har kun kunstnere og billedhuggere adgang.

Her skrev han sine første eventyr. Et nyt hæfte udkom hvert år. I de første af hæfterne kunne man finde Fyrtøjet, Lille Claus og Store Claus, Prinsessen på
Ærten og Den Lille Idas Blomster. 

Maleren Wilhelm Marstrand boede her også et stykke tid.

I dag er Nyhavn ikke længere sømændenes druk – og kampzone. På gode dage myldrer det det med folk. Langs bolværket sidder folk med håndbajere.

 

Kilde

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

•   www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
•   Under København finder du 190 artikler
•   Under Nørrebro finder du 305 artikler
•   Under Aabenraa finder du 169 artikler

 

• Gamle værtshuse i København
• Flere gamle værtshuse i København
• København dengang
• Historien om Københavns Havn
• Da Gertrud rejste sig fra kisten (under Nørrebro)
• H.C. Andersens sidste dage på Østerbro (under Østerbro)
• Jomfru Fanny fra Aabenraa (om bl.a. H.C. Andersen)  (under Aabenraa)

Redigeret 17. – 02. 2022