Protesten mod den tyske besættelsesmagt kostede mange menneskeliv på Nørrebro. Det kulminerede i den såkaldte Folkestrejke.

Spærretid kl. 20

Nørrebro kogte i dobbelt forstand, temperaturen nærmede sig 25 – 30 grader. Der var udgangsforbud, man måtte ikke være ude efter klokken 20. Befolkningen ville ikke finde sig i det.

Og det hele startede den 26. juni kl. 12, hvor smedene på B&W’s værft på Refshaleøen nedlagde arbejdet.

Land og Folk skrev:

* Hvis dr. Best tror, at danske arbejdere uden at kny først arbejder 8 – 10 timer for tyskerne for derefter i drønende sommerhede at lade sig indespærre kl. 20

Den 26. juni på Nørrebro

Det var det Danske Politi’s opgave, at gene folk ind i deres lejligheder. Politikommissær Cederstand fra Københavns politis station 6 på Fælledvej (i dag Politihistorisk Museum) beretter:

* I dag kl. 20.00, da spærretiden indtrådte, var der ualmindelig mange mennesker på gaden, i porte og gadedøre, og det var øjensynligt, at de ikke ville rette sig efter spærretiden, men kun stod og ventede på, at der skulle blive sjov i gaden. Stærke politipatruljer – til fods og på cykel – blev derfor udsendt med ordre til at bortvise folk fra gaderne på høflig, men bestemt måde. Jeg var selv med en patrulje ad Fælledvej, Nørrebrogade, Blågårdsgade, Baggesensgade, Korsgade, Stengade, Slotsgade og Griffenfeldtsgade. I dette kvarter var der mange mennesker. Disse gik frivillig op i husene på vore opfordring, men vendte tilbage til gaden, da politiet var borte.

Lidt efter kl. 21 tændte folk bål i Rantzausgade. Politiet kom til, og blev mødt med ukvemsord og stenkast. Efterhånden var en større menneskemængde forsamlet. Kort tid efter kørte tysk militærpoliti gennem gaden og skød med maskinpistol mod mængden for at håndhæve forbudet mod forsamlinger på gaden.

Men det hjalp ikke, tværtimod bredte uroen sig nu til hele bydelen. Kl. 22 sprang en bombe på Blågårds Plads. Og tyskerne skød videre.

Politikommissær Cederstrand bemærkede i sin rapport:

* De tyske soldater udviste ikke særlig hensyn under deres skydning. Brandinspektør Mønsted, der iført uniform kom kørende på motrocykel blev således på hjørnet af Nørrebrogade og Blågårdgade kl. ca. 22 beskudt fra en personvogn mrk. Mercedes Benz K 3951, uden dog at blive ramt.

Bilen blev ført af tre – fire mænd, sandsynligvis schalburgfolk, og nummerpladen var i øvrigt falsk.

Et par blev ramt på Jagtvej. Her var der også tændt en række bål. Efterhånden som brandvæsnet fik slukket bålene blev et andet tændt længere oppe af vejen. Ved halvtolvtiden var det livlig skyderi i Rantzausgade og Åboulevarden. En telefondame bliver skudt gennem halsen.

Den 27. juni på Nørrebro

Næste dag havde strejkerne spredt sig. Omkring kl. 22.30 kørte en tysk bil omkring og skød efter folk med maskingeværer i Ryesgade.

I Baggesensgade blev en kvinde dræbt og tre andre personer såret af skud affyret af en tysk patrulje. Dette skete ved 23 – tiden.

Den 28. juni på Nørrebro

Dagbladet Information kunne berette om, at der den 28. juni var optræk til ballade på Nørrebro. Tyske patruljer kørte rundt. Der var masser af bål, og ambulancerne havde travlt. Politiet anholdte flere, der var i gang med at lave bål, men da regnen kom ebbede urolighederne ud. Da tirsdag gled over i onsdag kunne regnskabet gøres op.

Tre danskere var blevet dræbt og 18 sårede.

Tyskerne gik nu med til, at spærretiden blev udskudt til kl. 23. Men nogle begivenheder fik igen befolkningen på barrikaderne.

Den 30. juni på Nørrebro

I morgenaviserne fredag den 30. juni kunne københavnerne læse, at 8 medlemmer af den berømte Hvidstens – gruppe var blevet henrettet dagen forinden. Denne begivenhed fik sporvognspersonalet til at nedlægge arbejdet. Men personalet var også blevet truet.

Kl. 10 blev togdriften indstillet. Efterhånden bredte strejken sig som en hvirvelvind.

Ved ni – tiden var der allerede mange mennesker på Nørrebrogade. Kl. 10 begyndte folk, at bygge barrikader tværs over vejen. Arbejdsvogne, sten og andet materiale blev brugt.. Røde papirflag med hammer og sejl blev fjernet af politiet. Disse blev mødt af sten. En enlig tysk soldat blev væltet ned af sin cykel, og politiet måtte hjælpe ham.

Cederstrand beretter:

* Mængden var stadig ophidset og opførte sig truende overfor politiet, idet de stormede frem. Politiet affyrede da et par skræmmeskud med det resultat, at den hujende sværm skyndsomt retirerede, men et øjeblik efter rykkede de atter fremad under højrøstet råben og skrigen.

Lederen af den 25 mand store politistyrke, overbetjent Bervil, vurderede at styrken ikke var stor nok til at fordrive bøllesværmen. Betjentene blev derfor trukket tilbage til stationen.

Ved Fælledvejens politistation står udrykningsvogne parat og politiet er nu trukket i kampuniform. En kæmpe folkemængde har tændt et stort bål omkring Kapelvej. En masse fødevare – og tobaksbutikker bliver plyndret.

Den legendariske Gunnar Nu Hansen beretter omkring kl. 14 fra Nørrebro:

* På Nørrebrogade var flaget med Hammer og Segl hejst over en væltet bil, endvidere var Dannebrog hejst, og i ledningsnettet dinglede en voksenmannequin fra den plyndrede Bryde Nielsens forretning (Buldog). Stemningen var overalt meget ophidset. Det danske politi kunne intet stille op. Når de store udrykningsvogne kom, og folk opdagede, at det var dansk politi og ikke tyskerne, der sad i bilen, blev arbejdet med at bygge barrikader genoptaget. I Stengade så jeg en politiofficer og 7 – 8 politibetjente blive ”fulgt” hjem. En mand blev overfaldet, bagefter blev der med al kraft kastet sten mod hans hoved. Han var utvivlsom dræbt på stedet. Nogle folk jeg talte med, sagde, at han var stikker.
* I Rantzausgade var der opløb uden for en slagterforretning tilhørende Trebbien. Pludselig lød der et brag. Ruderne var knust. Pludselig sprang tre fire mænd ind i forretningen og kastede spegepølser, rullepølser, leverpølser og kødpølser ud til folk. Forretningen blev ikke alene plyndret, den blev ødelagt.

Butikker i brand

At Buldog blev plyndret og brændt var planlagt. Det var ren og skær sabotage. Man kaldte varehuset for en Nazirede.

Mange tusinder af kroner gik op i lys lue. Politiet kæmpede for at rede, hvad redes kunne. Men måtte opgive, da Schalburgfolk fra biler skød mod mængden. Her dræbtes 5 mennesker.

Voksmannequiner blev klædt af og fik malet hagekors på det, folkevittigheden drastisk kaldte de militære områder.

Flere butikker på Nørrebro blev udsat for brand og plyndringer. Det var dem, der arbejdede for tyskerne. Kl. 17 var der brand i Palsbøls Konfektionsfabrik i Stengade 38 og en halv time senere brand i Lysdahls Konfektionsfabrik, Korsgade 16. Begge firmaer syede uniformer til Værnemagten.

Senere gik det ud over skotøjsfabrikken Stjernesko, Nørrebrogade 56. Også her skød Schalburgere.

Tyskerne opstillede kanoner, der kunne skyde ned af Nørrebrogade. En masse dræbte og sårede blev resultatet. Vidner beretter om 12 – 20 dræbte og sårede.

Familie udslettet ved Solitudevej

Et vidne beretter følgende

* Henne i butiksdøren til en chokoladeforretning i Nørrebrogade lå en kvæstet dame. Der stod en CB’er og nogle enkelte andre ved hende. På vejen lå hendes cykel sprængt i 3 dele. Det var en familie, der netop kørte over Nørrebrogade fra Møllegade til Solitudevej, da det skete. Drengen lå i en opgang. Der lå mange rundt omkring i opgange og sidegader.

Vilde skud mod ”pøblen”

Cederstrand rapporterede:

* Kl. 19.25 flere personer såret ved skydning med en tysk maskinkanon på Nørrebros Runddel. Ved politiets tilstedekomst var flere ambulancer og sanitetsvogne tilstede, en lille dreng, der var såret i venstre ben, førtes i politiets transportvogn til hospitalet.

På hjørnet af Griffenfeldsgade og Nørrebrogade skød det tyske politi fra Gernersgadevagten en og sårede to.

Men der var endnu ikke ro på Nørrebro

Cederstrand beretter:

* Der var i de følgende timer stadig stærk røre i kredsen, og pøbelen øvede hærværk og plyndring her og der. Tyskerne kørte idelig rundt i gaderne og skød stærkt – navnlig i kvarteret omkring Griffenfeldtsgade. Kredsens udsendte civilpatruljer berettede, at der hyppigt lød skrig og råb fra sårede personer, og politimændene måtte gentagende gange søge dækning for ikke at blive ramt af kuglerne, som for pibende og hvislende gennem gaderne.

Mange af københavnerne søgte tilflugt i kolonihaver eller bekendte ude for byen.

Den 1. juli på Nørrebro

Lørdag morgen – den 1. juli, var der stilhed på Nørrebro. Måske var det for stille.

Allerede kl. 6.20 var tyske patruljer i aktion på Nørrebro. Almindelige forbipasserende blev holdt op af tyske soldater og tvunget til at fjerne de barrikader, som var blevet bygget om fredagen.

Under sammenstød mellem danskere og de tyske soldater blev en mand skudt og dræbt ud for nr. 182.

Helten blev myrdet på åben gade

På Fælledvej tilbyder Edmund Holmgodt Jensen, nogle unge kvinder at hente mælk til deres småbørn. De tør ikke selv. De står i porten til Fælledvej 15, hvor de i lighed med Jensen, boede. De skulle have krydset gaden, for at hente mælken på det kommunale udleveringssted, Fælledvej 12.

Cederstrand fortæller

* Han bragte straks denne ædelmodige beslutning til udførelse og gik rask tværs over gaden, men ankommet til porten i nr. 12, blev han indhentet af en tysk soldat, der skød ham ned med sin pistol, så han segnede død om i porten.

Flere tilfældigt forbipasserende blev såret af tyskernes kugler, bl.a. en uniformeret brandmester på vej hjem fra endt tjeneste på Fælledvejens Brandstation.

En mand blev ramt af et projektil, således at hans underansigt fuldstændig blev afrevet.

Kanon dræber uskyldigt offer

Senere opstillede tyskerne en kanon for enden af Smedegade. Løbet pegede mod beboelsesejendommen, Thorupsgade 15, og da kanonen blev affyret, sprængte projektilet et stort hul i ejendommens facade og dræbte en beboer, fru Anna Holm, som boede på 2. sal.

I løbet af formiddagen havde tyskerne opstillet kanoner på blandt andet Nørrebrogade, Sct. Hans Torv og Blågårdsgade. Samtidig kørte sværtbevæbnede militærpatruljer skydende gennem Nørrebro.

Cederstrand brugte ikke mere så afdæmpende ord:

* Skydningen, der påbegyndtes i de første formiddagstimer, måtte efter danske begreber karakteriseres som meget hensynsløs…

Nørrebro – en krigsskueplads

Denne lørdag lignede Nørrebro en krigsskueplads. Et stykke oppe af Tagensvej var gaden spærret med barrikader fremstillet af et væltet arbejdsskur, brædder, cykelstativer, fortovsfliser m.m. På vejen ind ad Tagensvej sås rester af talrige gadebål.

På Fælledvej og på Nørrebrogade var der mange mennesker, men dog lidt spredt, da de havde opdaget, at tyskerne fyrede løs på dem, lige så snart, der var mere end fem forsamlet.

Fra Blågårdsgade var der livlig skydning om eftermiddagen. . Der røg endnu fra Buldogs varehus.

Ved Dronning Louises Bro var situationen ikke hyggelig, geværsalverne knitrede hele tiden. En tysk patrulje på lastbil holdt i skyggen af træerne på Nørre Søgade.

Overalt var brostenene brudt op, og nogle af de små sidegader var helt endevendt og gennemgravet af dybe løbegrave, der forhindrede al form for trafik. Palsbøl Skrædderfirma i Stengade var fuldstændig ødelagt af brand. En masse tyske uniformer var slæbt ud på vejen, hvor de var nedtrampet og revet i stumper og stykker af den rasende befolkning.

Protes mod overmagten

Forfatteren Martin A. Hansen, der dengang boede i Brønshøj sagde blandt andet:

* Jeg tror, man tør sige, at København i disse dage gennemlever sin fortids store øjeblikke, da den rejste sig mod overmagten på trods af al fornuft.

Militær undtagelsestilstand

Klokken 12 skred tyskerne til, at indføre militær undtagelsestilstand. Det betød at enhver forsamling, der bestod af mere end fem personer var forbudt i gader, stræder, på veje og pladser. Den tyske værnemagt har ordre til at skyde på enhver forsamling uden advarsel. Efter klokken 23 ville der også blive skudt på enkeltpersoner.

Al trafik ind og ud af Storkøbenhavn var ligeledes forbudt.

Begrundelsen for dette var, at den tyske værnemagt mente, at en stor del af den ”københavnske befolkning af ansvarsløse elementer” havde ladet sig bevæge til opsætsighed mod de anvisninger den rigsbefuldmægtigede.

Aktionen blev kaldt Operation Monsun.

Tyskerne havde forinden skudt løs, nu var det bare kommet på skrift.

Nye optøjer på Nørrebro

Men dette holdt ikke Nørrebro – borgerne tilbage.

Således beretter Cederstrand:

* Lidt over middag var pøblen, trods Værnemagtens blodige og hårdhændede indsats, vågnet til nye udskejelser og forbrydelser og dristede sig nu ud på gaden.

* kl. 13 meldtes der om plyndring og hærværk i Buldogs blomsterforretning på hjørnet af Dossereingen og Nørrebrogade. Da stationen ikke havde tilstrækkelig personale til at bremse uvæsenet, blev 2 udrykningsafdelinger rekvireret fra hovedstationen. Forinden styrkens ankomst kom et tysk kommando kørende til og bortjagede mængden ved skydning, og udrykningsholdet kørte derefter hjem igen uden at være kommet i funktion.

* kl. 15.15 meldes om plyndring af Buldogs Café, Nørrebrogade 1. Stationen sendte personale til stedet, og en udrykningsafdeling fra Politigården kom til assistance. Ved politiets resolutte indsats blev der anholdt 12 personer for plyndring, og man fik her bevis for, at det ikke var udelukkende pøbel, der var til stede. En stor del af publikum udviste harme over for plyndringen og var politiet behjælpelig med at indfange synderne. Efter oplysning på stedet, havde mængden endog kastet 2 tyvagtige kvinder i søen og givet dem en dukkert før politiets ankomst. Omtrent samtidig meldtes til opdagerne om hærværk og tyveri i Cykelforretningen, Korsgade 7.

* Kl. 16 – Hærværk og tyveri i Bagerforretningen, Wesselgade 2, 2 personer blev anholdt.

Der var skærende kontraster i den oprørske by, for mens der lød skud omkring Blågårdsgade, lå tusinder af mennesker langs søerne og tog solbad.

Frihedsrådet stiller krav

Frihedsrådet opfordrede til at Folkestrejken, skulle fortsætte og stillede følgende krav til den tyske værnemagt:

1. Schalburgkorpset må fjernes fra landet
2. Den faktiske undtagelsestilstand (spærretid m.v.) må ophæves
3. Byens tilførselsveje må åbnes, og forsyningen med vand, gas og elektricitet må genoptages.
4. Der må ikke foretages repressalier af nogen art i anledningen af Folkestrejken.

Mellem klokken 18 og 19 meldes om voldsomt skyderi på Nørrebro. Det var tyskerne, der skød med de kanoner, der var opstillet på Dronning Louises bro.

Den sørgelige opgørelse for det samlede antal dræbte danskere fredag og lørdag var opgjort til 51, mens 300 mennesker var sårede.

Den 2. juli på Nørrebro

Nørrebro borgerne vågnede op til en pragtfuld søndag. Straks fra morgenstunden var der ret livligt på gaderne. Folk var optaget af at skaffe morgenbrød, mælk og drikkevand. Der var flere steder, blandt andet ved bagerforretningerne lange køer. Fra stationen var der udsendt flere poster, der skulle holde øje med disse køer.

Tyske militærpatruljer passerede jævnlig disse forretninger, men trods 6 mands forbudet skred de ikke ind overfor de opstillede køer.

Der var oprettet folkekøkkener i Møllegade og Sct. Hans Skole. Her skete der dog ikke nogen skyderier. Men det gjorde det ud for Bispebjerg Hospital, hvor man kunne afhente børnemælk

Ud for Elmegade blev folk advaret om, at man ville skyde, såfremt køen ikke blev opløst.. Politiet ordnede dette ved at arrangere, at fødevarerne blev udleveret fra gårdsiden.

Cederstrand fortæller:

* kl. 17.30 passerede en lastmotorvogn med schalburgfolk hjørnet af Nørrebrogade og Fælledvej. Her gav de sig uden mindste anledning til at skyde på folk, ganske tilfældigt forbipasserende, hvoraf flere blev ramt. Bl.a. fik rpb. 3240 Andersen, som i uniform havde tjeneste på Nørrebrogade et strejfskud i venstre hånd, ligesom han ved et deraf følgende fald på gaden kvæstede sit ene knæ. Det skal bemærkes, at politiets højttalervogn på nævnte tidspunkt holdt på Nørrebrogade ved Fælledvej og gav befolkningen instruktioner vedrørende næste dag, og i den anledning var der selvfølgelig mere end 5 mennesker samlet. Men da schalburgmændene således kunne se og høre anledningen, burde de have så megen konduite, at de holdt deres skydere i ro i disse ulykkesdage, som følge af spærretid og påfølgende generalstrejke, udviste disse schalburgfolk en sådan iver og ondskab i den tildelte værnemagtsassistance, at man uvilkårligt fik det indtryk at de følte en sand fornøjelse i udøvelse af denne menneskejagt.

Den 3. juli på Nørrebro

#

Om mandagen be

gyndte sporvognene igen så småt at køre. Tyske patruljer kørte stadig gennem gaderne, men undlod at skyde.

*

De hede dage havde kostet 87 dræbte og 664 sårede, en stor del af disse var fra Nørrebro.

Forfatteren, Martin A Hansen beskrev kampen således:

– 9. april tog tyskerne København med få hundrede mand. 29. august løb de hurtigt vor håndfuld soldater over ende og holdt byen nede blot ved at vise deres panservogne og maskingeværer. I julidagene 44 trodsede København, uden at gøre brug af sine skjulte våben og modstandsgrupper, tyskernes kanoner, håndgranater, geværer, panservogne, gjorde den militære overmagt illusorisk og tvang sin vilje igennem. Således endte den tredje krig om vores by.