Når man blev syg i Aabenraa

Vi besøger den første barber/kirurg i Aabenraa. Strid mellem kirurger og læger. En melding fra Dr. Herholdt, Dehnfeldt holdt kun i to år. Fysikus Dr. Wiggers måtte ikke gå af, selv om han var utilregnelig. Claus Hess var i Skyttelauget. Eksperterne var Stabsschirurg Dr Schmidt fra Haderslev. I Tønder måtte man opgive sygehuset. En jordemoderskole blev oprettet. Betingelse for en uddannelse var, at man kunne læse og skrive.  Skarpretter Röseler havde kirurgisk indsigt. Fysikus fik åreladning hos skarpretters datter. Degn Hans Michelsen tog brødet ud af munden hos fysikus. Og så var det lige en urmager, en bager og en kludekræmmer. Brokskærer Andreas Petersen fra Hejls havde stor succes.

 

Den første barber/kirurg i Aabenraa

Den første barber/kirurg vi kender navnet på i Aabenraa er Jens Balber, der i 1608 stod anklaget for at have deltaget i uorden og spektakler. Han blev dog ikke dømt nogen straf. Den første barber med privilegium har nok været Jürgen Detlefsen. Han kom til Aabenraa i 1610. Han søgte straks om at få privilegium. Men han fik først sin koncession i 1614.

 

To kirurger i Aabenraa

Hans virkeområde var Aabenraa by og amt. I 1646 blev hans koncession delt, idet hans svigersøn fik den ene. Derefter har der i mange år virket to kirurger i Aabenraa. I 1744 fik den tredje kirurg lov til at komme til byen. Det var den tidligere dragon Mathias Petersen. Han havde efter 20 års tjeneste fået meget stor viden om medicin. Han var i 1754 til prøve hos fysikus Bössel i Flensborg. Her fik han lov til at virke som kirurg.

 

Strid mellem læger og kirurger

I slutningen af 1700 – tallet var der også i Aabenraa strid mellem kirurger og læger. Opfattelsen var at læger ikke havde begreb om kirurgi. Og man var af den opfattelse, at læger slet ikke måtte beskæftige sig med dette. Nu var medicinallovgivningen anderledes i Hertugdømmerne end i Kongeriget.

Ved en forordning i 1757 blev hertugdømmerne Slesvig og Holsten opdelt i 10 fysikatdistrikter. En af disse var Aabenraa/Løgumkloster. Og en fysikus er vel det samme som en embedslæge.

 

En meddelelse fra Johan Daniel Herholdt

Vi har forsøgt, at gengive et meddelelse antagelig fra Johan Daniel Herholdt. Men vi har friholdt denne meddelelse for latinske udtryk og forsøgt at oversætte det til Nu – dansk. Det har nu ikke været helt let. Denne Herholdt er født i Aabenraa og uddannet kirurg. Ja han var en af de helt store koryfæer inden for lægevidenskaben i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Der findes et portræt af ham på Statens Museum for Kunst.

Johan Daniels far var kommet til Aabenraa i 1756. En af byens tre kirurger døde i 1754. Det var ikke lykkedes for enken at sælge privilegiet. Herholdt overtog det og lovede at gifte sig med den ”umyndige og uforsørgede” datter Metta Catharina, hvilket skete i 1758. Herholdt blev borger i Aabenraa i 1759.

 

Dehnfeldt holdt kun i to år

I ægteskabet var der to sønner nemlig Mathias Peter og Johan Daniel. Efter konens død giftede han sig med Susanne Dorothea Lundten. Med hende fik han fem børn. Nummer tre i rækken var sønnen Johan Friedrich Wilhelm Herholdt. Han virkede som kirurg i København. Hans søn blev en kendt arkitekt.

Som det var normalt dengang giftede kirurgsvenden Nicolai Nielsen Dehnfeldt sig med enken i 1783, men allerede to år efter forlod han Aabenraa.

 

Fysikus Dr. Wiggers

Medicinalvæsnet i Aabenraa og Løgumkloster blev dengang bestyret af fysikus Dr. Wiggers. Under hans opsigt praktiserede to kirurger en gammel mand ved navn Dr. Zehr og en yngre Hr. Hess. På Akademiet havde ingen af dem gjort væsen af sig.

Wiggers var læge og i perioden 1757 – 1789 fysikus i Husum. Wiggers mentale tilstand blev med årene mere og mere uklar og konfus. Han søgte derfor allerede i 1805 sin afsked efter at i 20 år have virket som fysikus. Ansøgningen blev dog ikke imødekommet. Først i 1809 fik han sin afsked efter fornyet ansøgning.

Hvorfor man, i en så betydningsfuld position fastholdt en person der med årene afslørede flere og flere aparte træk, formentlig en paranoid tilstand, må stå hen i det uvisse. Wiggers døde 1811.

 

Claus Hess var i Skyttelauget

Claus Hess er dog blevet portrætteret af Aabenraa-maleren, Jes Jessen og det er iført Aabenraa Skyttelaugs gallauniform. Maleriet er gengivet i bogen, Aabenraa Skyttelaug 1734 – 1984.

Hess havde været i dragonregimentet. Og så havde han været skibsdreng på fregatten Christiania til Vestindien. Senere sejlede han med orlogsskibet Holstein. Claus Hess virkede i Aabenraa til 1805. Herefter flyttede han til Tønder, hvor sønnen Hainrich Christian Hess var distriktskirurg

Zehr var kommet til Aabenraa i 1765. Han giftede sig med kirurgen Martin Kiers datter og overtog svigerfars privilegium i 1772

 

Dr. Schunk havde lærerbogen med

Der har ikke været mulighed for at finde frem til, hvem der lokalt har eksamineret dem, om det var den nuværende leder eller den tidligere, D. Schunk. De to kirurger var indlemmet i Flensburger Barberamt. Ingen af dem havde fast løn.

Man fortalte om Schunk, at han stod kirurgerne bi under forefaldne operationer. Uden at kunne bruge kirurgiske instrumenter påtog han sig at bestemme hvor og hvornår instrumentet skulle føres. Han tog en lærerbog ”Heisters Chirurgie” med til den syges bolig. Så oplæste han i patientens påhør med myndig ryst, hvorledes det til operationen fornødne apparat skulle ordnes. Derefter bad han kirugerne skære i Jesu navn.

Under afviklingen kiggede han skiftevis i lærerbogen og på kirugernes hånd. Stakkels syge mennesker i Aabenraa – dengang.

 

Man fik fat i ”Hr. Stabsschiurg Schmidt” fra Haderslev

Heller ikke Dr. Wiggers formodede at vinde patienternes tillid. Hans manglende evner kunne ikke rigtig bruges til noget. Kirurgerne klarede især frakturer udmærket.

Dem der havde de økonomiske muligheder hentede en ekspert fra en af de nærmeste købstæder, således havde ”Hr. Stabsschirurg Schmidt fra Hadersleben stor anseelse”

 

Sygehuset måtte ophøre i Tønder

”Doctor Krickhouff den ældre fra Tønder” skulle have været den første, der havde indført koppeindpodning på stedet. Han tjente gode penge her. Byen havde også en par jordemødre og et apotek.

I pietismens navn fik han skrabet penge sammen til et sygehus i Tønder. Bygningen stod færdig i 1784 på adressen Østergade 15. Men byens borgere var ikke så begejstret for at bo så tæt på et sygehus og fattiggård. Så desværre måtte dette ophøre. Krichauff blev afskediget i 1802 grundet manglende syn.

Koppesygdommen kunne ofte forløbe fatalt. Den første læge, der foretog ”variolationen” i forbindelse med kopper var vist nok fysikus i Tønder, Johan Fabricius.

 

Jordemoderskole i Flensborg

Der blev også nævnt Jordemødre. Fysikus i Flensborg Georg Bössel havde indrettet en jordemoderskole i Flensborg i 1755. Han havde udgav også en lærerbog. Og så stillede han som betingelse inden, at de startede deres uddannelse, at de kunne læse og skrive.

 

Apotekerudsalg i Aabenraa

I Aabenraa har der i tidens løb været flere tilløb til apotekerudsalg. Den første apoteker med privilegium var Thomas Fabricius. Han fik i 1709 privilegium til at etablere et apotek. I 1727 fik han kongelig bevilling. På grund af de store etableringsudgifter fik han også lov til at drive vinhandel og krydderiudslag sammen med sit apotekerudsalg. Dette var almindelig for apotekere dengang. Men det førte altid til konflikter med de andre handlende.

 

Lægerne bad Gud om hjælp

De fleste havde medicinske fordomme. Og de fleste af lægerne bad om, at Gud hjalp dem. Måske var der også nogle, der håbede på trolddom, såfremt, der ikke straks skete fremskridt i patienternes tilstand.

Kvaksalveriet var meget udbredt. Næsten alle, der var ramt af fattigdom forsøgte at ernære sig af denne vej.

 

Skarpretter Röseler havde kirurgisk indsigt

Skarpretterne mente, at de havde forstand på menneskernes kroppe. De mente at have forstand på kirurgi. Således havde en af dem, Rösler fået lov til at praktisere i denne kunst.

Hinrich Christoph Röseler var født i Bargholtst, Ahrensbök i 1711. Han tilhørte en kendt bøddelslægt i Holsten. I 1743 blev han ansat som bøddel iaf Aabenraa by og amt. Han havde i 1742 giftet sig med Anna Cathrine Stöckler, der var datter af skarpretteren i Tønder, Joh. Christoph Stöckler.

Udover sit fag havde Röseler nogen kirurgisk viden, som han udnyttede kommercielt, hvilket var årsag til stor vrede og utilfredshed hos kirurgerne. I 1780 indgik han et forlig med kirurgerne om, at han fremover kun ville beskæftige sig med arm – og benbrud. Men han har nok ikke overholdt aftalen. Der kom til et dramatisk opgør i marts 1786.

Aabenraa – kirurgerne havde forsamlet sig foran Röselers hus og prøvede forgæves at komme ind i det.

Husets nuværende adresse er Nygade 42. I gavlkvisten minder initialerne HCR endnu i dag om den tidligere ejer. Han var den sidste bøddel i Aabenraa.

 

Fysikus fik åreladning ved skarpretters datter

Hans datter som blev gift med styrmand Claus Clausen havde efter faderens død også praktiseret inden for kirurgien. Og dette betød tab i indtægt for de uddannede kirurgere. Derfor klagede de i 1792 til Magistraten.

Dette betød en straf til Rösslers datter på 5 rd. og et forbud på at udøve kirurgi. Men dette holdt hende dog langt fra tilbage. Hun rejste på landet og oprettede diverse kure. Atter engang blev hun anklaget. Hun havde ikke noget at sige til hendes undskyldning, men sagde, at blot gjorde det af menneskekærlighed.

Men hun fortsatte dog sin virksomhed. Selv fysikus kom til åreladning hos madame Clausen. Hun blev privilegeret som kvaksalver.

 

Degn Hans Michelsen fra Løjt

Jo der var masser af disse, bl.a. en degn ude fra Løjt Sogn. På apoteket kunne man få en masse recepter fra denne.

Det var Hans Michelsen. Fysikus Schunk kunne i den grad mærke at degnen fra Løjt var i gang som sygdomshelbreder. Fysikus var kun delvis lønnet af det offentlige. Han havde på et år kun haft 12 – 20 patienter privat.

På foranledning af fysikus udstedte amtmanden derfor 1751 et forbud mod at Michelsen fortsatte sine aktiviteter. Men Michelsen fortsatte. I en skrivelse anfører Michelsen, at Schunk var ”lidet berømt” for sin lægevirksomhed. Når Michelsen ikke selv kunne klare paragrafferne henviste han til stiftfysikus i Ribe, Anker Andersen.

 

En urmager, en bager og en kludekræmmer

Så var det også en kludekræmmer, der selv hentede medikamenter på apoteket. Disse brugte han i by og på land. Jo så var det også en gammel bager, der ved at beskue urinen kunne uddele lige det rette lægemiddel.

Ja og den engelske urmager, der befattede sig med at føle på pulsen og så meddele sine medicinske urmagerkundskaber. Det var familien Green fra Aabenraa, der var indvandret fra Liverpool. Det var en nyskabelse dengang i Aabenraa.

Kloge koner fra landet kom også ind til Aabenraa og udbredte deres kendskab til adskillige sygdomme. Der var en, der var berømt for at helbrede unge piger.

 

Brokskærer Andreas Petersen fra Hejls

I Hejls som ligger ca. en mil fra Christiansfeld var der en gammel ærværdig bonde, Andreas Petersen på cirka 70 år, der var nok den mest erfarende ”brokskærer” som Danmark nogensinde har kendt. Fra sit 22. år har han beskæftiget sig med denne gren af kirurgien. Han havde nu for egne midler indrettet et lille sygehus med seks senge til brok – patienter.

Inden for fire uger var kuren over. Hans seks senge var hele tiden fulde.  I de sidste 50 år havde omtrent 50 været under kniven. Kun et par skulle være døde under kuren. Hans søn skulle være ved at lære faderens kur. Men så vidt det kan fastslås, blev dette hvis aldrig til noget.

Andreas Petersen var født i Mjolden. Ved giftemål med Karen Jørgensen fra Hejls overtog han svigerforældrenes ejendom. Fysikus Hartmann havde overværet en operation. Han mente ikke at forholdene var sådan, at det skulle skrides ind over for sådanne operationer. Andreas Petersen blev opsøgt af folk fra hele Jylland og Hertugdømmerne.

 

Kilde:

• Se litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Årbog (div.)
• Dansk Biografisk Leksikon (div.)
• Lars N. Henningsen: Aabenraa Skyttelaug 1734 – 1984
• Artikler fra www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk:

• Sygehuse, apoteker og læger i Aabenraa
• En fysikus fra Aabenraa
• Syge mennesker i Aabenraa
• Aabenraas fattige
• Jordemødre, Hekse og kloge koner
• Fysikus Ulrik fra Tønder – endnu mere (2)
• Tro og overtro i Rørkær
• Peter Dircks – den glemte fysikus
• Fattige i Tønder
• Ulrik – en fysikus fra Tønder (1)
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• Henrettet i Aabenraa (2)
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Lov og ret i Tønder
• Henrettet i Tønder
• Lov og ret i Sønderjylland – dengang
• En skarpretter i Haderslev
• Riber Ret (3)
• Ribe – Hekseafbrænding (2)
• Lov og ret i Aabenraa