Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Familien Fischer fra Aabenraa

Juni 27, 2018

Familien Fischer fra Aabenraa

Dette er en delvis nyredigering af ældre artikel. Vi møder en masse gamle familier fra Aabenraa. Og historien er fuld af søfartshistorie, forlis og overlevelse. Vi skal møde både bedstefar, oldefar og tipoldefar. Vores hovedperson er kaptajn C.C. Fischer. Vi skal både til blodbad i Stockholm, se Napoleons styrker og ombord på krigsskibet Geiser. Vi skal også møde den ejendommelige lærer Deichmann. Og så var det lige Frederik Fischer, som blev lam som lille. Han var guldsmed og blev senere redaktør. Han vidste alt om astronomi og navigation. Han var forhadt af borgmester og Hertugen af Augustenborg. C.C. Fischer oplevede tre af sine børn blive født om bord ude i østen. Han blev udvist af prøjserne lige som mange andre af familien. Han var med til at købe Folkehjem. Brødrene måtte ikke komme hjem til bryllup, så foregik den i Danmark.

 

Ny redigering af ældre artikel

Vi har tidligere beskrevet denne familie i en artikel her på siden, mange af familiemedlemmerne står sikkert også anført andre steder rundt om i artiklerne. Det var en betydningsfuld familie i søfartsbyen og det var ikke kun m.h.t. søfarten. Det var det også m.h.t. danskheden.

Kaptajn C.C. Fischer var udsat for mange forlis. Tre af hans børn blev født om bord. I fem år arbejdede han i Japan, hvor han tog japansk kaptajnseksamen. Også i Siam arbejde han.

Hjemme i Aabenraa arbejdede han for danskheden. Han var med til at købe Folkehjem og oprette en frikirke. Ikke overraskende forsøgte prøjserne flere gange at udvise ham.

 

Tipoldefar Magnus Fischer

Kaptajn C.C. Fischers tipoldefar var Magnus Fischer. Han var ikke sømand som stort set resten af familien. Han døde tidlig. I ægteskabet var der to børn Christopher Conrad og en datter, der blev gift med en Nielsen, der boede ved Nørreport.

Hans enke, Margrethe Amalie giftede sig senere med løjtnant Dormeier. Han talte plattysk. I ægteskabet med Dormeier fødtes en søn, Jørgen David Dormeier, som blev ritmester ved dragonerne i Itzehoe.

 

Oldefar Christopher Conrad Fischer

Oldefar Christopher Conrad Fischer (1736 – 1810) blev efter sin fars død opdraget i Aller. Han kom tilbage til Aabenraa, hvor han blev skibsfører for en af Cornelius Cornelsens skibe. Han var en af Aabenraas første købmænd. Jo han havde sandelig været i England for at se, hvordan man skar tobak ved hjælp af hestekraft.

Dengang blev der dyrket en del tobak i Aabenraa.

 

Cornelsen mistede alle sine skibe

Efter krigen mod England mistede Cornelsen alle sine skibe. Han kaldte sine kreditorer sammen og forelå dem situationen:

  • Kan I få det

Til at slå til

Ellers har I her mit guldur

Han boede på Storetorv, men grundet sin økonomisk situation, måtte han flytte. Når han gik sine gåture gik han altid vejen forbi sin tidligere ejendom.

 

Han mødte Marie Dorthea

Men tilbage til Christopher Conrad Fischer. Han var en myndig og hidsig person. På en prøvetur ude på fjorden med et nyt skib, hvor hans medejere var med, blev han uenige med dem og tog i land.

Hos Cornelsen traf Christopher en ung pige, Marie Dorthea Festersen, der senere blev hans hustru. De fik fem børn, Magnus, Margrethe Amalie, Fester og Christopher Conrad samt Maria Dorthea.

 

Nyt ægteskab med Cecillie Bahnsen

Efter sin kones død blev Christopher gift med Cecillie Bahnsen, der fødte ham tre sønner, Martin Bahnsen, Jørgen Davis og Jes Fester.

I året 1790 førte Christopher briggen Fortuna. I Middelhavet led de skibrud ikke langt fra Tyrkiet. Bedstefar Fischer var med som kahytsdreng. De kom i land på en øde ø, undtagen en dreng, som druknede. De opholdt sig på øen i 9 dage. Ved hjælp af lidt krudt, som de fandt i et krudthorn fik de gjort opmærksom på dem selv.

I kanalen blev Christopher påsejlet og forliste. Også dengang var hans søn, Fester med. Denne kom op på et fremmed skib. Og så blev de sejlet til Hamborg. Far Christopher reddede sig på en anden måde.

Stor var glæden, da Fester ankom. Man havde anset ham for omkommet.

 

Bedstefar Fester Fischer

Bedstefar Fester Fischer (1774-1863) var gift med Cathrina Regina Callesen, der også var af en berømt Aabenraa-slægt. Fester kom som vi allerede har hørt tidligt til søs med sin far. Som kaptajn kom han til at føre skib for købmand Kopperholdt.

Senere førte han det skib, der hed ”Industri”. Det var dengang det største skib i Aabenraa. Det forliste ved Anholt på rejse fra Newcastle til København. Billedet af dette skib har været model til Aabenraa Statsskoles segl.

 

Blodbad i Stockholm og Napoleon

Han købte derpå en gammel grønlandsfarer i Glückstadt, briggen Anne Carina. Efter at skibet var blevet efterset og istandsat hjemme, gik turen til Sønderborg og Fåborg, hvorefter det indtog et læs korn. Men skibet forliste i Læsø Rende med lods om bord. Skibet kom selv fri, men blev boret af en englænder.

Senere købte Fester briggen ”Die Hoffnung, som han sejlede med i flere år, indtil den forliste ved indsejlingen til Bremen, mens Festers søn var styrmand om bord.

Fester havde på en af sine mange ture set Napoleon holde parade over sine tropper. I Stockholm havde han været vidne til blodige uroligheder på gaderne.

 

Man sejlede skibsmateriel op ad åen

Ligesom de andre kaptajner lagde Fester op om vinteren. Sejl og tovværk blev da bragt til hus. Han boede dengang på Søndertorv.

De kaptajner, der boede i Slotsgade, førte skibsmaterialet i både op ad åen, der dengang var sejlbar, hvorefter det så blev ført til hus. Om foråret gik skibene så ud igen. Det var dengang, at der var 70 – 80 skibe på reden.

 

Fannys veninde – Fru Cornett

Festers søster Maria Dorothea blev gift med kaptajn Mathias Kock. En datter, Marie af dette ægteskab var den gamle Fru Cornett, gift med sejlmager Jørgen Cornett. Hun var efter faderens forlis kommet i hus hos Fester og blevet opdraget her.

Fru Cornett var Fannys gode veninde og døde i en alder af 94 år i 1910. En af hendes døtre, Anna blev først gift med kaptajn Frederik Callesen. Efter hans død blev hun gift anden gang med rigsdagsmand J.P. Jungreen.

 

Mange at holde styr på

Fester havde syv børn, Maria Dorothea, Frederik, Christopher Conrad, Christine, Fester, Carl Ludvig og Cecilie.

Maria Dorothea blev gift med rebslager Casper Garben. Hendes datter blev gift med sin morbror, Fester Fischer. En søn, Johannes Garben overtog faderens rebslagerforretning og blev gift med Maria Hansen.

Festers næstældste barn Frederik er det også en del at fortælle om. Det tredjeældste barn er Christopher Conrad Fischer (1811- 1884). Han er far til kaptajn C.C. Fischer i hvis erindringer, vi er dukket ned i. moderen er Anna Elisabeth Callesen.

Ja det er mange navne at holde styr på i denne store familie Fischer.

Christopher fik briggen ”Anna Celine” bygget i Lybæk. Denne blev overladt til sin bror Fester. Han solgte den i Hamborg og fik derefter i 1857 barken ”Farvel” bygget på Reimers Værft.

 

I eksil på Barsø

Vores hovedperson, Kaptajn C.C. Fischer er født på Posekær Teglgård. Det var morfars ejendom. Men den første ejendom, som han kan huske, lå i Slotsgade.

Krigen i 1848 bevirkede, lige som andre danske mænd i Aabenraa var blevet udvist. Nu sad han over på Barsø sammen med sin bror, Frederik Fischer, Farver Bahnsen og mange andre.

Under krigen var der både indkvartering af danske og prøjsiske tropper.

En nat i vinteren 1848-49 flygtede flere af familien Fischer ud fra Aabenraa. Den følgende sommer sejlede de til Assens, hvor de boede, indtil kriger var forbi.

 

Havnefoged og konsul i Aabenraa

Hjemkommet til Aabenraa var der svensk indkvartering. Faderen blev udnævnt til havnefoged og i 1856 udnævnt til agent. Det var i den tid, hvor Nyvej blev anlagt. Indtil da havde det kun været Skibbrogade. Midt i 1850erne blev den første dæmning over Lindsnakke anlagt. Samtidig blev der bygget en mølle til at udtørre Kilen.

 

Den ejendommelige lærer Deichmann

Kaptajn Fischer gik først i Borgerskolen siden i Deichmanns Privatskole, der havde til huse i to skolestuer på Hotel Rudebeck. Det blev senere til Hotel Royal på Nørretorv. Skolen flyttede senere hen i et gammelt hus på Kirkepladsen. Har havde det tidligere været pigeskole under Rektor Buch. Der var to klasser i skolen.

Deichmann var godt nok en ejendommelig lærer. Han kunne bruge de værste skældsord. Men han var meget afholdt blandt eleverne. Han morede sig over, at eleverne sloges indbyrdes. Men det kunne Pastor Leth ikke tolerere.

Under krigen i 1864 blev faderen afsat af tyske myndigheder. Han deltog i oprettelsen af Den Nordslesvigske Bank i 1872.

 

En boghandler i familien

Christophers søster, Christine blev gift med boghandler og bogbinder Nikolaj Sørensen, der senere overtog bladet Freja fra Frederik Fischer, mens sønnen Richard Sørensen blev redaktør.

En boghandel dengang var meget primitiv indrettet. Bøgerne stod inde i et skab inde i stuen. Når det var marked i byen, blev den benyttet som skænkestue.

 

Frederik Fischer blev lam som 9-årig

Frederik Fischer var handicappet. Han var blevet lam som 9-årig. Han boede på Ramsherred. På gaden kørte han rundt i en lille vogn forspændt med en hund. Egentlig var han urmager. Jo det var allerede seks år efter sin uddannelse, at han startede op som selvstændig i Aabenraa.

 

Fra Sydamerika til Singapore

Farbror Fester Fischer havde lært drejerhåndværket, og må have været dygtig til sit fag. En rig mand fra Sydamerika var kommet til Aabenraa og overtalte Fester til at tage ham med til Sydamerika.

Kort efter ankomsten døde manden. Nu stod Fester helt alene med det i det ukendte. Han tog så hyre og gik til søs. Tilfældigvis kom han til Hamborg, hvor han mødte en bekendt fra Aabenraa.

Han lod sig overtale til at tage hjem, men han havde også fået lysten til søen. Han blev gift med søsterdatter, Catharina Garben, der tog med ham til Buenos Aires. Han forliste i 1867 ud for Singapore og druknede.

 

Cimber bliver bygget på Kalø

Dengang var der masser af skibsværfter i Aabenraa. Michelsens blev senere overtalt af Jacobsen. Endvidere havde vi Thorkild Andersens, Rabens, Reimers og Poulsens. Foruden disse var det også Lunds og Holms værft. Sidstnævnte blev senere store reder i København.

Byens absolutte største reder og bygmester var Jørgen Bruhn, der havde sit værft på Kalø. Han byggede i 1850erne Danmarks dengang største handelsskib Cimber. Tidligere havde han bygget Calcutta, der forliste ved Læsø. En del af materialet blev dog brugt til at bygge Cimber.

Jørgen Bruhn var i mange år byens eneste agent. Han ejede Nymølle, Knappen, Teglgården og villaen Scotland. Ja så var det også lige vejrmøllen og flere huse i Aabenraa.

 

Aabenraas befolkning indirekte afhængig af skibsfarten

Byens befolkning var indirekte afhængig af skibsfarten. Efter at den blev indstillet ophørte diverse håndværk i byen.

Japan blev åbnet for amerikanerne i 1856. Hollænder havde dog for alle andre europæer adgang til den japanske havn, Nagasaki, en gang om året, idet de, som man sagde, ikke regnedes for kristne, men for hollændere.

Efterhånden kom de andre europæer dog også til Japan.

Da Kaptajn Fischer sejlede for Japan var der kun fire åbne havne, Nagasaki, Kobe, Yokohama og Hakadati.

 

Masser af gamle Aabenraa-familier

Kaptajn Fischers slægt på moderens, Anna Elisabeth Callesens side var også udpræget Aabenraa – familie. De kunne føres tilbage til midten af det 17. århundrede, hvor morfar Hans Jesper Callesen også var kaptajn.

Fischer stak tidligt til søs. Det gjorde han allerede som 15 – årig. Skibet han tog med var ”Farvel” med farbror Fester Fischer som kaptajn. Den første tur gik til Buenos Aires.

Da han kom hjem tog han på styrmandsskolen, der lå bag den gamle folkebank på Skibbroen. Han fortsatte med at gå på navigationsskolen. Styrmandseksamen blev taget i Flensborg.

 

Frederik Fischer vidste meget om navigation og astronomi

Fischer havde fået en masse at vide af farbror Frederik Fischer. Han kunne en masse om astronomi og matematik. Han havde også lavet sine egne logaritmer. Frederik lavede også sine egne kikkerter og andre astronomiske apparater. Lige så dygtig han var til at konstruere sine egne apparater, lige så dårlig var han til at styre sin økonomi. Han forstod sig slet ikke på penge.

 

Privilegium til at lave blad

I 1839 fik han privilegium til at lave blad. Han gik bevillingen efter at der havde været seks ansøgere. Kopperholdt havde mistet sit privilegium som bladudgiver. Han var blevet advaret 20 gange. Men han kunne ikke lade være med at lade sine politiske synspunkter slippe igennem.

Den daværende borgmester Schow den ældre havde sikkert ment, at Fischer var let at indfange til at præge ”de rigtige ideer”.

 

Borgmesteren mente nok ikke, han var den rigtige

Senere sagde borgmesteren, at han aldrig skulle have haft privilegiet, og det ville glæde ham, hvis det blev taget fra ham igen.

Han besørgede selv de redaktionelle på bladet. Han hjalp også til på trykkeriet trods sin handicap. Og trykkeriet lå i baghuset til hans hus i Ramsherred. Han hjalp også mange til at udfylde diverse dokumenter uden at tage penge for det.

 

Freja blev lagt sammen med Dannevirke

I 1839 var han startet med ”Königlich privilligiertes Apenrader Wochenblatt”. Det var på tysk men med dansksindet indhold. I 1840 skiftede bladet sprog og navn til ”Kongelig privilegerede Ugeblad for Aabenraa”. Det vakte stor forargelse, at Frederik Fischer brugte byens gamle navn i stedet for Apenrade. Så måtte han igen skifte navn. Denne gang til ”Kongelig privilegeret Apenrader Ugeblad”.

Som så mange andre måtte Fischer, som vi har hørt også fortrække fra byen. Men han var tilbage igen den 10. september 1849. Han kaldte da sit blad for Freja (Freia) 10 år efter afhændede han bladet til en svoger. I 1874 gik bladet sammen med Dannevirke.

 

Hertugen af Gråsten var ikke begejstret

Det var bestemt ikke en guldgrube for Fisher, og borgmesteren forsøgte også hele tiden at ødelægge det for ham. De ville hele tiden have ham til at sælge. Hertugen af Augustenborg havde sat en stråmand til at købe avisen, men også det mislykkedes. Denne stråmand var pastor Jørgen Brag. Pastoren meddelte hertugen, at Fischer var:

 

  • En stivsindet dansker og når Dommedagsenglen på den yderste dag ikke lader basunen lyde på dansk, ja så står han ikke op af graven.

 

To gange blev Frederik Fischers hjem udsat for hærværk og plyndring.

En af Frederik Fischers største fjender var fysikus Neuber. Han boede hos borgmester Schou – den yngre.

 

Mindesten ved Folkehjem og kirkegården

Frederik Fischer tog ikke direkte del i det kommunale arbejde, men som rådgiver spillede han en stor rolle. Byens fremtrædende danske borgere samledes i hans stue for at diskutere dagens spørgsmål med ham.

Ja og så startede han også et lejebibliotek med danske bøger.

På en mindesten uden for Folkehjem står der Fischers egen beskrivelse af Danmark og danskheden. Denne beskrivelse blev offentliggjort i avisen Dannevirke i maj 1838:

 

  • Danske er vi, Dansk tænker og føler vi; som danske har vi navn i fortiden og er kendt over hele kloden.

 

Frederik Fischer er begravet på Aabenraa Kirkegård. Jens Junggreen har skrevet teksten på gravstenen:

 

  • I mørke dage som dæmningstider

Stod håbet lyst og kraftigt ved hans side.

Gid så det stå hos os, som endnu stride,

Og hjælpe os til kampens mål at nå

 

Om bord på Geyser

Vores hovedperson C.C. Fischer blev kaldt ind til søværnet. Først blev han kaldt til København. Så blev han med tre-fire andre kaldt til Kegnæs, hvor de efter tre-fire dage gik om bord i krigsskibet Geyser. Her var general de Meza om bord. Alle de indkladte blev så igen ført tilbage til København.

Kaptajn Fischer kom så tilbage til et krigsskib, som var en hjuldamper fra 1848.

 

Om bord på Catherina

Efter krigen gik Fischer selv i gang med at rigge barken Catherina til. Den var under en bygning på Tømmergården. Dannebrog blev rejst, da redderne ikke ville sejle under tysk flag. Derfor blev kursen sat mod Svenborg, hvor skibet blev registreret under dansk flag. Derfra gik skibet til Nikolajowisk, hvortil skibet ankom i 1868.

 

Et par år i Østen

I 1868 gik kaptajn Fischer i siamesisk tjeneste. Han blev styrmand om bord på barken St. George. Det var dengang mange danske søfolk i Siam.

Handelen foregik dengang hovedsagelig via kineserne. Først da H.N. Andersen kom derud, kom der gang i handelen i Siam.

Kaptajn Fischer kom om bord på briggen Rebecca, som blev ført af danskeren, kaptajn Ravnkilde. I Bangkok traf Fischer styrmanden på det tyske skib Filicia, der var for hjemadgående.  Så gik der ellers rundt om Kap Det Gode Håb til Bremerhaven. I 1869 var han igen hjemme i Aabenraa.

På dette tidspunkt var Frederik Fischer flyttet ned til den gamle Folkebank på Skibbroen. Her reparerede han bl.a. kaptajn Fischers sekstant.

 

Problemer med Prøjserne

Det var ikke en lang orlov til kaptajn Fischer. Snart gik turen til Østasien igen med Charlotte Christine. Den var bygget hos Skifter Andersen. Skibet skulle gå under tysk flag. Kaptajn Fischer havde nu sit eget skib. Men han skulle bevise, at han havde de nødvendige papirer. Helt let var det nu ikke. Han måtte gå til Landråden:

 

  • Hvor var De i 1866, da landet blev preussisk?
  • Da sejlede jeg på Kina-Kysten om bord på fremmede skibe
  • Ja så er jeg i tvivl om, De er preussisk undersåt
  • Men hvordan skal jeg da forholde mig for at få mine papirer i orden?
  • Det mest simple ville være, at De søger om at blive preussisk undersåt

 

 

Landråden ville hjælpe Fischer. Så denne måtte skrive under på, at han havde opteret for Danmark. Dette gav så problemer senere, men Fischer fik sine papirer.

 

Trist melding i Singapore

I Singapore kom så meldingen, at der var udbrudt krig mellem Tyskland og Frankrig. Og i Shanghai fik kaptajn Fischer så i 1871 meldingen om Frederik Fischers død. Han havde altid holdt på det danske sprog, selv om embedsmændene talte tysk. Ja det gjorde man også i skolen. Men på gaden i Aabenraa talte man dansk.

I de følgende år sejlede Fischer på Kina-Kysten o Japan. I 1872 kom hans forlovede derud og brylluppet blev afholdt i Shanghai. Den første datter, Anna blev født om bord.

 

Reddet af Zarens tidligere livlæge

Det var et lidt usikkert område at sejle i. Farvandet var hjemsøgt af kinesiske sørøvere. I 1873 gik Fischer mod Wladiwostok. Både hans kone og lille Anna var med om bord. Men i september forliste skibet. Under dramatiske forhold lykkedes det for mandskabet at redde sig i land på en ø. Her var de i ti dage efter at de blev reddet af Kaptajn Naszimoff, der tidligere havde ført zarens lystjagt.

 

Hustruen rejste hjem

Datter nummer to, Sara blev født i oktober 1874 om bord fra Makassa til Hongkong under Ækvator mellem Borneo og Celebes.

Da den tredje datter, Marie blev født var hustruen blevet i land i Arnoy. I 1877 rejste hustruen hjem med de tre småpiger og fødte Jenny hjemme, hvor alle fire blev døbt på samme dag.

 

Japansk Kaptajns-eksamen

Nogle måneder senere forliste Kaptajn Fischer med Catherina i en taifun på vej fra Hakadati til Yokohama. Mange andre skibe led samme skæbne. Også denne gang blev han reddet.

Med japanerne gik det så på vej til Yokohama. På vej mødte han det tyske orlogsskib Königen Elisasabeth, der var sendt ud for at bjerge mandskaberne fra de tyske skibe. Han kom om bord til et lægetjek.

Da han var kommet til sig selv, tog han til Tokyo for at tage japansk kaptajns-eksamen. Jo japanerne var det modigste og mest tapre folk, som Fischer kendte. Dengang gik de endnu alle rundt med to sværd. Flid og nøjsomhed var også kendetegnede for disse japanere.

 

Hjemme igen – i Aabenraa

Fischer sejlede en gammel engelsk postdamper Aden. Den blev rigget til som sejlskib. Og den første tur gik til Kobe. Flere japanere om bord blev uddannet til sømænd. Senere blev Fischer styrmand på nogle japanske dampskibe. I fem år varede eventyret.

Men en fransk postdamper gik han til Marseille. Og over Svejts gik det nu hjem mod Aabenraa. Hustruen og børnene boede hos Peter Callesen i Nygade. Hustruen ville nu gerne have, at han blev på landjorden. Hun foreslog ham at oprette et vaskeri/strygeri.

 

Hustruen dør

Han købte derefter en ejendom i Slotsgade og indrettede et stort dampvaskeri og en badeanstalt. Hustruen blev alvorlig syg og måtte opereres flere gange. Hun døde i 1888, og da var den ældste datter 15 år gammel. Den yngste Thoma var da kun et år gammel.

 

Problemer med dansk borgmester

I Aabenraa samledes de danske stemmer på Vreden, ja sådan hed han altså. Og til tyskernes store forundring, så blev han valgt til borgmester. Dette gentog sig i 1894.  I Slesvig ville man dog ikke godkende valget. I stedet for blev Michael Jepsen fungerende borgmester.

Også fra den tyske regering forsøgte man at vælte Vreden. Denne bad nu Fischer om hjælp. Og det hele endte med, at en deputation rejste ned til regeringen med krav om, at valget blev stedfæstet. Det skete sandelig.

 

Folkehjem blev købt

De dansksindede købte Schweizerhalle for 30.000 mark. Og Fischer var selvfølgelig med i handelen. Det blev som bekendt til Folkehjem. Myndighederne prøvede på alle mulige måder at chikanere de dansksindede. Ikke engang øl måtte de servere, men Fischer sørgede for en ølvogn.

Frederiksklubben blev erklæret for politisk, men også det fandt Fischer en løsning på.

Ved århundredeskiftet havde pastor Thomsen holdt gudstjenester på Coloseum og senere i den lille sal på Folkehjem. Han havde samlet sig en lille menighed. De dansksindede slog sig sammen og ville bygge en kirke.

Folkehjem gav grunden. Der var kun adgang til marken bagved ad markvejen fra Frydendal ved Gartner Jacobsens grund. For at kunne få adgang fra Chausseen måtte Villa Emmy købes. Og den blev så skrevet i Fischers navn.

 

Jenny bliver gift i Danmark

Fischers datter, Jenny var blevet forlovet med en søn af den gamle kaptajn, Martin Drescher. Fischer gik til landråd Uslar og forklarede landråden, at han gerne ville have sine to brødre med til brylluppet. Landråden mente godt, at dette kunne anbefales. Der blev sendt en ansøgning. Men det blev afslag. Og så blev brylluppet afholdt i Danmark.

 

C.C. Fischer udvist

En morgen i 1902 kom der en politibetjent. Fischer skulle give møde hos borgmesteren. Og det var et vigtigt møde.

Borgmester Rickmers rejste sig op med et papir i hånden og sagde:

 

  • De er hermed udvist. Og vender de tilbage bliver de arresteret. De har 14 dage.

 

Da 14 dage var omme kom betjent Matzen for at ledsage Fischer til banegården. Fischer overnattede på hotel i Vamdrup. Det var trods alt bedre end fængslet i Aabenraa. Men han tog dog morgentoget hjem. På Rådhuset klagede han over udvisningen, da han sagde, at han var preussisk undersåt.

To retsinstanser talte ham imod. Men Distriktsudvalget i Slesvig erklærede man, at Fischer ikke var udlænding. Det at mønstre et dansk skib var ikke det samme, som at flytte til Danmark. Men dermed var sagen langt fra afgjort. Fischer havde også en del problemer med sit pas.

 

Frataget sine borgerlige rettigheder

Han fik så lov til at blive i landet, men han fik frataget sine borgerlige rettigheder. I 1895 blev han valgt ind i Sprogforeningens bestyrelse. Han overtog kassererstillingen, som han beholdt helt frem til 1928.

Carl Christian Fischer døde den 29.10.1933.

 

Broderen udvist med 8 dages varsel

Kaptajn Fischers bror, Anton sejlede som kaptajn på Kina-Kysten. Han forliste med jernskibet Anna Celie. Så rejste han hjem og tog afsked med søen. Han købte derefter en gård i Skovby og blev gift med en datter af naboen, Doris Michelsen.

I 1884 blev de udvist med 8 dages varsel. Han måtte overlade gården til svogeren Jep Michelsen som bestyrer.

Anton rejste til Korsør, hvor en anden bror, Harald var rejst til for at slippe for militærtjeneste. Her oprettede han et bryggeri og døde i 1900.

Kaptajn Fischers søster, Christine blev gift med kaptajn Chr. Michelsen.

 

Kilde:

  • Artikler på www.dengang.dk
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Sønderjyske Årbøger
  • Aabenraa Bys Historie
  • Japsen: Den nationale udvikling
  • Se Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 137 historier fra Aabenraa og Omegn herunder bl.a. disse om Søfart i Aabenraa:

  • Søens folk fra Aabenraa
  • Aabenraas storhedstid med søfart
  • Skibe fra Aabenraa
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Søfartshistorie fra Aabenraa
  • Sømænd fra Løjt og Aabenraa
  • Skibsbyggeri og Industri i Aabenraa
  • Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
  • Aabenraa, Skibe og søfart
  • En skibskaptajn fra Aabenraa
  • Briggen Chico fra Aabenraa
  • Aabenraa som søfartsby

 

Hvis du vil vide mere: Om den tid, som vi beskriver i artiklen:

  • Aabenraa i begyndelsen af 1900-tallet
  • Aabenraa-Krogede gader med toppede brosten
  • Aabenraa – omkring 1900
  • Aabenraa 1848 – 51
  • Aabenraa – før Prøjserne
  • Kysten ud for Aabenraa 1863-1864
  • Folkehjem i Aabenraa
  • Bandix Schou – Borgmester i Aabenraa
  • En fysikus fra Aabenraa
  • Aabenraa 1864 og mange flere

 

  • Fanny Enge (2015)

Fanny Enge

  • Jomfru Fanny (6. kapitel)
  • Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa og mange flere

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa