Man vidste vel godt, at der havde ligget et kapel på marken ved Årup. Men at det var stort, havde man nok ingen ide om. Ejeren undrede sig over, at der lå så meget mørtel og sten på sin grund. Da kommunen så under snerydning fandt munkesten, ja så blev det interessant. Og kapellet er bygget af to omgange. Byggeherren har sikkert været familien Ahlefeldt. De havde
i forvejen gode erfaringer med valfartssteder. Og måske var det et nej fra kongen til at nedlægge landsbyen Årup, der fik adelsfamilien til at bygge det store kapel.

 

Et gammelt kapel

Man skulle ikke tro det. Men i det lille Årup har man fundet fundamenterne til et gammelt kapel. i dag ligger her en proprietærgård med en række stats – husmandsbrug. De er blevet oprettet efter Genforeningen. Arkæologer har i tidens løb fået det ene chok efter det andet. Navnet på  stedet kunne godt henlede arkæologerne til noget spændene – Kapelløkken. Dette
navn har i tidens løb beskæftiget mange sønderjyske topografer. Således hedder det sig i Pontoppidans, Danske Atlas:

• Paa Aarup Mark sees endnu Rudera (rester) af et Capel, hvortil i Pavedømmet er gjort Valfart, thi ikke vidt derfra findes en Fodstie over en Mose, som endnu kaldes Pilgrims – Stie.

 

Den historiske præst

Den mand, der havde oplyst dette til værket, har antagelig været Nicolaus Freuchen. Han var Ensted Sogns præst fra 1740 – 77. På Landsarkivet i Aabenraa findes der masser af interessant
historisk materiale, der vidner om hans historiske interesse.

 

Sten lagt på en postrute

Endnu midt i 1700 – tallet har man kunnet se tydelige spor af det middelalderlige kapel. Men man skal lede efter det nedbrudte helligdom mange steder. En del af stenene er således brugt i 1760erne på den nærliggende postrute fra Aabenraa over Styrtom forbi Ensted Kirke til Kliplev. Stubbæk Stenbro kaldes vejstykket over bakkekammen den dag i dag.

 

Hillingstede

Der er i ældre skrifter nævnt begrebet Hellingstede. I en bog fra 1852, Slesvigs Land og Folk skriver den sønderjyske topograf, Jes N. Schmidt:

• Nordligt stod paa Kapel – Lykken et Kapel Helligsted (Hillingstede 1431 – 62), til hvilket, der valfartedes (Pillegrimsstien), nær Helligbækken, i hvilken Arnkiel lader Egnens første Christine døbes. En Steen staaer opreist ved dens Kilde i Skoven.

På
plattysk bærer stedet altså navnet Hillingstede. Men det er også alt, hvad der fortælles om Årup Helligsted fra middelalderen. I en senmiddelalderlig fortegnelse over kirker under Slesvig Stift, nævnes under Lungtofft – Harde, efter Felsted, Kværs, Rinkenæs, Holebøl, Kliplev, Uge, Hillingstede samt Enstede.

I et register fra 1466 fra Slesvig Domkapitel, omtales en hvis Joachim von dem Hagen. Han skulle have været fra Årup i Ensted sogn. Men det er ikke tilfældet. Bemærkelsesværdigt er det, at anlægget var af anseelige dimensioner. Og så lå det kun et par kilometer fra Guds Hus – Ensted Kirke. Og denne bygning, som er en gammel romansk kampstensbygning har ligget der, siden 1100 – tallet.

 

Den sorte død

Fra 1350 til 1450 var det bestemt ikke sjovt at bo i Europa. Det begyndte med Den sorte død. Den hærgede i hele verdensdelen. Beboerne blev hensat i dyb fortvivlelse. En række krige fulgte. Magtopgøret mellem danskere og holstenere har i Sønderjylland også medført mange ofre. I deres store nød søgte befolkningen trøst i kirken.

 

Travlhed

Nationalmuseets folk har haft travlt. Et transformertårn  og et lille frysehus var her sidste gang, jeg kom forbi, for en del år siden. Dengang var det ikke så meget storslået over stedet. Gårdejeren, P. Todsen undrede sig over, at jorden på Kapellyk var fyldt med mørtelstumper, store sten og kalk. På  den anden side af vejen på Aarupgaards mark var der forskel i terrænet. Pludselig fremkom en masse munkesten, da kommunen skulle fjerne noget sne. I første omgang troede man, at det var rester den formentlige Gl. Aarup Herregård. Man havde vel også i tankerne, at det måske var et lille kapel, man havde fundet.

 

Længde på 35 meter

De indvendige mål er 17 gange 17 meter i skibet. Koret er 15 meter langt og 9 meter bredt. Fundamenterne er mod syd 2 meter brede. Man kom ned til fundene i meget beskeden dybde. Tilsammen har kapellet haft en længde på 35 meter, og bredden har været henholdsvis 11,5 og 21 meter.

Den lokale befolkning var dybt engageret og hjalp til med udgravningen. Fundet af raffinerede formsten peger på sengotisk tid, det vil sige fra det 15. århundrede. Med den tids byggehøjde har dette røde kapel raget kraftig op i landskabet. Set fra Ensted Kirkebakke, tværs over mosen, har bygningen på Aarup – højden domineret hele sognets nordside.

 

Fromhed

Vi har i tidligere artikler beskrevet fromhedslivet, der prægede den kirkelige kunst i senmiddelalderen. Helgen – og relikvie dyrkelsen blev taget op med stor iver. I Kliplev valfartede man til Skt. Hjælper. Her søgte man hen til den hellige frelser. Andre steder var der andre helgener. Guds moder, Jomfru Maria har til alle tider været søgt. Men også hendes mor, Sankt Anna var på mode.

Som tidligere omtalt var der til Åbenrås Sognekirke Skt. Nikolaj således knyttet syv gejstlige. De blev kendt som Marianere eller Maria – tjenere. Blandt de helgener, som blev særlig æret i byens kirke var også Sankt Anna. I et digt fra reformationstiden over den katolske messe omtales et helbredende Sankt Anna billede i Åbenrå. Digtet er trykt i det fjerne Malmø i 1533:

• Ville I nu høre mine Riim
• Da skal hun met oss gaa Pillegrim
• Et naadefuld Billede mone der staa
• Som er Sancta Anna udi Obenraa
• Did ville vi hende snarlig føre
• Om det vil med hende, Jertegen giøre.
• Jeg troer, det skal hende fuld vel hielpe
• Fordi det er gjort af en Eege – Stolpe

 

En modstander af helgener

En luthersk – sindet mand svarede imidlertid, at det ikke var nogen grund til at søge kapellet i Åbenrå, da det var nedbrudt. Også han skrev selv et digt:

• Det Capell, som war udi Obenraa
• Det er nu slet, som det monne staa
• De Holste (sønderjyske) Bønder, kunne det nu merke
• Att det var Skalckhed aff de Klercke,
• Thi bleffue de Bønder saare wrede,
• At han skulle dem saa forlede.
• Det Cappel de brøde neder i Grund
• Det siger Jeg eder i denne Stund.

 

Had mellem grupperne

De to digte viser et voldsomt had mellem de forskellige grupperinger. Det var dengang til tider hadske og voldelige angreb mod hinanden. St. Andreas kapel fandtes på Kapelbjerget syd for Åbenrå. Her blev senere vindmøllen ved Sønderport placeret.

 

Årup kendt fra 1335

Landsbyen Årup kendes allerede fra Åbenrå Bys Skrå fra 1335. I denne nævnes græsningsrettigheder. Men ellers er det svært at finde noget om stedet. I slutningen af det 15. århundrede hørte stedet ind under Godset Ahlefeldt i Søgård og Årtoft. Slægten overtog godserne i 1398, og var samtidig panteherrer over Lundtoft Herred. Det må derfor antages, at kapellet i Årup er rejst under medvirken af denne adels-familie. I forvejen var de patronats-herrer over Kliplev Kirke. De har vel vidst, hvad et valfartssted kan betyde for en egnen og dens beboere.

 

28 gårde spredt ud

Udelukkes kan det ikke, at der allerede i middelalderen havde eksisteret en mindre stormandsgård i Årup ved siden af de seks bøndergårde, som man kender fra midten af 1500 – tallet.

Eksistensen af sådan en gård, er det ikke reelle beviser for. Men ejendommeligt nok ejede Ahlefeldt – slægten, ikke færre end 28 spredt liggende gårde. Der lå en i Bolderslev (Østerkroen), en anden i Uge. I ældre tid blev disse medregnet til de årupske gårde. Man kan ikke uden videre antage, at det er Ahlefeldterne, der af rent administrative grunde har lagt disse
gårde ind under deres godsområde Årup. Der fandtes nemlig både i Bjolderup og Uge Sogne andre gårde, som hørte ind under enten Søgård eller Årup.

 

De seks bøndergårde i landsbyen Årup er nævnt i nogle skatteregistre fra 1543. De var delt lige mellem brødrene Frands og Gregers Ahlefeldt. Allerede før de to herrers tid var der gjort
forsøg på at nedlægge landsbyen. En ny epoke indfandt sig. Man skulle producere så meget som muligt, så man kunne eksportere. Bag denne udvikling stod Frederik Ahlefeldt. Han drev ikke alene godset, men også amtmandsmyndigheden over Åbenrås to herreder, Rise og Sønder Rangstrup.

 

Et kløvet hoved

Men 125 af amtets mest fremtrædende bønder, formåede at bremse ham, da de tog på protesttog til Gottorp. Han oplevede ikke selv nedlæggelsen af Årup. Det skete først i 1608, tre år efter hans død. Der var modstand fra bønderne. Og deres anfører, Claus Clausen flygtede til Åbenrå. Frederik Ahlefeldt forlangte ham udleveret, fordi han havde talt ilde om sit herskab. Men det nægtede man fra Aabenraa’ s side. Claus van Arup blev borger i Åbenrå, hvor han virkede som byfoged i nogle år. Han døde i 1621, da en lærredsvæver under et slagsmål kløvede hans hoved  med en økse.

 

Mystik omkring vandløbet

Hvis vi vender tilbage til kapellet. Så er der fejl i diverse fagbøger. For kapellet i Årup lå ikke nord for landsbyen men syd for. Og Helligbæk kan først påvises fra 1648 i et kort af Johs. Mejer.

Trogillus Arnkiel nævner at, Hilligbeck løber ned til fjorden. Det samme er anført i Danske Atlas:

• I Stubbek Skov er en Bek, som udspringer et par Bøsseskud fra Stranden. Ved dens Kilde staar en Steen, hvorom den gamle Sagn er, at Præsten har ved den Christelige Tros Indførelse der siddet og forrettet Daaben.

Måske er det vandløbet ned mod Laksemøllen, man taler om. Eller er det udtørret vandløb, der ligger i mosen?

 

Måske slut i 1529

Åbenbart er der blevet rejst et bindingsværksbygning på Kapelløkken i 1400 – årene. Bygningerne blev snart for små. For omkring år 1500 gik man i gang med et mere omfattende bygningÅbenbart har kapellet været et kæmpe valfartsted, ikke langt fra Hærvejen. Men hvilken skæbne led kapellet? Lige så hurtigt, som det dukkede op, forsvandt det igen. Måske var
det reformationen, der gjorde et ende på det storslåede bygningsværk. Der er fundet en mønt fra Mecklenburg – Güstrow fra 1529.Måske er det året for kapellets nedlæggelse.

 

En vigtig indtægtskilde

Mon ikke det var familien Ahlefeldt, der så en vigtig indtægtskilde med dette byggeri? I 1400 – tallet havde godsherrerne på Søgård høstet stor fordel af den valfart, der fandt sted til Skt. Hjælper i Kliplev Kirke. Især ved Helligånds – messerne den 3. maj og 14. september var tilstrømningen stor. Der sad også medlemmer af familien Ahlefeldt på valfartstedet Gettorf mellem Eckernförde og Kiel. Så familien har måske snakket sammen om erfaringerne?

Sammenlagt er der fundet 80 mønter i Årup. Det vidner om en stor søgning mange steder fra.

 

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere: 

• www-dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 169 artikler fra Aabenraa: 
• Aabenraa – en by der hed Opnør
• Adelsslægten, der uddøde
• Adelsslægten fra Aabenraa
• En Tolder – familie fra Hærvejen
• Folk syd for Aabenraa-
• Kirker syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• To Kirker i Aabenraa-

 

Under Akeleye – Slægten 

• Adelsslægten Akeleye 1 – 9

 

Under Sønderjylland (207 artikler) 

• Gråsten – en flig af historien
• Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland (b)
• Indre Mission, Baptister og andre
• Hærvejen i Sønderjylland

Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler): 

• Hærvejen til Grænsen
• Livet omkring Bov Kirke
• Rud Kloster

Under Tønder (283 artikler): 

• Adel – og Storgårde i Tønder Amt
• Møgeltønder fra Ahlefeldt til Schack
• Et kloster – 15 km nordøst for Tønder

Redigeret 9.10.2021