Medierne har fattet stor interesse for vores forskning. Således har der været større artikler i Der Nordschleswiger, Jyske – Vestkysten og Ritzau. Jørgen Hansen blev myrdet i Fårhuslejren efter et håndgemæng – familien fik at vide, at det var byldepest. Præsten skrev, at det var mord. Richard Christensen blev skudt på åben gade i Padborg. Han røbede en kommende sabotageaktion mod Padborg Banegård. Ja sådan skrev vi dengang. Men denne Richard Christensen var en mand i sort uniform. En vagtmand for tyskerne. Ingen af disse mord har tidligere været omtalt – og der er et par flere mord.

 

Flere uopklarede mord

Velkommen til tredje del af vores mordsag fra Padborg. Under efterforskningen af mordet på Asmus Jensen dukkede der flere mord op. Disse forsøger vi sideløbende også at opklare. Men det er uhyre vanskeligt. Der er ikke alle, der ønsker at samarbejde i opklaringen. Vi er også underlagt arkivregler. Og så er myndighederne ikke begejstret for vores opklaring.

 

Mediernes interesse

Vores artikler og Kurt Jensen´ s efterforskning har vakt mediernes interesse. Det har vi beskrevet i anden del af vores fortløbende artikel. I denne artikel kommer vi ind på JV’ s ellers udmærkede tre siders artikel, som indeholder nogle unøjagtigheder.

 

Stadig uopklaret

Vi er ikke kommet videre med mordet på de to, der drev i land ved Kollund og blev begravet på Bov Kirkegård som ukendte. Og der er heller ikke nyt om den person, der blev skudt ved Lydersholm ved Tønder. Mordet på lærerinde fru Sasse fra Aabenraa, der blev skudt i Løgumkloster blev omtalt i anden del. Og sagen om personen fra i nærheden af Toftlund, der døde af et hjertetilfælde i et københavnsk fængsel, følger vi stadig. Historikere har ellers skrevet, at der ikke forekom likvideringer foretaget af modstandsbevægelsen i Sønderjylland.

 

Mordet i Faarhuslejren

VVS – lærlingen Jørgen Hansen fra Burkal blev dræbt i Faarhus – lejren. Han var meget utilfreds med at være anbragt i lejren. Han var ikke særlig samarbejdsvillig. Der skulle være kommet til håndgemæng med vagtmandskabet. Dette er baseret på rygter på hjemegnen.

 

Præst skrev, at det var mord

Den tyske præst skrev i kirkebogen, at det var mord. I Provsti – bogen stod der anført, at der var tale om selvmord. Vi har ikke kunnet finde noget som helst litteratur om dette mord.Jørgen Hansen var lærling hos blikkenslager Vind i Bolderslev. Modstandsbevægelsen fandt ud af, at han arbejdede for tyskerne. Så han skulle bures inde i Fårhus – lejren. Og det skulle lærlingen
så også. Jørgen Hansen blev kun 19 år.

 

Familien fik at vide, at det var byldepest

Den  afdøde var søn af Johan Peter Hansen på Midtholm. Han var en af 18 børn. Vi har ved hjælp af Rens Lokalhistoriske Forening været i forbindelse med en bror til den afdøde. Han
forklarer, at familien havde fået at vide, at Jørgen var død af en smitsom sygdom – byldepest.

 

Aldrig byldepest i Fårhuslejren

Vi har i den forbindelse talt med en tidligere overlæge. Han fortæller os, at hvis, der havde været byldepest i Fårhuslejren så var den blevet lukket øjeblikkelig. De ramte ville være kommet i karantæne andre steder. De dårlige hygiejniske forhold og de alt for mange indsatte i forhold til lejrens dimensioner ville bevirke katastrofale forhold, hvis der virkelig var udbrudt byldepest. Sygdommen ville have bredt sig som en hvirvelvind på grund af overbefolkningen.

Den tidligere overlæge fortalte, at han mener, at det er absolut utænkelig, at det har været byldepest i Fårhuslejren. Han havde dog hørt om flere tilfælde af selvmord.

 

Hvor er lægeattesten?

Det  kan være spændende at få fat i lægeerklæringen. Men måske er den forfalsket. Vi forfølger i hvert fald sagen.

 

Omtales ikke i bog

I Henrik Skov Kristensens bog Straffelejren omtales lærlingens død eller mord overhovedet ikke, ligesom byldepest heller ikke omtales.

 

Richard Christensen var lokomotivfører ?

Den person, der åbenbart blev skudt i Padborg, længe efter Asmus Jensen, hvis navn vi forsøgte at skjule, var ikke som først antaget chauffør men lokomotivfører. Da JV nu har offentliggjort hans navn, har vi også valgt at gøre det. Han hed Richard Christensen og var ansat hos DSB. Han var udstationeret i Vamdrup, men boede i en lejlighed som DSB havde i Østergade i Padborg. Han havde kone og børn i København.

 

Drabet forsøges skjult

Igen har vi sagen med, at præsten i Bov Kirke, taler om mord, mens provstibogen taler om selvmord. Fire dage efter forbrydelsen er liget blevet brændt. Dette har man forsøgt skjult i graverbogen med en fed tuschstreg.  Mordet foregik den 14. juni 1945 kl. 14.20.

– Efter nærmere efterforskning viser det sig at Richard Christensen var ansat hos tyskerne som vagtmand i Nordjylland. Antagelig ville han over den grønne grænse ved Haralddalsvej. Han blev forfulgt af vagtmandskabet og skudt på åben gade. Det var en af de dødsfald politimesteren i Gråsten skulle redegøre for i hans møde med englænderne. 

 

Røbet til tyskerne

Ifølge historikeren Henning D. Nielsen likviderede modstandsbevægelsen ingen i Sønderjylland. Vi har allerede fundet en håndfuld.

 

Sagen forfølges

Tilbage til den oprindelige sag om Asmus Jensen. Som vi skrev i anden del, så siger vores kilde, at han var spion for englænderne. Og når man beskæftiger sig med historie skal man altid have oplysninger forskellige steder fra. Vi kan hurtig blive beskyldt for konspiration. Men egentlig giver dette en god forklaring, hvorfor Den Danske Brigade skulle påtage sig skylden.

Som vi skrev i anden del, så blev de Gråstens politimester kaldt til afhøring i Wassersleben . De engelske myndigheder forlangte, at de skyldige fra undergrundshæren blev udleveret til de engelske myndigheder. Her ville de angiveligt være blevet stillet over for en engelsk krigsdomstol. Det ville have fået alvorlige følger. Og det ville Gråstens  politimester forhindre.

 

En kilde i baghånden

Vi forfølger denne sag. I øvrigt har vi en vigtig kilde, som vi grundet forskellige omstændigheder og hvis eksistens og udsagn, vi endnu ikke kan offentliggøre. Og vi er sikker på at vedkommende kan udpege helt nøjagtig, hvor Asmus Jensen døde.

 

En seriøs hjemmeside

Dette er en seriøs hjemmeside. Vi forfølger ikke konspirations – teorier. Men vi mener, at befolkningen har krav på, at få sandheden at vide. Kurt Jensen og undertegnede har ud fra
disse sager fundet ud af, at sandheden er uhyggelig svær at komme i nærheden af. Derfor har vi brug for dig, kære læser. Og vi har brug for medierne.

 

Vi ønsker samarbejde

Egentlig ville vi ikke have offentliggjort vores viden endnu. Som det vil kunne ses er vi ikke noget helt til bunds i alle sager endnu. Men medierne har presset på. Vi håber fremover på et samarbejde, så alle kan få sandheden. Og vi følger ikke en bestemt retning eksempelvis for og imod Det Tyske Mindretal som nogle historikere har skudt os i skoen.

– Vi ville ikke uden videre for-prioritere et enkelt medie med at bringe nye oplysninger. Dette medie svigtede os også, da vores bog udkom. 

 

Var i Kruså, da Asmus Jensen blev fundet

Som vi tidligere i denne tredjedel har påpeget, så havde JV en udmærket 3 – siders artikel omkring mordet på Asmus Jensen. Men vi vil lige forsøge i en god tone, at påpege nogle unøjagtigheder i denne artikel.

Den person, som Asmus Jensens kone blev gift med, var i Kruså den dag, hvor liget af Asmus Jensen blev fundet. Han var i København, da Asmus Jensen blev skudt.

 

Flere gange forespurgt i Fårhuslejren

Der er flere gange blevet forespurgt i Fårhuslejren, om nogle havde kendskab til Asmus Jensen. Men han havde aldrig været der. Antagelig har faderen. Liget var opløst og hovedet var skilt fra kroppen. Asmus Jensens far identificerede liget ud fra en jakke.

 

Han var ikke nazist

Til JV udtaler historikeren Henrik Skov Kristensen, at Det Tyske Mindretal bruger drabet på Asmus Jensen for at påstå, at der skete overgreb mod de tilfangetagende i Fårhuslejren. Men også Det Tyske Mindretal havde indtrykket af, at Asmus Jensen var ført hertil. Men han har aldrig været her. Han tilhørte heller ikke Det Tyske Mindretal. Han var heller ikke nazist, som Ritzau har påstået at Asmus Jensen var nazist. Det er dog ikke tilfældet. Og vi har ikke kunne finde ham på en fortegnelse over folk i Sommerkorpset.

– Er det ikke lidt respektløs over for familien at sige det på den måde, at Det Tyske Mindretal udnyttede situationen.? 

 

På  Broager Kirkegård

Sommer – korpset blev startet af Poul Sommer efter hans hjemkomst fra Nordafrika. Så det er ikke helt rigtig, det der står i JV. Han har aldrig været på østfronten. Poul Sommer var jagerpilot, og stod for 29 nedskydninger. Han var krigshelt i Tyskland. Han var uddannet i det danske marinekorps og med tilladelse fra dem søgte han ind i Luftwaffe. Han døde i 1971 og hvad mange ikke ved, så ligger han begravet på Broager Kirkegård. Men det har vi heller ikke officielt fået bekræftet.

 

Landmand måtte bukke sig

JV har selv været inde i arkiverne og har talt med en 80 – årig landmand i Ellund. Han mener, at kan huske, at Asmus Jensen blevet fundet nogle hundrede meter vest for det gerningssted, som politiet udpegede. Han husker også, at modstandsfolk skød hen over grænsen. Selv måtte han kaste sig, for ikke at blive ramt. Men Asmus Jensen blev ikke skudt under flugt. Det er det som JV åbenbart antager. Og det skulle også være den officielle forklaring. Men sådan er fakta ikke.

 

Fagforening: Find arbejde i Tyskland

Det bageri, hvor Asmus Jensen arbejde i Tinglev, blev eksproprieret. Der var ingen arbejde at få. Asmus Jensen blev af sin fagforening opfordret til at søge arbejde i Tyskland. Det var her han mødte sin kone og det engelske efterretningsvæsen, som vi skrev i anden afdeling.

 

Kurt arbejder videre

Vores utrættelige privatdetektiv, Kurt Jensen arbejder videre i Sønderjylland. Men efterhånden kniber det med at få adgang.

 

Vi har et vidne

Og m.h.t. vores første mord med Asmus Jensen har vi fundet frem til et vidne, som vi skrev her på siden. Og vedkommende vil fortælle os, om hvad det virkelig skete. Men grundet specielle omstændigheder kan vi endnu ikke bringe dette vidneudsagn. Men vi kan da sige så meget, at der kommer og så en fjerde del af Mordet i Padborg 1945, eller skal vi sige mordene.

Og vores arbejde bliver ikke videre værdsat af professionelle historikere. De kalder os for konspiratorer.

Kilde: 

• www.dengang.dk- diverse artikler 
• Jyske Vestkysten 
• Ritzau 
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet 

Hvis du vil vide mere: 

– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler – Om Asmus Jensen: 

• Under PadborgKruså/Bov (63 artikler): 
• Asmus Jensen – opdateret 2020
• En villa i Kollund
• En villa i Kollund – endnu mere
• Mord i Padborg 1- 4
• To skæbner i Kiskelund
• Under Sønderjylland (207 artikler): 
• De mystiske mord ved Grænsen
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (362 artikler): 
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Under Grænsen er overskredet (6 artikler) 
• Forord (1)
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Var det et hævnmotiv?
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret september 2021)

Om situationen under besættelsen i Bov Kommune 

• Sandheden om karantænestationerne
• Karantænestationerne ved grænsen
• Myten om De Hvide Busser
• De Hvide Busser – nok engang
• Under krigen i Bov kommune
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune 0g flere artikler 

Redigeret 16,-10.-2021