Selv om man talte dansk på  Løjt, var skolesproget tysk. Man forsøgte at påvirke skolebørnene. Der var sindelagskontrol. Danske nationalsange var forbudt. Krigsudbruddet til første verdenskrig forløb dramatisk på  Barsø. Løjt fik sin egen Stollig – affære. Nazistiske grupper forsøgte at få førerrollen. Man fik en nazistisk valgavis. Over 100 løjtninger kom i Fårhus – lejren.

 

Man håbede på  afstemningen

Ved Preussens sejr i krigen med Østrig – Ungarn i 1866 blev det i fredstraktatens § 5 bestemt, at hertugdømmerne skulle tilfalde Preussen. Men der stod også, ar såfremt befolkningen ønskede det, skulle det forenes med Danmark.

Derfor håbede Løjts dansksindede, at området snart igen kunne blive dansk. Og håbene voksede, da der i 1867 blev afgivet stemmer til det nordtyske forbunds grundlovsgivende rigsdag. Der blev afgivet 444 stemmer på den danske kandidat og kun 91 stemmer til den tyske kandidat.

 

En kejser frem for en hertug

Da sognefoged Hans Chr. Reuter fra Stollig skulle afgive ed til den preussiske konge inde på Rådhuset i Aabenraa, mente han ikke, at han var i stand til det. Men ak, afstemningen blev ophævet i 1878. Men også den tyske befolkning blev skuffet. Man havde håbet på en selvstændig stat med Hertugen af Augustenborg som regent. Men modsat de dansksindede affandt de sig hurtig med forholdene. De fik oven i købet en kejser i stedet for en hertug.

 

Man talte dansk

I tidspunktet mellem 1867 – 1881 mærkede  den danske befolkning på Løjt en tilbagegang. Tilslutningen til de tyske partier var stigende. Ved et enkelt valg i 1907 var der endog et tysk flertal på 7 stemmer. I Barsmark og Stollig var en større del af de mellemstore og store jordbesiddere tysksindede.

Blandt de udbredte slægter på  Løjt var slægter som Krag, Maag, Bruhn og Knudsgaard tysksindede. På den danske side fandt vi slægter som Lildholdt, Elberg og Reuter.

Når vi nu regner synnejysk som dansk, ja så talte den overvejende del af befolkningen dansk på Løjt Land.

 

Tysk i skolen

Fra påsken 1884 var det slut med den danske ABC på Løjt Land. Ja selv håndarbejds-undervisningen foregik nu på tysk. Der var tysk undervisningssprog i alle timer undtagen i fire religionstimer. Også gennem intensiv dyrkning af den tyske kejser og det tyske riges militærmagt, regnede man med at kunne indgyde børnene en stærk tysk nationalfølelse.

Ved Kejser Wilhelm den Andens 25 års regeringsjubilæum i 1913 gik turen til Dybbøl.

 

Bogsamling blev ikke brugt

Årene omkring 1890 blev i Nordslesvig brugt til at organisere det dansksindede arbejde. I Sprogforeningen forsøgte man at oprette danske bogsamlinger i hvert sogn. Men i Løjt blev den nu ikke brugt så meget.

Ja så var det også Vælgerforeningen for Nordslesvig og Den Nordslesvigske Skoleforening. De fleste af foreningens medlemmer kom fra Løjt Kirkeby, Bodum, Nørby og Barsmark.

 

Danske nationalsange – forbudt

Man havde også Løjt Sogns Foredragsforening. Den 5. januar 1893 var det et foredrag på Den Tyske Kro i Løjt Kirkeby, hvor en ”hvis” journalist Hans P. Hanssen holdt et foredrag over vor tids opgave. Det var vigtigt at give vore unge en ordentlig opdragelse og sørge for at de dygtiggører sig. Jo man havde allieret sig med samtidens mest fremtrædende dansksindede.

En vigtig ting til disse møder, var sangen. Her brugte man selvfølgelig Sprogforeningens Blaa Sangbog. Landråden havde dog forbudt afsyngning af de danske nationalsange.

På grund af den strenge Køller-politik måtte foreningen indstille sin virksomhed i 1898.

 

Politiske møder – forbudt

I 1911 nægtede værterne både på  den danske og den tyske kro at lægge lokaler til et politisk møde , antagelig efter henstilling fra de offentlige myndigheder. Man forsøgte i 1913, at samle sammen til et dansk forsamlingshus. Men der var kun kommet 4.000 mark, og det var ikke nok.

I 1914 blev Løjt Sogneværn dannet. I vedtægterne hed det sig:

• Foreningens formål er at værne den personlige frihed, bevare jorden som fri jord på  fri mands hånd, og i øvrigt vaaretage sognebørnenes interesser såvel økonomiske som i offentlige forhold.

Dette formål blev overholdt ved at udlåne penge til dansksindede.

 

Kærlighed og troskab til kejseren

I 1890 oprettede de tysksindede Deutscher Verein für das nördliche Schleswig. Det var et modstykke til den danske Vælgerforening. Det var hvis ikke så meget gang i denne forening. Det var det så til gengæld i Kriegsverein fúr die Halbinsel Loit. Har blev blandt andet kejserens fødselsdag festligholdt. Formålet med foreningen var netop at pleje, beskæftige og forstærke kærligheden og troskaben over for kejser og rige.

 

Sindelagskontrol

Myndighederne førte sindelagskontrol. Således blev der meddelt at Anne Hansen i Barsmark var uegnet som håndarbejds-lærerinde, fordi ægtemanden er en af de største socialister vi har her.

 

Dramatik på
Barsø 

Den 28. juni 1914 blev den østrigske tronfølger myrdet af serbiske nationalister. En måned efter erklærede Østrig – Ungarn Serbien krig. De russiske styrker mobiliserer, og Tyskland sættes i krigstilstand.

På Barsø opleves dette dramatisk. To gendarmer ankommer fra Aabenraa og meddeler kommunalforstanderen, at krigstilstanden er indført. Deres opgave var også at bringe navngivne mandlige personer fra øen til Aabenraa. Det var alle de dansksindede. I Aabenraa blev de sat i arresten. Myndighederne var bange for, at disse folk ville hjælpe en fjendtlig flåde gennem Lillebælt.

 

Krigen havde sine ofre

De militærpligtige i alderen op til 39 år skulle møde op til første mobiliseringsdag. Også dem fra 39 til 45 år, der tilhørte Landstormen skulle møde op. En samvittighedskonflikt opstod. Skulle man flygte til Danmark – eller skulle man give Kejseren, hvad Kejserens er, som de dansksindedes ledere havde sagt.

Krigen krævede sine ofre. I alt 96 af sognets mænd faldt ved fronterne. Endnu flere fik varige fysiske eller psykiske men. Mange af dem der var hjemme på orlov, valgte at flygte til Danmark.

 

Rationalisering

Fra marts 1915 blev brødet rationeret. Folk med fysik arbejde kunne få mere end de tildelte 200 gram. I 1918 var man så langt ude, at man blandede hakkelse i brødet. Samme år var man helt nede på en tildeling af kun 100 gram kød.

Også på Løjt mærkede man sotbørs – handel.

 

Analfabeter – men flittige

I 1915 kom de første russiske fanger til Løjt. Som en af beboerne sagde:

• De fleste er analfabeter, men flittige.

 

Stemning ved valget

Kejseren var flygtet til Holland. Nederlaget var nært forstående. Det kneb med disciplinen og folk strømmede hjem fra krigen. De dansksindede arbejdere sluttede sig sammen i S.A.F (Sønderjydsk Arbejder – Forening). Man anså Socialdemokratiet som tysksindet. I 1918 havde S.A.F. 10.000 medlemmer i landsdelen. Kravet om genforening var voksende.

Endelig den 10. februar var dage, hvor det skulle afgøres. Hejmdal skildrede stemningen i Løjt Kirkeby:

• På valgdagen var der straks fra morgenen kl. 9 meget stor tilstrømning, så folk stod i række og måtte vente til turen kom til dem, hen imod middag flovede det lidt af, da alle skulle hjem for at spise til middag, men om eftermiddagen blev tilstrømningen meget stor igen, da mange var ængstelige for, at de ikke skulle nå at få afgivet deres stemme. Da der var 852 stemmeberettigede i byen, og der måtte regnes med, at der næsten ingen vælgere kom fra kl. 11 ½ til kl. 12 ½, så var der kun 600 minutter til 852 vælgere.

Resultatet for Løjt blev 76 pct. danske mod 24 pct. tyske stemmer.

 

Tysk Privatskole

I 1924 startede en tysk privatskole i Skovby. Skolen fik allerede i 1925 egen bygning. Fra starten var der 17 elever. Deutscher Jugendbund für Nordschleswig havde en aktiv afdeling på Løjt.
Arrangementer som foredrag, dilettant m.m. foregik hos den tysksindede vært Kunkel på Knappen. Sportskampe skete på en mark ved Skovby.

 

Endelig et forsamlingshus

Løjt Kirkeby og Omegns Gymnastikforening tog mange aktiviteter op. Navnet blev ændret til Løjt og Omegns Ungdomsforening. Medlemstallet var oppe på ca. 200.

I 1929 brændte Den Tyske Kro. Mejeribestyrer Kock havde indkaldt til et møde med henblik på at erhverve tomten. 54 dansksindede mødte op. Og den 14. december 1930 kunne man indvie forsamlingshuset. Ved aftenfesten blev musikken leveret af en trio. En af disse var en hvis læge Frits Clausen fra Bovrup.

 

Nazismen trives i Løjt

Også nazismen fandt indpas i Løjt. Flere konkurrerede om førerskabet. Men det var en fynbo ved navn Peter Larsen fra Skovby, der samlede flest. Han havde mistet den ene arm i Første Verdenskrig. Ved siden af ham, var der en ung landmand fra Løjt Kloster, Jep Schmidt. Man fik tilladelse fra Den Tyske Privatskole til at holde månedlige møder til gruppen som man kaldte NSDAN.

 

Stollig – affæren

Det spændte nationalpolitiske forhold ramte Løjt under den såkaldte Stollig affære.

I 1934 havde den tysksindede Fru Moss i Stollig overdraget sin gård til dattersønnen Thomas Pørksen med en akkordordning. Men det endte i en tvangsauktion. Den dansksindede gårdejer fra Roager Sogn overtog gården. Pørksen kunne ikke få hjælp. Ikke engang fra Kreditransatlt Vogelgesang. Den 17. oktober 1936 flyttede Pørksen ud og Warming ind.

Den 20. oktober kl. 19.20 om aftenen genindsatte Jep Schmidt, der nu var kredsleder for Nationalsozialistische Deutsche Aibeiterpartei Nordschleswig i Aabenraa Amt, Pørksen som ejer. Denne forsvandt dog, da Warming tilkaldte politiet.

Men det var ikke slut. Rudeknusning, trusselsbreve og overmaling med smædeordene Tyv – Warming fulgte. Desuden blev gårdens brønd forgiftet med olie og snavs.

 

Partifører bakkede op

Sagen vakte stor opsigt. Partifører Jens Møller kom til Løjt og bakkede sin partifælde op. Sagen endte helt op i Landsretten, som gav Warming medhold. Men det var ikke slut. Warming
blev overfaldet på Knapstien. Warming blev også nægtet optagelse i Stollig Andelsmejeri.

 

Valgavis med parole

Løjt Sogns Valgavis havde Jep Schmidt som redaktør Parolen lød:

• I disse dage, da Adolf Hitlers soldater for 3. gang i et tidsrum af 12 måneder i et ganske ublodigt triumftog tilbage-vinder vældige områder til det nye Tyske Rige, går Nordslesvig til valg. Også her byder en ny tid med fortidens idealer. Et gammelt Europa – efterkrigstidens Europa bliver lagt i graven og en ny tid bryder frem, over dette nye Europa står med lysende bogstaver navnet Adolf Hitler. Derfor stem Slesvigsk Parti og din hjemstavn fri.

 

Modstand og sabotage på Løjt land

Den 9. april 1940 så det ud til, at Jep Schmidt og hans lidelsesfælders ønske gik i opfyldelse. Den 15. oktober 1943 sprang transformatorerne i Nørby og Stollig. Sabotageaktioner havde nået Løjt. I det tidlige forår 1944 blev der dannet såkaldte ventegrupper rundt om på Løjt. De skulle træde i aktion, når den tyske hær brød sammen, eller hvis de allierede gjorde landgang i Vestjylland.

Der blev udlagt depoter af våben, nedkastet af engelske fly på Karl Hansens gård. Dette blev dog opdaget af tyskerne, og Kaj Hansen blev arresteret. I alt fire grupper blev dannet. I begyndelsen gemte man våben i kirken.

Tyskerne oprettede en lejr med antiluftskyts. Og det var også dette, der nedskød en Lancaster – bombemaskine den 18. august 1943. Ved styrtet i nærheden af Barsø Landing omkom alle syv besætningsmedlemmer.

 

Modstandsbevægelsen i aktion

Efter krigen blev der her oprettet indkvartering af omkring 1.400 flygtninge fra Østpreussen.

Nu var det modstandsbevægelsens tur til at hævne sig over for de tysksindede. Antallet af internerede blev opgivet til 102, heraf 15 for deltagelse i krigen på tysk side, ca. 30 for tjeneste som Zeitfreiwillig og resten for arbejde og salg af produkter til værnemagten.

 

Hadefuld stemning

Stemningen var hadefuld. Den mand, der fik den hårdeste straf var Peter Larsen. Ved underretten fik han 15 års fængsel. Landsretten takserede dog straffen til 13 års fængsel. Peter Larsen
var blevet leder af den halvmilitæriske organisation Schleswigsche Kammeradschaft og leder af Selbstschutz. I Det Tyske Mindretal havde han haft en central placering.

 

Kilde:

• Litteratur Løjt
• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
Om Løjt – 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Anekdoter fra Løjt
• Flere skibe fra Aabenraa
• Løjt Land – i begyndelsen
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land
• Skibe fra Aabenraa og mange flere 
• Under Besættelsestiden (før-under-efter) finder du 362 artikler 
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 243 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

Redigeret 23.11. 2021