Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa – et strejftog i historien

Februar 21, 2011

Vi tager et lille strejftog i Aabenraa og omegn. Vi besøger Brundlund Slot og hører om diplomaten fra slottet. Han forhindrede en krig mod Rusland. Og så
mødte tegneren Bo Bojesen ”de Claussenske stormtropper”  ved traktørstedet Farversmølle. En præst fik ekstra bonus for at trøste en dødsdømt. Og så kunne piger i Rødekro få deres mødom igen. Vi møder også nogle berømtheder fra Løjt.

 

Brundlund Slot – i forfald

  • I blandt alle de steder, som i vore lande fører navn af slotte, er dette uden tvivl det mindste og af ringeste anseelse

Sådan skrev Laurids Thurah i 1749 i Den danske Vitruvius. Og det han omtalte var Brundlund Slot. Han havde netop besøgt det, og var langt fra imponeret. Det var ikke meget tilbage af det slot, som dronning Margrethe lod opføre i 1411. Den ældste del af slottet er fra ca. 1500. Da blev slottet opført i vekslende skifer af røde og gule sten. Stilen var gotisk.

Murene var på ca. 1,2 meter. Senere i 1500 – tallet opførtes to tårne, hvis kældre tjente som fængsel.

Omkring år 1600 gennemgik slottet en stor ombygning, som ændrede det til et renæssanceslot. Det var dog ikke videre solidt. I de følgende år skete der forskellige reparationer. I midten af 1700tallet var der planer om at erstatte det forfaldne slot med et barokpalæ.

 

I kælk på  loftet

I 1803 var amtmanden nervøs, for at beboerne risikerede at blive begravet under ruinerne, så brøstfældig var det. Efter en snestorm kælkede amtmandens børn oppe på loftet, som om det var i slotsgården.

C.F. Hansen fik til opgave at reparere slottet. Han foretog en næsten total nedrivning af de to øverste etager. Han bevarede slottets gotiske form. Endnu engang i 1983 – 84 skete der en omfattende restaurering.   Vel omkring 50 amtmænd og landråder har boet på slottet gennem historien. Henrik Rantzau var den første, der flyttede ind i 1470. Også hertuger har taget imod
her på slottet til eventyrlige fester.

 

Skudhuller i vandmøllen

Foran slottet ligger den eventyrlige vandmølle fra 1500 – tallet. Den har udnyttet det opstemmede vand i dammen, som forsynede voldgraven med vand. Det var et vigtigt led i forsvaret af slottet. Møllehuset er sikkert det ældste i Danmark. Kigger man godt efter, kan man finde tre skudsår.

 

Diplomaten på  Slottet

En gang var der optræk til krig mod Rusland. Det skete, da gottorperen Carl Peter Ulrik i januar 1762 blev zar Peter den Tredje. Han erklærede straks Danmark krig, for at hævne, at den danske krone havde inddraget gottorpske besiddelser.

Det var en faretruende situation. Men Danmarks dygtige udenrigsminister, Bernstorff kunne afværge faren. Men midt i krigsforberedelserne kom budskabet at zaren var blevet myrdet efter ordre fra hans hustru Katharina den Anden.

Det fik Bernstorff og den drevne diplomat Caspar von Saldern så til at løse det gottorpske problem en gang for alle.

Denne von Saldern var født på Brundlund Slot i 1710. Han var trådt i russisk tjeneste og blev sendt til København af Katherina. Han og Bernstorff udarbejdede en lejekontrakt, som Katharina godkendte i 1773.

Hun afskrev alle gottorpske krav inden for det danske rige mod at få Oldenburg og Delmenhorst samt en større sum penge.

 

En grevetitel og en elefantorden

Og diplomaten fra Brundlund Slot arbejde bestemt ikke gratis. Han betingede sig en klækkelig dusør samt en årlig pension samt en grevetitel og en elefantorden. I 1786 døde han på sit gods Schierensee i Holsten.

Her på Brundlund er så mangen en fange blevet tortureret. Her gik Jomfru Fanny også i skole sammen med amtmandens børn.

 

12 mark for trøst

I 1610 kunne sognepræsten i St. Nicolai Kirke berette:

  • Jeg blev hos den arme synder så længe, til han kom i bødlens hænder. Mig blev af øvrigheden for min hafte umage med denne misdæder og synder tillagt 12 lybske mark

Det var borgmester Claus Esmarks svigerforældre, der under tortur havde bekendt sig til at have medvirket til drab. Svigermor blev halshugget foran St. Nicolai Kirke. Og det var hos gemalen, præsten opholdt sig. Gemalen slap ikke. Han blev radbrækket og lagt på hjul og stejle på Arnbjerg nord for byen.

Datteren blev forvist. To bådebyggere blev ugen efter kastet på bålet. De havde ved uforsigtighed antændt en brand, der ødelagde det meste af byen. Branden anså man som et tegn fra Gud, for at man endnu ikke havde opklaret drabet på borgmesteren.

I Flensborg blev præsten fra Hellevad, Jørgen Lund, halshugget. Han var medskyldig i drabet.

 

Et børneblad fra Aabenraa

En ung lærer og journalist og senere tobaksfabrikant, Mathias Andreasen blev i 1890 valgt ind i Sprogforeningens bestyrelse. Han var en initiativrig igangsætter, der samme år begyndte
at udsende Illustreret Børneblad til landsdelens danske aviser.

Bladene udskrev bl.a. stilopgaver. Derved udspredtes dansk læsestof samtidig med, at børnene blev ansporet til at formulere sig skriftligt på deres modersmål.

 

Sangbog som ”agitationsmiddel” 

Året efter udgav Andreasen, Dansk Sangbog, populært kaldet Den Blå. Den fik en enorm udbredelse. Det var ikke uden grund, at en tysk professor kaldte den for det farligste agitationsmiddel, som danskerne ejer. Efter professorens mening kunne ikke mindre end 150 af sangene stemples som ophidsende. Den skulle forbydes. En dom fra 1906 nøjedes dog med at konstatere, at kun fire af sangene var ophidsende.

 

Sprogforeningens almanak

Den tredje genistreg var Sprogforeningens Almanak, der for første gang udsendtes i 1894. Også denne mærkede tyskernes censur. Bagsidebilledet med Mor Danmark blev forbudt. Da dette motiv blev erstattet af De Sønderjyske Piger med et landkort, måtte ordet Sønderjylland trykkes over med to fede streger, da en dom fra 1895 havde gjort det forbudt at anvende dette ord.
Bo Bojesens møde med Stormtropperne

Som det sikkert er læserne bekendt arbejdede jeg i ca. 16 år i Bo Bojesens Boghandel i Aabenraa, og netop tegneren Bo Bojesen, der er født i Aabenraa i 1923 fortæller:

  • Snart var vi ikke ene om at lege røvere og soldater. Mange voksne, både danske og tyske, var nemlig ganske upåvirket af, at Hitler på  den tid var i fuld gang med at opbygge og udvide Det Tredje Rige ca. 25 km syd for byen.
  • Spidsbukser og skaftestøvler, militante optog og bjæffende stemmeføring kom på mode, og Frits Clausen etablerede en lille førerhovedkvarter i et lille rødt hus på Nørre chaussé – Nogen ørnerede var det ikke, men det smagte da altid af fugl.
  • Selv på en fredelig søndagsspadseretur til det idylliske traktørsted Farvermølle slap man ikke for en konfrontation med tilværelsens barske realiteter. Værtshusholderen, som var tung og kuglerund af statur og måske derfor grebet af tidens flyvske tanker, havde stillet sine tilliggender til rådighed for at en snes af de clausenske stormtropper kunne være i
    fysisk form, når tidens fylde kom.
  • Dybt grebet iagttog man deres dødsspring over hegnstrådene og den afsluttende sejrsparade på bugtet linje mellem muldvarpeskud og mælkebøtter.
  • Uden for laden stod i mellemtiden en spadebevæbnet vagt posteret for fløjen af de opmarcherede cykler for at hindre, at bolsjevikiske eller jødisk – kapitalistisk – plutokratiske elementer blandt det kaffedrikkende borgerskab skulle miste besindelsen og lukke luften ud af cykelslangerne.

 

Aabenraas store maler

Allerede i 1921 – 22 tegnede hun geometriske figurer, trekanter, firkanter, cirkler, kugler, kuber og cylindere i stærke farver. Det var hidtil uset. Ingen anden dansker havde gjort det før. Jo, det er den berømte Aabenraa – maler, Franciska Clausen, vi taler om.

Hun arbejde i små atelierer i Berlin og Paris. I 1930erne vendte hun hjem og trak sig tilbage i næsten total ubemærkethed i Aabenraa. Hun var med til at forme verdenskunsten.

 

To andre berømtheder

Vi skal også nævne Gynther Hansen. Han var bibliotekar i Aabenraa og med monolog – samlingen, Stemmer fra provinsen slog han sit navn fast.

Og så var det Carl Scharnberg – proletarbarn fra kommunens hus, som han selv siger. Han er født her. Hans digte blev masseproduceret. Men han var også farlig for nogen. Således fik vi i HK – Ungdom forbud mod at præsentere ham i HK – Huset i Aabenraa. Det var inden jeg blev HK – formand.

 

En gård i Kolstrup

Jacob Michelsens gård i Kolstrup skal nævnes. Gården er meget gammel. I 1962 fandt man under komfuret det tidligt middelalderlige ildsted, som gården er bygget op omkring. Den ældste del af det nuværende hus er netop køkkenet og de tilstødende rum, der er rejst senest omkring 1600.

Det ældste inventar er en gotisk egetræskiste, der har stået på gården siden 1580. Den Jacob Michelsen, som gården er opkaldt efter, var i 12 år formand for Sprogforeningen. Han hørte ikke til dem, der var kendt i den store offentlighed. Han var dog en af de store slidere, der holdt sammen på danskheden.

 

Marcus Lauesens lovprisning

Vi bevæger os nu nord på til Løjtland. Vi kan passende lade den lokale forfatter Marcus Lauesen beskrive området:

  • Det er bare en halvcirkel mellem Genner Bugt og Aabenraa Fjord, godt og vel en kvadratmil. Og alligevel findes næsten alt, hvad en vandring gennem Danmark kan give. Vi mangler bare klitterne og den brede strand. Mod vest ud mod landevejen, der går bag om landet, ligger heder og moser, lette jorder helt ind til kirke-byen. Fra denne store landsby stiger landet jævnt mod nordøst, øst og syd. Omkring byen er der rolige bakkedrag. Nogle småskove og sjælefulde trægrupper er det eneste, der bryder horisontens bue. Men ud mod havet begynder skovene og de brede dybe dale, de utallige hegn. Gang på gang står man ved et led i hegnet over en dal og ser mod den anden høj, der stiger brat op af dalen, og selv om bakkerne her ikke er store, virker de højere end de fleste steder i Danmark, fordi de ses fra rod til top.

 

Indhegning af egne marker

Her ligger de meget velbevarede kaptajns – gårde. Sognet er rigt på oldtidsminder. I nærheden af Skarrev ligger en velbevaret stenkiste Myrpold på en høj bakke ud mod fjorden.

Den lille Milkær Skov har en malerisk samling af høje. Den største er nok Blåbjerg nord for gården Skrevensten.  Løjt var en af de første sogne i landet, hvor jordene blev udskiftet. Det skete over en lang årrække. Fra gammel tid lå de selvstændige gårde Strågård og Blåsholm her.

Allerede i 1499 meldes om særdrift og cirka 100 år senere begyndte bønderne at indhegne deres marker. I 1680erne var al jord i Barsmark udskiftet. I 1730 ophørte den sidste rest af fællesdrift i Løjt Kirkeby. Det vil sige, at man lige manglede lidt eng og mose, som blev fordelt ca. 100 år efter.

 

Altertavlen – gjort af Gud

Taler man om Løjt Kirke, ja så er det den store flotte altertavle, man taler om. Den er 4,5 meter brede gotiske fløjaltertavle er den største i Nordslesvig. Ingen ved, hvor den er fremstillet. Et plattysk indskrift oplyser, at den er gjort i Gud i året 1520, da Johan Tam var sognepræst.

De udsædvanlige dragter og figurer minder lidt om motiverne på kalkmalerierne i Lysabild Kirke.

 

En biskop fra Løjt

En præstesøn fra Løjt blev biskop i Slesvig. Det var Theodor Kaftan. (1847 – 1932) Han var skarp modstander af den nordslesvigske skoles ensidige fortyskning:

  • Nordslesvig var mere dansk i 1914 end i 1864. Det danske var for os som et andet modersmål. Vi tyske nordslesvigere føler os kun helt hjemme der, hvor man taler tysk og dansk.

 

En admiral fra Løjt

En anden præstesøn fra Løjt blev også berømt. Det var Andreas du Plessis de Richeliu (1852 – 1932). Han blev dansk søofficer i Thailand. Fra 1899 til 1902 var han marineminister.

Som dreng fik han som så mange andre unge løjtninger uddannelse inden for flåden og handelsmarinen. Han så lige som sin ven H.N. Andersen mange muligheder i Thailand (Siam).
Ved siden af sin karriere i flåden grundlagde han en betydelig formue. Han blev efter sin hjemkomst en af storkapitalens mest magtfulde personer. I Landstinget repræsenterede han De Konservative.

Ved afstemningen i 1920 besøgte han sin fødeegn. Han gav indtryk af at være lovlig fornem og overlegen, som Jes M. Holdt udtrykte det.

 

Masser af voldanlæg 

Den middelalderlige ladegårdsholm, Elsholm nævnes første gang i 1351. Her lå en borg med volde. Det er dog noget mishandlet i dag.

Et andet voldsted er Avrøholm. Det er 100 meter langt og 75 meter bredt. Stedet er anlagt i forbindelse med en nu tørlagt sø. Ved nordsiden af volden ses en rampe, hvorover der muligvis har været en vindebro. Anlægget stammer muligvis fra høj – middelalderen. Skriftlige kilder har dog ikke kunnet findes. Også i engen sydøst for Elbjerg ligger et voldsted.

Ved Barsø blev der i sommeren 1962 fundet en fire meter lang båd fra vikingetiden. Den var udhulet af en træstamme.

 

To mindesten

Vi smutter nu på vores strejftog til området vest for Aabenraa, og lander ved Hjordkær.  Tidligere har vi beskrevet Hjordkær Kirke. Men vi har fundet en skålsten indmuret i nordvæggen. Her hænger en mindetavle for en dansk soldat faldet ved Isted. Den er sat af Hjordkærs beboere. En anden sten er til ære for en tysk soldat faldet i 1870. Den er sat af en del af Hjordkærs beboere.

 

En ukendt borg

To ejendommelige er fundet nær byen i 1970. Det er åbenbart tale om en bygning af betydelig højde. Måske er det en middelalderlig motte – borg. Sandsynligvis har stedet haft en eller anden religiøs betydning.

 

Omkring Rød-åen

Og så skal vi da også lige nævne Rødekro. Byen har sit navn efter kroen som opførtes ved Rød-åen i 1642 af den tidligere skytte hos amtmanden. Kort efter flyttede Sdr. Rangstrups herreds tingsret hertil.

 

Bliv Jomfru igen

En anden pudsighed var, at der ved Rødekro Savværk stod en gammel træstamme med et hul i. Efter sigende skal den hjælpe piger, der har mistet deres jomfrudom. De skal blot kravle gennem hullet ved fuldmåne, og fluks er de så gode som ny.  Om træstammen stadig står der, eller om det er nogle unge piger der ved fuldmåne har forsøgt sig, ja det skal være usagt.

 

Kilde:

  • Litteratur Aabenraa
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere

 –  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

  • Under Aabenraa finder du 169 artikler 
  • Aabenraa i de onde tider
  • Aabenraa under de to krige
  • Anekdoter fra det gamle Aabenraa
  • Dagligliv i Aabenraa – dengang
  • En Tolder – familie fra Hærvejen
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Fra Hjordkær til Rødekro
  • Henrettet i Aabenraa
  • Løjt Land i begyndelsen
  • Løjt Land – nordøst for Aabenraa
  • Løjt, Løjtninger og Løjt Land
  • Skibe fra Aabenraa
  • Toldsted på Hærvejen
  • Hærvejen i Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • samt mange flere artikler fra det gamle Aabenraa

Redigeret 23.11.2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa