Løjt Land – masser af historie og kultur (7)

Vi skal opleve et par sagn. Vi besøger Oldemors Trappe og Æ Knap. Ved Myrepold fandt man 10 skeletter, de kan stamme fra 2.500 år for Kristi. Tænk, Blåhøj rejser sig i en højde af 86 meter. På Kalvø byggede man nogle af verdens største træskibe. Rundemølle er i særdelshed idyllisk. Og Løjt Kirkes berømte altertavle var måske et værn mod Luthers lære. 120 stråtækte huse/gårde er det på halvøen. Mange løjtinger var både karpere, styremænd og kaptajner.

Dette er den 7. artikel om det skønne Løjt Land.

Hvor er Løjt Land?
Ja, Løjt Land er den 64 m2 store halvø nord for Aabenraa Fjord. Genner Bugt finder vi nord for halvøen. Her er masser af stejle og frugtbare morænebakker. De kloge geologer påstår, at det er et produkt af sidste istid. Her er masser af smalle og snoede veje, en masse diger og levende hegn af tjørn, hyld, vildæble, brombær, hassel m.m. Jo, her er det skam også sjovt at cykle, men pas lige på.
Løjt Land ligger mellem to bugter. Her er både klinter og en smuk udsigt til Lillebælt. På halvøen er der fundet ca. 40 gravhøje fra bonde – stenalderen.

Løkker og ”Lejgaf”
Her mange små marker, som her kaldes løkker. Og mange steder på øen kan man finde såkaldte Lejgaf – sten. De er indhugget med årstal fra 1700 – tallet. Egentlig er de en slags skilt, som sognefogeden Jacob Hansen lod udfærdige, efter at han havde repareret og opmålt vejen. Men helt rigtigt så er en Lejgaf sten, en sten, der står i ledet og indhugget på stenen er navnet på ejeren af løkken/marken.

Et særligt kulturlandskab
Her på Løjt Land har det været tidlig udflytning. Områdets tilknytning til skibsfarten benægter sig ikke. Her var masser af velhavende kaptajner m.m. I midten af 1800 – tallet blev der på Kalvø Værft bygget nogle af de største træskibe, der nogensinde har besejlet verdenshavene. Mange søfolk tjente gode penge på søen og investerede dem i gårde på Løjt Land, deraf begrebet Kaptajnsgårde.

Masser af søfolk
En opgørelse fra 1845 viser, at der var 206 søfolk i sognet. Heraf var der 34 skibsførere og 52 styrmænd.
I krigen mod englænderne i 1807 var der også mange løjtinger, der var med. Frederik den Sjette havde givet tilladelse til karperiet. Nogle tjente mange penge i den tid, men for mange hjem betød det også sorg og afsavn.

Spanske og franske lejetropper
Rundt om på Løjt Lands gårde var der indlogeret spanske og franske lejetropper. I Bossegårds ovnhus (æ Backhus) slagtede soldaterne. Og her kunne de fattige på Løjt så overtage resterne. Det skete da også, at nogle af soldaterne måtte en tur den gamle hvælvede fangekælder under gården.

120 stråtækte ejendomme
Halvøen er rig på bygningskultur. Omkring 120 stråtækte ejendomme findes på halvøen. Ofte er disse hvidkalkede eller i blank gulstensmur. Se de mange flotte huse, for eksempel inde i Løjt Kirkeby ind i midtbyen. Mange af gårdene har ligget samme sted i mere end 300 år.

Søfolkene investerede i deres gårde
Næsten alle gårde på Løjt land hørte under kronen, hertugen eller bispedømmet. Enkelte gårde hørte dog under Søgård. Bønderne betalte dog i de fleste tilfælde fra hoveri – arbejdet. Det gav lidt mere personlig frihed, som man ikke fandt andre steder i landet.
Aabenraa var en af de rigeste søfartsbyer, og det kunne i den grad mærkes på Løjt. Kaptejnerne og besætningsmedlemmerne boede på Løjt Land. Kaptajnerne var ofte medejere af skibene. De gode penge, som de tjente på søen investerede de i deres gårde. De medbragte ting og ideer fra det fjerne, og det bærer kulturen den dag i dag præg af.

Den gamle jernbane
Tænk, at her på Løjt gik den gamle amtsbane. Skinnerne er for længst væk. Og en naturoplevelse er at gå på en del af den gamle strækning, Æ Knapsti.

Løjt Kirke
Kirken er opført omkrig år 1100 som en kampstenskirke, og er indviet til Skt. Jørgen. Kirken bærer præg af mange tilbygninger i forskellig byggestil. Allerede midt i 1200 – tallet er den første tilbygning sket.
Ved prædikestolen er der anbragt et lille krusifiks, der stammer fra 1400 – tallets begyndelse. Prædikestolen er oprindelig fra 1557, men blev gennemgribende ændret i 1787. En svær, jernbeslået pengeblok er fra 1500 – 1600 – tallet. Klingpungen af messing og med sølvklokke er enten fra 1727 eller 1717.
I sakristiet er der to malerier fra 1685 af præsten Joh. Hübschmann og hustru. I kirken er der ophængt to malerier fra 1700 – tallet.
Det eneste, der er bevaret af den ældste kirkes inventar er døbefonten. Den er tilhugget af to granitblokke. Dåbsfadet er af messing er fra 1700.
I kirken er der plads til 400.

8 veje snor sig til kirken
Tænk at hele 8 veje snor sig hen til dette hus på bakken. Disse veje er slidt ned i landskabet, efter at bønder med slæder og vogne baksede med store marksten frem til byggepladsen. Den ældste kirke blev nemlig bygget af markens kampsten.

Altertavlen i Løjt
Altertavlen er nok en af Danmarks fineste og bedst bevarede altertavler. Det er et kunstværk fra 1520 med et mylder af udskårne, malede og forgyldte figurer, med fløje og låger. Det smarte er, at Altertavlen kan ændres efter kirkeårets begivenheder.

Den katolske biskop, Godske Ahlefeldt
Over altertavlen kan ses et klakmalet våbenskjold med en biskops stav og hue med bånd. Våbnet tilhørte den sidste katolske biskop over Slesvig Stift, Godske Ahlefeldt. Og hvad laver dette våbenskjold i Løjt Kirke. Med stor sandsynlighed betyder det, at det er denne biskop, der har foræret kirken denne flotte altertavle.
Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med denne adelsfamilie. Og Godske var en højt begavet personlighed, der gjorde en fin gejstlig karriere i Rom. Han havde studeret i både Bologna og Rostock.
Ahlefeldt forsøgte sig med nye tanker og ny inspiration til kirken. Det er sikkert også ham, der har udvalgt billederne til den enestående altertavle. Han har også stillet det ikke ubetydelige beløb til rådighed. Man kan så undre sig over, at Løjt så skulle have denne smukke altertavle. Måske var det fordi at Løjt var det nordligste sogn under Slesvig.

Måske som middel mod den lutherske tanke
Nord på i Haderslev var de lutherske tanker begyndt at få fodfæste. Eftertiden viste dog, at Godske Ahlefeldts tanker ikke fik fodfæste. Martin Luthers kamp mod den bestående kirke startede i oktober 1517. Ahlefeldt var godt klar over, hvad disse angreb kunne betyde. Han indførte nogle nye reformer. Således fik han trykt en bønnebog, en oversigt over kirkeårets fejringer og en alterbog.
Altertavlen kunne godt virke provokerende dengang. Det var dengang, at gudstjenesterne foregik på plattysk. Ahlefeldt kaldte tilhængerne af Luther for Den Martianske Sekt.

Rundemølle
Vi er i bunden af Genner Bugt, lige vest for bebyggelsen Fuglelund. Her er meget kuperet, og møllen ligger i en tunneldal. Her løber Elsted Bæk og Kirkebækken sammen for derefter, at løbe ud i Genner Bugt, lige nordøst for Rundemølle.
I Trap kan man blandt andet læse:
– Ved Rundemølle finder vi et pragtfuldt udformet østsønderjysk landskab med stejle skovbeklædte skrænter, rig skovvækst, hastigt rindende bække og et skønt beliggende gammelt møllecentrum.

Møllen nævnes i 1436
Jo den mølle har en lang historie bag sig. Den nævnes første gang i Slesvig – bispens jordebog fra 1436. Først i 1945 blev driften af møllen opgivet. I 1967 blev bebyggelsen betegnet som dambrug.
I Jordebogen fra 1704 finder vi bl.a. følgende beskrivelse:
– Møllen har et godt tilløb af vand, der kommer fra små bække, hvori der findes kilder og følgelig derfor også har vand om sommeren.
– Ved friskøtterne er dæmningen beskadiget, og ligeledes dæmningen og broen, som snarest bør gøres i stand.
Friskytter var betegnelsen for de danske våbenføre mænd, der kæmpede mod svenskerne over en periode på 130 år, fra 1563 til 1680.

Hvorfor ødelægge dette historiske klenodie?
Det er en skam, at Rundemølles mølledams – og broanlæg blev beskadiget ved anlægsarbejder i 2008. Anlægget blev delvis fjernet og lod sig ikke rekonstruere. Store kulturhistoriske værdier gik dermed tabt. Man kan ikke mere eftervise de tidlige industrielle produktioner i Sønderjylland. Hvorfor man ved sådanne anlægsarbejder ikke gør brug af arkæologer er uforståelig.

Historiske udstillinger
Store summer er der ofret på Rundemølles hovedbygning. Den er i dag udlejet til beboelse. Magasinbygninger er stillet til rådighed for historiske udstillinger. Her har tidligere været stald, mejeri, bageri m.m.
Hvorfor hedder det Rundemølle? Ja et møllehjul er rundt. Men er det derfor. Kan det være stedet, der hentydes til, eller har der ligget noget her før i tiden, som vi ikke kender noget til?

Sillehoel
Egentlig blev en anden mølle nævnt tidligere i historien. Det er den nærliggende Lillemølle (Sillehoel Mølle). Den lå ved et mindre sidevandsløb til Elsted Bæk.
Sillehoel gård lå i udkanten på kirkebyens gamle bymark. Det tidligere navn for gården er Eneboel. Hoel er det gamle sønderjyske navn for kløft. Sillehoel var en af de såkaldte Svabsted – gårde, og nævnes i Slesvig – bispens jordebog i 1436 som Seliholde

Var det et spøgelse?
Løjt Land er rig på sagn og fortællinger. Således er et af disse tilknyttet omtalte gård. En kone fra gården, var død og lagt på strå i piselen. Men åbenbart var hun ikke helt død. For da gårdens folk sad ved nadverbordet, så kom konen gående i ligklæderne. Hun levede et helt år længere. Hvem hun var, vides ikke.

Mange familier led tab
Gennem 200 år var det familien Hohlmann, der var ejer på gården. Som så mange andre Løjt – slægter tog de til søs. Flere gange krævede dette ofre. I 1877 druknede en styrmand Hohlmann ud for Japans kyst. Han var med Aabenraa – skibet Catherina ført af den navnkundige kaptajn C.C. Fischer.

Kalvø
Kalvø er egentlig en ø, som ligger i Genner Bugt. Den er forbundet til fastlandet med en dæmning. På øen er der både lysbådehavn og badehotel. Her kan du gå en skøn tur rundt om hele øen på en natursti.
Store dele af øen er blevet brugt til grusgravning. Ikke uden grund har man kaldt denne del for Ørkenen. Her kan man se store vandreblokke, som er ført hertil i istiden.

Den store skibsredder
Skibsredder, Jørgen Bruhn købte i 1847 hele øen for 6.360 rigsdaler. Dengang var øen ubebygget. Bruhn byggede smedje, bedding og boliger. Værftet blev efterhånden meget betydelig. Det første skib løb af stablen i 1858. Det hed Cimber, og var det største koffardiskib i Danmark. Bruhn byggede senere både dæmning og bro til øen for at lette trafikken.
Rygter vil vide, at man brugte en skibssætning fra vikingetiden, som stod på stranden som fyld i dæmningen.

Det sidste skib fra 1868
Det sidste skib, der blev bygget på Kalvø var i 1868.
Efterhånden som sejlskibene mistede deres betydning mistede værftet sin betydning. Et enestående industrieventyr fandt sted her på øen. Og man kan vel også konkludere, at Jørgen Bruhn, som vi andre steder her på siden har beskrevet, var enestående.

Det ligner Nyboder
Hvis man besøger øen i dag kan man endnu finder rester af Jørgen Bruhns bygningsværker. De gamle arbejderhuse har noget Nyboder – agtigt over sig. Den gamle smedje er også bevaret.
I 1960erne var det meningen, at der skulle bygges et savværk på øen, men det blev dog aldrig til noget. I 1974 købte Miljøministeriet øen for at sikre offentlig adgang.

Sørøveren Ridder Call
Der er vel cirka 10 fastboende på øen den dag i dag. Der har boet folk herover siden stenalderen. Og navnet på øen stammer fra, at kalve kom til græs på øen. Nogle mener dog, at øen er opkaldt efter sørøveren Ridder Call. Historiske kilder fra 1200 – tallet kalder stedet for Call Ø
I 1641 viser et kort af Johannes Mejer, at øen er dækket af skov. I Danske Atlas fra 1781 nævnes det, at øen var ubeboet.

En beskrivelse fra 1851
Men se engang her, hvad avisen Freja skrev i 1851:
– Gjennerbugt er af Naturen udrustet med Fortrin og omgiven med saa mange Skjønheder, at der vel næppe paa hele Østkysten findes en Havbugt, der kan maale sig med den.
– Vor Egn er udrustet med smukke og romantiske Partier, men en af de skjønneste Udsigter er vel den, der aabner sig fra Gjennerbugt fra høiderne ved Runde Mølle, hvor man paa en klar Sommerdag her et Prospect som Sydlandene ikke kunne levere skjønnere.

Barsø
Denne ø er opkaldt efter den krigeriske høvding, Bars. For at komme til Barsø, skal du tage den lille færge fra Løjt Land. Her er vel plads til 10 – 20 passagerer. Og når du kommer til øen, er der hverken butikker, asfalterede veje eller gade belysning. Hvor mange gårde, der er tilbage? Ja det er vel syv stykker tilbage. Og de har fælles græsning. Indrømmet det er meget længe siden, undertegnede har været der. Øen er vel 2 gange 1,5 kilometer. Så den er til at overskue.
Her på øen var også engang en mølle.

Blåhøj
På toppen af Blåhøj er der en fantastiske udsigt ud over Løjt Land, fjorde og bugter. Vi er skam også op i 86 meters højde.

Myrepold
Myrepold er en stordysse fra ca. 2.500 år for kristi. Den har et tre meter langt gravkammer. Dyssen blev udgravet i 1888 og indeholdt 10 skeletter, samt flinteøkser, stendolke, lerkar og ravperler. I dag er der offentlig adgang til dyssen.

Jørgensgård Skov
Syd på tæt mod Aabenraa ligger statsskoven Jørgensgård Skov. Som knægte cyklede Ingolf og jeg turen fra Tønder her til. Sikke en oplevelse. Og inde i Åbæk Bugt var vandet så klart, at vi dykkede ned til bunden for at hente bajere. Dernede kunne de holde sig kolde.
Indtil reformationen tilhørte skoven spedalskheds – hospitalet, som var viet til Skt. Jørgen. Endnu kan man finde spor i skoven fra den tid. Der er adskillige udgravede render, hvor munkene tog ler til teglbrænding. Helt op til nyere tid har der ligget teglværker i området.

Ved kaptajn Bruhns bøg
Ved Totensprung og Kaptajn Bruhns Bøg har der fra gammel tid været festplads. Her sejlede Aabenraa’ s befolkning ud og holdt fester. Det er jo også her vi finder den berømte restaurant Æ Knap. Navnet Knap er slet ikke sønderjysk, men norsk. Det betyder det kullede – men nu bevoksede bjerg. Og det er jo netop ved Stenbjerg Mølle, hvor restaurant Knappen ligger.

Oldemors Trappe
Oldemors Trappe var sammen med Knappen med i et afsnit af Rejseholdet for en del år siden. Ja da man så det, fik man jo helt hjemve. Men egentlig så er Oldemors Trappe et gammelt stisystem fra først i 1800 – tallet, hvor der lå et badesanatorium ved Laimun. Ja og dette navn er taget fra en havbugt ved Hong Kong. Jo søfartshistorien fornægter sig ikke.

Sagn og Historier
Man har været flittig til at samle sagn og historie på Løjt. Vi har allerede i de seks foregående artikler om Løjt bragt et par stykker, men ikke disse.
– Nis Pug boede på gården Elberg. Han elskede at sidde i loftslugen og sole sig. En af gårdens karle havde opdaget den lille husnisse i lugen. Med en høtyv fik han tvunget nissen ned på jorden. Nis Pug blev rasende, og hans hævn udeblev dog ikke. For da karlen næste morgen vågnede, befandt han sig til sin store skræk liggende på nogle stænger over gårdens åbne brønd.

Uhyret på Smedebjerg
– Det var en månelys aften. Da han var kommet et stykke ned af bjerget lyttede han. I det fjerne lød der en brusen og prusten, som han aldrig havde hørt før. Lyden kom nærmere og nærmere. Et stort sort uhyre passerede tværs over vejen. Ved dette syn blev manden så skrækslagen, at han tog flugten. Han skulle bare væk fra det sorte uhyre. Da han nåede Elbjerg, standsede han ganske udmattet. Der hørtes ikke en lyd.
Mange år senere prustede et sort uhyre sig flere gange dagligt tværs over vejen på det sted, hvor manden havde fået sin forvarsel. Den smalsporede jernbane, Æ Kleinbahn var kommet til Barsmark.

Bulbrospørgelset
Barsbækken, som løber under Bulbro, danner grænsen mellem Løjt Kirkeby og Barsmark.
– Engang spøgte det ved Bulbroen. Ingen turde næsten at passere broen. Når man nærmede sig, lød der en ynkelig jamren fra broen. Da pastor Bendixen hørte om dette forsynede han sig med biblen og salmebogen og tog mod broen. Og ganske rigtigt, da han nærmede sig broen hørtes en tydelig jamren. Han steg af hesten og gik hen mod broens kant. Han lænede sig ud over rækværket og råbte: ”Er du en ånd, da vig bort i Herrens navn, men er du et menneske, da kom frem”.
Det gik et minut, så hørtes plasken. En gammel krumrygget kælling kom frem. Pastor Bendixen kendte hende. Hun boede i vestenden af Barsmark Bygade. Præsten vil da gerne vide, hvorfor hun opførte sig sådan. Og hun svarede, at hun bare ville jage folk et skræk i livet. Præsten tog sin ridepisk og gav hende en ordentlig omgang. Hulkende skyndte hun sig hjem.
Efter den tid hørte spøgeriet op.

Rytterkilden
– Ved huset Vindeltrappen (æ Vindeltrap) fandtes en brønd, som blev kaldt Rytterkilden (æ Rytterkvæld). Dette navn fik den, fordi nogle kejserlige ryttere under Trediveårskrigen plejede at vande deres heste ved denne brønd, som formodentlig ikke var stensat, men var en naturlig kilde. Det har muligvis været disse ryttere der dræbte gårdmændene Mads Moos og Asmus Petersen fra Løjt Kirkeby. Sagnet tilføjer, at en af rytterne efter drabet forsøgte at drukne sig i kilden.

– Mon ikke vi snart vender tilbage med den 8. artikel om Løjt

Kilde: Se
– Litteratur Løjt

Hvis du vil vide mere: Læs
– Løjt Land – den femte tur
– Løjt – mellem dansk og tysk
– Anekdoter fra Løjt
– Løjt, Løjtninger og Løjt Land
– Løjt Land i begyndelsen
– Løjt Land – nordøst for Aabenraa
– Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
– Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864

Hvis du vil vide mere: Om Søfart i Aabenraa:
– Flere skibe fra Aabenraa
– Skibe fra Aabenraa
– Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
– Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
– Aabenraa, skibe og søfart
– En skibskaptajn fra Aabenraa
– Aabenraa som søfartsby

Hvis du vil vide mere: Om Ahlefeldt:
– Fra Varnæs til Felsted
– Hvor ligger Tumbøl?
– Ahlefeldt og Søgård
– Gråsten – en flig af historien
– Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Søgård
– Ahlefeldt – fra storhed til fald
– Trøjborg – den fjerde historie
– I Rinkenæs Sogn
– Adel og Storgårde i Tønder Amt
– Adelslægten fra Aabenraa
– En adelsborg ved Tønning