Løjt Land – det 8. besøg

Hans Mikkelsens viser fik stor udbredelse. Han beskrev Løjts folkeliv. Men inden skulle han så meget igennem. Han kunne ikke forsørge sin kone og 11 børn, men så blev han ansat som degn. Hans viseskriverier var det ikke alle, der var begejstret for. Han måtte til samtale hos Provsten. 300 ligsten på Løjt fortæller også historier. Og det gør de gamle dagbøger også. Mest berømt er nok Fladsten – dagbogen. Beboerne holdt sig for sig selv og blev indgift i diverse Løjt – slægter. Det vakte vild forargelse, da en borger fra Genner friede til en Løjt – pige. Fra 1780 – 1880 bragte Løjt – kaptajner masser af rigdom til halvøen.

De samme ældgamle slægter

Vi er for 8. gang vendt tilbage til denne skønne halvø nord for Aabenraa.

Det er de samme ældgamle slægter, der går igen:

• Krag fra gården Kragesgård i Løjt Skovby fra 1352
• Bruhn fra Brunsgård i Skovby fra før 1500
• Vidtsen på Blåsholm
• Aubeck efter gården På Bjerget i Stollig
• Broe efter gården Fasbro
• Hellit, Høgebjerg, Kopperholt, Elbjerg, Kjer, Knudsgård, alle efter gårdene af samme navn.

Ikke kontakt til andre sogne

Efter 1864 bliver indvandringen stærkere. Nye navne kommer til. Men hos bønderne er det de samme navne, der går igen. Og ofte finder vi dem på de samme gårde slægtsled efter slægtsled. Det ser ikke ud til at sognets bondeslægter har haft megen kontakt med andre egne.

Når en ung bondesøn skulle se som efter en brud, tog han oftest en bondepige fra Løjt Sogn. Som oftest var det en bondedatter fra Løjt, der blev gift udensogns.

Omkring år 1700 har der været noget livligere samkvem mellem Genner og Haderslev Næs.

Kaptajnernes tid

Tiden omkring 1780 – 1880 var Løjt – kaptajnernes tid. Enhver bondesøn, der ville regnes for noget, skulle helst have været til søs, inden han overtog en gård. Søfarerne tjente penge og bragte således velstand til sognet.

Mange smukke gårde blev bygget i tiden 1830 – 1860. Velstanden gav også en selvbevidsthed, der hos mange udartede sig til hovmod. Det var hos flere af Løjt Lands bondeslægter en stolthed over at være løjtning. Dette udartede sig til en utiltalende ringeagt over for udensogns.

Bestræbelserne for at bevare rigdommen ved at gøre et godt parti, har været bestemmende for mange ægteskabsløfter i sognet i forrige århundrede. Giftemål med beslægtede var meget hyppige. Især var det meget lidt forbindelse mellem sognene syd for Aabenraa Fjord.

Bestyrtelse på Løjt

Det vakte da også bestyrtelse, da en gennerbo i 1870 friede sig ind på en Løjt – gård. Man har da også hørt om, at forlovelser blev opløst, fordi pigen var en sønderbo. Disse forhold medførte også, at sognets bondeslægter blev stærkt indgiftet i hverandre. Til sidst udgjorde de et eneste stort familiesamfund.

Hovmod og fordom er efterhånden forsvundet

I løbet af det 19. århundrede forsvinder mange gamle bondeslægter fra Løjt. Det sker både ved, at mange gamle slægter udvandrer. Desuden uddør flere slægter. Mange gårde er ligeledes gledet ud af slægtens hænder.

Hovmod og fordom er efterhånden forsvundet. Men dermed er også befolkningens interessante særpræg forsvundet.

De gamle dagbøger

På mange af de gamle gårde på Løjt er det dengang skrevet dagbøger. På Jakobsgård findes Paul Hansens Dagbog, der giver yderligere oplysninger og dagliglivet på en bondegård på Løjt for 275 år siden. En anden findes på en gård på Barsø. Men den ældste af disse dagbøger stammer fra gården Fladsten.

Denne gård ligger i sognets sydvestligste hjørne. Den hører til byen Stollig. Den har altid ligget på sit ensomme sted, langt fra byen. I middelalderen blev den ejet af Friis’ erne på Stolliggård. Senere kom den i Kronens eje.

Fladsten – dagbogen

Fladsten blev for et par århundrede siden delt. Nu bærer tre gårde dette navn. Den gamle gård brændte i 1930. Nu ligger der lidt nyere, men stilfulde og smukke bygninger på den gamle gårds plads.

Fladsten – Dagbogen er en meget interessant gammel bog. For at den ikke skulle gå tabt, blev den engang afskrevet af Købmand Brink i Barsmark.

Bogen er påbegyndt allerede i 1580. Og de ældste meddelelser blev skrevet på plattysk. Dette sprog er brugt til omkring 1600. Fra den tid, har det været på dansk. Dagbogen er påbegyndt af Matz Paulsen på Fladsten. Han kaldte sig ligeledes for Elberichgensis. Dette betyder at slægten stammer fra gården Elbjerg Løjt Kirkeby.

Med stolthed indledes der med Manus propria. Det betyder, egen hånd. Og det var sandelig ikke hver mands kunst, dengang.

De første sider indledes med optegnelser over udlånte penge samt renteindtægter. Han må have siddet i stor velstand, for det var ikke småsummer, der var udlånt. Ja selv præsten i Rise låner flere gange penge.

Mange interessante oplysninger

Så får vi ellers nogle gamle lægeråd. Blandt andet skal man, hvis ens hjerne bliver såret, og man ikke kan standse blodet, tage gåsefedt med rosensaft. Man skal varme det lidt og lægge på såret. Så standser blodet øjeblikkeligt.

Den 1. februar 1591 fødte Matz Paulsen’ s kone en datter. Men hun døde 12 dage efter, og blev begravet på Rise Kirkegård. Anden påskedag 1599 døde hans kone, men 4 år efter forlovede Matz sig. Den 17. oktober 1604 fik han en søn, Geert, men ud fra dagbogen kan det ses, at han kun blev 19 år gammel.

Dagbogen beskriver også mordet på Aabenraa’ s borgmester, Klaus Esmark den 22. april 1610. Vi får også historien om den store brand i Aabenraa den 19. maj. Og havde det ikke været fordi Løjts karle var ilet til, for at hjælpe, havde det gået endnu værre, står det i dagbogen.

Gennem seks slægtsled blev dagbogen ført.

300 ligsten på Løjt

På Løjt Kirkegård fandtes der 300 ligsten, men der var ikke så meget forståelse for disse smukke gamle minder. Disse sten er blevet kørt hjem til gården og anvendt som trappesten. Mange af stenene er kløvet i stykker, og stumper findes nok på en hver gammel gård på Løjt.

På Jakobsgård i Barsmark har man dog indbygget ligsten i slægtsgården over Paul Hansen. Og en ligsten findes på gården Lammesbjerg.

Paul Hansen (1694 – 1780) overtog i 1727 sin fædrene gård, Jakobsgård. Det har tidligere været Slesvig – Bispens fæstegård. Han var en velstående bonde, der ejede en god gård og havde andel i flere Aabenraa – skibe. Hans dagbog, som han påbegyndte 1718 findes endnu på gården.

Ligstenene afslører også dramaer. Således kan det ses, at Jes Elberg fra Lammesbjerg i løbet af kort tid mistede tre små børn.

De gamle skoler

Der har været skole i Barsmark før 1744, men i dette år blev der bygget en ny skole i byen. Og i 1817 blev denne skole afløst af en endnu nyere.

I 1704 nævnes i Jordebogen i Aabenraa Amt nævnes en 3 fags skolestue på præstegården i Kirkeby. Beboerne i Stollig og Barsmark lejede en skolemester. De syntes, at det var lidt langt for poderne, at skulle til Løjt Kirkeby. Men alle beboere måtte alligevel betale ydelser til hovedskolen i Kirkeby, selv om halvdelen af eleverne slet ikke gik der.

I Jordebogen 1704 omtales en gammel drejer ved navn, Jacob Steffensen, som hidtil har holdt skole. Han fik fri bolig i et hus, der hører til Diakonatet (Andenpræstegården), mod at han slår bedeklokken og ringer til kirke.

Skolemesteren fra Løjt Kirkeby

Sognet havde fra gammel tid intet degnekald. Omkring 1740 nævnes et Skolehus tæt ved kirken. Skolemesteren i Kirkeby hed dengang Ludvig Brencken. Han blev i indberetningerne skildret som vel sikkert til at informere Ungdommen, hvis han blot vilde omgaas mere lemfældigt og sagtmodigt med Børnene og ikke forsømte Skolen for sin Extravagancers Skyld.

I Barsmark og i Stollig havde man lejet et hus til skole og forældrene betalte hans løn. Læreren i Barsmark skildres i 1740 som et godt stille Menneske. Han var ugift og fik kosten på omgang hos byens bønder. Det hed dengang, går på madding.

Hans efterfølger i Barsmark, Peter Lorentzen, var man ikke så godt tilfreds med. Efter ham fulgte Matthias Jensen, der stammede fra Frøslev. Skoleholderen i Stollig hed i 1740, Niels Harboe. Det var nu ikke de bedste livsbetingelser for ham. Indberetningerne fortæller, at han maa leve kummerligt og hjælpe sig med lidet. Ej heller skal han være saa duelig til at informere som ham i Barsmark.

På Barsø fandtes ingen skole, men om vinteren hyrede øens 11 gårde en stor dreng til at holde skole.

En berømt skolemester fra Løjt Kirkeby

Den 1. juli 1743 fik Løjt Kirkeby en ny skolemester. Det var nok den mest betydningsfulde i det 18. århundrede. Han hed Hans Mikkelsen. Det første år var kårene gode nok. Han giftede sig med en Løjt – pige. Men i 1744 skete der en omorganisering af sognets skolevæsen. Dette fik uheldige følger for Hans Mikkelsen. For det betød en halvering af hans indtægter.

Han og konen forfaldt til druk

Hans familie voksede. Det blev i alt 11 børn. Og det kneb med at få det hele til at løbe rundt. Han og konen forfaldt til druk. Sognet sparede sammen til en dragt til Hans Mikkelsen, så han kunne vise sig i kirken. Pastor Fabricius roser ham for sin undervisning.

Han skriver nu med den anbefaling til kongen i håb om, at han kan hjælpe ham. I 1754 fandt man så endelig ud af, at ansætte Hans Mikkelsen som degn til en årlig indkomst på 75 Mark. I alt steg hans indtægter nu til cirka 200 mark om året. Men han fik yderligere indtægter som landmåler og visemager.

Indblik i Løjts kultur og historie

Disse viser er i dag med til at give et godt indblik i Løjts kultur og historie.

Vi er til høstgilde og man slagtede får til lejligheden. Når en kom galt af sted, lavede en ulykke skulle vedkommende ofte give brændevin. I det hele taget blev der dengang drukket ret tæt på Løjt Land ifølge Hans Mikkelsen. Også med hensyn til gravøl, blev der også drukket meget.

Men også, når han skildrer Barselsstuen, sker der ting. Der sladres, og der drikkes. Ja på hjemvejen falder gamle koner på næsen.

Et fruentimmer bruger 140 alen tøj

Vi kigger også på kvindens klædedragt. Et fruentimmer bruger 140 alen tøj, konstaterer Hans Mikkelsen. Vi overværer et frieri, der nok nærmere er en handel. Og det er ikke småting, det drejer sig om. Bejleren kræver, fire snese Daler, en beslagen Vogn, en Seng, det skimled Mær, en nybaaren Ko, to Svin, og denne Kiste her – og saa den brune Klod. Men da Mette selv skynder paa, ender det med, at han faar det.

Til samtale hos provsten

Han påviser at hvor Gods og Penge er, sig Amor lister hen og udbryder:

• Mon sligt et Frieri, der paa saa lumpen Maade

Ej ægte Kjærlighed, men Penge har til Rod

Tilbørligt kaldes kan med Gud sig at beraade?

Nej, meget mere det, som viser tværtimod.

Også degne fik en over nakken i digtene.

Det fortælles, at Hans Mikkelsen havde tabt et brev fra sin bogtrykker i Haderslev. I det brev opfordrede bogtrykkeren ham til hurtigst muligt at sende nye viser, da de sidste havde slået godt an. I brevet omtales også de allerede trykte digte.

Brevet blev bragt til Provst Bargum, der nu opdagede, hvem forfatteren var til de populære viser. Han blev dybt forarget, og kaldte Hans Mikkelsen til sig. Provsten skulle ved den lejlighed have sagt:

• Vil De være Degn, så forbliv Degn
• Vil De være visemager, så forbliv Visemager.

Provsten mente også, at Hans Mikkelsen burde være ude over den alder, hvor man gav sig af med slige Ungdomsstreger. Dertil svarede Hans Mikkelsen, at han skriftelig ville meddele provsten om sin alder.

Stor udbredelse

Hans Mikkelsens viser fik meget stor udbredelse, ikke alene i Sønderjylland, men også langt op i Nørrejylland. De levede også langt ud over hans tid. Frederik Fischer nævner dem i 1860. Det var nemlig indkvarteret soldater fra Randers – egnen, der i 1848 kunne fremsige Smedevisen.

Sønnen blev Løjts første organist

Hans Mikkelsen døde den 21. december 1796 efter at have været lærer i 53 år. Hans søn, Jep Mikkelsen blev den første organist ved Løjt kirke.

Et forord af Frederik Fischer

I 1860 samlede Frederik Fischer 25 af Hans Mikkelsens digte. Foruden disse, har han skrevet et udtal af lejlighedsdigte og ligvers. Frederik Fischer forsynede udgivelsen med et forord, hvor han blandt andet skrev:

• ….Foruden den Interesse det har at se Folkelivet og Menigmands Opfatning skildret i kraftige, men ogsaa sommetider vel drøje Fremstillinger, turde det vel ogsaa ikke være aldeles betydningsløst for Nutidens Sprogkamp at fremdrage af Mørket, at der i midten af forrige Aarhundrede har levet en dansk Digter i Sønderjylland der, uden videre Dannelse end de, hans opvakte Aand og Genie kunde forhverve sig selv, har opnaaet, hvad vel de fleste Digters ansee som det højeste Formaal: ved deres Poesie at leve i Folkets Munde længe efter deres Død.

 

Kilde: Se

• Litteratur Løjt

Hvis du vil vide mere om Løjt: Læs

• Løjt Land – masser af kultur og historie (7)
• Løjt Land – den femte tur
• Løjt, mellem dansk og tysk
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land
• Løjt Land i begyndelsen
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864

Hvis du vil vide mere om Løjt, Aabenraa og Søfart:

• Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• En skibskaptajn fra Aabenraa
• Briggen Chico af Aabenraa
• Aabenraa – som søfartsby
• Skibe fra Aabenraa
• Flere skibe fra Aabenraa