Landmåleren fra Løjt

En landmand kunne kræve en general opmåling. Landsbyen skulle selv aflønne landmåleren. Hans Mikkelsen var ikke en helt almindelig degn. Han kunne så meget andet, bl.a. fungerede han som landmåler. På Felsted kro mødte han Niels Jepsen, skoleholder i Tumbøl. Der var meget at lave for landmålere dengang. Der var masser af konflikter involveret. Bønderne i Genner fik foretaget målinger. Man klagede over hans Mikkelsens langsommelighed. Til sidst mødtes de høje herrer. Men det skulle gå yderligere 9 måneder, inden Hans Mikkelsen var færdig. Bønderne i Genner var i oprørsstemning. Åbenbart blev Hans Mikkelsens målinger forkastet. Begik han dokumentfalsk for at redde ansigt? En ny måling blev foretaget af en anden landmåler i 1785.

 

Kunne kræve en general opmåling

I 1766 udstedtes en forordning til fremme af udskiftning af jorder og ophævelse af landsbyfællesskabet i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

I 1768 blev den Slesvig Holstenske Landkommission nedsat bl.a. for at fremme det store arbejde med udskiftningen og ophævelsen af fællesskabet. Ved en ny forordning af 1770 præciseredes bestemmelserne omkring udskiftning.

Enhver lodsejer kunne nu kræve en generel opmåling og bonitering af al landbyens jord og derved få sin jordandel udlagt, så vidt muligt på et samlet sted. Dette satte skub i udskiftningerne.

 

Landsbyen skulle selv aflønne landmåleren

Det påhvilede amtmændene at føre forordningerne ud i livet, og i praksis blev hvervet overgivet til husfogederne, der i forvejen havde tilsyn med veje og skove m.v. Husfogeden var altså den embedsmand, som bønderne i en landsby havde kontakt til, når det gjaldt problemer omkring udskiftningen. Derimod var det op til landsbyen selv at ansætte og aflønne en landmåler til at forestå de nødvendige opmålinger.

Fra omkring 1770 foregik dette store opmålingsarbejde overalt i hertugdømmet. De fleste af de kort, som blev udarbejdet i forbindelse hermed, er endnu bevaret.

 

Landmålerens instrumenter

Dengang brugte landmåleren en vinkelmåler og et sigteapparat bygget ud i et. Og vinkelspejlet var nok en af landmålernes mest benyttede apparater.

Målebordet, som landmålerne brugte var udviklet allerede omkring 1590 og forbedret mange gange siden. Det var i de første udgaver forsynet med en såkaldt ”diopterlineal”

 

En ikke helt almindelig degn

Hans Mikkelsen levede fra 1720 – 1796. Han var degn i Løjt, nordøst for Aabenraa. Men han var nu ikke en helt almindelig degn. Han skrev både digte og salmer.

Det viste sig, at han også havde evner inden for landmålingens svære kunst. Han var således med til arbejdet med udskiftning og opmåling af Genner By’ s marker. Og for dem, der ikke ved det, så ligger Genner ikke så langt fra Løjt.

Redaktør Fr. Fischer skriver, at han i en årrække var en af de mest velansete landmålere i Mellemslesvig.

 

Et møde på Felsted Kro

Skoleholderen i Tumbøl, Niels Jepsen gav sig også af med landmåling. Ja i modsætning til Hans Mikkelsen var han eksamineret i faget.

En dag mødtes de to på Felsted kro. Og Niels gav udtryk for, at han var glad for at møde Hans. For det kunne da godt være, at han skulle skrive hans gravskrift. ”Jamen den kan du da få med det samme”, svarede Hans. Nu skal du bare høre:

 

• Herunder hviler i den Grav

Nis Jepsen, Landemaaler

som igensinde sveg et Lav

hvor der blev drukket Skaaler.

Hans Tørst blev slukt

hans øje lukt,

til ingen mer han trænger

Den grumme Død

Ham det forbød

Godtaar at sige længer

 

En masse at lave for landmåleren

Der var masser at lave for disse landmålere fra 1760 og frem. Det var på det tidspunkt, at landsbyerne udskiftede og hvor omfordelingen fandt sted.

Det var dog mangel på kvalificerede landmålere. Enhver med blot få matematiske egenskaber tilbød sig. Det betød, at mange opmålinger var fyldt med fejl. Så måtte arbejdet gøres om, og det betød nye udgifter for lodsejeren.

 

Masser af konfliktmuligheder

Og det med udskiftning var virkelig noget, der optog sindene. Det var bondens livsgrundlag, og her lå mange konfliktmuligheder.

Det var også i 1770`erne, at bønderne i Genner henvendte sig til Hans Mikkelsen angående landmålingen. Snart fandt han ud af, at han havde stukket hånden i et hvepsebo.

 

Klager over Hans Mikkelsens langsommelighed

Således dukker Hans Mikkelsens navn op i 1773. Her klager byens haderslevske bønder, det vil sige de nordligste bønder over ham til husfoged Lassen i Haderslev.

De første klager gik på, at han i november 1773 efter tre års arbejde endnu ikke var færdig. Han havde åbenbart påtaget sig landmålerarbejder mange andre steder. Da han jo også skulle passe sin skole og sit degneembede, var det så som så med at nå det hele.

I januar 1774 fremgår det, at Hans Mikkelsen håbede at kunne blive færdig med opmålingen af Genners marker i løbet af tre til fire uger. Men både sommer og høst gik.

 

Nye klager i 1775

Den 12. februar 1775 klagede gårdejer Jep Dienesen over, at Hans Mikkelsen blev væk på de aftalte dage.

Jep Dienesen flyttede sin gård ud allerede i 1769 i tillid til, at han snart kunne få sin jord samlet. Men nu lå hans marker så vidt spredt, at han ikke rigtig kunne dyrke dem. Han mente, at det med tiden ville føre ham til ”hans fuldstændige ruin”.

Han beder derfor om, at der bliver taget retslige tvangsmidler i anvendelse for at få udskiftningen på plads.

Allerede den 2. marts sendes klagen til udtalelse hos de øvrige gårdejere. Der skulle gives svar inden otte dage.

 

De høje herrer vedtager et forlig

Den 30. maj 1775 er sagen så vidt, at der kan sluttes et forlig. Da er også alle de høje herrer blevet inddraget:

 

• Amtsforvalter (og borgmester i Aabenraa) Burchard Christian Kamphövener, herredsfoged Johann Stephan Schwabe, foruden husfoged Em. Lassen.

 

Forliget går ud på, at Hans Mikkelsen forsikrer, at hele opmålingen vil være afsluttet i løbet af 14 dage. Dog vil det gå indtil fem uger, før det ”skriftlige Instrument” kan foreligge.

 

Bønderne skulle stille 6 mand til rådighed

Til gengæld pålægges Genner – bønderne dagligt at stille seks mand til hjælp for Mikkelsen, dog således at Mikkelsen skal give mindst to dages varsel. Og endelig pålægges det ”boniterings – mændene” Hans Moos og Andr. Lorentzen Schmidt at vise større flid med deres opgave, at ansætte de enkelte jordlodders ydeevne. Ved høstens begyndelse skal de indberette, hvor vidt de er nået.

 

Hans Mikkelsen beklager

I et brev dateret den 6. september 1775 beklager Hans Mikkelsen, at han ikke kan efterkomme den ”højstgunstigste befaling”, han for et par dage siden havde modtaget. I de sidste tre – fire uger havde først høhøsten, så kornhøsten og endelig det skrækkelige vejr umuliggjort hans arbejde. Dog havde opmålingen for længst været tilendebragt, havde det ikke været for en særlig ”vidtløftig” mark, hvor endnu meget mangler at bringes i orden, før udregningerne kan afsluttes.

Og et værk på 70 – 80 blade, hvor alt skal være ”accurat” og hvori skal indføres omkring 100 rapporter med tilhørende udregninger, fordrer en ikke ringe tid.

Arbejdets afslutning ligger ham endnu mere på sinde end de ”ufornuftige klagere”.

 

Endelig færdig i 1776

Det blev ”en svær og langvarig fødsel”. Endelig efter ni måneders forløb kunne han i et brev af 26. juni 1776 meddele ”herr justitsråden” og ”herr herredsfogeden”, at ”vedlagt følger Instrumentet med vedføjede kort og figurer”.

Indtil tre gange har han måttet regne om. En enkelt mark var så fuld af bakker og småskove og ”besvær”, med 100 uregelmæssige indhegninger, at den har fordret ikke ringe tid og i Instrumentet fylder 15 sider.

 

Han kunne ikke nære sig

Så kunne hans arbejde være afsluttet, men han kan åbenbart ikke nære sig for at gå ind i den praktiske anvendelse af opmålingen. Han gør i hvert fald opmærksom på, at mange af jorderne ligger næsten en halv mil fra landsbyen. De er delt i så mange spredte småstykker, at de umuligt lader sig fordele på enkelte lodder.

De kan ikke hegnes forsvarligt til kreaturer og kan kun med største besvær dyrkes. En udflytning ville derfor være det bedste og mest fordelagtigste. Hans Mikkelsen anbefalede sig underdanigst.

 

Der var nærmest oprør

Tre måneder efter var det nærmest oprør. Hans Mikkelsen måtte sande, at en ting er at forberede udflytning med opmålinger og beregninger. Noget helt andet, er at få konservative bønder til at gøre planerne til virkelighed, skønt endog sandmændene, som var de kongeligt udnævnte voldgiftsmænd, var indkaldt.

Hans Mikkelsen var rystet over bøndernes ageren. Han skriver blandt andet til myndighederne:

 

 

• I går aftes var de til grande (landsbystævne), og der blev der (så videt jeg har hørt) besluttet med al magt at sætte sig imod videre udflytning, forlange andre sandemænd, koste hvad det vil.

 

Hans Mikkelsen gør også opmærksom på, at det ikke er hans anliggende og at han har arbejde andet steds. Derfor overlader han befalingerne til de høje myndigheder.

 

Et tillæg i 1777

Han vil ikke medvirke til at føre udstykningen af Genners jorde til ende. Han skal ikke have fingrene i klemme. Det ser dog ud til, at han alligevel har måttet lave det om. For i et dokument af 4. december 1777, hvor en enkelt ejendoms areal er opført, står følgende:

 

• For foranstaaendes Rigtighed er jeg ansvarlig, H. Michelsen.

 

Herredsfogeden ville ikke tage ansvar

Hvad der er sket med det oprindelige ”Instrument” vides ikke. Men den 29. august 1784 kom der en tilføjelse fra herredsfoged Schwabe:

 

• Dette er mod min viden og vilje at foged Jens Bundesen udlånt til landmåler Michelsen, der har tilføjet forskelligt deri.

 

Skulle Hans Mikkelsen redde ansigt

Spørgsmålet er, om Hans Mikkelsen har begået dokumentfalsk for at redde sit arbejde og ansigt? Men antagelig er sagen endt med, at Hans Mikkelsens ”Instrument” er blevet kasseret.

 

En helt ny opmåling

I hvert fald blev Genner på ny opmålt af den erfarne landmåler Rudolph Greve i 1785. I begyndelsen af 1820`erne kunne pastor Kier, Øster Løgum notere i sin beskrivelse af Genner, at:

 

• I anden Halvdel af det forrige Aarhundrede…. Er Marken bleven opmaalt og deelt og dette flere Gange, saasom derved har været mangen Strid, Hovedmaalingen blev imidlertid endet 1796.

En af stridens hovedofre var øjensynlig Løjt – degnen, Hans Mikkelsen. Var det selvforskyldt?

 

Kilde:

• Se Litteratur Løjt
• Se Litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Månedsskrift
• Det Gamle Løjt 23
• Sprogforeningens Almanak 1895
• Peter Kier: Atlas over Øster Løgum Sogn (1987)

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa (1)
• Løjt Land – i begyndelsen (2)
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
• Anekdoter fra Løjt (4)
• Løjt Land – den femte tur (5)
• Løjt – mellem dansk og tysk (6)
• Løjt – masser af historie og kultur (7)
• Løjt Land – det 8. besøg (8)