Kolonihaver – mod Druk og Socialisme
Det var et skønt møde ude på Lersø-Stien. Det startede meget tidligt med haverne. Hjelmhaverne i Aabenraa eksisterer stadig. Det kunne jo være at arbejderne så ikke ville beskæftige sig med socialisme. Det hed dengang Fattighaver. Og så var der en idealist fra Aalborg. Vi kigger på en Koloni på Nørrebro. Den var delvis anlagt oven på dagrenovation. Der var gang i Amager. Socialdemokrat mente, at når arbejderen fik haver, så var han tabt for bevægelsen. I mellemkrigstiden var der 100.000 haver. Og så var der en udvikling i kolonihavehuse. Johannes V Jensen skrev en hyldest. Men skulle kolonihavehuse nu bygges uden tag? I dag er der 60.000 haver i Danmark.
Et skønt møde på Lersø-Stien
En dag fik jeg en invitation om at holde et foredrag ude på Lersø-Stien i en kolonihaveforening. Og det var en cykeltur på 15 min. fra Østerbro, hvor jeg bor. Jeg var dybt imponeret. Man havde lavet et stort telt. Der var gratis pølser og fadøl.
Jeg lagde mærke til den gode stemning og pludselig mødte jeg også gamle bekendte. Hvad lå her inden, der kom kolonihaver, ja det var det, som jeg skulle tale om. Og så fandt jeg ud af, at via denne oase kunne man komme hurtigere til Bispebjerg Hospital.
Det startede meget tidligt
Måske er overskriften lidt søgt, men alligevel er det en form for sandhed i den. Allerede i det 14. århundrede havde borgere i København såvel som i købstæder rundt om i landet småhaver, der vel kan betragtes som begyndelsen til kolonihavebevægelsen.
I 1665 lod Frederik den Tredje anlægge små haver ved Frederiksodde (Fredericia).
Hjelmhaverne eksisterer stadig
I Hertugdømmerne lod Lensgreve Carl von Hessen, der var statholder udsende en opfordring til at man anlagde jordstykker til fattige. En af ”kolonierne”, der dengang blev anlagt, var ”Hjelmhaverne” ved Hjelm Skov i Aabenraa. Og disse kolonihaver eksisterer den dag i dag. Og det var tilbage i 1828. I 1979 blev disse haver fredet.
Så ville arbejderen ikke beskæftige sig med Socialisme
Også herhjemme udsendtes et cirkulære. Her fokuserede man mere på at havearbejde kunne være en nyttig adspredelse til øget velstand og velvære. Det kunne gavne folkesundheden. Urter fra haven kunne blive en del af den arbejdende klasses daglige måltider. Så kunne det måske skabe så meget adspredelse, at arbejderen ikke besøgte værtshuse. Senere blev dette så udvidet med, at så ville arbejderen ikke beskæftige sig med den frygtelige ”Socialisme”
Fattighaver
Men det var jo egentlig fattigforstandere rundt om i landet, der skulle fremskaffe disse ”Fattighaver”. Senere søgte befolkningen mod storbyerne. Her opstod der særdeles trange forhold. Der fulgte social elendighed, drukkenskab og prostitution, vold og berigelseskriminalitet med.
En idealist fra Aalborg
En stor personlighed var Jørgen Berthelsen i Aalborg. Han blev grebet af ideen og med stor idealisme arbejde han for at forbedre principperne. I 1884 oprettede han arbejderhaverne med 85 haver for en årlig leje på 8 kr. Han var vel det man i dag kan kalde den moderne kolonihavebevægelses fader.
En koloni på Nørrebro
Højre-organisationen Arbejdernes Værn som var en slags pioner for kolonihaverne i København, købte i 1891 en grund af en gartner på Guldbergsgade på Nørrebro. For at få en have skulle man betale kontingent til Værnet. Men så blev man også automatisk medlem af Højres Arbejder – og Vælgerforening.
Der var gang i Amager
Året efter fik man sandelig også fat i nabogrunden. Det havde været en grusgrav. Hullet var nu fyldt om med dagrenovation.
På en losseplads ved Amagerbro blev der plads til 100 haver. Nye kolonihaver dukkede op mellem Kløvermarksvej og Stadsgraven og ved Enghavevej.
Men i 1893 åbnede haveforeningen Vennelyst ved Christianshavns Vold. Den forening eksisterer stadig og må vel i dag regnes for Københavns ældste. 300 haver blev anlagt her.
Socialdemokrat: Tabt for Bevægelsen
Der var behov for lys, luft og supplerende sunde fødevarer.
I første halvdel af 1900-tallet blev der anlagt kolonihaver i et bælte rundt om hovedstaden. En stump jord med plæne og plads til at dyrke kartofter var rigtig arbejderkultur. Ja så skulle det også lige være ”små nette Huse” og en flagstang.
En fremtrædende socialdemokratisk redaktør var dog skeptisk over for disse kolonihaver:
- En Mand er tabt for UseHh
Bevægelsen, så snart han har fået sig en Kolonihave
I Mellemkrigstiden var der 100.000 haver
Men tænk engang. I 1904 fandtes der rundt om i landet ca. 20.000 kolonihaver og ca. 6.000 i København. I mellemkrigstiden voksede dette antal til omkring 100.000.
I 1906 var der over et halvt hundrede havekolonier omkring København. Der var behov for en samlet organisation. Man ville have ensartede organisatorisk fællesskab.
Prisen på en have voksede. Den blev presset i vejret ved videresalg. Det førte til dannelse af organisationen ”Kolonihaveforbundet for Danmark. Den blev dannet den 11. maj 1908.
Kolonihavehuse
I Kolonihavebladet i 1928 kan man en byggevejledning på en lille ”Kolonihavehus”. Det var blevet moderne at have et hus i sin have.
De oprindelige kolonihavehuse var lysthuse med tårne og spir. De måtte i 1930’erne vige for større, sammenflikkede huse, da folk begyndte at bo i haverne om sommeren. Disse ”selvgroede” huse blev efter 1960’erne udskiftet med præfabrikerede huse. I samme tidsrum ændrede haverne funktion fra nyttehaver til fritidshaver.
Dengang man byggede biler på Nørrebro, blev disse sendt i praktiske kasser. Disse kasser kunne købes hos den lokale tobakshandler og blev også brugt som kolonihavehuse.
Kål og kartofler gav plads for græs og stauder.
Johannes V. Jensen skrev en hyldest
I 1949 forberedte Det danske Selskab en bog på engelsk, der hed ”Garden Colonies in Denmark. Her fik man forfatteren Johannes V. Jensen til at skrive indledningen. Han skrev bl.a.:
- Kolonihaverne som fænomen er en fase af universal bevægelse, der har strakt sig ind i det tyvende århundrede, og som man under et kan kalde ”Flugten fra byen”. Det er en egen klasse af bybefolkningen, der samler sig i kolonihaver, ingenlunde noget proletariat, men arbejdere og funktionærer med faste lønninger, store nok til et lille overskud i form af et ”ligge på landet” på deres vis, en anonym, støt middelstand, der udgør et værdifuldt tømmer i et hvert bysamfund.
Skulle kolonihavehuse bygges uden tag?
Flugten fra land til by betød bolignød i 1950’erne. Det betød at boligløse søgte ud i haverne og benyttede kolonihavehusene som helårsboliger. Det var selvfølgelig ulovligt. I København foreslog man derfor, at de nye kolonihavehuse skulle bygges uden tag.
I dag – 60.000 kolonihaver i Danmark
I 1976 var antallet af kolonihaver dalet i København. Kolonihavearealet skulle bruges til andre ting. Protesterne rejste sig.
I dag er der 60.000 kolonihaver i Danmark. Haverne har bevæget sig væk fra deres udgangspunkt. Det er ikke længere økonomisk nødvendigt at dyrke grøntsager for at supplere den daglige kost. Kolonihaven fungerer ikke længere som et værn mod ledighed og usund livsstil, som den gjorde tidligere.
Og så håber jeg at blive inviteret ud til at holde foredrag næste gang, at de har jubilæum derude på Lersø-stien
Kilde:
- berlingske.dk
- da.wikipedia.org
- deljorden.dk
- kolonihaver.dk
- kolonihaveforbundet.dk
- lex.dk
- tidsskrift.dk
- dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.804 artikler
- Under Andre Historier finder du 76 artikler
- Under Tønder finder du 290 artikler
- Under Aabenraa finder du 172 artikler
- Kolonihaver i Aabenraa
- Da der kom kolonihaver i Tønder