En af de markante slægter i Tønder var familien Olufsen. Glæder og smerte har præget denne familie. Et af familiemedlemmerne blev borgmester. Trods en vanskelig tid, blev han en af byens mest afholdte. Men han blev vraget af sine egne. Det overraskende var, at familien forstod at bevæge sig i både det tyske og det danske, uden at forråde deres nationale holdning. Og kigger vi på slægtskabet kommer der mange overraskelser frem.
Tønders Matador
På hjørnet af Torvet og Storegade boede byens matador, købmand P. Olufsen. Han var en dygtig og flittig mand, der ofte sad på sit kontor. Hans kontor var et temmelig lille værelse, med glas i døren. Så kunne han holde øje med de fire ansatte i butikken. Han skulle også holde øje med, hvem der kom ind i butikken. En masse af egnens købmænd havde lært deres fag hos ham.
Mange gøremål
Urtekram og produkthandel var han god til. I byens avis annoncerede han på tysk og dansk også med kakkelovne, komfurer og plovjern fra jernstøberiet Hansen & Petersen i Højer. Desuden havde han en stor engroshandel med bl.a. sukker og salt.
Rygter i Tønder
Men han forstod sig også på penge. Man sagde, at spekulationsforretning under krigen mellem nord – og sydstaterne havde gjort ham velhavende. Sådan fortalte man i Tønder dengang. Han havde været i kompagni med Nissen – Rador, der hvis nok også var købmand. Han var en gammel bekendt af Olufsen.
Nissen – Rador var i sin tid protektioner i det smukke patricierhus i Østergade ved siden af den gamle klosterbygning.
Interessant slægtskab
Peter Olufsen bosatte sig i Tønder i 1852. Han stammede fra Rejsby. Faderen var krovært og gårdejer. Moderen hed oprindelig Karen Skak. Hun havde været gæstgiver Kristian Knudsens kone i Ribe. Og denne familien Knudsen har vi skildret i artiklen Bondeslægten fra Trøjborg. Dette slægtskab omfatter også forfatteren Jakob Knudsen. Og denne skrev den meget interessante roman – i denne forbindelse To Slægter.
Tiltro til købmanden
Peter Olufsen, købmanden fra Tønder ydede sin bror, der havde overtaget hjemmet nogle betydelige lån. Olufsen havde ubetinget tillid i vide kredse. De velhavende landmænd kom om efteråret og bad ham opbevare deres penge om vinteren. Han kunne sagtens have dem i sit store pengeskab på det lille kontor.
De kom så for at hente pengene igen til foråret, når de kreaturerne skulle på græs. Olufsen var modstander af, at der skulle oprettes en dansk bank i byen. Mange beboere i byen havde stor tiltro til Olufsen. Det gjaldt også for lærer Hagerup på Vajsenhuset. Da han efter megen sygdom skulle skrive sin sidste vilje, bad han Olufsen varetage sine interesser.
Ved siden af Olufsens store butik i Humlekærren boede dyrlæge Anders Hage. Her mødtes de danske bønder, efter at have besøgt Olufsen. Her lå de kongerigske blade frit fremme.
Redlefsen fra Marsken
Olufsen var gift to gange. Første gang med Anne Emilie Redlefsen fra Sødam ude på Marsken. Anne Emilie var helt mørk og meget smuk. Slægten Redlefsen havde boet herude gennem århundrede. Først som forpagtere siden som ejere. De havde løskøbt gården fra Schackenborg. Skulle vi gennemgå slægten her, så fører den tilbage til Ribe – bispen Peter Jensen Hegelund og Nansen – familien, hvis nok mest berømte medlem var Fritjof Nansen.
Den dramatiske fødsel
En dramatisk fødsel var årsagen til Ane Emilies død. Selv om Fysikus Ulrik var blevet stenet ud af byen af de tysksindede vendte han tilbage i en lukket vogn for at redde fru Olufsen. Han havde søgt tilflugt hos pastor Sonne i Møgeltønder. Hver dag tilså han Ane Emilie. Og begivenhederne i 1864 havde haft en stor indflydelse på fødslen, således skriver pastor Holm efter sin afskedigelse i en beretning til ministeriet:
- Det gudsbespottelige i den hele akt (proklamationen) gjorde et så stærkt indtryk på købmand Olufsens frugtsommelige kone, at hun faldt -i en krampegråd, senere nedkom hun med et dødfødt pigebarn og døde nogen tid efter under svære lidelser.
Ridder af Dannebrog
Der var tre børn af første ægteskab. De to døtre Marie og Cornelia, samt sønnen Peter. Sidstnævnte blev en god og respekteret landmand på Kvidstrup (Quistrup) ved Struer. Det var faderen, der købte gården
En tid var han sågar bankdirektør, landtingsmand og en masse tillidshverv. Han blev også Ridder af Dannebrog. Han døde i 1933.
Liv og glade dage på Torvet
Der var ofte liv og glade dage hos købmandsfamilien på Torvet. Måske endnu mere, da de to søstre blev forlovet. Marie med sagfører Toft og Cornelia med candidat Abrahamsen fra Fanø. Da Cornelia blev gift var det et tilløbsstykke for de dansksindede. Det var sjældent dengang, at der var så stort et dansk bryllup.
Både Toft og Marie døde tidligt. Abrahamsen blev læge og kom ofte til Tønder.
Ægteskab nummer to
Et par år efter, at købmand Olufsens kone døde, giftede han sig igen i 1867. Dengang med Anne Sophie Nielsen fra Ribe. Faderen var sognepræst Lars Nielsen
i Nordby på Fanø. I dette ægteskab var der to sønner, tvillingerne Oluf og Lars. Og en datter Christine.
Ikke på Latinskole
Drengene skulle have været på Ribe Latinskole, men de bestod ikke optagelsesprøven. Men Oluf sagde meget rammende:
- Det ka osse væ det sam, for i Danmark fæe æ beamter eno minder i gehalt end i Tyskland.
Begge drenge kom tilbage til Borgerskolen i Tønder. Efterhånden blev de mere tysksindede. Begge blev gift med tyskere.
En dag på Torvet
I slutningen af 1890erne trådte Rådhusets bud ind hos købmanden på Torvet. Han fungerede samtidig som bedemand, og var iført høj hat. Pigen tilkaldte straks, fru Olufsen. Byrådets tjener, også kaldet Herrendiener forkynder med alvorlig mine:
- Frau Olugsen, Sie werden Bitte Donnerstag Vormittag um halbelf der seeligen Frau Anna Hansen zur letzen Ruhestätte zu begleiten.
Derefter bukkede bedemanden, Rådhusets bud, Herrendiener højtidelig, og fruen hilste ligeledes. Da det ceremonielle var overstået sagde manden med den høje hat
- De forstaw da vel nok, Madamme, de wa jo å tårsda’ formerra klok halvellå.
- Jo tak de æ da viss. Må dæ æt vææ en cigar,svarede fru Olufsen
Og så foregik den videre kommunikation på sønderjysk.
Familien forstod at bevæge sig både i tyske og danske kredse uden at give afkald på deres nationale holdninger. Men mon ikke Peter Olufsen har rystet engang, da han så sine børn blive tysksindet. Dog var det hos Oluf med samarbejde for øje.
Lars og Christine
Lars kom i banklære. Man sagde om ham, at han var meget velbegavet. Han blev gift med Sophie Martensen, der var datter af mellemskolelærer, Johan Christian Martensen.
Da faderen døde, den 3. februar 1903 overtog han den store forretning på Torvet. Efter knap et år afgik han ved døden efter en af de talrige tyfusepidemier,
der plagede Tønder dengang. Tre måneder senere døde konen.
Oluf og hans familie
Oluf kom i manufakturlære og senere drev han sin egen butik i Tønder. Faderen havde opført en stor forretningsejendom i Storegade 12. Det var da kun med støtte hjemmefra, at det kunne løbe rundt. Lars og Sophies treårige søn, Peter fik ophold her hos farbror. Oluf var gift med Anna Elisabeth Schierning datter af købmand Johann Arndt Schierning.
Ved svigerfars død overtog han dennes hverv som forretningsfører i Tønder Sparekasse i 1906. Samtidig opgav han manufakturforretningen. Han opførte ejendommen Østergade 17, der blev indrettet som forretningslokaler for Sparekassen. Han gik aktiv ind i politik og kom i borgerrepræsentationen i 1911.
Borgmester i Tønder
I 1917 var Tønders sidste retmæssig valgte borgmester Emil Plewka. Men han blev sat af bestillingen på grund af uoverensstemmelser med landråden. Embedet blev herefter varetaget af den erfarende rådmand, P.J. Poulsen. Han førte også forhandlingerne efter byrådsvalget i maj 1920. Men han blev afløst af sparekassedirektør Oluf P. Olufsen. Anledningen var, at Den Internationale kommission bestemte, at der skulle foretages nyvalg af alle formænd og magistrater.
I Tønder opstillede den tyske gruppe og socialdemokraterne en fællesliste, der sikrede Olufsen og malermester J. Bader henholdsvis borgmester og viceborgmesterposten.
Forsoningspolitik
Ved sin tiltrædelse takkede Olufsen på tysk. Han sagde blandt andet:
- Det er mit ønske, at lede forhandlingerne upartisk. Vi bør i første række tænke på kommunens vel. Vi bør jo ingen anden politik have her. Når vi bærer det i minde, tror jeg nok, vi skal komme godt ud af det med hinanden
Olufsen var kendt for sin moderate holdning over for de dansksindede. Han lagde da også op til en forsoning mellem dansk og tysk. Således modtog han den 12. juli 1920 Kong Christian den Tiende. På Torvet i Tønder. Ham bød kongen velkommen og udbragte et leve for majestæten.
Olufsen havde et forbilledligt samarbejde med de danske myndigheder.
Mange initiativer
I 1921 var Olufsen en af initiativtagerne til at genoplive Tønder Aktiebryggeri.
Den 8. januar 1921 foreslog Olufsen at et Eksportmarked blev placeret på Viddingherredsgade lige i nærheden af banegården.
Han stod også i spidsen for en henvendelse til Krigsministeriet i 1922. Han påpegede, at grænsedragningen havde kostet byen penge. En garnison ville hjælpe byens erhvervsliv. På den baggrund ønskede han også et musikkorps, der kunne sprede lidt glæde i byen.
I januar 1922 skrev Olufsen en artikel i bladet Hejmdal, hvor han anmodede Undervisningsministeriet om at betænke Tønder med et arkiv. Det var også Olufsen, der var en af de drivende kræfter, for at få igangsat kloakeringen i byen.
Vestslesvigsk Tidende kunne i 1923 fortælle, at de åbne rendestene var lige så stor en turistattraktion som de gamle karnapper. Allerede i 1914 var der kloakplaner fremme.
Kasseret af sine egne
Ved Byrådsvalget var Oluf Olufsen rykket ned på 8. pladsen. Krigen om borgmesterposten var anført af slagtermester Erich Petersen og advokat Carl J. Todsen. Fra tysk side ønskede man en skarpere national kurs. Den tyske liste gik tilbage fra 8 til 7 mandater. Og selv om Olufsen og Todsen begge blev topscorer med hver 166 personlige stemmer, så trak Olufsen sig.
Efter at være blevet vraget af sine egne, vel sagtens fordi han fulgte forsoningens kurs, valgte Oluf helt at trække sig ud af alt politisk arbejde. Det var efter amtsudstillingen den 11. juli, at han meddelte sin beslutning.
Men hans efterfølger på borgmesterposten, Johannes Thomsen fulgte faktisk den samme kurs som Oluf.
Oluf fortsatte med at være direktør for Tønder Sparekasse. Han havde ledet Tønder gennem byens meget vigtige periode, og høstet stor anerkendelse for sit arbejde.
Fejlinvestering
Fru Olufsen døde i 1919 det betød at Oluf arvede en masse penge og jorde. Desuden var der en masse gode danske værdipapirer, som hans far havde samlet i tidens løb. Men desværre fejlinvesterede han. Han mente at den tyske økonomi ville stabilisere sig. Men som så mange andre, tog han fejl. Det gik ham ikke så
godt på det sidste. Han døde den 27. august 1937.
Flygtet fra byen
Hans søster, Christine blev gift med en søn af kornhandler Jacobsen, der var dansksindet. De boede i mange år i Tønder.
Men desværre fik deres hund skyld for at have revet en del får ihjel. De blev derved involveret i en retssag, der i den grad fik sindene i bevægelse. Jo, de blev nærmest nødt til at flygte fra byen. De døde kort tid efter, de var flyttet fra byen. Deres søn blev opdraget hos den gamle Fru Olufsen. Senere kom sønnen til familien i Danmark.
Fru Olufsens søster
Fru Alberts, enke efter den i 1850erne afdøde tingskriver Alberts, var søster til købmand Oluf. P. Olufsens første kone. Hun var en rar og pæn dame, som ejede et hus i Østergade. Hun boede selv i huset, og havde lejet førstesalen ud.
I ægteskabet var der følgende børn, Vilhelmine, Marie og Ferdinand.
Ferdinand kom i lære i en vinbutik. Han startede senere en forretning i København, men det gik ikke så godt. Han udvandrede til Californien, hvor han dyrkede vin. Han døde midt i 20erne.
Vilhelmine var en meget smuk men svagelig. Hun havde været angrebet af tuberkulose. Hun blev forlovet med en tysk sekretær, men døde inden brylluppet.
Hendes søster, Marie gik hjemme hos moderen. Og her kneb det med at få det til at løbe rundt. Så gang på gang gik turen op på Torvet for at låne penge hos købmand Olufsen.
Butikken føres videre
Den store butik på Torvet var blevet taget i forpagtning af Brødrene Andreas og Niels Petersen. Sidstnævnte tog dog efter to år til Højer. Andreas fortsatte butikshandelen indtil han i 1912 købte ejendommen, Storegade 20, hvor han indrettede en kolonialhandel. I 1929 blev han ansat som bogholder i Sparekassen. I 1935 blev han administrerende direktør. Dette hverv besatte han til 1. november 1949.
Lars og Sophies søn, Peter blev gift med Erna Beyer, datter af snedkermester Beyer i Løgumkloster. Han overtog den gamle forretning indtil han i 1935 drog til København og overlod ejendommen til Sparekassen.
Mange interessante slægtskaber
Vi har forsøgt at begrænse denne beretning. Det interessante er, at slægtninge kan føres vidt omkring. Lige fra Skærum Mølle, Nørre Vosborg, Quisborg, B&O, ØK. Også slægtsnavnet Retlev kan henføres hertil.
- Tak til Jørgen V. Ingerslev for inspiration og kildehenvisning
Kilde:
- Litteratur Tønder
- Jørgen V. Ingerslev
- www.dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
- Under Tønder finder du 283 artikler
- Minder fra Tønder 1864 – 1920
- Trøjborg Slot – nord for Tønder
- Ture i Tønder 2
- Tønder før og efter Genforeningen
- Tøndermarsken
- Ulrich – en Fysikus fra Tønder 1-2
- Vajsenhuset i Tønder
- Bondeslægten fra Trøjborg
- Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
- Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester 1937?
- Da Tønder Handelsforening startede
- Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 33
- Tønder 1932 – 1933
- klosterbrødrene i Tønder
- Humlekærren i Tønder
- Socialdemokrat i Tønder 1920 – 1923
- Dagligliv i Tønder 1910 – 1920 og mange flere artikler
- Redigeret 26, – 12, – 2021