København 850 år-den holder ikke!

Golden Days fejrer Københavns 850 år. Men bør man ikke fortælle københavnerne sandheden? Og er det nu Absalons borg, man finder under Christiansborg? Man har brugt Saxo som sandhedsvidne, og det er problematisk. Historieskrivningen er præget af nationalromantik. De forskere, der har påpeget fejl, er blevet latterliggjort. Jo Havn blev nævnt i De Islandske Sagaer. Arkæologiske fund i forbindelse med Metro-byggeriet bekræfter, at der allerede i år 1000 lå en aktiv by på stedet. Der lå også en kirke i byen på det tidspunkt. Det som man betegner som forsvarsværk var bare en beskyttelse af markedsplads.

 

Da ”Den Gamle Redaktør” blev snydt

Så har vi igen engang Golden Days Festival. En herlig ting. Det er altid en god ting at fokusere på historien. Og på omtalte festival har ”Den Gamle Redaktør” også optrådt. Den sidste gang blev man i den grad snydt for honorar. Og grundet dårlig planlægning fra arrangørernes side blev det til et dobbelt-foredrag. Der stod undertegnede faktisk i tre timer og holdt foredrag.

 

Bør man ikke fortælle københavnerne sandheden?

Det er altid et tema. Og i år er det København-850 år. Man skulle så tro, at dette så var grundig undersøgt, og at man så har haft såkaldte eksperter med, for at kunne konstatere dette. Men den ekspert man har haft til rådighed, hedder Saxo.

Saxo var som bekendt historieskriver. Han blev betalt af biskop Absalon, og ville sikkert have den til at fremstå bedst muligt. Måske havde han fået dette påskrevet.

Bør man ikke fortælle københavnerne sandheden? Det er ikke Absalon, der er byens grundlægger, og byen er betydelig ældre end 850 år. Men det er som om, at man bare er ligeglade med de nye arkæologiske fund, der hele tiden dukker op. Disse fund bekræfter, at byen er langt ældre.

 

Er det nu Absalons borg?

Året 1167 tages som baggrund for fejringen. Det var det år, hvor Absalon påbegyndte bygningen af en borg ud for byens kyst. Ruinerne kan stadig ses under Christiansborg Slot. Ja man tager som givet at Absalon var Københavns grundlægger. Men se den holder ikke.

Og hvem siger, at ruinerne tilhører Absalons Borg? Absalon var en verdensmand. Han havde studeret i Paris og havde mange internationale kontakter. Når han nu skulle i gang med et prestigebyggeri, hvorfor havde han så valgt at bygge en rundborg i kridtsten. På det tidspunkt var dette allerede gammeldags. Teglsten var kommet til Norden. Det var det nye attraktive byggemateriale.

 

Udbyggede han ikke bare eksisterende anlæg?

Kunne det tænkes, at Absalon blot udbyggede det eksisterende forsvarsanlæg? Til det tidligere anlæg føjede Absalon de svære tårne af tegl. Nej. Absalon stod ikke bag de ældre forsvarsanlæg.

De kridtsten, som borgen er bygget af, var hentet ved Stevns Klint. Det skrev Saxo også. Det var også her, at Absalon hentede sten til sin kastemaskine, skrev. Borgens oprindelse er dateret ud fra den antagelse, at det jo måtte være Absalons, som Saxo skrev.

 

Stor aktivitet langs kysten

Som det er bekendt, er der blevet gravet ud til Metro. Og her er der gjort en del fund, som viser, at byen er ældre. Ja de senere års arkæologiske undersøgelser har rykket væsentlig ved, at Havn blot var et ubetydeligt fiskeleje. Og ville en magtfuld mand som Absalon nøjes med en samling fiskerhytter?

Arkæologiske kilder viser nemlig, at der allerede fra midten af 1000-tallet har været omfattende aktiviteter ved kysten, hvor senere København voksede sig stor. Særlig området omkring det nuværende Københavns Rådhus har de arkæologiske resultater bragt banebrydende nyt.

 

Saxo som sandhedsvidende er problematisk

Området omkring Rådhuspladsen har allerede fra midten af 1000-tallet og op omkring 1100 dannet rammerne om bebyggelse af noget, der ligner bymæssigt karakter med bl.a. udbredt håndværksaktivitet-ikke mindst i form af jernforarbejdning. Her har været stolper efter huse og begyndende fastplanlægning af gadeforløb. De tidsligste aktiviteter i byen har været produktion og handel.

Den tidlige håndværker-bebyggelse på Rådhuspladsen synes i 1300-tallet at være afløst af voldbefæstning.

En anden ting er, at det hav af bøger, der er skrevet om Københavns historie måske tolker Saxos fremstilling af for stor sandhedsværdi. Dette burde arrangørerne også vide.

 

Man skal huske de arkæologiske fund

Problemstillingen minder om forholdet Tønder-Ribe, hvor Tønder påberåber sig at være landets ældste købstad. Byen har ikke uret, når man påberåber sig de skriftlige kilder. Men arkæologiske fund i og omkring Ribe viser ganske tydeligt, at her har vi den ældste by og på et tidspunkt før Tønder har man fået købstadsrettighederne.

Med andre ord, man skal i den grad involvere de arkæologiske fund.

 

Blodgildet i Roskilde

Der var i mange år strid om rettighederne til kronen. Det hele kulminerede i 1157 med ”Blodgildet i Roskilde”. Konflikterne endte til Valdemars fordel. Hans tro væbner, Absalon skulle selvfølgelig belønnes. Og det blev, således blev han kort tid efter biskop af Roskilde og fik en del landområder og byer foræret, deriblandt København.

 

Var det reelt et gavebrev?

Valdemars gavebrev til Absalon er ikke bevaret. Hvad kongen gav bispen helt præcis vides ikke. Hvornår det skete, vides heller ikke. Alt dette ved vi først 20 år senere i Pave Urban den Andens stadfæstelsesbrev fra 1186.

Se denne kilde har måske forkludret det hele. Det nævnes, at Valdemar ”som værn” har skænket Absalon borgen i ”Hafn” med alle dens tilliggender, nemlig selve (lands)byen Hafn. Hvordan den by så ud, som Absalon modtog, fremgår ikke.

 

Havn nævnt i ”De Islandske Sagaer”

En sjov historie fra ”Knytlingsagaen” nævner, at allerede Magnus den Gode (1024-47) under en flugt gik i land ved Havn på Sjælland. Den islandske saga er først skrevet i 1300-tallet, og den indeholder en masse fejlagtige oplysninger. Dens angivelser skal nok tages med grand salt.

At sagaen nævner det gamle navn for København kan dog antyde en hvis grad af troværdighed på dette punkt. Måske eksisterede kystbeskyttelsen, der senere skulle blive til København allerede i begyndelsen af 1000-tallet.

 

Ude i Serridslev nævnes også Havn

I pave Urbans stadfæstelsesbrev bliver byen omtalt som Hafn, og det gør den med forskellige stavemåder indtil 1221, hvor den første gang omtales Copendehaafn igen med forskellige stavemåder. Det sjove i den forbindelse er, at kongegården eller hovedgården ude i Serridslev også omtales som Castrum de Hafn.

 

Forsker, forsøgt latterliggjort

Sct. Clemens Kirke, der blev revet ned i 1500-tallet lå omtrent i det område, hvor Strøget møder Rådhuspladsen. Her kan i dag dokumenteres begravelser helt tilbage til 1000-tallet.

Allerede meget tidligt omtalte Ramsing, at byen stammede fra år 950. Det konkluderede han på baggrund af muldet og de teglfri lag. Det fik Københavns Bymuseums senere leder, Chr, Axel Jensen til i 1942 at konkludere, at Ramsing havde en livlig og videnskabelig fantasi.

Men i den udmærkede ”København fra boplads til storby giver universitetshistorikeren Axel E Christensen, Ramsing ret. Og her er vi tilbage i 1948. Men ak igen i 1980 skriver Erik Kjersgaard, at Ramsings ”fantasi ind imellem kan løbe af med ham”. Men arkæologien giver jo nærmest Ramsing ret.

 

Der lå allerede en kirke i år 1000

Man havde hidtil regnet med, at Sct. Clemens Kirke for at være Københavns ældste kirke. Men Københavns Bymuseum blev hidkaldt til adressen, Frederiksberggade 38. Her fandt arkæologer beviser for, at der allerede i 1000-tallet lå en kirke i området, der dog havde en lidt anden placering end Sankt Clemens Kirke. I en af de ældste grave fandt arkæologerne skelettet af et barn, der var begravet med et kobbersmykke, der er dateret til 1000-tallet.

Kirken har været i funktion i 1000-tallet. Dette var kort tid efter, at Danmark var blevet kristent. Dengang var der kun byer med indflydelse, der havde kirker.

Udgravningerne ved Skt. Clemens har også givet en masse flint fra stenalderen. Ja cirka 12 kg har man fundet. Her har været relativ gode havneforhold.

På Rådhuspladsens nordvestlige del fandt man for et par år siden en helt ukendt kirkegård. Selve kirken elle kapellet til denne har man endnu ikke lokaliseret. Det kan også have været tale om en mindre trækirke, der mistede sin betydning, inden der blev etableret en stenkirke.

 

Spredte fund

Spredte fund fra enkelte undersøgelser i den tæt bebyggede Indre By, tyder på, at den tidlige bebyggelse i området ved Rådhuspladsen spredte sig i et bredt bælte langs kysten til det nuværende Kongens Nytorv. Det var her Østerport lå i middelalderen.

I forbindelse med en udgravning i Pilestræde i forbindelsen med nedlæggelsen af Citiarkaden fandt man en velbevaret brønd bestående af to tønder træ, der var stablet oven på hinanden. Kulstof-14-dateringen af brønden viste, at brønden senest havde været i brug i slutningen af 1100-tallet.

Et ødelagt fundament skulle erstattes på adressen, Gammeltorv 18. Ved at studere farveforskellene i jordlagene under gulvet, fandt arkæologerne sporene efter en brønd eller grøft, der er dateret til at være mellem 1027 til 1213.

Under Vingårdsstræde 6 (Magasin) er der fundet rester af en storgård.

I området ved Kongens Nytorv og Lille Kongensgade er der fundet grøfteskel fra omkring 1100. Grøfterne viser, at der har været en solid bebyggelse her omkring allerede på dette tidspunkt.

En af de større udgravninger i forbindelse med Metro-byggeriet på Kongens Nytorv afslørede allerede i 190erne et grøfteskel, der kan have tilhørt en prægtig stormandsgård fra omkring 1020.

På Kongens Nytorv blev der endvidere fundet et fornemt udsmykket håndtag af hjortetak fra 1000-tallet.

 

Nye voldanlæg

Interessant er, at der er fundet rester volde her i form af en række kraftige stolper, der ved hjælp af årringsdateringer kan fastslås opført lige efter 1200, dvs. ca. 100 år tidligere end fæstningsgraven ved Rådhuspladsen. Det viser, at befæstningen har strakt sig gennem næsten 100 år, og først efter, at Absalon blev lagt i graven i 1201.

 

Beskyttelse af markedsplads

Gådefuld er den hesteskoformede halvkredsvold fra omkring 1100. Volden indrammes af et ca. 2,5 ha stort areal afgrænset af de nuværende gader Mikkel bryggersgade, Vestergade, Gammeltorv/Nytorv og den gamle kystlinje. Dimensionerne virker ikke overvældende. Volden har ikke været mere end 1,5-2 meter høj og ca. 6-8 meter bred med en tilsvarende dimensioneret grav omkring.

Det har ikke været et forsvarsværk, men måske en markering af et marked? Det kunne også have været en afgrænsning af en stormandsgård eller en kongsgård. Men stedet markerer at et rigtigt bysamfund allerede var i gang i stedet for et ubetydelig fiskeleje.

 

Havn grundlagt længe før

I 1167 var Havn allerede en by grundlagt lang tid før. Mange af de fund man har gjort er ude for det, som man i mange år troede var en befæstning, og som man hidtil troede omsluttede byen.

 

Meget omfattende fiskehandel

I 1000-tallet var der befæstede handelspladser rundt om i Danmark. I Havn (København) lå handelspladsen ned til vandet. De tilhørende bebyggelser er skudt op bagved. Denne teori bliver understøttet af de store mængder fiskeben og keramikskår, der er fundet.

Det er nærliggende at forestille sig at handelen har været meget sæsonbetonet. Pladsens størrelse tyder på at handelen har været meget omfattende måske af international karakter.

Mange byer i Øresundsregionen er opstået på grund af sildefiskeriet. Der var masser af fede sild. Fiskene var meget eftertragtet i udlandet. Når der var fasteperioder, måtte man godt spise fisk. Og fisk er blevet eksporteret langt ned i Tyskland.

 

Det ældste København

Dateringerne viste, at Mikkel Bryggers Gade er det første sted, hvor man kunne finde forskellig bebyggelse fra 1000-tallet og helt frem til 1400. De mange jordlag kunne stadfæstes på, at være det ældste København, men det kan også tyde på, at her har været en livlig handelsplads.

Nu kunne beboerne ikke leve af fisk alene. De har også haft et husdyrhold. Og dette har krævet en masse plads.

Den centrale placering tiltrak naturligvis handel og trafik. Det fik byen hurtig til at vokse både i areal og indbyggertal. Der kom nye voldanlæg og kirker.

 

Historieskrivningen præget af nationalromantik

Men historieskrivningen har været præget af mere nationalromantik end fakta. I mange år har ukritiske historikere været modtagelig for det som man mente var ”historiske sandheder”. Københavns tidlige historie sal omskrives takket være de arkæologiske fund. Måske burde historikerne også lige kigge på de gængse fortolkninger.

Undersøgelser viser, at Absalon ikke fik, men forlenede borgen i Havn, samt landsbyen Havn og de øvrige tilliggender. Absalon gav sit bispetiende til opførelsen af Vor Frue Kirke. Men det kan ikke afgøres om byggeriet begyndte, mens han levede eller først under hans efterfølger Peder Sunesøn. Det vil kun fremtidige analyser af kirkens bygningsrester afgøre.

Man har glemt, at der i datidens byer kun levede 1-4 pct. af den samlede befolkning. Måske burde forskere med forskellige specialer arbejde bedre sammen. Historikere tager udgangspunkt i andre ting som arkæologer.

 

Hvad med indbyggertallet?

Men hvad nu med indbyggertallet dengang? Ja man har fundet en affaldsmængde stammende fra en gård ved Kongens Nytorv. Den afslører en relativ stor husholdning. Og antallet af begravelser på Skt. Clemens kirkegård har givet vidnesbyrd om stor aktivitet. Og når man laver en halvkreds om en markedsplads, og der allerede eksisterer et forsvarsanlæg. Ja alt dette tyder på en relativ stor befolkning omkring år 1000.

Vi skal have gjort op med den århundrede gamle tradition, som giver Absalon æren for byen samt dens første borg. Nej han er ikke byens og borgens grundlægger. Han er en af de talrige personligheder, der har krydret byens historie. Men han er dog heller ikke ophavsmand til byens storhed.

 

Kilder:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Diverse artikler på dengang.dk
• Absalon-Københavns historie på nettet
• Københavns Bymuseum
• Danske Museer online
• videnskab.dk

 

Hvid du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 140 artikler om Københavns historie herunder:

• Hvad så Absalon?
• Københavns Historie-starter forfra