Amager fra A til Å

Hvad betyder Amager, Amagerbøndernes torvehandel. Hollænderne på rim. Et meget enkelt vejnet dengang. Vejbredden blev indskrænket det sidste stykke. Sogneforstanderskabet ønskede beskyttelse. Et springvand er sat op til minde om hollænderne. Englandsvej-den vigtigste vej i Sundbyøster. Hoffet skulle have en gård til at hvile ud efter svanejagt. Kirken på Amager, sådan blev Tårnby Kirke kaldt. Her kom den svenske konge pludselig på besøg. Og så besøger vi et kolerahus i Dragør. I Store Magleby kom hoffet til tøndeslagning. Der var forskellige storhedstider i Dragør. Og så skal vi med fly fra Kløvermarken. I Kongelunden skulle brylluppet stå.

 

Den anden vandring

Vi fortsætter vores byvandringer i Københavnsområdet. Her har vi så den anden vandring på Amager. Ja det er jo nogle, der ikke mener, at Christianshavn hører med til Amager.

Ja vi har jo været her før, og vi bringer lige en artikelhenvisning til tidligere artikler, som vi har skrevet om Amager i slutningen af denne artikel.

 

Hvad betyder Amager?

Amager nævnes i 1085, dengang blev den kaldt Amacum. I 1100-tallet omtales den som Amaca. Am- kan muligvis forklares som et gammelt navn på sundet mellem Sjælland og Amager. Parallelt hermed kendes Ammen eller Ammerännen, et tidligere sund på Falsterbo-halvøen.

Forleddet kan være beslægtet med det ”ame” som indgår i det gamle hollandske stednavn Amstel, der betyder vandløb. Efterleddet i Amager kan føres tilbage til ”haki”, den olddanske betegnelse for ”hage”.

Da Absalon fik Havn, fulgte Amager med og kom under Roskilde Bispestol. Tilknytningen hertil varede til 1416, da Amager ligesom København overgik til kronen

 

Hollændernes velmagtsdage

Kastrups berømmelse skyldes de virksomheder den kongelige bygmester Jacob Fortling anlagde herude i det 18. århundrede. Tårnby og Store Magleby er gamle landsbyer. Dragør er hansestædernes tidligere handelsplads på Amager.

Det var i Tårnby, at øens hovedgård, Ladegården var beliggende. Det var til Store Magleby, at Christian den Anden i 1520 indkaldte 184 hollandske bønder. Ja Dragørs oprindelse skyldes dens fantastiske beliggenhed.

Hollændernes velmagtstid på Amager falder fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet. Efterhånden trængte de frem i de andre byer og bredte sig til sidst ud over hele øen. Men de bevarede deres skikke, sæder, dragter og delvis deres sprog.

De første kolonister fik til opgave at opdyrke jorden og specielt at skaffe grøntsager og andre haveprodukter til hovedstaden.

 

Torvehandlen

Den 28. juli 1684 blev der indført en ny ordning for Københavns torvehandel. Alle slags frugter og havevækster som indførtes af gartnere og amagerbønder, skulle herefter forhandles på Amagertorv. Sammesteds blev det også tilladt at sælge smør, flæsk, ost, gryn og fjerkræ. I de fleste af de omkringliggende huse var der købmandsboder.

I 1700-årene red amagerbønderne mælk og fløde til København. De blev folkemunde kaldt ”Flødehusarer”. Mælkeprodukterne blev opbevaret i træbimpler(dunke)fastgjort til hesten.

Amagerbøndernes særstilling af mælkeprodukter blev fortrængt af de øvrige københavner-bønder. Samtidig blev amagerbønderne beskyldt for at blande vand i mælken. Herom skrev P.A. Heiberg i ”Rigsdaler-Sedlens Hændelser:

• Amagerbønderne gør deres Ed paa, at de ikke blander Vand i Mælken, men har den Forbeholdenhed, at de blander Mælk i Vandet

Uden gener var handelen nu ikke. I et klageskrift fra 1718 erklærede byens renovationsinspektør, assessor Svend Krag, at

• Amagere, dom er vel 50 til 100 i Tal, fører ogsaa megen Halm, Rødder og Roetoppe ind 2 Gange om Ugen og efterlader sig her i Staden, saa det er forskrækkelig at se.

 

• Svenskekrigene synes ikke at have influereret på deres velstand. Således blev hollændernes gårde opbygget igen efter krigene. I 1700-tallet havde man både en tysk og en hollandsk præst.

 

Hollænderne på rim

Da Mikkel Jernskæg i 1693 udkom med sin rimede ”Amagers Beskrivelse” havde han kun godt at sige om de flittige bønder. Om deres ædruelighed og klædedragt skrev han:

• Om Vin og stercken Drik han ganske intet antzer

Han drikker sig ej fuld til han ej mere sanser

Han gør sin Trøje ej paa den fransøske Node

Nej, han gaar siirlig nok med sin Amager-Mode

Han bær og ej Paryk med lange krused Lokker

Slig opfunden Skik han viser hen til Pokker

Blandt de senere beskrivelse af Amager skal nævnes denne beskrivelse fra 1758:

• Lauritz de Thurah: Omstændelig og Tilforladelig Beskrivelse over den liden Øe Amager og Den ey langt derfra situerede endnu mindre Øe Saltholm.

 

Et meget enkelt vejnet

Endnu i 1700-tallet var Amagers vejnet meget enkelt. Når den rejsende forlod hovedstaden gennem Amagerport, skulle en vindebro fra Ravelinen til selve Amager passeres, før det flade Amagerland lå åbent.

Det første stykke derefter var ældgammel vej og kaldtes Broen eller Amagervej. Omtrent ud for nuværende Markmandsgade delte vejen sig i to grene. På Jens Sørensens kort over Københavns omegn tegnet 1720 ses denne deling tydeligt.

Den ene gren fulgte nogenlunde Amagerfælledvej til Sundbyvester, hvorimod den anden kort efter delte sig i to nye grene, nogenlunde ud for nuværende Holmbladsgade. Den vigtigste vej i den sidste forgrening fulgte nu omtrentlig vore dages Amagerbrogade med fortsættelse i Amager Landevej ud til Dragør.

 

Vejbredden blev indskrænket

Op gennem 1700-årene var Sundby-vejen til Dragør i en dårlig stand, hvorfor Generalvejkommissionen april 1780 foreslog at et nyt anlæg skulle etableres. Kongen approberede dette 8. maj samme år.

Mens stykket frem til Sundbyerne skulle være 20 alen bredt, indskrænkedes vejbredden herfra til Dragør, dog kun 14 alen. Bygningen af vejen fandt sted 1780-1790. Man brolagde de første 111 favne, det vil sige stykket fra voldgraven til Acciseboden på Amagerbro.

Til de følgende 144 favne måtte man nøjes med en chaussé. Det var en stenvej med harpet grus. Den sidste ”distance” ud til Dragør blev almindelig gruset.

Den fremtidige vedligeholdelse af vejanlægget blev klaret ved indførelse af en bomafgift, som trådte i kraft fra nytår 1790.

 

Sogneforstanderskabet vil have beskyttelse

De vejfarende stod under lidt beskyttelse til den yderste barriereport før Amagerport, hvor militæret havde en skildvagt. Da denne blev inddraget 1842, måtte sogneforstanderskabet i Tårnby klage til Københavns politi for at sikre de rejsendes sikkerhed.

Men politidirektør Chr. Jacob Cosmus Brædstrup afviste dette med begrundelsen:

• Tidligere var det vel paa Amagerbro adskillige faste Danseboder, som jævnligen besøgtes af de simpleste Klasser, hvorved ikke sjældent om Aftenen og om Natten endog temmelig betydelige Uordener foranlediges paa Broen, men efter at disse Danseboder i den senere Tid er ophævede er ogsaa hinde Uordener saa at sige ophørte eller dog bleven sjældne.

Sogneforstanderskabet i Tårnby fik alligevel ret og i 1845 blev det ved kgl. Resolution befalet, at man ansatte to vægtere og opsatte 12 nye lygter på Amagerbro.

 

Amagerbrogade

Med indlemmelsen af Sundbyerne i København 1. januar 1902 ændredes Amager Landevej til Amagerbrogade. Men endnu frem til 1915 måtte vejafgift erlægges ved Bomhuset, som lå ved Prags Boulevard.

På Amagerbrogade 5 boede agent Jacob Holmblad. Han havde i begyndelsen af 1800-tallet grundlagt en limfabrik på Amagerbro, hvortil sønnen Lauritz Peter Holmblad føjede en række tilgrænsende jordstykker af hvilke han skabte en storartet have.

 

Et springvand

De to gamle landsbyer Sundbyvester og Sundbyøster er nu opslugt af storbyen. Hist og her gemmer der sig nogle store boligkarreer og et enkelt bondehus. De fleste af de ældre bygninger er hvid- eller gulkalkede. Sundbyerne blev beboet af mange håndværkere.

På Christian den Andens Plads finder vi et springvand udført i 1896 af malet cement. Stukkatøren hedder Adam Hansen. Springvandets rejsning skyldes den kendte bygherre, grosserer Hermann Ebert. Det er en række figurer og relieffer, der skildrer amagerbøndernes liv.

 

Englandsvej-den vigtigste i Sundbyvester

Englandsvej var en af de vigtigste veje i Sundbyvester i ældre tid. På Peder Lykkes Vej, som engang var en meget idyllisk landevej finder vi tre ældre småhuse. Her er også nogle gårde, hvoraf Almhuset i nummer 109 er det smukkeste. Det er opført i 1772.

Midt i det hele på Tingvej finder vi tre små landsbyhuse. Hvor Hørhusvej og Tingvej skærer hinanden ligger Tinggården fra tiden omkring 1850. I Liflandsgade finder vi et malerisk pakhus med en tårnagtig tilbygning. Her er bindingsværksgavl, hejseværk, grønmalede luger og vinduesrammer. Dette hører med til en metalvarefabrik.

Jo det er malerisk her på Dagøgade, hvor vi lægger mærke til nummer tre, et toetagers gulkalket hus. Her i nærheden finder vi også Sundby Kirke fra 1869-70.

 

Øresundsvej-hovedvejen i Sundbyøster

Øresundsvej var hovedvejen i det gamle Sundbyøster. Og her minder bebyggelsen om Tingvej med nyere et etagehuse og lave bygninger fra 1850-60. Vi lægger mærke til Sundbyøsters tidligere skolebygning, som en overgang blev brugt som husvildebygning.

Desværre kan man ikke længere nyde Røde Kro teaters flotte indgangsparti. Det er lidt svært at finde ud af, hvordan småkårsfolk i første halvdel af 1800-tallet boede i Sundbyøster.

 

Hoffet hvilede ud efter svanejagt

I Rødegård Parken lå indtil 1942 Dyvekes Gård, Svanelejegård eller også Rødegård, som nok var det mest almindelige navn. Det var en høj toetagers bindingsværksbygning fra omkring 1670.

Hoffet har benyttet denne på Christian den Femtes tid som hvilested under de anstrengende svanejagter, der afholdtes på Amager. Vi har i en tidligere artikel på vores side beskrevet en sådan svanejagt.

Der er sket mange nedrivninger i kvarteret og der sker sikkert flere. I Spaniensgade kan vi lige nå at se nogle af de ældste huse inden de falder for øksens hug. I Portugalsgade ligger endnu et par gamle bondehuse

 

Stenhugger og kongelig bygmester

Men øens popularitet skyldes sikkert også, at danske kunstnere som Exner, Th. Philipsen, Viggo Johansen, Albert Gottschalk og Johan Rohde. Fra midten af 1800-tallet søgte de herud.

Fra Sundbyvester Plads går vi ud ad Amagerbrogade. Her lægger vi mærke til den gamle gård, Sophiehøj i nummer 242. Den er bygget i 1910. Ude ved Kastrupvej ligger Katrupgård. Det er vel det nærmeste vi kommer en herregårdslignende bygning på Amager! Det er en meget statelig gård. Den er opført 1749-54 af stenhugger og kongelig bygmester Jacob Fortling.

Han havde fået kongelig privilegium på at bryde kalksten på Saltholm. Og så drev han et kalkbrænderi i Kastrup. Han anlagde en havn og det var han anlagde sit kalkbrænderi, der bestod af en hovedbygning og flere mindre fabriksbygninger, som bl.a. rummede et mur- og teglstensbrænderi, en stentøjs- og sukkerformfabrik samt et okkerværk.

Endelig flyttede han i 1760 porcelænsværket fra Blåtårn ved Langebro herud. Men alle disse virksomheder bestod ikke så længe. I 1848 blev der her indrettet en filial af Holmegårds Glasværk.

 

Mindesmærke for ”Grundlovens giver”

Kastrupvej krydser Lufthavnsvej, hvor der er et vidt udsyn over flyvepladsen. Men vi drejer af inden, nemlig ned ad Gammel Kirkevej. Her lægger vi mærke til to gårde i henholdsvis nummer 78 og 77. Det er Ny Kastrupgård og Lille Kastrupgård.

På Amager Landevej passerer vi et mindesmærke for Frederik den Syvende, som Amagers befolkning rejste i 1885 til minde om grundlovens giver. Og så er det også lige Nykro i nummer 89.

 

De største gårde lå langs Englandsvej

Vi kommer nu til Listedvej som vi drejer til højre ad og følger til Tårnbyvej. Her lå der i sin tid store gartnerier. Den største og smukkeste gård er Allegården på venstre side, hvor også Rågårdsdal er beliggende. Betydelig yngre er Enigheden på den modsatte side.

Ved Vantårnet nærmer vi os det egentlige Tårnby. De gamle huse og gårde omkring kirken er landsbyens kerne. De største gårde lå langs Englandsvej, mens de mindre gårde fortrinsvis havde søgt ly langs kirkens skærmende mure på Sivkærvej, Vestre Bygade, Ved Lergravene, Smedekærvej og Tårnbystræde.

 

Kirken på Amager

I 1193 blev Tårnby Kirke kaldet ”Kirken på Amager” Det er sandsynligvis den ældste kirke på øen. Den er opført omkring år 1100, da byen endnu blev kaldt Borgby. Det er et navn som tyder på, at byen har været knyttet til en stormand. Fra første færd var den meget mere anseelig end nu.

Den var bygget af kampsten med enkeltheder af kridt og var som Fjenneslev Kirke forsynet med tvillingetårne og et vestgalleri. Tvillingetårnene forsvandt dog hurtigt igen. I 1200-tallet er det sikkert sket en ombygning af tårnrummet. Våbenhuset på nordsiden stammer fra 1300-tallet. Jo, der er i tidens løb sket mange til- og ombygninger af kirken.

 

Den svenske konge kom på besøg

Ifølge et sagn blev kirken skånet af svenskerne under Københavns belejring som belønning for den koldblodighed præsten viste ved at blive stående på prædikestolen, da Carl den Tiende Gustav uventet trådte ind i kirken. I hast flygtede menigheden bort.

I 1904-1905 blev kirken restaureret og langhuset som i 1844 var blevet pudset med cement blev renset.

Den gulkalkede præstegård på Englandsvej 330 er med sin meget brede kvist ud til haven en meget malerisk bygning. Det er også indgangen til kirkegården. Efter hvad vi kan se på en plade ved indgangsdøren så er den opført i 1791 af sognepræst Lambert D. Bruun.

Man påstår at den skulle være blevet bygget af materialer fra det bedrevne Hørsholm Slot. Præstegårdshaven er en af de smukkeste haver i Tårnby.

 

Hollænderbyen

Efter at have passeret det idylliske Tømmerup når vi endelig Store Magleby, som er den egentlige Hollænderby. Fra Skolegade drejer vi til venstre ad Magleby Hovedgade. Her lægger vi mærke til den idylliske rødkalkede krobygning og Amagermuseets maleriske bygninger.

Den gamle stråtækte bindingsværksgård er opført i 1782. Amager Museumsforening erhvervede i 1920 bygning, hvor der er genskabt en række kulturhistoriske interiører fra Dragør, Store Magleby og Tømmerup. Endvidere er der en samling af amagerdragter, syninger, malerier og møbler.

Tænk her er bindingsværk på det træfattige Amager. Her er masser af velholdte huse og gårde. Men den smukkeste gård er nok Marienlyst.

Store Magleby var i middelalderen underlagt ærkebispesædet i Lund. I 1521 anvistes landsbyen til de hollandske familier, som Christian den Anden havde indkaldt til Danmark. Gennem Sigbrit Willoms fra Amsterdam, moder til hans frille Dyveke, havde han fået grundigt kendskab til hollandske forhold.

Allerede 1515 søgte Christian den Anden bønder fra Waterland, men forgæves. De første ankom 1518 og anvistes gårde på Helsingøregnen. I 1521 fik 184 hollandske bønder privilegier på Amager dog undtaget fiskelejet Dragør.

 

Hoffet kom til tøndeslagning

Allerede fra 1540 fik de fast stadeplads på Amagertorv. Deres pyntelige dragter vakte opsigt, ligeså den festlige tøndeslagning til fastelavn. Det fortælles at hoffet på Christian den Femtes tid kørte ud til Ny Amager for at overvære løjerne fastelavns mandag.

Hoffet yndede også at udklæde sig som amagerbønder. Skikken med tøndeslagningen er bevaret den dag i dag.

På hjørnet af Kirkevej ligger Store Magleby Kirke. Sandsynligvis har den nuværende bygning haft en romansk forgænger. Den blev i både 1611 og 1731 ombygget fuldstændig.

Syd for kirken på kirkegården står et monument i form af en brudt søjle med en marmortavle, hvorpå man kan læse:

• I blodig Kamp for den retfærdige Sag faldt 25 af Danmarks Sønner paa Roflotillen under Falsterbro den 20de Oktober 1808. Atter vidnede det ”at kun Svig og Rov, ikke ærlig Dyst kunde vriste Flaaden af Tvillingerigets seiervante Hænder.

Ved siden af kirkegården ligger den gamle præstegård, hvis ældste dele stammer fra Frederik den Tredjes tid.

 

Et kolerahus i Dragør

Kirkevejen følger vi nu til Dragør. Det er i særdeles en hyggelig og mindst berørte byer i Københavns nærhed. Sin berømmelse skylder den de store sildemarkeder, der afholdtes her i middelalderen, da byen var en vigtig hansestad. Selv om der ingen bygning fra den tid er bevaret, så er en spadseretur i de snævre gader og stræder med de gulkalkede huse, deres røde tegltag eller stråtag som at vandre et århundrede tilbage i tiden.

Gå en tur ned gennem Kongevejen til den maleriske havn, Strandlinien nr. 4, der rummer museet i et lavt bindingsværks-pakhus. Den ældste del er fra 1682.

I dette hus har byforstanderskabet også haft til huse. I hotellets strandhave lægger vi dernæst mærke til den lille hvidkalkede kampstensbygning med de grønne skodder, Strandlinien 5. Det er det tidligere kolerahus.

Fra havnepladsen drejer vi nu til højre ad Strandgade, hvor vi på hjørnet af Magstræde ser kroens maleriske bygning. Den er bygget 1800-1806 af en af Dragørs store bygmestre, J.H. Blichmann. Det er et typisk skipperhus, opført som vinkelbygning med en fløj i to etager.

Fra Strandgade fortsætter vi nu gennem Trejn Jylmannsgang til von Ostensgade. Vi gør lige en afstikker til et andet typisk skipperhus, Strandstræde 8. Den bliver kaldt for Trappen og er bygget i 1784.

I von Ostensgade kigger vi på Jens Eyberts Hus. På hjørnet af Christian Mølstedsgade og Blegerstræde finder vi maleren Christian Mølsteds fødehjem.

Ad Sønderstræde kommer vi ud på Bymandsgade og gør herfra en lille omvej for at se Fogedens Plads 2, der er bygget omkring 1780. Til sidst ser vi i Vestgrønningen de tidligere skipperhuse i nummer 3 og 18-20. Men ak, der er meget mere at se på i Dragør.

 

Sildefiskeriet

Byen spillede en betydelig rolle i middelalderen så længe det var betydelig sildefiskeri i Øresund. Hansebyerne viste stor interesse for fiskelejet. I 1370 fik byen handelsprivilegier og ret til saltning af sild.

De hanseatiske boder antages at have ligget nord for byen. I 1973-74, da Nationalmuseet gravede i Dragør fandt man klædeplomber, der kunne føres tilbage til Limburg. Ud fra møntfund i samme udgravningslag blev plomberne dateret til 1350-1400. Dermed kunne man dokumentere, at Danmark i denne periode havde importeret klæde fra byer i Maas-området.

Med sildefiskeriets ophør mistede Dragør sin betydning i en længere periode. Sundet blev dog atter en indtægtskilde, da Dragørfiskerne begyndte at lodse skibe igennem det.

 

Lodsernes storhedstid

Omkring 1560 gik omtrent 2.000 skibe årligt gennem Øresund og søtønder blev udlagt flere steder således to ved Dragør i 1557. Dragørlodsernes betydning understreges at, at de i 1684, som de første i Danmark fik kongelig autorisation.

Den 8. marts 1684 tilskrev Christian den Femte sin overrentemester, at ”sex Mænd paa Dragøe” altid var til disposition, når hans orlogsfartøjer skulle op eller ned gennem Drodgen.

Da et Drogden Fyrskib første gang 1837 blev lagt for anker på grunden, en position som fyrskibet holdt de næste 100 år, bestemtes det, at Dragør-lodserne på skift skulle overnatte der ude på fyrskibet.

 

Skibsfartens storhedstid

Skibsfarten på fremmede havne fik også betydning for Dragør både før og efter krigen mod England. I 1830erne berettes det, at byen ejede 39 fartøjer på 1.882 læster

• De fleste fare med Brænde mellem København og Provindserne, 6-8 sejle på Østersøen og England, men søge mest Vinterhavn hjemme. Desuden haves 35 Kragejoller, der bruges deeles som Bjergningsfartøjer, deeles sejle de med Tørv fra Humlebæk og føre Grøntsager til Helsingør.

Den anden blomstringsperiode for skibsfarten begyndte i 1850ene, hvor flåden hjemmehørende i fiskerbyen voksede betragteligt. Omkring 1870 var her 70 skibe. I 1878 blev Dragør Danmarks tredjestørste søfartsby. Flåden talte da 78 skibe på i alt 12.422 brt.

Om vinteren, når Østersøens havne var lukket af is, satte nogle af skibene kursen mod Middelhavet eller fjernere himmelstrøg. Der blev fragtet gods fra Middelhavet til New York, sukker blev bragt fra De vestindiske Øer til Danmark. Kryolit blev sejlet fra Ivigtut til Philadelphia og laster med petroleum i fade førtes fra New York til Tyskland.

Enkelte skibe gik endog i fart på Sydafrika og Sydamerika eller endnu længere borte. Foråret med isens opbrud var en fest. Der kom løv og frugter i masteskoven i Dragør. Nu kunne Østersø-havnene igen besejles.

Skipperne bestilte frisk rugbrød til tre-fire ugers sejlads og man købte ”Canrøfler fra Pitter Jans”.

I 1880erne begyndte skibsfarten atter at gå tilbage. Skibsredder C.C. Jans kunne allerede 1877 notere sig ni forlis eller havarier på 2 ½ år. I 1890 var kun 56 Dragør-skibe med i alt 4.230 tons på fart.

Ved århundredskiftet var dampskibene for alvor blevet dominerende. Hvor efter den resterende flåde blev hyret til hjemlig fart.

 

Med fly fra Kløvermarken

Men udsigt over Christianshavn skal vi da også kigge på Kløvermarken. Her blev der skrevet historie, da Politiken-journalisten Alfred Nervø den 3. juni 1910 dristede sig til en flyvning over København. Med et Voisin-biplan passerede han hen over Københavns Havn, Kastellet, Søerne og tog en tur rundt om Rådhustårnet, før han atter landede på Kløvermarken.

Herefter var den grønne plet på Amager en fast base for flyvninger. Allerede samme år fløj mekanikeren Robert Svendsen over Øresund. Endnu større opsigt vakte det, da grev Zeppelin 18. september 1912 landede med sit luftskib ”Hansa” på Kløvermarken.

 

Verdens ældste flyselskab

Så kom 1. verdenskrig, hvor man ude på Kløvermarken skabte et dansk luftvåben. Den 29. oktober 1918 blev Det Danske Luftfartsselskab skabt på initiativ af billedhuggeren Willie Wulff. Det er verdens ældste. Det stiftende møde blev afholdt i ØK, hvor etatsråd H.N. Andersen opfattede det som en national opgave og foreslog den imponerende sum af tre millioner kroner som startkapital. Man nøjedes dog med 900.000 kr.

DDL’ s første postflyvning fandt sted fra København 15. september 1920 med Hamborg som mål. Starten på denne særlige trafik blev en succes. Men økonomien haltede og i årene 1921 og 1922 var postflyvningerne endnu uregelmæssige.

I 1925 blev den civile flyvning flyttet til den ny lufthavn i Kastrup. Hertil henlagde man også den militære flyvning i slutningen af 1920erne.

I slutningen af 2. verdenskrig oprettede myndighederne en baraklejr på Kløvermarken, først for tyske flygtninge, senere generelt for mennesker, som krigen havde drevet til Danmark.

 

På Kongelunden skal brylluppet stå

Når vi nu er på Amager skal vi da heller ikke glemme Kongelunden, som er Amagers eneste skov. Egentlig er den anlagt som fasaneri i 1850erne, men overgik senere til kongeskov og statsskov. Jo, der er den der er kendt fra Johanne Louise Heibergs vaudeville ”En søndag på Amager”.

 

Kilde:

• Se litteratur København (under udarbejdelse)
• Se litteratur Amager (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• Christianshavn fra A til Å
• Christianshavn-for længe siden
• Gamle huse på Christianshavn
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn-dengang
• Dragør og Store Magleby-dengang
• Lodsen fra Dragør
• Amager-for længe siden