Er det ikke en fejl i overskriften, vil mange mene. Nej, det er ikke en fejl, og det er ikke Vidåen, der tænkes på. Nej, det er rigtig kanal, ligesom Suez – kanalen.

 

De første tanker

Ude på lageret i Andersen og Nissens Boghandel i Storegade, stod jeg og beundrede et flot fotografi af den store bro over” Nordostsee – kanalen” ved  Rendsborg. Pludselig kom gamle boghandler Nissen og fortalte, at sådan en kanal havde man tænkt sig, at føre gennem Tønder.

Mange år senere cirka 700 meter syd for Nørregade i Padborg på Gendarmstien, hører jeg samme historie. Her i det lille stykke vilde natur, kaldet Padborg Skov skulle kanalen gå.

Ja tænk bare en kanal tværs gennem Sønderjylland.

 

Første plan i 1629

Idéen opstod allerede i 1629. Det var den Gottorpske hertug, Frederik den Tredje, der ville opbygge Rudbøl som et fristed. Her skulle der være plads til alle, uanset religionsforhold.

I forbindelse hermed skulle der graves en kanal til Flensborg. Denne kanal skulle formidle vareudveksling mellem øst og vest. Den skulle besejles fortrinsvis af fladbundede fartøjer, der kunne laste op til 40 tons.

Men planen kom aldrig videre end til papiret. Grunden var de store ødelæggelser ved stormfloden i 1634.

 

Christian den fjerdes plan

Christian den Fjerde havde planer om, at der skulle anlægges en stor havn ved Ballum. Der skulle så graves en kanal, som skulle kunne besejles af skibe med en dybde på 11 fod. Fra Ballum til Aabenraa.

 

Kanal skulle afhjælpe stormflod

I 1764 var idéen en kanal gennem Tønder igen på tale. Den tyske forfatter og økonom J.H.G. v. Jushi hævdede, at de bedste steder for en kanal var

• 1) Slesvig – Husum
• 2) Flensborg – Tønder.

Efter forfatterens opfattelse, ville sådan en kanal, foruden den handelsmæssige værdi, også sikre vestkysten mod de skader, som de store stormfloder har forvoldt her.

Hvis en kanal var dyb nok, ville en stormflod finde en gennemgang til Østersøen. Tankerne, som forfatteren var ene om, blev dog hurtig glemt.

 

Havnemesterens plan

Men 100 år efter opstod tanken igen. Det var havnemesteren i Flensborg, der fremkom med dem. I 1868 udkom der et anonymt skrift. Heri blev der påpeget, at kanalen skulle være på 50 kilometer. En stor del af kanalen kunne anlægges som en ret linje. Den ville også spare tid og penge.

Kanalen skulle føres fra Kobbermølle – bugten og tunneldalen ved Kruså til Vejbæk og direkte mod vest. Mærkeligt nok anså man det ikke for påkrævet med sluser. Kun ved endepunkterne var det nødvendigt med beskyttelsessluser.

Kanalens opgaver ville ikke alene være, at forkorte vejen mellem Nordsøen og Østersøen. Den ville også have stor militær betydning. Tanken var også at etablere en storhavn på Sild.

 

Skepsis og bekymring

De danske slesvigere modtog planen med skepsis. Tyskerne havde en hvis bekymring for projektet. Måske fordi, at den danske regering ved lov af 24. april 1868 vedtog, at anlægge en havn ved Esbjerg. Handelen og samfærdslen måtte finde nye veje efter 1864, og det gik især ud over Flensborg, derfor pressede de på, for at få kanalen igennem.

 

En negativ Rigsdag

I Rigsdagen behandlede man emnet den 10. juni 1868. Her påviste Grev Moltke, at en sådan kanal ville blive dyrere end en kanal fra Elbens munding til Kieler fjorden. Og i Flensborg fik man at vide, at en sådan kanal, hverken tilfredsstillede krigsmarinen eller handelsflåden.

Den 2. juni 1869 kom det endelig svar fra Rigsdagen. Man mente, at projektet var for uigennemførlig. I mange år levede man dog i håbet, men i 1886 vedtog Den Tyske Regering og Den Preussiske Landdag, at bygge en kanal fra Brünsbuttel til Holtenau ved Kieler Fjord.

 

Civilingeniør: Økonomisk ikke muligt

Atter engang opstod tanken. Det var i 1918, da Prof. Dr. Phil H.P. Steensby skrev en artikel om en kanal til Flensborg  eller endnu bedre til Aabenraa Fjord. Det ville være naturligt, at dette blev et nordisk projekt.

Det ville frigøre Danmark fra Tyskland mente professoren. Men forudsætningen var, at Sild så skulle blive dansk efter 1920. Alle kanaltanker gik gennem Lister Dyb ude i Vadehavet.

Civilingeniør Marstrand kom så med det endelig dødsstød. Det ville være så godt som umulig at lave en kanal, hvor niveauforskellen var på 20 – 30 meter. Økonomisk ville det ikke kunne gennemføres, påstod civilingeniøren.

 

Vi kan nok undvære en kanal

Dermed fik Tønder ikke sin kanal. Vi må nøjes med små både på Vidåen. Men det har jo også sin charme. Og i tunneldalen ved Kruså, kan man vel stadig hugge æbler over på den tyske side. Det kunne vi DENGANG for 14 år siden. I Padborg Skov kan man vel stadig, når det er vinter, få en slædetur ned af
bakken ind i Tyskland.  (Denne artikel er skrevet i 2007 – længe før man genfandt Tønder Havn)

Kilde: 

• Litteratur Sønderjylland (Under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikel 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 16. – 04. – 2022