Soldater fra Søgård og Haderslev kæmpede en ulige kamp mod overmagten. Vi kigger på, hvad der foregik ved Lundtoftebjerg, Bjergskov, Aabenraa, Bredevad, Ravsted og Haderslev. Mange måtte lave livet. I Bredevad var det hjemmetyskere, der bevogtede de danske soldater.

 

Døde efter kapitulation

I Sønderjylland var der kun stationeret 1.600 mand, men kun 650 af disse havde gennemgået mere end seks måneders uddannelse. Mange døde faktisk efter at Danmark havde kapituleret. Den danske regering kapitulerede allerede kl. 6 efter at tyskerne havde truet med at bombe København.

Tyskerne havde kappet telegraf –  og telefonforbindelsen, så det varede længe inden man i Sønderjylland  fik besked om overgivelsen.

 

Ris og roser

Mange officerer roste de danske soldaters indsats. Men den tyske general, der var ansvarlig for besættelsen, Leonhard von Kaupisch havde ikke mange rosende ord til overs for det danske militær. Han mente, at danskernes menneske-materiale var godt. Men styrkerne var talmæssigt ubetydelige og man manglede fuldstændig en beslutsom ledelse:

• Den danske soldat var ikke situationen voksen et eneste sted. Der manglede på  dansk side ethvert føringsmæssigt grundlag for at etablere nogen modstand

 

Alarm

Ordren den 8. april lød på at pakke alle sager sammen, så man kunne forlade lejren så hurtig som mulig. Der blev udleveret 40 stk. skarpe patroner, konserves samt tørkost for to dage.

Kl. 14 var alt klar. Kanoner og rekylgeværernes magasiner var opladet. Motorcyklerne og bilerne var klar til afmarch. Det undrede nogle af soldaterne i Søgaard, at man ikke måtte foretage brosprængninger.

Kl. 17 havde chefen for Grænsegendarmeriet Oberst Paludan – Møller fået ordre til at trække gendarmerne nord på, bag de danske militære linjer.

Kl. 22.30 fik man lov til at lægge sig på sengen, men ikke at tage tøjet af.

Det var sådan, at en deling ad gangen skulle overtage vagten og patruljeringen.

 

Efterretninger

i Søgaard – lejren havde man allerede i begyndelsen af april hørt efterretninger om natlige lastninger af krigsmateriel på havnen i Kiel. Men det var først den 8. april man hørte om en 60 kilometer lang militær motorvognskolonne fra Rendsborg til Flensborg.  Man måtte ikke foretage bortsprængninger af broer eller ligge pigtråd ud.

 

De første
døde

Krigshandlingerne startede allerede ved 4 – tiden, da de tre grænsegendarmer blev skudt i Padborg. Kort tid efter blev hele grænseområdet oplyst af lyskugler fra tyske signalpistoler.

 

Lundtoftebjerg

Kl. 4.10 blev Afværgekompagniet samt de øvrige kompagnier i Søgaard alarmeret. Dette gjaldt også for 1. deling, der bestod af 15 mand.

Kl. 4.20 forlod den sidste motorcykel lejren. Delingens alarm – stilling lå mellem Søgaard og den danske grænse.

Kl. 4.30 nåede man stillingen ved gården Lundtoftebjerg. Kanonerne blev sat i stilling, samt delingens rekyl – gevær. En vejspærring forsøgtes etableret, men man blev afbrudt i dette arbejde. Klokken 4.50 sås en tysk motorkolonne 700 meter fra delingens stilling.

 

Ild mod tyskerne

Et varselsskud blev skudt mod den tyske kolonne. Herfra åbnede man ild mad maskingevær. Senere blev der skudt med maskinkanoner.

Danskerne ramte den forreste panservogn. Denne kunne ikke køre videre, og der kom ikke flere skud fra den. Den anden panservogn blev skudt i brand. Tre af tyskernes motorcykler blev
ligeledes ramt af granater. To tyske maskingeværskytter blev ramt på vejen, da de ville sætte deres geværer i stilling.

Et 20 mm projektil gik ind i en sidevogn. Maskingeværet faldt af og den tyske soldat faldt forover i sidevognen.  Menig Hansen ved den ene kanon blev ramt af et tysk geværprojektil i venstre arm. Han kravlede tilbage til kasernen.

 

Tilbagetrækning

En kraftig ild var i gang fra tyskernes side. De tyske granater satte også ild i hønsehuset ved gården Lundtoftebjerg.  De tyske tropper udlagde røgslør og gik frem vest for vejen.

En del af de den danske deling  blev kommanderet til den sydlige del af Aabenraa. Resten af delingen skulle holde standen i yderligere fem minutter. Men pludselig holdt der to store tanks øst for hovedvejen og flere store tanks vest for vejen. På selve hovedvejen stod fodfolk på begge sider. Dette betød omgående tilbagetrækning. Dette skete under hård beskydning.

Delingen holdt stillingen i 15 minutter. Et cyklist – kompagni skulle være kommet delingen til hjælp, men de kom aldrig.  Rekylgevær – gruppen glemte under tilbagetrækningen noget materiel, men vendte trods beskydning tilbage efter det.

 

Bjergskov

Gruppen trak sig sammen med de sårede tilbage. Ved Bjergskov blev man flere gange beskudt fra luften. Man søgte dækning i grøfterne. De sårede blev i Bjergskov anbragt i en privat vogn og kørt til Aabenraa Sygehus. Ved Bjergskov lå i forvejen 4. bataljon i stilling. Her var også lavet en vejspærring. En lastbil var væltet og en del tipvogne var hentet fra den nærliggende
skærvefabrik.

 

Ved viadukten

Cyklist kompagniet var standset ved viadukten over jernbanen Lundtoft – Kliplev. Første gruppe gik i stilling på Viadukten. To grupper gik i stilling til venstre for vejen. Mellemrummet var ca. 100 meter. De to grupper blev beordret tilbage til nogle bakker 800 meter bagude.

Første gruppe bliver liggende. Den bliver dog kraftig beskudt og trækker sig ned langs dæmningen og besvarer ilden derfra. Delingen var nu fuldstændig isoleret. Cyklerne stod langs vejen fremme ved Viadukten.  En person blev ramt af et skud i brystet og blev fundet af civile personer.

Af Cyklist – Kompagniets folk blev en korporal og fire menige taget til fange, men senere løsladt, da fjendtlighederne blev indstillet.

 

Aabenraas sydlige del

Ved ankomsten til Aabenraa blev begge kanoner sat i stilling i vejstjernen i byens syd-kant. Cirka 15 minutter senere blev ilden åbnet mod de tyske styrker. Ilden blev kraftig besvaret.Under turen til Aabenraa var man flere gange blevet beskudt af tre fly.

 

En mælkedreng skudt

En mælkedreng, der sammen med en del civile stod i nærheden af den ene kanon blev ramt af et tysk projektil, og styrtede til jorden. Han blev desværre dræbt. I forvejen var civilbefolkningen blevet advaret. Det var umuligt at skyde igennem de tyske tanks, så det var ingen anden udvej end at gå tilbage til Haderslev. Det var tydeligt, at delingen manglede støtte fra artilleriet. Men en tempo – og en panservogn fik man dog ødelagt ved Aabenraa.

Nu står det flere steder og det er også gengivet i filmen om 9. april at vedkommende syd for Aabenraa var mælkedreng. men det var han nu ikke. Vi har skrevet to artikler om episoden (Sorgen ramte Aabenraa 1-2).

 

Til vejle

I Haderslev havde delingen passeret 3. bataljons vejspærringer. I den nordlige udkant af byen blev begge kanoner anbragt. Kort efter sås tyske tanks på vejen ud for Kasserne –  pladsen. Men mellem de tyske tanks og delingen befandt der sig en del civile biler og mange civile. Derfor lød ordren på tilbagetrækning i retning mod Vejle. I Haderslev var der lavet en vejspærring af blokvogne. Kolding blev passeret og klokken 9.30 ankom delingen til Vejle. Nu lød ordren, at man skulle holde inde og forholde sig rolig.   Delingen blev i Vejle  et par dage, inden man fik lov til at køre tilbage til Søgård.

 

Cykelkompagni til Bredevad

Et cykelkompagni blev sendt til Bredevad. Foruden var der 4. kompagni og et motorcyklist – kompagni, samt en halvdeling En del af cyklist – kompagniet skulle blive på kroen som reserve. Man holdt til i haven, men det blev opdaget fra luften, hvorfra der blev skudt.

På vej til Bredevad var Kompagniet flere gange tvunget til at søge flyverskjul. Ved Bredevad går 2. kanongruppe og 1. trefodsgruppe i stilling. Ved Korskro  blev det 1. kanongruppe og 2. trefodsgruppe.

 

Tre panservogne beskadiget

Ved halvsyvtiden nærmede to fjendtlige panservogne sig vejgaflen vest for Bredevad. Fjenden gør holdt, og tyske soldater løber ud på marken. Da fjenden begynder at køre frem, giver danskerne et varselsskud. Ilden besvares. Den første panservogn kører ud til højre, antagelig ramt.  Nu kører tre panservogne frem. Den første kampvogn kører forbi og rammer et træ ud for kroen. Den næste panservogn rammes og ender i grøften. En mand springer af og løber tilbage.

Panservogn tre beskydes af kanongruppen. Gruppens mandskab bliver såret og dermed gjort ukampdygtig.

 

Skytten dræbt

Trefodsgruppen beskyder fjenden, som tidligere omtalt er gået i stilling og har åbnet ilden. Skytten bliver dræbt og den såkaldte 1. forsyner bliver såret. To maskingeværer havde sendt en kugle gennem hovedet på skytten, og givet hjælperen et skud i brystet og maven. Denne døde to timer efter. Han lå senere på divanen inde i krostuen. En anden havde fået et skud gennem gasmaskebeholderen. Skydningen ophører nu på begge sider.

 

Delingen afvæbnet

Da kaptajnen klokken syv får øje på en fjendtlig kolonne, der kommer fra syd, og panservogne der kommer fra nord, gives ordre til, at der ikke må skydes. Delingen bliver nu afvæbnet, og de sårede bliver bragt ind på kroen, hvor de underøges af en civil læge.

 

Fortrop ikke i kamp

Men allerede to kilometer længere fremme mod Tønder i en lille skov, lå en forpost. Bagved begyndte en voldsom skydning. Her vidste man intet om kampen ved Bredevad. Denne gruppe kom ikke i kamp. Efter to timer, tog et hvidt lommetørklæde på et gevær og tog mod Bredevad.  Her kunne man se tre panservogne ligge i grøften, mere eller mindre ødelagte.

Den lille styrke blev ført hen til kroen, hvor geværerne blev smidt i en bunke og ammunition i en anden bunke.

 

Farlig situation i Ravsted

Ved Ravsted gik der også en gruppe i stilling ved byens udkant. Befolkningen havde dog ikke forståelsen for, hvor alvorlig situationen var. Pludselig fik man ordre på at køre mod Bredevad.
Men da man havde kørte halvvejen fik soldaterne ordre på at vende om. Ved Korsvejen nord for Ravsted  mødte gruppen en tysk personvogn med officerer.

Motorcyklen blev kørt op i vejsiden for at gøre klar til skud. Men i det samme blev man fra ryggen angrebet af tre panservogne. I den situation undlod man fra dansk side at skyde. De tre panserkøretøjer havde frit skud mod en transportvogn med 15 danske soldater.

Fra tysk side skød man ikke, men fortsatte. Den danske deling ville nu køre videre mod Hellevad. Derfor søgte man ind på en bivej.

 

Ingen cigaretter fra de lokale

De danske soldater blev ført bag en indhegning og behandlet som krigsfangere. Mod betaling kunne der købes kaffe og cigaretter. De lokale beboere ville ikke give de danske krigsfangere nogen cigaretter, men et par tyske soldater smed at par pakker cigaretter ind over hegnet. Først klokken 17 fik de lov til at vandre mod Søgaard.  Gruppen havde mistet to mand og en var
blevet hårdt såret.

 

Frokost og kaffe i Ravsted

Soldaterne fra Ravsted blev inviteret ind på to gårde og budt på frokost. Om eftermiddagen blev man budt på kaffe på kroen. Under opholdet havde de danske soldater to fangere med. Disse førte kaptajn Batholdy videre til de tyske militærmyndigheder.

 

Tyskerne havde regnet med flere soldater

Tyskerne havde regnet med, at der var stationeret ca. 5.000 mand i Søgaard , 800 i Sønderborg og 1.500 i Tønder. I Søgård var der kun de cirka 100, som der egentlig befandt sig der.

Ved Bredevad  havde man regnet med en styrke på 500 mand. Der var vel ca. 50 i det hele.

 

Alarm i Haderslev

Allerede den 8. april vidste man på  Haderslev kaserne, at der syd for grænsen var optræk til noget alvorligt. Kl. 4.20 den 9. april stillede man an i kasernegården. Det var et rekylgevær – kompagni, et skyts – kompagni og et kanon – kompagni.

Rekyl – gevær – kompagniet  nåede først Sønderbro lige før træfningens slutning. 30 mand måtte afgives til poster på selve kasernen. Egentlig skulle man have været til Søndre Hostrup,
hvor 4. bataljon selv måtte klare ærterne.

 

Sønderbro

Tre rekyl – geværer blev sat i stilling ved og om Sønderbro. Et trefods – gevær blev sendt et par hundrede meter ud ad vejen. Til krydset ved Aarøsundvej blev der sendt en korporal og tre mand. De skulle med røde lyskugler tilkendegive fjendens ankomst.

 

Hertug hans Bro

Maskingeværs – folk mødte også  op. Det tog sig af vejspærringer. To trefods – grupper blev placeret ved Hertug Hans Bro. Grupperne blev sat i stilling i en gammel bindingsværksbygning – en kornsilo, således, at man kunne skyde langs Hertug Hans Bro. Den anden gruppe kunne skyde på  langs af den lidt mere vestlig liggende Tipvognsbro.  Fra et nærliggende tømmerlager blev der midt på Hertug Hans Bro bygget en besværlig vejspærring. To maskinkanoner blev sat i stilling ved vejspærringen.

Syd for broen blev der ligeledes etableret en vejspærring. Der var ikke alle civile, der var tilfredse med disse spærringer. De havde ikke indset, at der var krig.  Efterhånden var der til forsvar for Hertug Hans Bro yderligere opstillet et maskingevær til rygsikring. Desuden var der i en have opstillet to mortergrupper og et maskingevær. Det var cirka 150 meter nordøst for broen.

Tredje Bataljon fik ordre til at rykke til indsnævringen mellem Haderslev Fjord  og Dam. Man lavede en stilling i en møllebygning.

 

Civilist ramt

En civilperson prøvede at krydse vejen. Det lykkedes ikke. Begge ben blev gennemskudt. Han blev dog bjerget i dækning. En salve fra en panservogn landede lige over hovederne på mandskabet. En legetøjsforretning lige overfor blev ramt af 6 – 7 projektiler.

 

Kampvogn kørte over kanon

En kampvogn kørte både over skytte og kanon. De to faldne fik en hård medfart af tankvognen. I et kvarter kæmpede styrkerne i Haderslev, og ikke alle kæmpende havde fået at vide, at man skulle indstille kampene.

 

Hold inde

Fra restauranten overfor blev der kaldt på obersten. Der blev meddelt, at man havde ringet fra Krigsministeriet at modstanden skulle ophøre. Der blev kommanderet Hold inde. Men fra tysk side fortsatte beskydningen.  Et håndklæde blev hængt på en bajonet fra et vindue i Møllen og skydningen ophørte nu også fra tysk side.

Fra maskinhuset så man en mand ligge udenfor. En korporal gik ud til ham, og kunne konstatere, at han var død. I det samme blev korporalen såret i armen.

 

Danske soldater – sydfra

Klokken 7.30 passerede 3 lastvogne fra Sønder Hostrup. Det var værkstedvogne m.m. fra 4. bataljon. Lidt senere kom 3 omnibiler fulde af soldater fra 4. bataljon. De havde kæmpet ved Sønder Hostrup og så meget alvorlige ud.

 

Skydning indstilles

Ved Hertug Hans Bro hørtes der skydning 7.35 – 7.40, der efter en lille pause, og så atter et længere skyderi. Derefter var der et længere ophold. Derefter kom der en for soldaterne en mærkelig ordre, at skydningen skulle indstilles.

Fjenden dukkede aldrig op ved Hertug Hans Bro. Pludselig dukkede en politibil op. Der blev råbt, at der ikke måtte skyder og at der var almindelig mobilisering.

De tyske kampvogne kørte op gennem Nørregade, hvor de blev beskudt af danske soldater. To kampvogne blev påført skader og motorcyklist blev dræbt. Klokken var da 8.15. det var over to timer efter, at danskerne havde kapituleret.

 

Over hustage og plankeværk

Den post, der skulle melde tilbage, at fjenden var på vej, nåede først tilbage efter, at fjendtlighederne var ophørt. De måtte passere over hustage, over plankeværker og gennem haver. En mand var taget til fange.

 

Flugt over Haderslev dam

En trefodsgruppe blev afskåret. For at undgå fangenskab søgte de mod vest langs den sydlige del af Haderslev Dam. De mødte en fisker, der i to omgange satte dem over til Bispegården. To mænd nåede dog ikke med over. De gravede deres udrustning ned, og meldte sig sent på dagen på kasernen.

Fire menige, der fulgte Regimentets Train mod nord, flygtede, da fjenden erobrede Trainet i Christiansfeld. De fik civilt tøj på og meldte sig senere på kasernen.  En menig, der stod på sin post ved kasernens udgang ved KFUM fik et skud tværs igennem sin hjelm og flere skud gennem tornysteret. Han slap dog uskadt.

 

Korporal under beskydning

En korporal stod bag en pille ved den sydlige indgang til kasernen og beskød en kampvogn med panserpatron (karabin). Kampvognen standsede og en anden kørte op på siden af den. Begge beskød kasernen. Korporalen beskød begge vogne. En tysk motorcyklist forsøgte at køre frem mod korporalen som derpå skød og ramte ham.

Da begge kampvogne rettede ilden fra fire maskingeværer mod korporalen anså han tidspunktet inde for at trække sig.

 

Ubevæbnede i fare

Tyskerne troede, at kasernen var indrettet til forsvar. Man havde indstillet kampvognene, så de kunne beskyde den. Der var kun sekunder fra, at man havde beskudt ubevæbnede ordonnanser, kuske, chauffører m.m.

 

Fire soldater måtte lade livet

Kompagniet havde besat Luftspejderposten  på kasernen. En af de menige blev ramt af et projektil fra en fjendtlig kampvogn og døde i løbet af få minutter.  Fire danske soldater måtte betale deres indsats med døden og et større antal blev såret ved kampene ved Haderslev.

 

Flag på  halv

Da de faldne fra den sydlige del, blev ført gennem byen om eftermiddagen, var byen pludselig en skov af Dannebrog på halv stang.

• De danske tab var 16 dræbte og 23 sårede.
• Man havde ødelagt 12 panservogne, beskadiget 3 kampvogne og et ukendt antal motorcykler var ødelagt.

Kilde:

• www.dengang.dk-diverse artikler
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 12. – 11. 2021