Denne artikel er skrevet om – Du finder den i en anden version. Led efter Jomfru Fanny 6. kapitel (b) 

 

Aabenraas tidligere borgmester, Jørgen Witte har aflivet myten om Jomfru
Fanny. Det var hendes upræcise drømme, der skabte myterne. Men har
han ret i sine antagelser? Hvad står der egentlig på dåbsattesten?
Og hvad var der egentlig med ejendommen i Persillegade 5? Har Jomfru
Fanny i virkeligheden ejet ejendommen i 20 år? Og hvordan kunne en
syerske låne en ven en masse penge? Mystikken og myterne er heldigvis
ikke helt aflivet. Og heldigvis for det. For historien er god. Læs
her det nyeste kapitel i den evige historie om den mulige \”kongedatter\”.

 

Kan det have sin rigtighed?

Indrømmet, overskriften
er lidt søgt. Vi har to artikler om Jomfru Fanny, og to om Kongens hvide hest. Uden Jomfru Fanny – ingen hvid hest. Ja så har vi også en artikel,
vi har kaldt Pigen fra Højer. Det var hende der sad oppe hos kongen, da han
red over grænsen. Og hvorfor skal vi stadig belemres med denne person
fra Aabenraa, der påstås at være kongedatter
og synsk.

Og
sidstnævnte er det jo bestemt ikke alle, der er enige i. Ja og historien
skal vi have nok engang, fordi den er fascinerende.

En
lige så spændende fortælling, er historien om H.C. Andersens far. Ja tænk, Fanny og Hans Christian skulle har samme far. Det vil sige, at Fanny og selveste H.C. Andersen skulle være halvsøskende. Kan det nu have sin
rigtighed?

 

Populært stof

Kongebarns
– teorier er et populært stof. I forbindelse
med en anmeldelse om H.C. Andersen som kongebarn skrev Niels Lillelund i Jyllands Posten, at det er vanskeligt at føre sandhedsbevis for
kongelig afstamning:

 

–
Mit bud er, at de, der i forvejen er overbeviste, vil føle sig bekræftede
og vederkvægede, mens de \”rigtige\” forskere vil ryste på
deres i forvejen trætte hoveder.

 

Det
er jo meget rammende sagt. Her på siden, har vi i nogle tilfælde også
oplevet, at hvis vi kom for tæt på, så blev alle veje lukket. Vores
lovgivning på området er kun til gavn for de \”rigtige\”,
men de må så til gengæld også kun komme frem med den \”rigtige\”
mening.

 

Mytens dødsdom

Så
vidt vides, er den sidste, der har aflivet
myten om Jomfru Fanny, den tidligere borgmester og arkivar Jørgen Witte.

En
anden, der afviser historien er Morten Kamphövener. I 1964 afviste han i Sønderjysk Månedsskrift den romantiske myte om Jomfru Fanny.

 

Redaktør Morten Kamphövener erklærede, at Jomfru Fanny havde været nationalpolitisk
neutral. Og at ligheden med Charlotte Frederikke var det pureste opspind. Ligeledes skulle hun
være født i Slotsgade. Pastor Nielsen bliver beskyldt for, at have
udøvet embedsmisbrug ved at indføre Jomfru Fannys fødsel i registret. Men han har handlet i god
tro, da han af jordemoderen får anmeldt en fødsel.

Da Jomfru Fanny blev begravet, blev hun af
præsten omtalt som das Mädchen aus der Fremde
– et citat af Schiller.  Det vil sige, at myten om hendes ukendte herkomst
fulgte hende i døden.

 

At
redaktøren tillagde Jomfru Fanny andre nationale relationer, fordi hun talte tysk
med hendes plejemor, virker lidt underligt. Også hendes venner skulle
have omtalt hende tysksindet, fordi hun forudsagde tyske sejre. I et
brev fra 1865 fortæller Anna Junggren, at Fanny har sagt, at preusserne skal udslås, og hun håber, at det ikke
varer længe. En neutral person ville næppe have udtalt dette.

 

Folkeregisterfører Holger Jacobsen fortæller, at han under
besøg hos en grantante i Assens, som var født Cornett, og datter af sejlmager Cornett i Aabenraa ofte har fået fortalt, at
fru Cornett var en ivrig gæst hos Jomfru Fanny. Og i hendes historier gik
den danske sag som en rød tråd gennem hendes fortællinger. Det var
ingen tvivl om at den danske sag bankede i hendes hjerte.

 

Fire
stærke argumenter

Kamphövener har dog hele tiden trods kritik, fastholdt sine
synspunkter at:

 

1. Franciska Caroline Enger, alias Jomfru Fanny ikke
var en datter af prins Christian og prinsesse Charlotte Frederikke

 

2. At den i Aabenraa Kirkes hovedministerialbog,
som barnefader indførte skovridder Enger og Jomfru Fannys moder, Christina
Heise, begge samtidig har opholdt sig på det mecklenborgske gods, Vietow,
som dengang, da Christine Heise blev besvangret, ejedes af den som fadder
indførte kammerjunker von Qualen.

 

3. At Jomfru Fanny og hendes moder ikke figurer blandt
de uægte børn o.s.v., som fik deres mellemværende med kongehuset
gjort op efter Frederik den Syvendes død.

 

4. At hverken fru Marie Thomsen eller fru Helene
Rud har kendt den betydningsfulde tilføjelse i hovedadministrationsbogen,
at Fanny Enger var født i Slotsgade.

 

Kamphövener erklærer, at denne tilføjelse ikke er et falsum.
Den er tværtimod blevet indført, da de eventyrlige rygter om den fine
karet med prinsebarnet var kommet i omløb.

Men
hvorfor har man så ikke skrevet det fra starten, hvis det er sandt?,
kan man så spørge.

 

Holdt
hun sig på den tyske side?

Skulle Charlotte Frederikke have været moderen skulle
hun have været mere end godt 10 måneder gravid, har redaktøren fundet
ud af.

Kamphövener mener ikke, at have set skriftlige eller mundtlige
overleveringer, for at Jomfru Fanny skulle have deltaget i nationale tilkendegivelser.

Indtil
1864 havde hun en hvis tilknytning til amtmand Otto Johann von Stemann og hans familie på Brundlund Slot, fortæller Kampenhövener. Redaktøren mener derfor, at hun i den tid holdt
sig til den tyske side.

Amtmanden, der efter 1864 blev administrator for grevskabet Rantzau blev frataget sin danske
kammerherrenøgle for sin Slesvig – Holstenske indstilling under tre års krigen.

 

Jørgen Witte afviser myten

Det
vakte bestyrtelse mange steder i Aabenraa, da årsskriftet Historier fra Bybakken, som er udgivet af Byhistorisk Forening i 2011 kunne aflive myten
om Jomfru Fanny. Det hele havde åbenbart en naturlig forklaring.

 

Jørgen
Witte skriver blandt andet i Ruden udgivet af Aabenraa Kommune, at Franziska blev født den 31. august
1805 i Slotsgade af en ugift kvinde, Christine Heise fra Mecklenborg. Jordemoderen fik af den fødende at vide, at hun
var blevet besvangret af skovridder Johannes Enger. Han var gift og ansat på samme gods Vietow i Rostock. Her havde Jomfru Heise været ansat som kammerjomfru.

 

En
dansk adelig kammerjunker, Frederik von Qualen og hans unge hustru Franziska havde i 1800 købt godset.

Godsejeren
gik dog fallit i 1804 og skulle angiveligt være flygtet fra sine kreditorer
til    Aabenraa. På Brundlund Slot boede hans svoger, amtmand von Blücher.

Sammen
med familien von Qualen rejste også kammerjomfru Christine Heise. Hun var sin frues opvartningsjomfru.

 

Kontakten
med herskabet må være ophørt omkring 1808, da både amtmand von Blücher og familien von Qualen flyttede bort fra Aabenraa. Jørgen Witte konstaterer, at Jomfru Fanny ikke har fået undervisning
på slottet.

 

Upræcise
drømme blev myter?

Endvidere
konstaterer han, at Jomfru Fanny og hendes mor, arbejdede som syersker, vaskede
tøj og formentlig også lejede tøj ud, for eksempel dåbskjoler. De
var ikke regulært fattige, konstaterer Jørgen Witte.

Han
mener endvidere, at Jomfru Fanny blev påvirket af Treårskrigen. Hun fik derefter nogle voldsomme, men upræcise
drømme, som andre har udlagt som
spådomme. Han mener, at hun selv har sparet op til huset i Persillegade
3.

 

Nu
er det måske ikke så overraskende, at ikke alle er enige i, Jørgen Wittes beskrivelse af forholdene
omkring Jomfru Fanny.

 

Sendt
til et slot i Plön

Signe
Prytz fik en særlig tilladelse
til af Kong Frederik den Niende til at gennemgå en række arkiver på Rigsarkivet, hovedsageligt breve til –
og fra prinsesse Charlotte
Frederikke. Dertil også hendes dagbøger
og regnskaber. Det skete i forbindelse med en bog Frederik den Syvendes barndom
og hans nærmeste omgangskreds.

Her
beskrives prins Christian Frederiks forelskelse i hans to år ældre kusine, Charlotte Frederikke. Men forlovelsen blev udskudt.

 

–
Deklarationen om forlovelsen blev dog yderligere udskudt, da der nogle
måneder efter viste sig, at Charlotte Frederikke ventede sig! Det passede
ikke den enevældige landsfader at
skulle præsentere en gravid prinsesse ved hoffet i København. Han
anviste Pløn som hendes opholdssted, et slot i Holsten, som hørte
under kronen. Her blev Jomfru Fanny født i sommeren 1805. Frederik
von Blüchers bror var amtmand i Aabenraa sørgede diskret for, at barnet
blev bortadopteret til en ung pige, der havde tjent prinsessen på Pløn.

 

Frederik
von Blüchers meget nære tilknytning

Conrad
Daniel von Blücher havde nær tilknytning til
kongehuset – meget nær endda. Med stor sikkerhed mener man, at broderen, Frederik var far til arveprins Frederiks fire børn. Dennes ægteskab
havde været barnløst, indtil grev Frederik von Blücher kom ind i billedet.

Vores
hovedperson, prins Christian, senere Christian den Ottende, var blandt disse børn. Med andre ord er Frederik von Blüchow, jomfru Fannys farfar.

Denne
historier bliver nok heller aldrig anerkendt.

 

Kirkebogen
i Aabenraa

Som
vi tidligere har nævnt blev den livlige kusine og prins Christian aldrig gift.

Spændende
er det så om Jomfru Fanny blev født den 31. august 1805 i Plön i Holsten eller i Aabenraa?

Officielt
var hun et uægte barn af en skovløber og enlig kvinde af lavere stand.
I kirkebogen for Aabenraa Sogn, Rise Herred
står det ved Franziska Carolines fødsel:

 

–
1805 No. 74. Født 31. august. Døbt:
19. september. Franziska Caroline Elise Enger, et uægte barn af Christine
Heisse fra Mecklenburg, som efter udsagn af jordemoder Elvers, er blevet
besvangret i Mecklenburg i Ribnitz amt af skovløber Friedrich Enger.

Faddere:
Fru kammerjunkerinde Franziska
Genowefa von Qualen, Jomfru Elise Heise (Indlogeret/nedkommet i Slotsgade).

 

Skal
et fyrstebarn forblive syerske?

Der
er hvis aldrig nogen, der har fundet ud af, at det danske hof skulle
sendt penge til H.C. Andersen eller Jomfru Fanny. Ville kongehuset virkelig lade et fyrstebarn forblive
en simpel syjomfru?

Ja,
nu kan vi også her på siden beskyldes for ikke at være
historisk korrekt, for læs lige det følgende.

 

Hvad
står der på dåbsattesten?

Uwe
Thomsen har på sin hjemmeside www.jomfru-fanny.uwethomsen.dk foretaget nogle nogle interessante
efterforskninger.

Han
har kigget på dåbsattesten, og mener ikke, at der i dåbsattesten
står niedergekommen (nedkommet), men at der står untergekommen, det vil sige indlogeret.

Der
er åbenbart også blevet kommunikeret
med amtmanden vedrørende bøde. Det blev så frafaldet, fordi den faktiske overtrædelse fandt sted i udlandet. Uwe Thomsen hæfter sig ved, at det var
udsædvanligt, at der i det hele taget blev korresponderet om sådan
en sag. Han undrer sig også over den lange tid fra dåb til fødsel.

 

Undervisning
på Brundlund Slot?

Hendes
undervisning i håndarbejde må nødvendigvis også være
foregået på Brundlund Slot. Det er af høj kvalitet, det håndarbejde, som Fanny har udført.

Speckhahn har været Jomfru Fannys økonomiske rådgiver. Det er det såmænd ikke
så meget mærkeligt i, vurderer Uwe Thomsen, for han giftede sig med Jomfru Fannys jævnaldrende veninde, der var husholderske hos
en af Aabenraas rigeste mænd, agent Holm.

 

Det
var påfaldende, at Jomfru Fanny var placeret som nr. 3 af pigerne, kun overgået
af amtsforvalterens og degnens døtre og foran mange af boger – døtrene
af god – familie. Dette kan betragtes som høj status.

 

Har
hun ejet huset i 20 år?

Uwe
Thomsen mener ikke, at det i sig
selv er bemærkelsesværdigt, at Jomfru Fanny blev ejer af et lille beskedent hus i Aabenraa. Men han synes, at det er
påfaldende, at hun fortsat boede til leje, sammen med Christine Heisse, inden hun flyttede ind i sit hus. Der var noget
mystisk ved en usynlig pengeanbringelse i det gældfri
hus i Persillegade, som Jomfru Fanny først flyttede ind i, efter Christine Heisses død 1853. Huset blev antagelig allerede erhvervet
ved en auktion den 30. august 1834. Det vil med andre ord sige, at Fanny havde ejet huset i 20 år.

 

Åbenbart
har Jomfru Fanny også lånt Speckhahn 1.000 mark. Var hun en velhavende
dame?

Gå
ind på Uwe Thomsens hjemmeside, og find flere interessante ting.

 

Hvor
fik Jomfru Fanny pengene fra? Myterne får lov til at bestå.

 

Hvis
du vil vide mere: Jomfru Fanny 1 – 5:

1. Jomfru Fanny fra Aabenraa

2. Jomfru Fanny – myte eller
virkelighed

3. Kongens hvide hest (under
Sønderjylland)

4. Mere om Kongens hvide hest
(under Sønderjylland)

5. Pigen fra Højer (under Højer)

 

Kilde: Se

–
Litteratur Sønderjylland (under
udarbejdelse)

–
Litteratur Aabenraa

–
Sønderjysk Månedsskrift

–
www.jomfru-fanny.uwethomsen.dk

–
Ruden /Aabenraa Kommune

–
Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste omgangskreds
(1974)

 

Yderligere
Litteratur om Jomfru Fanny:

Marie
Thomsen: Jomfru Fanny (1938)

(
Birgitte Kragh) Else Prahl: Jomfru Fannys Kongerige (artikelserie Aabenraa
Museum 1982)

Franz
Gregersen: Jomfru Fanny (2004)

Uwe
Thomsen: Jomfru Fanny´s speciedalere (1993)

Heidi
Gunner Pfeffer: Snakken gik jo (1992)

Helene
Rud: Jomfru Fanny (Hagerup 1945)

Bodil
Steensen Leth: Jomfru Fanny – en roman om dronningen fra Aabenraa

–
desuden er der masser af artikler om Jomfru Fanny