Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Hypnose – mordene – nok engang

Juli 25, 2012

Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup er en anderledes biografi. Den beskriver et menneske med mange paradokser. Poul Martinsen respekterer mennesket – dobbeltmorderen og får skabt en tillid, så posen bliver åbnet. Men alligevel, var han offer, eller blev det lagt i munden på ham, at han kunne være offer. Den nye bog giver et interessant indblik i, et menneske, der trods alt levede i 45 år bagefter med en fortid, der skulle glemmes.

 

Nørrebrogade 58

Det er den 29. marts 1951.

21 bankfolk er mødt op i Landmandsbanken, Nørrebrogade 58. Der var kun nogle enkelte kunder. En ung mand med hue på hovedet og en mappe i hånden går gennem hoveddøren. På vejen ind sætter manden et par solbriller med kraftigt farvede glas for øjnene.

 

Manden trækker en pistol og skyder i loftet. Det lyder et højt skrig. Bankfolkene kaster sig hulter til bulter ned på gulvet.

 

       Tag det roligt, siger pistolmanden

 

Så smider han dokumenttasken ind over kassens glasrude og råber:

 

       Fyld den så op og lad det gå hurtig

 

Hovedkasserer dræbt

Men bankkasserer Peter Jørgensen trykker i stedet på en alarm, som straks begynder at kime.

Hovedkasserer Kai Møllerforsøger at nå udgangen ved at krybe sig ned bag kasserne. Han skal dog gennem et lem. Han får sig rejst halvt op, da pistolmanden fyrer et skud mod ham.

 

       Se nu at få fyldt den mappe

 

Bestyrer dræbt

Pistolmanden går frem mod bestyrer Wisbom. Denne går pludselig til siden. Dette får pistolmanden til at rette et dræbende skud mod ham.

 

Flugten

Pistolmanden opgiver nu sit foretagende, stikker pistolen i baglommen. Han flygter på cykel i snedriverne. Han flygter ned af Solitudevej. En fotograf prøver at stoppe ham. Også en lagerarbejder forsøger, at bremse hans flugtvej.

 

Pistolmanden kører ned af Bangertsgade, hvor han drejer ned ad Kapelvej og fortsætterned ad Vævergade. Han smutter om hjørnet til Griffenfeldsgade.

 

En bilist har på afstand fulgt pistolmandens færden. Han ser ham gå ind i opgangen Griffenfeldsgade 38. Han ringer til Station 6 på Fælledvejen:

 

       Røveren er i Griffenfeldsgade 38, Send bevæbnet assistance

 

Røveren anholdt

Vogn 17 og en cyklende betjent ankommer samtidig . Men pludselig står betjent Helmuth Hansen og stirrer ind i løbet på en pistol.

Men kl. 11.03 melder Vogn 17:

 

       Røveren er anholdt i Griffenfeldsgade 37 – Vi har hans pistol.

 

 

Delte celle med hypnotisøren

Dette er starten på en opsigtsvækkende kriminalhistorie. Den anholdte er tidligere Hippo – mand, Palle Havdrup. Han delte celle med Show Nielsen, der blev dømt for at være i Frikorps Danmark og for samarbejde med tyskerne.

 

Tag navneforandring

Ved et tilfælde opsporede filminstruktøren Poul Martinsen, morderen Palle Havdrup. Han boede på Østerbro. For over 40 år siden sagde hans advokat til Palle Havdrup:

 

       Tag navneforandring, skift identitet, start et nyt liv .

 

Og det gjorde han efter et årelangt ophold i fængslet og psykopatforvaring. Ingen kendte hans fortid. Heller ikke engang hans såkaldte glamour Girl.

 

Dobbeltmenneske og dobbeltmorder

Poul Martinsen har nu skrevet en bog, der hedder Hypnosemorderen, dobbeltmennesket Palle Hardrup.

Og dobbeltmorderen Palle Hardrup døde den 6. marts 2012. Han blev 89 år gammel.

 

Prøveløsladt og selvmord

Spørgsmålet er om man ved hjælp af hypnose kan få folk til at dræbe. Bogen stiller stadig spørgsmål ved dette. Men retten var ikke i tvivl. Hypnotisøren Bjørn Schow Nielsen blev også dømt.

Palle Havrup blev dømt til livsvarig anbringelse i forvaringsanstalt. Hypnotisøren fik livsvarig fængsel for at have planlagt og tilskyndet til forbrydelserne. Schow Nielsen blev prøveløsladt  i 1967. Syv år senere begik han selvmord med cyankalium.

 

Et fortroligt bekendtskab

Poul Martinsen fik et fortroligt bekendtskab med Palle Hardrup, som fik lov til at leve som et frit menneske i 45 år.

Han blev værktøjsmager og tankpasser

Han blev sygehjælper, og tog sig af den hjælpeløse skleroseramte Annelise, som de andre fandt besværlig. Det endte med at de blev gift og takket være hans pleje, så fik hun en del af hendes førlighed igen. De levede sammen i 16 år til hendes død.

 

Temaudsendelse på DR 2

Poul Martinsen skulle for nogle år siden lave en temaudsendelse til DR 2 om Hypnose og ondskab. Her lykkedes det at få et menneske til at gå ind i en bankkulisse og affyre et skud op i loftet. Men det er tvivl om hypnosen egentlig omfattede nedskydningen af de to bankfolk.

 

Bibelstærk

Vi møder Hardrup, som tror på reinkarnation. Han har udgivet forskellige religiøse skrifter over Google, og var venner med en del præster. Han var meget bibelstærk.

Han levede et dobbeltliv, hvor han undgik fortiden.

 

Den berømte Carl Madsen

Hans forsvarer var den berømte landsretssagfører Carl Madsen. Han besøgte ham mange gange på Herstedvester og forsøgte, at få ham frikendt. Men det passede ikke overlæge Stürup. Først før jul i 1966 lykkedes det. Og de første halvanden år boede Havdrup hos Carl Madsen.

Han indgik i familien. Han lærte spidserne at kende i Østtyskland og var på besøg hos Hans Scherfig.

 

Stop – ikke en kommunistpige

Det var lige før, at han havde slået til, da Carl Madsen præsenterede ham for en kommunist – pige. Men da havde Hardrup alligevel stoppet op. Fra den ene politiske yderlighed til den anden.

 

Hver aften kyssede Hardrup Jomfru Maria godnat.

Poul Martinsen får på en elegant måde åbnet op for Haudrup. Han er god til at lytte uden at fordømme.

 

Et nyt mønstersamfund

De penge, som Hardrup skulle stjæle, skulle være med til at finansiere Dansk Nationalkommunistisk Komité. Der skulle dannes et nyt mønstersamfund.

 

Egen filosofi

Hardrup havde udviklet sin egen filosofi om at man kunne udsone sine synder gennem flere liv, indtil man blev optaget i himlen. Kort før sin død oplevede han mirakler på en valfart til Assisi.

Mærkelig nok viser har ikke mellidenhed til familierne til de bankfolk, han dræbte. Og han mener ikke at himlen er åben for alle.

 

Danmark overbefolket med negre og arabere

Han mener, at Danmark er overbefolket med negre og arabere, der vil rive kirkerne ned og bygge moskeer.

 

       For at komme ind i landet skal asylansøgere være fattige. Men alle negerne fra Afrika kan stort set påberåbe sig fattigdom, og vi kan vel ikke flytte hele Afrika herop? Vi kunne selvfølgelig også bare bytte, så vi selv tog til Afrika, mens de kom herop. Dernede findes der guld – og diamantminer og andre rigdomme, så den skal vi nok klare. Men de ville dø i kulden oppe hos os, for negrene gider ikke lave noget.

 

Bluffede han?

Man sidder stadig tilbage med en hvis form for usikkerhed. Bluffede Hardrup for at slippe for straf? I hvert fald efterlod sagen, eksperter i fuld uenighed. Der gik måneder med skænderier, daglange afhøringer og ekspertudsagn.

 

Blev der plantet en historie?

Var Hardrup offer for en grisk mand, eller fremstillede han sig selv som offer eller udnyttede Bjørn Schouw Nielsen sin svage ven og manipulerede ham til forbrydelser.

Eller var det en tredje mulighed. Kom læger uforvarende til at plante en historie i Hardrups hoved ?

 

Menneskerettighedskommissionen

Sagen blev i 1957 indbragt til Klageretten, der ikke fandt hypnotisk påvirkning bevist, men dog ikke ophævede Schouw Nielsens dom. Hans klage til den Europæiske Menneskerettighedskommission over sagns behandling blev afvist i 1961.

Kommissionen anså en kritisabel ensidig psykiatrisk forklaring opvejet ved bl.a. retsbelæringen.

 

En anderledes Biografi

Denne bog er en helt anderledes bog, der efterlader et stort indtryk af en mærkelig skæbne. Den er fuld af livets paradokser. Og det gode ved bogen er, at Poul Martinsen ikke har forsøgt at pynte på noget som helst.

 

Poul Martinsen: Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup – Gyldendal

 

Hvis du vil vide mere: Læs

Hypnosemordene på Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro