Vi besøger kvarteret på den anden side af Nørrebrogade. Dengang var der virkelig store arbejdspladser herude. Titan, Lauritz Knudsen, Holger Petersen, Atlas, De Forenede Papirfabrikker, General Motors m.m. Der var flere chokolade og brødfabrikker. Og så var der et olieraffinaderi, kaffebrænderi og flere bryggerier. Arbejderne kæmpede for bedre forhold. Det lykkedes nogle steder. Der blev bygget arbejderboliger, bibliotek, anlagt kolonihaver. Et sted var der overskudsdeling m.m.
Vi var her før
Ja egentlig har vi været her før. Det var da vi beskrev historien om Røde Rose. Og egentlig fik beboerne her de samme problemer som på Indre Nørrebro.
I dag er de fleste beboere herude studerende eller folk af en anden herkomst end dansk. Og egentlig er benævnelsen rent administrativ. Men hold da op, hvis der kom til at ske noget administrativt uden for den snævre grænse, så var fanden løs. Det mærkede vi, da der var kvarterløft i området. Undskyld det hed områdeløft.
En begrænsning
Kvarteret afgrænses mod syd – vest af Ågade mod Frederiksberg. Mod nordvest er grænsen Bispebjerg og Nordvestkvarteret af Ringbanen og Nørrebro Station. Mod nordøst er det Lersø Park Allé. Mod syd – øst er grænsen Jagtvejen.
Men i denne artikel laver vi en grænse midt i Nørrebrogade.
Vi beskæftiger os kun med den ene side af Ydre Nørrebro. Den anden side har vi beskrevet. Det var i artiklerne Omkring Nørrebroparken 1 – 3 .Og denne gang koncentrerer vi os mest om industri – fortagener.
Serridslev
Det var her, at landsbyen Serridslev lå. Den er første gang omtalt i 1186. i 1370 bestod den af 18 gårde og havde et ret stort omfang.
Nørrebrogade
Skæremølle
Omtrent der hvor Den Røde Plads ligger på Superkilen foran Nørrebrohallen lå Skæremøllen. Den lå der allerede før århundredeskiftet. Ja der lå en masse industri i området omkring det tidspunkt. Nu var det jo praktisk, at mølle lå så tæt ved banen. Så skulle træstammerne ikke fragtes så langt.
Sporvogne
Lige her i nærheden blev store sporvognsremiser opført. Man startede i 1897. Ja det er det, der i dag er Nørrebrohallen.
Den ældste af bygningerne er fra 1896. Den var værkstedsbygning og vognhal for Nørrebros Elektriske Sporvej.
Ølunds Mølle
Vi har også tidligere beskæftiget os med Ølunds Mølle. Den lå, der hvor Nørrebrogade 148 ligger nu. Det vil sige i gården.
Den stakkels spritfabrik
På adressen Nørrebrogade 174 – 176 ligger Zøllnerhus. Men omkring 1890 lå her et lavt hvidt hus, som rummede Gæstgiveriet Svanen.
I Nørrebrogade 216 lå fra 1877 – 1915 Fiala, JCL Schibbye Sprit – og Gjærfabrik . Men ak og ve i 1913 blev sprit – afgiften sat voldsom op, og forbruget raslede ned. Det kunne virksomheden ikke holde til.
Rådmandsgade
Vi smutter ned gennem Rådmandsgade. Gaden er opkaldt efter Borgmester – og Råds Vang. Det store landbrugsområde tilhørte Københavns borgmestre og rådsmænd. Det var en del af deres løn. Og området lå mellem Jagtvejen og Lersøen fra 1539 til 1795.
Mange værksteder
Og selve gaden er opstået på en gammel sandgrav. Dele af gaden minder om et havneområde, med små erhvervsdrivende, bilmekanikere og fabrikshaller.
I perioden fra 1878 til 1910 opstod der mange små værksteder på gaden. Bebyggelsen forekom meget uensartet. Det minder en del om en købstad.
DKP: Byg sociale boliger
I sommeren 1986 kunne man fra en af bygningerne se et banner hængende fra 2. sal:
DKP: Ruinen ned! Byg sociale boliger
Kongelig Hof – og bronzemester
I Rådmandsgade 16 boede kgl. hof – bronzemester Lauritz Rasmussen. Firmaet blev startet i 1854 inde i København. I 1888 flyttede firmaet til Læssøesgade og i 1896 flyttede firmaet ud på Rådmandsgade. Det lukkede først i 1967.
Her på tomten, der opstod kunne man så efterfølgende opleve et omrejsende Tivoli og besættere i telte.
Her ligger selvfølgelig også den berømte Rådmandsgades Skole, hvor søde Lise dirigerer det hele. Skolen blev bygget i 1889 for 175.403 kr.
Rester fra en industritid
I Rådmandsgade 28 har der tidligere været systue, cykelfabrik og trykkeri. Forhuset blev revet ned i 1997 og lavet om til legeplads. Kun det lave baghus vidner om tidligere bebyggelse. I baghuset havde Hovedstadens Manufakturindkøb tidligere haft deres lagerbygning. Dette hus er i dag børnehave.
I baggårdene til nummer 30 – 34 er der i dag autoværksteder. Her er der spor af hejseværk. Gamle porte og tilmurede vinduer vidner om bygningernes forhåndværende funktioner.
I nummer 30 blev autoværkstedet i 1941 afløst af akkumulatorfabrikken Dana. Her ombyggede man baghuset til den nye fabriks behov.
I nummer 43 fremstillede man i mange år leverpostej.
Titangade
Tab for handelsforeningen
Titangade er en sidegade til Rådmandsgade. Her kom undertegnede meget, dengang vi i Nørrebro Handelsforening havde Handelstandens Indkøbsordning. Vi leverede varer til de ældre. Det fungerede faktisk udmærket, indtil kommunen pludselig brød kontrakten og udbetalte mindre, end de skulle. Så gik det ned ad bakke. Og vi måtte sælge den gode ordning. Det betød store tab for Nørrebro Handelsforening.
Farvel Janne
Men, når jeg tænker på Titangade tænker jeg også på smukke Janne, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg vidste godt, at hun færdes meget i Hells Angels klubhus. Nu er hun her ikke mere. Det var den 6. oktober 1996.
Fabrikken – Titan, kolossal betydning
Fabrikken Titan fik kolossal betydning for området, vel nok på grund af dens størrelse. Dens areal dækkede hele stykket mellem Tagensvej, Hermodsgade, Titangade, Sigurdsgade og Rådmandsgade.
Klokkestøbere
Industrien har præget kvarteret siden slutningen af 1930erne. Her var små bebyggelser på 1 og 2 etager, små kontorbygninger og skure, værksteder med autoservice m.m. Her var et støberi, smedefirmaer , eddikebrygning, skotøjsfabrikation og mineralvands – fabrikation. I nummer 16 boede klokkestøberne B. Løw og Søn.
Klokkestøberiet havde blandt andet travlt med at fabrikere klokker til Sønderjylland efter første verdenskrig. Mange af dem, der var der blev brugt af tyskerne i rustningsindustrien.
Det startede med to skrågader
Dengang i slutningen af 1800 tallet havde man en plan for området. Den startede med to skrågader over Rådmandsmarken. Det var Haraldsgade og Vermundsgade.
Vermundsgade
Laurids Knudsen – Vermundsgade
En del af Laurids Knudsens Mekaniske Etablissement A/S blev påbegyndt i Vermundsgade 40 A og B i 1922. Senere udviklede det sig til en seks etagers fabriksbygning i 1952.
Her var både fabrikshal, arbejdergarderober og endda også en skadestue.
Lauritz Knudsen – Haraldsgade
I 1893 rejste Lauritz Knudsen fra sin fødeby Odense og etablerede sig i København som uhr – og chronometermager. Men han kunne hurtig se, at det kunne betale sig, at fremstille el – installationsmateriel.
En blomstrende virksomhed
Da han døde i 1917 efterlod han en blomstrende virksomhed med adskillige hundrede medarbejdere. Man valgte at bygge helt nyt – på en kålmark på Haraldsgade.
Man producerede alt fra strygejern, radioer, højttalere, el – komfurer m.m. Da kongeskibet stod ud på sin jomfrurejse i 1932 var det forsynet med LK SKOT – lamper. Men først i 1960 kunne man kalde sig kongelig hof leverandør.
Sabotage
Under besættelsen blev to af Lauritz Knudsens transformerstationer sprængt i luften af BOPA og SOE. Der skete skader for 850.000 kr. baggrunden for dette var, at virksomheden producerede transformerdele til den tyske rustningsindustri.
I 1986 flyttede firmaet ud for byen.
Firmaet er i dag en del af Schneider Electric.
Da virksomheden var på sit højeste beskæftigede den 4.000 mand. Sammen med General Motors og Titan – fabrikken var det virkelig tale om storindustri.
Bryggeri
Vermundsgade 9 – 11 rummede fra 1937 – 1971 Balderskilde Bryggeri
Hermodsgade
En chokoladefabrik
En sidegade til Haraldsgade er Hermodsgade. I nummer 30 blev der i 1936 bygget en bygning til A/S Elektrolux i 1936.
Og i nummer et lå i 1950erne en købmand ved navn Flintager.
Jagtvejen
Fra Chokoladefabrik til teltmission
Vi skal da også lige kigge på dele af Jagtvejen. Lad os kigge på nummer 85. Her lå Chr. Kehlets Chokoladefabrik . Her lå også Zigøjnerhallen. Og teltmissionen Perleporten nedbrændte fornylig.
Omkring nummer 101 – 107 lå Cafe Restaurant Jagtlyst. Det gjorde den i hvert fald i 1926.
Senneps – og eddikefabrik
I nummer 115 i baghuset mod Odinsgade havde Bähnckes Senneps – og Eddikefabrik til huse fra 1919. I 1958 flyttede man til Ballerup.
Fabrikken hed egentlig Bähnckes Senneps, drikke og konservesfabrik. Den var stiftet i 1830 i Kiel og blev overflyttet til København i 1858.
Ved siden af lå i 1913 Udsalg af brugte Byggematerialer. På indgangsskiltet stod der Nielsens Plads.
Heimdalsgade
På et kort fra 1865 ses Mimersgade som en smal vej mellem markerne på Rådmandsmarken, fra Lygten til Jagtvej. I 1915 var gaden dog endnu ikke ført helt igennem. Den blev først navngivet i 1925 og 1931. Før den tid hed den Rosagade og Slejpnersgade.
Bødelens gård
Og Heimdalsgades forløb anes allerede på et kort fra 1830. Det er en af de ældste gader på Ydre Nørrebro. Men gaden blev først navngivet i 1892.
Det var her gården Petershvile eller Petersminde lå. Ja gården havde også navnet Nissedal. Og på et kort fra 1766 optræder gården som Mester Jokums Gaard. Sandsynligvis boede bødelen her, langt uden for bygrænsen.
Schiønning og Arvé
I en lille diskret bygning på Heimdalsgade åbnede i 1896 de såkaldte Gummi – og Luftringsfabrikker. Siden blev denne bygning til Schiønning og Arvé . Virksomheden opførte i 1930 en ny stor bygning i gaden. Det var her politiet for allerførste gang brugte tåregas.
Fabrikken lå her fra 1896 til 1981. Nu har ABB opført 25o lejligheder på stedet.
General Motors
Det var også her i nummer 42, at Ford Motor Company A/S etablerede en samlefabrik. Her blev alle Skandinaviens Ford T’er samlet. Bilerne kom i store kasser som samlesæt fra USA og senere England. Kasserne blev brugt i kolonihavehuse. De var så rummelige, at de næsten var lige til at flytte ind i.
Men allerede i 1924 var fabrikken blevet for lille. Man flyttede til Europas mest moderne butik i Sydhavnen. Bygningerne er værk her på Heimdalsgade og erstattet af en boligblok. Her ligger i øvrigt Røde Rose 3.
General Motors blev grundlagt af den næststørste bilproducent i Verden. I 2007 blev man overhalet af Toyota.
Chokoladefabrik
I nummer 14 – 16 lå chokoladefabrikken Elisabethsminde. Den hed også Hintz og Co, Og så var virksomheden også kongelig hof leverandør. Den lå her fra 1914 – 1926.
Berlingske Bogtrykkeri lå i nummer 32 fra 1955 – 1975
Småkager
Og fra 1912 – 1978 lå der i nummer 35 – 37 Engelsk – Dansk Biscuits Fabrik. Her arbejdede især mange kvinder. Selve virksomheden var grundlagt i år 1900.
I 1957 kom her en tilbygning, hvor der blev produceret Kelloggs Corn Flakes og Rice Krispies.
Firmaet blev grundlagt på Vesterbrogade 89.
To brødfabrikker
Dansk Fedt – og Palminfabrik holdt til nummer 40 fra 1912 – 1920. Derefter havde Schulstad en stor fabrik her frem til 1950erne.
Og endnu en rugbrødsbutik holdt til i gaden fra 1897 – 1976, det var de Forenede Bagermestres, der lå her fra 1897 til 1976.
Baldersgade
Eget wc og pigeværelse
På et kort fra 1865 ses der begyndende bebyggelse på Baldersgade i nærheden af Nørrebrogade. Men den nordlige del var bare et markskel.
Gaden blev kraftig udbygget sammen med resten af bydelen i slutningen af 1800 tallet. Her opstod også såkaldt luksusbyggeri som rummede eget wc og pigeværelse. Ja sådan står der i annoncerne.
Mange funktioner
På adressen Baldergade 20 – 24 har der været mange ting. Her opstod i 1880erne en af de såkaldte De Kellerske Institutioner, hvor åndssvage og døvstumme blev undervist i at lære at tale. Cirka halvdelen af børnene boede også på skolen.
I 1903 åbnede Balders Hospital i bygningerne. Her var en særlig stue for fattigfolk.
Siden blev bygningerne brugt til den berygtede 6. psykiatriske afdeling. Det var et aflastningssted for Kommunehospitalets psykiatriske afdeling.
Mod slutningen af krigen var det Krankenhaus Baldersgade for cirka 140 tyske flygtninge. Efter krigen var det en årrække en filial af Rudolf Bergs Hospital for Kønssygdomme.
Tåregas
Også her i Baldersgade har politiet brugt tåregas. Det skete i forbindelse med rydningen af ungdomshuset i kollektivet Bumzen.
Friskole
Her i gaden lå også en lille friskole, allerede fra 1874. Det var i nr. 10. Det var skolebestyrer Rosendal, der oprettede skolen i en helt ny bygning.
Balderskilde
I nr. 8 lå baghuset til mineralvandsfabrikken Balderskilde. Den blev grundlagt i 1900, og lå med baghuset her i gaden til 1935.
Atlas
På hjørnet af Nørrebrogade og Baldersgade, der har nummer 3, lå virksomheden Atlas. De startede med at producere kølemaskiner i 1899.
Det var egentlig en fortsættelse af firmaet Tuxen & Hammerich, der i en årrække havde drevet fabrikation af dampmaskiner.
Bygningen langs Baldersgade havde tidligere fungeret som remise for hestesporvogne. Atlas lod opføre en kontorejendom ud til Nørrebrogade.
I 1898 købte virksomheden en grund i Lyngbygade (nuværende Hillerødegade) ved Fasanvejen til opførelse af jernstøberi og kedelsmedje. Selskabet havde også bygninger i Københavns Frihavn.
Alle bryggerier anvendte køleanlæg fra virksomheden. Det samme gjorde en lang række fabrikker.
Sabotage
Under besættelsen var firmaet udsat for sabotage. Men i virksomheden producerede man i al hemmelighed også våben til modstandsbevægelsen Holger Danske.
Denne gruppe besatte virksomheden om aftenene den 4. maj, for at forhindre at tyskerne lavede sabotage.
Overskudsdeling
Allerede i 1950erne blev der indført overskudsdeling, en vælfærdsfond, der finansierede ferieboliger. I 1974 blev der alene udbetalt 13 millioner kroner til arbejderne.
Da firmaet flyttede til Lundtofte i 1950 producerede de næsten kun køleanlæg til firmaer.
Private ejede stort set ikke køleskabe på det tidspunkt. Derfor var der så mange mejerier dengang.
Men i 1960 blev køleskabet hvermandseje, og der stod Atlas på hver anden af dem.
Ægirsgade
Ægirs Apotek
I Ægirsgade finder man den ældste af Ydre Nørrebros mange stiftelser, nemlig Købmandsstiftelsen, der blev grundlagt af Urtekræmmerforeningen. Den er opført i 1902 og ligger på adressen Ægirsgade 55 – 65 og Balders Plads 1 – 3.
Det var her Ægirs Apotek lå fra 1910 til 1929. det flyttede nemlig til Jagtvej 113. Firmaet blev nedlagt i 1976.
De gamle værtshuse
Og måske skulle vi også lige nævne gadens værtshuse Det Gamle Sted, Café Viking, Café Ægir og Karusellen.
Gaden blev navngivet i 1899. På et kort fra 1886 er den endnu ikke placeret..
Masser af værtshuse
Omkring 1910 var her et rigtigt handelsliv med masser af butikker. Og gaden kan bryste sig med, at her boede to store kunstnere, Michael Kvium og maleren Per Kirkeby. Sidstnævnte i en halvanden værelses uden bad.
Frit udsyn til toilettet
Her lå også en reberbane. Det gjorde det også ved Ølunds Mølle ved Runddelen i 1804. Det var af kaptajn ved Borgervæbningen, Toksværd. Han stakit blev i øvrigt ødelagt ved en storm i 1835. Forbipasserende kunne se lige ind i hans lokum. Historien fortæller ikke, om Toksværd sad på lokummet, da det skete.
Nannasgade
Den store tekstilfabrikant
Nannasgade kan takke tekstilfabrikant, Holger Petersen for sin identitet. Han samlede alle sine virksomheder ude på Ydre Nørrebro i 1880erne. Han købte et stort areal på den daværende Rådmandsmark, hvor han opførte forskellige fabrikker samt arbejderboliger.
Rester af fabrikken befinder sig nu på adressen Nannasgade 28.
Jesus på Nørrebro?
Han gav også grunden og tårnet til Kingos Kirke. Kirken er fra 1910 og bemærk altertavlen. Den forestiller Jesus med barnet på armen. I baggrunden ses Nørrebros huse og skorstene.
Rutana
Arbejdernes Fællesbageri eller Rutana lå her fra 1887. Det blev grundlagt året før. Den 40 meter høje kornsilo stod færdig i 1948. i 1959 var der 295 arbejdere. Og det hele blev revet ned i 1985.
Formålet var at skaffe arbejderne billigt og sundt brød. Virksomheden blev landskendt i 1981, da en gruppe unge besatte den.
Olieraffinaderi
Glad & Co Olieraffinaderi importerede russisk råolie og raffinerede det til maskinolie. I 1901 flyttede virksomheden til en ny fabrik i Nannasgade. Fabrikken nedbrændte i 1980, hvorefter fabrikken flyttede til Vallensbæk.
Den nedsivende olie har forurenet grunden. Man besluttede at kapsle forureningen ned og plante græs på. På den tidligere fabriksgrund ligger i dag Bananapark.
Tagensvej
Livets vej
Tagensvej bliver også kaldt for Livets vej. Det er fordi, den går fra Rigshospitalet til Bispebjerg Kirkegård. Og tænk den er 8 kilometer lang.
Gaden er navngivet efter ejendommen Tagenshus. Den var opført 1631, som bolig for vangemanden, der havde opsyn med Borgmestervangen og Rådmandsmarken. Huset fik navn efter den senere vangemand, Tage Nielsen, der døde i 1710.
At skyde papegøjen
På stedet, hvor huset blev bygget, var der allerede i 1616 rejst en såkaldt fuglestang. Den blev benyttet til afretning af kongelige jagtfalke. I 1694 blev der indrettet skydebaner, hvor borgerne kunne skyde om kap. Masten blev siden kaldt for papegøjestangen. Heraf kommer udtrykket, at skyde papegøjen.
Arbejderboliger
Tagensvej var frem til 1899 kun et stykke vej, der gik mellem Jagtvej og Lersøen. Først herefter gav militæret tilladelse til at vejen kunne fortsætte ind over Fælleden.
I 1880erne var området nord for Jagtvej stadig præget af spredt bebyggelse. Her blev bygget små og store produktionsanlæg samt arbejderboliger.
Kig engang på Tagensvej 83 og 85. Det er Holger Petersens gamle arbejderboliger, som nu er fredet.
300 ansatte
Egentlig blev hans store tekstilfabrik stiftet i Store Kongensgade i 1878. Holger Petersen var medlem af Landstinget. Han opførte ikke blot arbejderboliger, men også nyttehaver, spisesal og bibliotek for arbejderne.
I 1903 var der ansat 300 arbejdere i virksomheden. Mænd, kvinder og børn lavede alle mulige former for bånd, lidser, kraveindlæg og stofknapper. I uldspinderiet og farveriet tilvirkedes især strømpegarn. På søsterfabrikken i Malmø var der på det tidspunkt ansat ca. 250 medarbejdere.
I nummer 135 lå fra 1924 – 1980 Dansk Bølgepap Industri.
Hauberg starter Titan
Og så skal vi ikke glemme erhvervsmanden S.C. Hauberg. Han indgik i 1897 en fusion med flere andre smedevirksomheder og oprettede virksomheden Titan. Han fik oprettet en sporvognslinje ud ad Tagensvej. Og det var bestemt ikke uden problemer. Det var igen militæret, der var problemer med.
1959: 1.900 ansatte
Firmaet havde i 1959 beskæftiget 1.900 personer. Man fremstillede dynamoer, kraner, lodsningsanlæg og elevatorer.
Mødte man ikke til tiden blev man indberettet. Drejerværkstedet blev kaldt for Drejernes Kirkegård. Men man skulle alligevel rubbe neglene, for man arbejde på akkord.
Kæft, trit og retning for en lærling
I midten af 1950erne var der 1.200 medarbejdere, hvoraf 200 var lærlinge. Og linjen over for dem var hård. Kæft, trit og retning og Gud, nåde trøste dig, hvis du blot trådte bare lidt ved siden af.
Men for en ung knøs var det værste at arbejde sammen med damerne (madammerne). De var strenge og kunne rigtig hundse med en.
Lønningsdag
Torsdag var en særlig dag – det var lønningsdag. Så var det godt, at der var tre – fire værtshuse lige i nærheden af fabrikken. Særlig populær var værtshuset Hector. Men det var ikke særlig populært, at komme skæv hjem til konen. Derfor stillede mange koner sig også i porten om torsdagen og krævede mandens løn.
Jagtvejens mølle
Få meter fra Tagensvej lå møllen, der blev kaldt Jagtvejens Mølle eller Thorsgades Mølle. Møllen malede mel helt frem til slutningen af 1890erne. Her blev der bat brød frem til 1917. På det tidspunkt blev møllen opslugt af otte andre københavnske brødfabrikker. Bagermesteren hed Schulstad.
Thorsgade
Masser af gadeliv
I 1870 var der kun fem husnumre i Thorsgade. Men i 1900 udgjorde gaden en af de større gader i området. Her var masser af gadeliv med småhandlende som slagtere, cigarhandlere, mejerister og noget så specielt som en xylograf og en tøffelmager.
Her i Thorsgade var der på et tidspunkt tre af de såkaldte brune værtshuse. I en tidligere artikel har vi beskrevet mystikken om Thors Passage.
Dagmarsgade
Tegneserier
I Dagmarsgade kan vi tage et kig i telefonbogen i 1908. Her boede blandt andet, cigarhandler, værtshusholder, malermester, tømrermester, slagtermester, brændevinsbrænder, vognmand, barber m.m.
I baghuset til nummer 10 lå Interpresse, der var en underafdeling af tegneserieforlaget, der blandt andet har udgivet Basserne, Spiderman og Lucky Luke.
Haraldsgade
Grundvigs Højskole
Haraldsgade blev allerede navngivet i 1880. Den var en gammel forbindelsesvej til Rådmandsmarken. Omkring 1900 var der ikke meget end landelig idyl.
I Haraldsgade 5 var her indtil 1907 et renovationshus og lige i nærheden lå Marielyst, der var Grundtvigs ret slidte højskole.
I nummer 53 lå Lauritz Knudsens store fabrik fra 1921 – 68. Den har vi tidligere i artiklen beskrevet.
Sigurdsgade
Kaffebrænderi
Her lå kaffebrænderiet Merkur i nummer 25, der blev bygget i 1933. men bygningerne har også været anvendt tril andre formål. Her har både været malerfirma, været produceret bønnespirer og dyrket østershatte. I dag er det hvis nok et vvs – firma på stedet.
Ole Jørgensens Gade
Først anerkendt i 1967
Navnet blev først anerkendt i 1967. Ole Jørgensen var viktualieforhandler, men synes ikke, at have haft nogen tilknytning til Nørrebro.
Han sad dog i bestyrelsen for det selskab, der udstykkede grundene i området i 1900. På hjørnet til Nørrebrogade ligger det gamle apotek Svalen.
Bragesgade
I nummer 26A er opført Manufakturhandlernes Stiftelse
Mjølnerparken
En kæmpe papirfabrik
Glemt er efterhånden, at der her på grunden lå en stor arbejdsplads. Det var en papirfabrik, der efterhånden skiftede navn flere gange. Den hed i mellemkrigstiden Papirfabrikken Skandinavia,
Det var De Forenede Papirfabrikker i 1933 byggede et stort kompleks. Grundstammen var Københavns Papir – og Kartonfabrik.
Fabrikken stoppede i 1979, og det hele blev revet ned.
Rovsingsgade
Gaden er opkaldt efter den tids bedste kirurger og professor ved Københavns Universitet 1899 – 1924. Gaden er en forlængelse af den gamle jernbane.
Valhalsgade
I nummer 4 lå Søren Madsens Elektriske Etablissement, som senere blev til Osram. Den havde tidligere haft til huse i Sigurdsgade. Lagerhallen og garagerne blev revet ned i 1991. I 1957 var der 35 mand ansat i virksomheden.
Odinsgade
Et enestående erhvervs – eventyr
På arealet , hvor Odinsgade, Odins Tværgade og P.D. Løvs Alle i dag ligger lå i dag den tidligere fornemme ejendom Allersbo. Ejendommen blev opført i 1857. Og den blev nedrevet i 1960erne. Det var starten til et enestående erhvervs – eventyr.
Enken efter bryggeren Christian Aller kunne ikke selv klare bryggeri og landbrug. Hun flyttede ind i den flotte ejendom med hele syv børn. Snart blev samlingsstedet for hele områdets unge. Det var et meget åbent hjem. En af børnene var Carl Aller. Siden sin konfirmationstid vidste han, at han skulle være bogtrykker og litograf.
Oppe i sit kvistværelse foretog han mange kemiske eksperimenter. Ofte hørte man mange eksplosioner heroppe fra. Vinduerne var efterhånden godt tilsodede.
Og hans eksperimenter lykkedes. Han fandt en ny mode at lave tryk på. Og Carl og hans kone, der var blandt de unge, der kom i villaen lærte familien Danmark, at læse ugeblade.
Vi kunne så have fortsat eventyret, der fortsatte i Blågårdsgade.
Billard i Odinsgade
I nummer 3 boede der en billards – fabrikant. Han var der i hvert fald i år 1900. I nr. 17 lå her i 1940erne Søeborgs Mineralvandsfabrik.
Allersgade
Allersgade var den første gade, der blev anlagt på Ydre Nørrebro. Det var i 1857. Gaden blev navngivet i 1860. Og den er ikke opkaldt efter bogtrykkeren Carl Aller, men faderen og bryggeren Christian Aller, der var sønderjyde.
Kilde: Se Litteratur – Nørrebro
Hvis du vil vide mere: Om Ydre Nørrebro:
Anekdoter fra det gamle Nørrebro
Barnemorderen på Jægersborggade
Bomben i Søllerødgade
Da Nørrebro havde butikker på hvert gadehjørne
Dramaet i Husumgade
Familien Aller på Nørrebro
Flere spor på Nørrebro
Forlystelser på Nørrebro – dengang
Gamle historier fra Nørrebro
Grundtvig på Nørrebro
Historien om Jægersborggade
Hvad skete der med Serridslev?
Hvorfor skulle Janne dø?
Industri og arbejdere på Nørrebro
Købmandsforretningen
Lersø ismejeri
Lersø – bøller og bisser nok engang
Likvideret på Nørrebro
Med tog over Lersøen
Mysteriet i Thorsgade
Novo på Nørrebro
Nørrebro – overskrifter 1903 – 1916
Nørrebro – og omegn
Nørrebro – dengang
Nørrebro – erindringer
Nørrebro – virksomheder 1923
Nørrebro – flere sabotager
Nørrebrogade 156
Nørrebros Gader A – G
Nørrebros Gader H – N
Nørrebros Gader O – Å
Nørrebros mange stationer
Omkring Nørrebroparken 1 – 3
På sporet af Nørrebro
Røde Rose på Nørrebro
Sabotage på Nørrebro
Slagtermesteren fra Runddelen
Sporvogn på Nørrebro
Steder på Nørrebro
Tobaks – og Aviskiosken
Tog til Nørrebro
Ølunds Mølle
En gadedreng fra Lundtoftegade
og mange flere artikler
Indkøbsordning – fra Storhed til Fald (under fra Urtekræmmer til Shawarmabar)
Hvis du vil læse specielt om Erhvervslivet på Nørrebro: Læs
Bloggen: Fra Urtekræmmer til Sharwarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie
Hvis du vil læse om Arbejdernes vilkår på Nørrebro: Læs
Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
Arbejderkamp på Nørrebro
Arbejderne på Nørrebro
Begravelse på Assistens Kirkegård 1886
Flere arbejdere på Nørrebro
Louis Pio på Nørrebro
Rabarberlandet