Hvorfor lugtede det altid i Vidågade i Tønder? 

Når vi skulle i kolonihaven i Vidågade var det en skøn duft af kaffe ved kafferisteriet. Men det blev hurtig ødelagt af en slem lugt. Og når jeg som bydreng skulle her forbi var det altid en slem lugt. Hvorfor? Ja, hvad betyder ordet ”Talg”? Riggelsen handlede også med støvler og senere alt skotøj. I 1920 skete der en deling af firmaet Der blev oprettet en lagerbygning til værdifulde metaller. Og så blev der ansøgt om et nyt talgsmelteri. Åbenbart havde undertegnede en følsom næse og naboerne var åbenbart tolerante. Tirsdags – afhentning hos slagteriet. Alt kunne bruges. Stop af eksport til Portugal. De brugte Anden – klasses talg til madproduktion. Huder og skind blev afhentet og indleveret. Hud- og skindlager i Tønders Industrikvarter. Filial af produkthandel i Aabenraa.

 

Hvad betyder ordet ”talg”?

Jeg husker det endnu. Det lugtede altid i Vidågade. Det er ikke kafferisteriet lige i nærheden af kolonihaverne, jeg tænker på. Det var en behagelig duft, der kom derfra, nej jeg tænker på Riggelsen lidt længere henne. Når vi opholdt os i den skønne kolonihave helt ned til Vidåen kunne vi også lugte det.

I Vidågade lå nemlig et talgsmelteri. Og hvad er det nu for en størrelse? Kigger man på ordet ”Talg” i Politikens danske ordbog kommer følgende forklaring:

• Talg: Fedt fra forskellige drøvtyggere som anvendes til margarine, stearin og sæbeproduktion samt til medicinsk brug og spisebrug.

Hvordan begyndte denne forfærdelige lugt?

 

Handlede også med skotøj

I 1888 boede der en Matthias Riggelsen i Tønder. Han var garver og kom fra Abild. Efter endt uddannelse og et ophold i USA nedsatte han sig i ejendommen Østergade 57. Ved siden af sit hverv som garver begyndte han at sælge støvler. På et senere tidspunkt udvidede han sit sortiment og solgte skotøj i et bredere sortiment.

 

I 1920 skete der en deling af firmaet

Garveriet var dog stadig hans hovederhverv. Det blev så udvidet med en produkthandel. Dette drev han fra en lagerbygning i Vidågade 56 på en grund, der lå i forlængelse af Østergade – ejendommen mod syd.

Efter 1920 skete der en deling af virksomheden. Skotøjsforretningen flyttede i lejede lokaler i Storegade 20. Garveriet med produktforretningen blev overtaget af Matthias Riggelsens ældste søn, Peter Friederich Riggelsen.

 

Lagerbygning til mere værdifulde metaller

Ligesom i Vester – og Storegade i Tønder rakte de fleste ejendomme i Østergade fra hovedgaden mod parallelgaden i syd. I dette tilfælde Vidågade. Både Vidågade 54 og 56 blev ejet af Riggelsen. Har opførtes omkring 1920 et stort beboelseshus.

På modsat side mod syd på et stort have-areal helt ned til Vidåen lå en lagerbygning med plads til opbevaring af uld og de mere værdifulde metaller som kobber, bly, messing m.m. Jernmetallet fik plads på et bagved liggende indhegnet område.

 

Et nyt talgsmelteri

Man startede ret beskeden, men efterhånden kom der gode resultater. Peter Friedrich Riggelsen opførte en villa og nye lagerbygninger på have-arealet. I begyndelsen af Anden verdenskrig ville han bygge et nyt talgsmelteri i fortsættelse af sin fars primitive talgsmelteri.

Den 31. juli 1941 ansøgte Riggelsen Tønder Købstads Sundhedskommission om tilladelse til indretning af et talgsmelteri i ejendommene Vidågade 50 og 52. Da han kunne godtgøre at der havde været et talgsmelteri på ejendommen nr. 56 før ikrafttrædelsen af købstadens nye gældende sundhedsvedtægt skønnede kommissionen den 13. august 1941, at det i virkeligheden drejede sig om en forbedring af det bestående smelteri.

 

En følsom næse og tolerante naboer

Kommissionen besluttede derfor at give den nødvendige dispensation fra købstadens sundhedsvedtægt. Der var dog knyttet betingelser til dispensationen. Det var en ufravigelig forudsætning at den ikke kom til at genere beboerne af naboejendommene hverken ved røg, damp eller ilde lugt.

Måske har undertegnede haft en for følsom næse i sin ungdom i Tønder eller har naboerne været meget tolerante!

Bygningen af smelteriet blev påbegyndt og fuldført samme år og udvidet med en mindre tilbygning to år senere.

 

Tirsdags-afhentning hos slagteriet

Riggelsen havde i starten en aftale om ugentlig afhentning af talg fra slagterierne i Tønder, Bylderup Bov, Skærbæk og Vojens. Senere blev råvaren også afhentet på slagterierne i Stoholm (ved Struer), Horsens, Aarhus, Lemvig og Herning. Efter slagteriernes sortering i en første og en anden klasses vare (afpudsningsfedt), blev det af hensyn til holdbarheden saltede talg samlet i pilekurve.

 

Alt kunne bruges

Første bearbejdning af talgen på smelteriet var rensning og afsaltning med vand. Fra en hakkemaskine ledtes talgen via en glideanretning i et kæmpemæssigt kar. Cirkulerende kogende vand i karrets dobbelte bund fik talgen til at smelte.

Sener og fedtegrever faldt til bunds, og efter en centrifugering kunne rent talg afpumpes og flyde i nye trætønder, der var specielt fremstillet af bødker Heil i Højer. Dette gjaldt det første klasses talg, spisetalgen, der blev anvendt i margarinefabrikation. Et stigende salg til Solo-fabrikken i Sønderborg, der var en af de helt store aftagere, fik Solofabrikken til på et senere tidspunkt at anskaffe en tankbil til afhentning af den flydende talg på smelteriet i Tønder.

Her blev talgen i mellemtiden opbevaret i en stor beholder med et varmelegeme, der sørgede for at holde talgen flydende. Centrifugen som man brugte, havde en fortid som vandrensningsanlæg om bord på et skib.

 

Stop af eksport til Portugal

Den anden sortering til forarbejdning i sæbe- og ”talg” – lysindustrien blev kogt i kælderen og hældt i brugte og rensede olietønder. Det meste af anden klassetalgen gik til udlandet. Dog blev eksporten til Portugal stoppet, da man erfarede, at talgen der blev brugt til spisebrug.

 

Var det tale om Genbrug?

Sideløbende med det foregående blev der også fremstillet en speciel garvetalg til brug på garverier. Senerne og fedtegreverne kunne også bruges. Der stod en hullet beholder i kælderen, som blev brugt til afdrypning af disse. Riggelsen havde en aftager, der brugte ”affaldet” som svinefoder – velbekomme.

Det sidste gik til destruktionsanstalten til videreforarbejdning som dyrefoder. Det kan man da kalde ”Genbrug”.

 

Der var da flere, der klaget over lugten

Nu var det godt nok flere end mig i Tønder, der mente at det var ildelugtende. Når vi tilbragte hyggelige timer i kolonihaven ned til Vidåen, eller når jeg susede rundt som ”Bydreng”.

De bevilligende hovedpersoner kunne jo selv lugte det. Det var dem, der sad i Sundhedskommissionen. De blev da også jævnligt præsenteret for klager over lugten.

 

Huder og skind blev afhentet

Riggelsen havde aftale med slagtehuset i Tønder om at aftage de slagtede dyrs huder og skind. Her skal bemærkes at kun tyres, oksers og køers skind kaldes for huder, mens kalvenes og de øvrige dyrs betegnes som skind.

Om tirsdagen var det slagtedag for Tønders slagtere. Om eftermiddagen mødte Riggelsens lastbil op for at afhente huderne og skindene. Hver del var afmærket med slagterens navn så Riggelsens kontor vidste, hvem der skulle afregnes med.

Først blev huderne og skindene vurderet efter vægt og kvalitet. Først pelsen, idet mulige snitskader, opstået ved afhudningen, gav en lavere afregningspris.

 

Skind blev også indleveret

Der blev også indleveret skind af rådyr, harer, ræve, mår, ilder, mink, lækatte og huskatte. Hundeskind blev saltet og brugt bl.a. i legetøjsfabrikation.

Hos Riggelsen klippede man også får. Det var en afveksling for medarbejderne at rejse rundt om sommeren.

 

Hud- og skindlager i Tønders Industrikvarter

I 1972 blev der opført et nyt hud-og skindlager i Tønders industrikvarter. Slagteriernes dannelse af egen hudcentral medførte at forudsætningen for driften af en privat opkøbsvirksomhed af huder og skind ikke længere var til stede. Forretningen blev derfor nedlagt i 1978. Bygningerne på Kærgårdsvej blev lejet ud til Hartmann og senere solgt til Teknisk Skole.

 

Filial i Aabenraa

Peter Riggelsen havde foruden forretningen i Tønder i 1930’erne også etableret filialer i Aabenraa, Skærbæk og på Fyn. Forretningen i Aabenraa blev efter Riggelsens død ført videre af hans søn Peter Riggelsen jr. De tre forretninger blev i 1988 solgt til firmaet Uniscrap, hvorefter en fjerde skrothandler-generation Riggelsen med stor succes etablerede sig i Aabenraa med selskabet Rimeco A/S.

 

• Jeg mener at have set to videoer på YouTube over virksomheden.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Tønder (se Liste)
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk – indeholder 1.975 artikler
• Under Tønder finder du 313 artikler