Holger Petersens Tekstilfabrik på Nørrebro

Blandt de største i bydelen. Industrialisering i Danmark. Han mistede tidligt sine forældre. Han ville have taget Dansk – Juridisk eksamen. Såret under 1864 – krigen. Skuffet da Dansk – Vestindien blev solgt. I 1868 kaldte han sig grosserer. Frontfigur i Dansk Erhvervsliv. Fabrikker på Tagensvej. Intet børnearbejde på fabrikken. Han tænkte på arbejderne. Flere bygninger blev opført på Tagensvej. Holger Petersen var en meget aktiv mand. Han arbejde dør ”Fædrelandet og sit Hjem – det gav et godt ry allerede dengang. I 1920 var der 700 ansatte på Tagensvej. I dag er de fleste af bygningerne fredet.

 

Blandt de største i bydelen

Koncernen havde på et tidspunkt 2.000 ansatte. En stor del af disse var beskæftiget på Nørrebro. På Nørrebro havde man adresser flere steder. Men noget af det kan stadig beskues på Tagensvej 83 – 85. Det var absolut blandt de største i bydelen.

Vi skal i denne artikel kigge på, hvorfor denne virksomhed var speciel. Da Holger Petersen døde i 1917, var han Danmarks rigeste. Vi skal også i denne artikel kigge på manden bag det hele.

Det er boliger på Tagensvej og det er store flade fabriksbygninger mod Hamletsgade, Tagensvej og Nannasgade og boligerne Tagensvej 83, der i baggården grænser op mod baggården til huse i Baldersgade.

 

Industrialisering i Danmark

Industrialiseringen i Danmark foregik over ca. 150 år. Det var fra midten af 1800 – tallet til anden halvdel af 1900 – tallet. Kendetegnet ved denne periode er, at virksomhederne begyndte at bruge maskiner for at forøge produktiviteten. Elektrificeringen breder sig over Danmark. Man brugte damp, gas, olie og elektricitet som kraftkilder.

 

Han mistede tidligt sine forældre

Holger Petersen blev født på Lågegård ved Vejle

Han mistede som seksårig sin far. Derefter flyttede familien til København. Men allerede seks år senere blev børneflokken splittet. Holger Petersen kom i huset hos skolebestyrer, professor Carl Mariboe,

 

Han ville have taget Dansk – juridisk eksamen

I 1858 kom han som handelslærling i lære hos morbror Arnold Philipsen i dennes en gros- forretning i Store Kongensgade. Det var en hård læretid. Men han havde tid til at være sammen med kammerater, Her blev samfundsforhold ivrigt diskuteret.

I 1862 forlod han firmaet og tog undervisning i latin og tysk. Meningen var at han skulle tage dansk – juridisk eksamen.

 

Såret under 1864 – krigen

Da krigen brød ud i 1864, meldte han sig frivillig. I en kamp mod prøjserne i Lundby ved Aalborg blev han såret i benet. Resten af livet haltede han.

Lige siden sine ungdomsår interesserede han sig for forsvarssagen og for danskhedens bevarelse i Slesvig. Gennem årene stiftede han mange legater for at støtte dette. Han løste bl.a. sammen med danskhedens forkæmper H.P. Hanssen.  Han ydede også tilskud til en hemmelig kreditforening i Nordslesvig.

 

Skuffet, da Dansk – Vestindien blev solgt

Genrejsningen af det dansk – vestindiske erhvervsliv var også noget, der interesserede ham. I 1902 blev han formand for plantageselskabet for Dansk Vestindien. Det var en stor skuffelse for ham, at Dansk Vestindien blev solgt.

 

I 1868 kaldte han sig grosserer

I september 1866 rejste han til England. Trods fine anbefalinger fik han ikke arbejde. Men han fik en masse kontakter. I 1867 startede han som agent i København.

Med utrættelig arbejdskraft og stor sparsommelighed lykkedes ham i 1868 at få borgerskab som grosserer. Han begyndte at forhandle med forskellige nyttevarer inden for tekstil og manufakturbranchen. Det var på hans 25-års fødselsdag den 9. juni. at han startede. Det handlede om knapper, bånd, lidser, nåle, tråd, garn m.m. Disse varer dannede grundstammen i firmaet de følgende år.

 

Frontfigur i Dansk erhvervsliv

Med tiden blev Holger Petersen en forgrundsfigur i dansk erhvervsliv på mange områder. Han arbejdede også for uddannelse og dygtiggørelse af den danske handelsungdom.

I 1869 flyttede firmaet til Købmagergade og i 1875 til det gamle Vajsenhus. Sammen med sin bror, John startede han en fabriksvirksomhed under mindre former i Store Kongensgade.

 

Fabrikker på Tagensvej

I 1883 startede det store byggeri på Tagensvej. Og allerede i 1880 havde han etableret hovedkvarter på Kastels-vej, hvor han havde oprettet et farveri, På Tagensvej blev der også indrettet et stort moderne uldspinderi, hvor det dengang kendte Løve Garn blev fremstillet. Her blev også fremstillet bånd og knapper. Her blev etableret uldfarveri og væveri.

Fabrikken bestod af falde bygninger, hvor produktionen foregik i et plan. Det var en nyudvikling i forhold til den klassiske engelske fabrik, hvor produktionen foregik på flere etager.

 

Intet børnearbejde på fabrikken

Dengang at fabrikken havde 120 ansatte, blev der lavet en opgørelse, der viste at de 45 var mellem 14 og 18 år. Det var over den skolepligtige alder dengang. Det var således ikke dengang børnearbejde at finde på fabrikken. Dette blev ellers i rigeligt tal benyttet på Nørrebro. Dette tegner billedet på en samvittighedsfuld virksomhedsejer.

 

Han tænkte på arbejderne

I 1885 blev der opført en række arbejderboliger til de mest betroede arbejdere. Der opstod et lille fabrikssamfund efter engelsk forbillede. Måske så han dette under sin tur til England. Som noget særligt indrettede han i stueetagen et bibliotek, hvor man kunne låne bøger og aviser. Han indrettede også en børnehave. Og her kunne der også afholdes fester. Ugifte arbejder kunne her få noget at spise.

Holger Petersen havde tænkt på arbejdernes hverdag. Fabrikken blev oplevet som en organisme, der var den faste ramme om fritidsliv, arbejderliv og produktion. Det var et forsøg på fællesunderholdning med arbejdere som familiemedlemmer og med fabriksejeren øverst i familiehierarkiet.

Boligerne og de mange fællesaktiviteter skulle sikre en stabil arbejdsstyrke. Det var en effektiv måde at belønne arbejdere og funktionærer på.

 

Flere bygninger blev opført

En to – etagers kontorbygning i gule sten og med skifertag blev opført 1885 – 87. En fabriksbygning blev opført i ro etager i 1891. En væveribygning blev opført i 1892. I 1905 blev der opført et spinderi.

Kigger man nøje efter mod sidegaden, kan man på gavlen se forskellige dekorationer i murværket bl.a. med Holger Petersens initialer.

I 1889 etablerede han en fabrik i Stockholm og i 1893 en fabrik i Malmø.

I 1891 havde Holger Petersen også andre planer, hvis man ikke kunne få byggetilladelse. Han ville forbinde Tagensvej med Bragesgade, forbi Nansensgade. Men han fik dog alligevel byggetilladelse. Tagensvej og Bragesgade blev aldrig forbundet.

 

Holger Petersen – en meget aktiv mand

I 1891 anlagde også Baldersbæk Plantage. Han var med til stiftelsen af Dansk Exportforening og fra starten var han med i Det østasiatiske Kompagni, da det blev dannet i 1897. Fra 1910 blev han selskabets formand. I 1895 lod han sig indvælge i Landstinget for partiet Højre.

Ud over boliger blev der tilknyttet småhaver og et marketenderi. I årene mellem 1885 og 1903 tilførtes nye bygninger. Samme år arbejdede der her 300 arbejdere, mænd og kvinder med at tilvirke alle mulige bånd, lidser, kraveindlæg og stofknapper. I uldspinderiet og farveriet var der i særdeleshed strømpegarn. Fabrikken var dampdrevet i begyndelsen.

Allerede mens Holger Petersen levede blev der oprettet en forsørgelses – og pensionsfond oprettet for veltjente funktionærer. Senere er oprettet et ferielegat. Også en idrætsklub blev oprettet.

 

Han arbejdede for Fædrelandet og sit hjem

Gennem sit liv opnåede vores hovedperson en række tillidshverv. Allerede dengang havde Holger Petersen fået det ry at være en

• Mand som arbejdede for fædrelandet og sit hjem

Dette ry kom til at præge virksomhedens ry og udformning.

 

I 1920 – 700 ansatte på Tagensvej

I 1917 døde Holger Petersen. Fabrikken på Tagensvej blev overtaget af hovedfirmaet. I 1920 havde man her 700 ansatte. Både i 1923 og 1950 skete der store om – og tilbygninger. Produktionen på Holger Petersens Fabrikker ophørte i 1966.

Den ældste del af bygningskomplekset inklusive arbejderboligerne blev fredet i 1990. Holger Petersen er begravet på Assistens Kirkegård.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• siks.dk
• kulturarv.dk
• trap.lex.dk
• da.wikipedia.org
• kobenhavnerplantage.dk
• biografiskleksikon.lex.dk
• Hendrik Stein: Holger Petersen
• Værdifulde Kulturmiljøer i København 3.2
• Holger Petersens Tekstilfabrik Strategiredegørelse – Bilag 1

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.106 artikler
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 47 artikler
• Under Nørrebro finder du 329 artikler
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) finder du 29 artikler

 

• Ipsens Enke – En berømt virksomhed
• Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro
• Flere fabrikker i Nordvest
• Industri Nordvest, Enigheden, Mølle og Porcelæn
• Papir-, Senneps-, Tændstik-, og Motorfabrik
• Hestesko, Olieraffinaderi og Fællesbageri
• Fra Chokoladefabrik til Bronzestøberi
• De store fabrikker på Ydre Nørrebro
• Bydelen med de mange fabrikker
• Sæbefabrikken Blaagaarden
• De mange fabrikker på Nørrebro
• Tekstilarbejder Dagmar Harriet Andersen
• Batterier, Papir og Tændstikker på Nørrebro
• Når håndværk bliver til industri på Nørrebro
• Buldog, Heegaard og et Lokomotiv
• Da Industrien kom til Nørrebro
• Udvalgte Industri – virksomheder på Nørrebro
• Da man lavede biler
• Industri og Arbejdere på Nørrebro
• Nørrebro Virksomheder 1923
• Rasmussens Snedkerier på Nørrebro
• Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
• Turen går til Minmersgade-kvarteret
• De Fattiges Fabrik på Ladegården
• Anker Heegaard og hans jernstøberi
• Titan på Nørrebro
• Da fabrikkerne kom til Nørrebro
• Automobilen fra Nørrebrogade 38
• Da man lavede biler på Nørrebro
• Tændstikfabrikker på Nørrebro
• En låsesmed på Nørrebro og mange flere