P. Ipsens Enke – en berømt virksomhed
En glemt succes. Peter Ipsens erindringer. En hård barndom. Tilfældigheder førte ham fra Bornholm til Den kgl. Porcelænsfabrik. Forelsker sig i naboen datter. På Nørrebrogade i fire år. Leder hjalp med tegninger. På Frederikssundsvej 78 starter ny fabrik. Peter Ipsen dør – 45 år gammel. Nu får fabrikken navnet P. Ipsens Enke. Nye ting iværksættes. Lange arbejdsdage. Kongelig hofleverandør. En ny mere holdbar løsning. Hver fredag blev ugens arbejde mønstres. Løn- og arbejdsforhold var ikke ideelle. Enken døde i 1995. Efter Stenders overtagelse – masseproduktion. Nye produkter. Fabrikken lukkede i 1955.
En glemt succes
Ja egentlig hed virksomheden P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terrakottafabrik. Og hvad betyder ”Terrakotta”. Ja det er italiensk og betyder ”Brændt jord”. Man fremstillede uglaserede lervarer, der blev brændt ved lav temperatur, men man fremstillede nu også meget andet. Det blev nærmest en keramisk fabrik, der også producerede brugskunst og kunsthåndværk.
Dette handler om en glemt succes. Vi starter på Bornholm så Nørrebrogade og fortsætter til Frederikssundsvej.
Peter Ipsens erindringer
- En af mine Skolekammerater (kom)hjem fra Kjøbenhavn, han havde for omtrent 2 aar siden taget til (dertil) og var af Præsten engasiered til Den Kongelige Åorcellainsfabrik i KLære og havde faat Tilladelse til at reise hjem til sine Forældre for at se dem og tage nogle Drenge med over, vis der gaves nogen som var tjenlige.
- Det blev mig tilbudt af ham og ingen kunne være mere glad end jeg og min Moder. Jeg skulle nu mit kære Hjem og alt hvad der indbefattee. Jeg skulde til fremmed Land hvorpaa der laa en Kjøbenhavn, som tit var opmtalt i Hjemmet for (at være) saa stor og prægtig, og her kunne man erhverve sig Kundskaber og Penge
Nej, det er ikke stavefejl. Det er Peter Ipsens egen udlægning af historien om tilbuddet, der endte med at få så stor betydning for hans liv. Året var 1832 og han var 18 år gammel, da han forlod Bornholm og en barndom med trange kår.
En hård barndom
Faderen var sjældent hjemme. Han var styrmand. Og så dør faderen af gul feber i 1826. Det tvang den 12 – årige Peter i arbejde på en teglfabrik, hvor han efter eget udsagn slæbte 4.000 teglsten dagligt. Han blev syg af bar overanstrengelse. Han udviklede en form for kronisk sygdom, en svaghed i sin venstre side, der aldrig slap ham.
Tilfældighed fører ham til Den kgl. Porcelænsfabrik
Efter sin konfirmation i 1830 kom han i lære som snedker. Han havde svært ved at gennemføre på grund af sin lidelse. Derfor har tilbuddet om en uddannelse som porcelænsdrejer sikkert været en lettelse.
På Den kgl. Porcelænsfabrik var min tilfreds med synet af ham og han kommer i lære
- Uden egentlit at have sagt andet end at jeg hed Peter
Her var han så i sammenlagt 9 år som ”Former og Drejer”
Forelsker sig i naboens datter
I gaden Aabenraa boede der en enke med sine to døtre samt en tjenestepige. Efternavnet var Bierring. De to døtre var henholdsvis 26 år og 18 år gamle. I nabohuset boede en godsvægter med sin familie og to logerende. Af de to logerende var den ene Peter Ipsen og hans kollega, Frederik Grøndahl. Sidstnævnte blev senere indehaver af Bing og Grøndahl.
På Nørrebrogade i fire år
Peter gifter sig med Louise tre år senere. Den 15. april 1843. Samme dag grundlægger Peter sit eget pottemagerværksted. Han forsøger at videreudvikle en gren af Det Kgl. Porcelænsfabriks virksomhed. Og det var fremstilling af bl.a. vaser, skåle og skulpturer. Fabrikken lå på Nørrebrogade 17 fra 1843 til 1847. I dag svarer det omtrent til Nørrebrogade 66. Her havde han dog ingen ovn. Han fik sine ting brændt på Den Kongelige Porelænsfabrik. Han satte en stolthed ved ikke at glasere dem. Lidt efter lidt steg afsætningen. Ofte var det vaser og kar efter græske forbilleder. Nu var det ikke uden problemer at få produktionen brændt på denne måde. Ofte blev fremstillingen trukket skæv.
Leder hjalp med tegninger
Den kunstneriske leder på Den Kongelige Porcelænsfabrik arkitekten G.F. Hetsch hjalp ofte med tegninger. Og også dennes søn, som efterfulgte sin far, hjalp med tegninger. Han tegnede de ”etruskiske” vaser, skaffede Ipsens fabrik anerkendelse på de store internationale udstillinger.
Stilarterne i det, der bliver fremstillet blandes godt og grundigt. Klassiske motiver var noget af det hotteste i datidens boligindretning i det velstående borgerlige lag. Og det var i perioden en voksende middelklasse, der gerne ville have det samme som overklassen.
På Frederikssundsvej 78 starter ny fabrik
På matrikel nr. 6c, hvad der i dag svarer til Frederikssundsvej 78 fik Peter Ipsen sin fabrik. Dengang i 1847 hed det Utterslev Mark. Han købte 4 tønder mark, hvilket svarer til 2 ha på aktion til 1.410 rigsdaler. Det var lige over for Frederikssundsvejens Skole.
Dette bliver Peter og Louises faste bosted i mange år og familiens bosted i årtier. De får i alt 4 børn.
I 1848 oprettede han et udsalg i Bredgade 31 og i 1852 deltog han i en udstilling på Christiansborg Ridebane.
Peter Ipsen dør – kun 45 år gammel
Familien oplever succes. Vi er i 1860, hvor Louise er gravid, og hvor de venter det 4. barn. Fabrikken har ca. 30 ansatte. I slutningen af august 1860 deltager Peter i Industriforeningens foredrag. Han fremviser to af hans nyeste skulpturer, der roses til skyerne.
Han forlader arrangementet med høj feber og han dør to uger efter kun 44 år gammel. Antagelig har det været blindtarmsbetændelse. Og for at det ikke er nok med ulykkerne så dør den kun fem måneder gamle datter, Margrethe i oktober.
- Ipsens Enke
Louise er nu alene med ledelsen af fabrikken. En af medarbejderne overtager den praktiske daglige ledelse frem til 1865, hvorefter Louise og Peters først-fødte og færdiguddannede, Bertel Ipsen tager over.
Virksomheden fortsætter nu med at hedde P. Ipsens Enke. Der modtages en del priser rundt omkring og man får international ros og anerkendelse.
Nye ting iværksættes
Bertel forsøgte at iværksætte nye ting. Han begyndte at arbejde i nye materialer. Det lykkedes hele tiden at få kendte kunstnere tilknyttet fabrikken bl.a. Thorvald Bindesbøll og Georg Jensen.
Først omkring 1870 har en vis form for mekanisering fundet sted. Indtil da var det nærmest et pottemagerværksted.
Lange arbejdsdage
Arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften. Der var ½ times frokost. 1 times middag og ½ times pause fra 16 til 16.30. Det meste af arbejdet var på akkord. Kun få arbejdere var på dagløn.
Den laveste dagløn var på 5 mark, men mange af drejerne havde en ugeløn på 13 rigsdaler (1 rigsdaler er 6 mark a 15 skilling). Dengang var forholdet mellem arbejderne og ledelsen udmærket. I hvert fald forærede arbejderne ved 25- års jubilæet i 1868 fra Ipsen et album med deres portrætter i. Fru Ipsen kvitterede med 100 rigsdaler som grundfond til en sygekasse.
Kongelig Hof leverandør
I 1870 fik man også tildelt prædikatet ”Kongelig Hof Leverandør”. Det var et bevis på offentlig anerkendelse
I 1873 bliver fabrikken på Frederikssundsvej udvidet med ekstra etager til bl.a. Bertels egen hustru og børn. Også i 1882 blev der foretaget udvidelser. Her fik man ny ovn til lakereri og gipseri. Man fik også to små muffelovne, der anvendes til indebrænding af farver.
En ny mere holdbar løsning
Oprindelig blev de varer, der skulle dekoreres malet med oliefarver, hvilket ikke var nogen særlig holdbar løsning. Bertel Ipsen eksperimenterede sig derfor til en ny, senere patenteret teknik, der erstattede oliefarverne med porcelænsfarver, der efter påmalingen blev indbrændt i leret i de såkaldte muffelovne. Det gav et smukkere resultat og en betydelig større holdbarhed. Varerne kunne nu tåle vand og sæbe.
I begyndelsen af 1890erne åbnede man også en filial på Amagertorv 5, hvor man kunne regne med noget strøghandel. I filialen i Bredgade var der hele 4 damer til at ekspedere. De skulle være sprogkyndige og vide noget om græsk vasekunst. Der var mange udenlandske kunder.
Hver fredag blev ugens arbejde mønstret
Bertel Ipsen gjorde meget for at forbedre og udvikle den tekniske side af sagen. Arbejdets gang blev tilrettelagt en uge ad gangen, således hver af de faglærte arbejdere havde en bestillingsbog, hvor Bertel Ipsen skrev de nye bestillinger ind efter at have rådført sig med magasinforvalteren om, hvilke numre, der trængte til at blive suppleret. Om fredagen var der afleveringsdag og så mødte de alle op med de ting, de havde lavet i ugens løb. Så synede Ipsen omhyggeligt hver enkelt genstand. Var det noget, som fagligt eller kunstnerisk ikke var i orden, blev det kasseret.
I en prøveovn blev nye farver og glasurer afprøvet.
I 1897 blev Keramisk Forbund dannet med en sammenlægning af flere mindre fagforeninger indenfor faget. Den første formand var Carl Sommer, der var drejer hos p. Ipsens Enke.
Løn-og arbejdsforhold ikke ideelle
På en ekstraordinær generalforsamling kunne han fortælle, at løn- og arbejdsforhold ikke var særligt ideelle. Der fandtes bl.a. ikke nogen priskurant. Forsamlingen nedsatte et tre-mands-udvalg, der skulle forhandle med Ipsen.
Det endte med at Carl Sommer ikke mere var ansat på firmaet. Han nedsatte sig legetøjsforhandler på Nørrebrogade. Ipsen ville ikke have nogen indblanding udefra. En overenskomst kom Ipsen dog ikke uden om. Først i 1916 lykkedes det at få gennemført betaling for overtid og natarbejde samt indført sommerferie. Under og efter 1. verdenskrig var der flere gange problemer med overenskomsterne hos Ipsen. I 1919 kom der reelt strejke på fabrikken
Enken dør i 1905
I 1905 bliver fabrikken omdannet til et familieaktieselskab.
I året 1900 begyndes tilvirkning af keramik. I 1903 indføres en ny teknik, ”sortbrænding” af terrakotta. Hele 56 prisbelønninger fik virksomheden efterhånden.
Peter Ipsens enke dør i 1905. Og Bertel dør i 1917 efter at have arbejdet i virksomheden i nærmest 60 år. I 1918 blev lagerbygningerne ombygget og en 20 meter høj skorsten blev bygget.
Efter Stenders overtagelse – masseproduktion
Efter Stenders overtagelse med Willy Stender som leder, skete der en stor omlægning af firmaet, idet man fra en ret gammeldags kunstindustriel virksomhed overgik til en mere moderne fabrik med storproduktion for øje. Omlægningen medførte at man i 1920 erhvervede de store Dalbygårds lergrave på Bornholm, der sikrede fabrikken et ensartet ler materiale, hvor man tidligere havde klaret sig ved indkøb forskellige steder.
Nye produkter
Krukker, vaser og kander i græsk stil var stadig populære. De var formede efter arkæologiske fund. Også Thorvaldsens figurer og relieffer var populære. Blandt de mest kopierede figurer var Bissens ”Landsoldaten”.
Men også brugsgenstande som vand-kølere, kander, hænge-ampler, urtepotteskjulere og testel blev produceret som tidligere nævnt, ofte dekorerede med Thorvaldsens motiver.
Fabrikken lukkede i 1955
Fremtiden så ikke så lyst ud, som man gerne ville give udseende af. Faktum var at fabrikken lukkede. Bestræbelserne på at udvikle ny teknik og nye produkter har åbenbart ikke været tilstrækkelig til at imødegå den almindelige udvikling efter krigen, hvor konkurrencen viste sig at være hård. Driften betalte sig ikke
Fabrikken lukkede i 1955. Og det selv om man fortsatte med at få ledende danske designere tilsluttet til fabrikken bl.a. Axel Salto. I 1977 blev alle bygninger nedrevet og et ejerlejlighedskompleks er opført på grunden.
På diverse aktioner kan man stadig finde produkter fra denne fabrik og områdets beboere kan mindes fortiden med Peter Ipsens Alle som er en sidegade til frederikssundsvej og ikke langt fra hvor fabrikken lå. Men det er næppe mange, der ved, hvem denne person egentlig var.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- wikipedia.org
- Årsskrift – Nørrebro Lokalhistoriske Forening
- Illustreret Tidende
- A/S P. Ipsens Enke 90 års terrakottavirksomhed
- Viggo Nielsen: Keramisk forbund gennem 50 år
- Viggo Sten Møller: Dansk Kunstindustri 1
- Kai Flor (red): A/S Ipsens Enke 1843 – 1943
- Kathrine Jørgensen, Bente Holst: Et keramisk Eventyr: P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik 1843 – 1955
- Kathrine Jørgensen: P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottefabrik
- Georgine Ipsen: Georgine Ipsens erindringer
- Gunnar Jacobsen: Dansk Keramisk Bibliografi
- Lars Cramer-Petersen: Frederikssundsvej før og nu
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.029 artikler
- Under Industri på Nørrebro/Nordvest finder du 46 artikler
- Under Nørrebro finder du 322 artikler
- Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar finder du 29 artikler
- Under København finder du 199 artikler