I dag kan man her opleve “Ferien auf einem Gutshof” med sauna og mulighed for at lave “Bratwurst”.  Egentlig har gården og stedet haft en livlig historie. Talrige gange har man måttet benytte hesteryg eller båd for at komme til og fra gården. Der er sikkert ikke nogen, der fortæller at gården har været ladegård for Tønderhus. Og sammen med Mejerholm har den været
kancelligods med de privilegier, som dette medfører. Og tænk først i 1933 blev gårdene indlemmet i Tønder.

 

Kancelligods

Værftsgården Hestholm var i mange år et såkaldt kancelligods, der var ejet af hertugerne fra Gottorp og senere endda kongen. Gården nævnes helt tilbage fra 1445. I dag stammer de ældste dele fra bygningerne fra 1595.  I 1606 blev ladegårdsdriften på Hestholm nedlagt. Jordene blev bortforpagtet. Gården gik i 1699 over i privateje. I 1779 udskiltes en del af jorden til den nye gård, Mejerholm, der også havde status af kancelligods.

 

I 1933 indlemmet i Tønder By

Disse kancelligodser havde privilegier, der nærmede sig adelsgodser. De havde egne politidistrikter. Det juridiske blev varetaget af hofretten. Fra 1713 – 21 fra Overretten på Gottorp. Skatter skulle dog betales til amtet. De bidrog til udgifter på sogneplan i modsætning til adelsgodser. I administrativ henseende hørte Hestholm hverken under Tønder By eller de nærliggende herreder, men under kancelliet. Her havde man jagt – og fiskerirettigheder, fritagelse for mølletvang samt visse skattebegunstigelser.

En ministeriel forordning fra 1889 bestemte, at Tønder landsogn sammen med Tønder Slots – og frigrund og de to kancelligårde skulle have fælles kommuneforstander. Først i 1933 blev gårdene Hestholm og Mejerholm sammen med Tønder Slots – og frigrund, Tved og Dyrhus indlemmet i Tønder By.

 

Andre kancelligodser

Af andre kancelligodser kan nævnes Kogsbøl og Søndergård i Emmerlev Sogn, Hajstrupgård i Bylderup Sogn samt Høgebjerg på Løjt. Den nuværende hovedgård på Hestholm menes, at stamme fra sidt i 1700 – tallet. Og i denne gård kan du nu komme på Ferien “auf einem Gutshof”. Og det står beskrevet, at der er “swimmbad” i en kilometers afstand. Det må være Tønder Friluftsbad. ja sådan hed det dengang, hvor vi altid havde sæsonkort. Men efter, at artiklen er skrevet har de besøgende også mulighed for indendørs svømmehal.

 

Kommanderet til dige-byggeri

Gennem århundrede har gården været omgivet af vand. Det var ikke et særsyn for gårdene i marsken. ved efterårs-tide og regnfulde somre kunne dette skabe problemer, som vanskeliggjorde høbjergningen. Hertugen beordrede allerede i 1545 bønderne i Kær Herred, at udbedre sommerdigerne 3 – 4 dage om året. Da man i 1547 anlagde vejen fra Tønder til Sæd skulle digerne gøres en alen højere og bredere. Og det var ikke alene de fastboende bønder, men også beboerne på Sild og Før havde pligt til at deltage.

 

Omgivet af vand

En skrivelse fra 1611 eksisterer, hvor bønderne søgte fritagelse for ekstraordinære skatter, fordi de med ikke ringe bekostninger må vedligeholde sommerdigerne om Hestholm, Mejerholm og Askeodde. Desuden understregede de, at de måtte forsyne gården med tækkereb, der fremstilles af siv, som vokser på sandklitterne.

 

800 læs i tørre tider

Digerne formåede dog ikke at dæmme op for vandet. Man kunne kun komme frem ved hjælp af hesteryg eller båd. Først efter den store afvanding, som du kan læse om her på siden (se oversigten ) kunne færdslen ske på en mere normal måde. Oprindelig var Hestholm været anvendt som navnet antyder til græsning for heste og selvfølgelig til høslæt. Der kunne bjerges omkring 800 læs. Det var dengang da jorden bestod af 296 demant og hørte under Tønderhus.

 

Allerede i 1319

Vi hører om Hestholm allerede i 1319, men da har det nok ikke drejet sig om nogen bygning, men nærmere et stykke jord. Det oplystes, at Henneke Moltke afstår sit gods i Jejsing, Rørkær, Hestholm og Tidsholm med alt tilbehør, nemlig agre, enge, vande, skove og græsgange til hertug Abel Valdemarsøn.

 

Årlig leje: Halvanden tønde smør

I 1445 overlod Hertug Adolph den Ottende Hestholm til Boye Ebbesen og hans arvinger. Den årlige afgift var halvanden tønde smør. De næste halvanden hundrede år har jorden antagelig været bortforpagtet, indtil slotsherren på Tønderhus selv ønskede at dyrke jorden. Pludselig opstod der stigende priser på landbrugsprodukter, og blomstrende studehandel. Den stigende efterspørgsel efter jord omkring år 1500, betød at der skete en udvidelse. Ladegården på Slotsholmen var blevet for snæver. Den blev omkring 1533 flyttet ud til Hestholm – engene. Samtidig blev Okholm på 45 demant og Brønsholm på 24 demant lagt til.

 

Hoveri – pligt

Omkring 180 bønder og 80 kådnere fra Udbjerg, Sønder Løgum, Humptrup og Hostrup som havde været hoveri -pligtige til slottet, henvistes nu til at udføre deres pligtarbejde på Hestholm.

 

En hovedbygning fra 1595

Et gammelt kort fra 1588 viser to tværliggende bygninger. I året 1580 udgjorde besætningen 10 heste, tre tyr, 22 køer ,13 kvier, 46 kalve, 36 svin, 74 får, 61 lam og 10 gæs. Kigger
vi på medarbejderne dengang. Ja så var der ansat en foged, en mejerske, syv piger, en svinehyrde og en kvæghyrde. I 1595 lod Hertug Johan Adolf opføre en hovedbygning, som i 1848 blev afløst af den nuværende bygning.

Ladegårdsdriften var efterhånden ikke mere så indbringende, derfor gik man i 1606 over til bortforpagtning af gården. Bolsmændene blev fritaget for deres hoveriarbejde mod en årlig
afgift på tre rigsdaler. Kådnerne fortsatte endnu et stykke tid med deres forpligtigelser.

 

Ahlefeldt overtager

Det blev kornskriver Daniel Reineke og to rådmænd fra Tønder, der forpagtede gården. Ti år senere overlod hertuginde Augusta, Hestholm med Okholm og Bremsholm til borgmester Jørgen Beyer og amtsskriver Lucas Preuss i Tønder for en årlig afgift på 450 Rigsdaler.

Et konsortium overtog i 1624 forpagtningen. Dette konsortium bestod af Richardt Bendixen, Claes Jansen Rollwagen, Jakob de Moll og Heinrich Rautenstein. Det var blandt andet mænd, der havde været beskæftiget med dige-byggeri. Nu var forpagtningen steget til 1.500 mark lybsk. Fra 1632 var det digegreve Ahrend Henning Fischer, der var forpagter. I 1674 overlod han forpagtningen til en af sine sønner.

I 1695 blev gården solgt til amtmand Bendix von Ahlefeldt. Men allerede to år senere var den i hertugens eje.

 

En sur enke

Allerede 1699 solgtes den igen for 8.000 Rigsdaler til generalkommissionær Johann Ludwig von Pincier, der fra 1695 til 1709 var amtmand i Tønder. Efter flere udenlandsrejser blev Pincier hofmester for den 15 – årige hertug Frederik den Fjerde af Gottorp. Hertugen udnævnte ham senere til hofråd, derefter til mange andre fine titler. Han optages i den svenske adelsstand, som friherre von Königstein.

Under uenighederne mellem Danmark og Sverige – Gottorp faldt han i unåde hos hertugen. Man fratog ham alle hans besiddelser, og det var ikke så få besiddelser. Han fik ingen erstatning. Men da  den hertugelige del atter kom under dansk styre, fik han atter lov til at overtage de konfiskerede gårde. Han døde i Lybæk i 1730.

En del år senere sendte hans enke en klageskrivelse til Det Kongelige Rentekammer. Her anførte hun, at de lavtliggende bygninger og jorde var kommet i en dårlig tilstand. Alene Hestholm havde de sidste fire år slugt 600 Rigsdaler i vedligeholdelse.

Hun bortforpagtede gården. Der fulgte en række forpagtere og ejere. En af disse, hestehandler Povl Jepsen sendte sin moder i Flensborg en anmodning om kaution for sin gæld.

 

Familien Sønnichsen overtog

Den efterfølgende ejer, gehejmeråd – inde Dorothea von Holstein solgte i 1751 Hestholm for 11.000 Rigsdaler til Hemme Carstensen. I 1755 Okholm til dr. Wolfgang Arnold Arends. i 1779 udskiltes Mejerholm på 101 Demant og blev overtaget af en person ved navn, Thomsen. Hemme Carstensen, der var søn af sognefoged Carsten Hansen, Sæd, blev gift med Christine Dorothea Sønnichsen, en datter af møller Friedrich Sønnichsen, Ladelund. Deres søn Carsten Friedrich mistede sin mor, da han kun var et par måneder gammel. Et par år efter døde faderen også. Den forældreløse dreng blev opdraget hos en farbror, pastor Lorenz Holm i Haderslev. Drengen, Carsten Friedrich studerede jura i Kiel, men i følge overleveringer skulle han være dræbt i en duel.

 

Masser af møller i Tønder

Det blev drenges morfar, møller Friedrich Sønnichsen, der tog sig af gårdens drift. Sammen med en kompagnon, anlagde han en grynmølle ved Tved. Men det blev aldrig rentabelt.
I 1759 byggede han en hollandsk mølle til fremstilling af gryn ved Papegøjevejen i nærheden af Tønder.

 

Et nyt stuehus i 1848

Ved hans død i 1788 blev hans søn, Sønnich Sønnichsen ejer af Hestholm. Han blev gift med Sophie Margrethe Bruhn fra Strågård ved Aabenraa. Af deres seks børn overtog Heinrich Sønnichsen gården i 1836. Og i 1848 lod han et nyt stuehus opføre. Han døde i 1886, og det blev hans søn, Friedrich Julius Sønnichsen som i otte år styrede gården, som blev ejer.
Men uheldigvis døde han året efter. En bror, Heinrich Gustav, en gårdejer fra Kværnholt, forpagtede ejendommen, indtil sønnen Heinrich Conrad, der var mindreårig ved faderens død, kunne overtage den. Men han solgte gården i 1908 til major Rottkar og drog til Berlin, hvor han døde i 1933.

 

Ud af familiens Sønnichsens eje

Ved ejerskiftet gled Hestholm ud af slægten Sønnichsens hænder. Gården havde været i slægtens hænder i 170 år. En række medlemmer havde haft deres virke på møllerne i Tønder, Braderup, Ladelund, Leksgårde, Nibøl, Sønderløgum, Emmerlev, Tved, Aabenraa, Felsted og i det frisiske område. Møllerne havde en fremtrædende plads dengang. Mølletvangen sikrede en god og stabil indtægt.

 

Rigdom

En vurdering fra 1832 vidnede også om velstand på Hestholm. Stuehuset, der bestod af 13 fag blev vurderet til 2.340 mark., en stald og en lade på 18 fag blev vurderet til 2.700 mark. Et baghus på 6 fag blev vurderet til 360 mark, samt en afvandingsmølle til 600 mark. Arealet udgjorde 204 Demant, og blev takseret til 92 mark pr. Demant.

 

A.P. Møller overtog

I 1922 blev Hestholm overtaget af Friherre dr. med von Werthern. Efter en tvangsauktion blev gården i 1928 overtaget af skibsredder A.P. Møller. En del af markerne blev solgt fra. I 1925 blev Chr. Martinussen ejer. I 1961 solgte han den for 340.000 kr. til Johannes Garder. Det er da sandelig noget at fortælle, når Herr und Frau Schmidt tager ophold i de 120 kvm2 med solarium og sauna.

Der var engang et slot

Men tænk at gården har tilhørt et slot. Det vil sige, at det startede med en middelalderborg. Det er da også værd at bemærke over for de tyske turister. Ja byggeperioden strakte sig fra 1270 til 1523. Men ak i 1706 blev slottet omtalt som et spøgelsesslot. Nu er kun porthuset tilbage. Det blev i 1811 indrettet som fængsel. I 1750 var nedbrydningen begyndt. I en notits fra Berlingske Tidende fra 1862 kan man læse:

 

• Vejvæsnet har i den senere Tid efter dertil indhentet Tilladelse, ladet foretage Udgravninger i den sydvestlige Udkant af Byen Tønder på  det Sted, hvor tidligere Tønder Slot og dets stærke Fæstningsværker have været beliggende. Disse udgravninger foretages for at skaffe mere billigt steenmateriale til den Vestslesvigske Chaussee end det, der ellers tilbyder sig i denne Egn.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland
• Sønderjysk Månedsskrift
• Litteratur Tønder – herunder:
• Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern
• Max Rasch: Mühlenchrobik Tondern
• Adel – og storgårde i Tønder Amt

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler inklusive 283 artikler fra Tønder:
• Digebyggeri i Tøndermarsken
• En vandmølle i Tønder
• Hertugen af Tønder
• Studehandel i Tønder
• Tønder, Marsken og afvandingen
• Tønderhus, slot, borg og fæstning
• Tøndermarsken 1-2
• Tøndermarsken – under vand
• Og mange flere artikler

 

Redigeret 16-09-2021