Herlufsholm – fra Benediktinerkloster til Voldsskole (1)

Det er måske lidt barsk at kalde det ”Voldsskole” Men mange tidligere elever har i en TV2 – dokumentar udtalt, at de har været udsat for det. I denne artikel ser vi på det historiske. Men allerede her erkender en tidligere rektor, at der var problemer. Nogle af disse skyldes traditioner. Han udtaler, at det til tider var ”en voldsom skole” Egentlig var det et gammelt kloster.  Herluf Trolle og Birgitte Gøye interesserede sig meget for de unges lærdom. Førstnævnte var en meget lærd flådechef, der var blevet inspireret i Wittenberg. Det skulle være en lærd skole og opdragelsesanstalt.  Fra 1985 måtte piger også være kostelever.  Der er enkelte rester fra 1100 – tallet og mange om – og tilbygninger. Skolen er underlagt tilsyn fra Børne – og Undervisningsministeriet.  Man bruger en særlig skoleuniform og så har man et særligt sprog.  Mange har mange traditionsagtige arrangementer.  Man sover sammen. Vi kigger på det såkaldte ”Herlovianer-samfundet”, som også udgør flertallet i bestyrelsen.

 

Et gammelt kloster

Herlufsholm var oprindelig et Benediktinerkloster fra 1135 til 1536.

Det var stormanden Peder Bodilsen, samt hans moder og brødre, der stiftede dette kloster ca. 2 kilometer nord for Næstved. Stedet blev også kendt som Sankt Peders Kloster og Skovkloster.

Klostret var ellers startet i Næstved by og så senere blevet flyttet. Det fungerede som sygehus, fattighus, alderdomshjem m.m.

I 1140 havde klostret status som en slags by-herre af Næstved. Munkene havde reelt fået alle retslige og økonomiske rettigheder i byen. Disse rettigheder kendes ikke fra andre byer.

 

Adelens sønner blev munke

Antallet af munke har været ca. 12 som minimum. På forskellige tidsrum har der dog været over dobbelt så mange. Dertil kom en del lægbrødre, tjenestefolk og logerende.  Der har foregået en del skrivervirksomhed på stedet.

Disse Benediktiner-munke blev hovedsagelig rekrutteret blandt adelens sønner. Klosteret kom snart til at høre blandt landets rigeste med et omfattende jordegods, erhvervet gennem gaver, først og fremmest på Sydøstsjælland.

Det lutherske syn ramte også klostret. Og det teologiske oprør overlod munkene til tiggerbrødre. Borgerskabet i Næstved var efterhånden trætte af munkenes dominans. Munkene forlod ikke klostret efter Reformationen. De valgte at blive på stedet. Men i 1560 forlod de sidste munke først stedet

Ved Reformationen ejede det omkring 440 ejendomme som fæstegårde, møller, sognekirker, byhuse m.m.

 

Herluf Trolle og Birgitte Gøye havde interesse for uddannelse

Stedet kom under Kronen. I 1560 foregik der et mageskifte til Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye.

Herluf Trolle og Birgitte Gøye blev gift i 1544. Herluf Trolle var den mindst velhavende af de to. Hel hans arvegods anslås til at have udgjort 30 bøndergårde.  Birgitte Gøye var særdeles velhavende. Hun ejede bl.a. gods i Nordsjælland samt en gård i København, den såkaldte ”Dyvekegaard” eller ”Sibrettes Gaard”

Ægteparret havde en særlig interesse for skolevæsen og ungdommens uddannelse. De donerede store summer til latinskolerne i Helsingør, Roskilde og Næstved.

Da Herluf Trolle i 1554 fratrådte som lensmand på Krogen i Helsingør havde ægteparret fast bopæl på Hillerødsholm (det senere Frederiksborg). De forsynede den tidligere gård med en standsmæssig hovedbygning.

 

Herluf Trolle blev inspireret i Wittenberg

Herluf Trolle var en lærd flådeadmiral. Han havde bl.a. studeret i Wittenberg. Her blev han stærk inspireret.  Han mødte sandsynligvis Birgitte Gøye ved hoffet.

Den lærde flådeadmiral mente, at han som adelig havde pligt og ansvar til at afværge, beskytte og skærme fædrelandet.

 

Forbilledet for Herlufsholm Kostskole

Forbilledet for Herlufsholm Kostskole var en række lærde kostskoler i Sachsen. Målsætningen var opdragelse og oplæring i kristendom, latin, retorik og dialektik som forberedelse til senere universitetsstudier.  Herlufsholm skulle være en eliteskole for børnene af samfundets spidser – adelige såvel som borgerlige.

 

En lærd skole og Opdragelsesanstalt

I 1565 omdannede de klostret til en lærd skole og Opdragelsesanstalt. De kaldte stedet for Herlufsholm.

Dengang var der plads til 42 børn af adelige eller ”andre ærlige Mænd” I 1729 – 30 måtte skolen lukke, da stiftelsens økonomiske forhold var i en elendig forfatning. Gregers Juel blev indsat som forstander og nåede inden sin død i 1731 at reformere administrationen på skolen. Gregers Juel var den sidste forstander af stifternes slægt.

Efterfølgende blev der indført ferier, faget Gymnastik blev indført og timeantallet af obligatoriske andagtsøvelser blev skåret ned.

 

Fra 1985 måtte piger også blive kostelever

Skolen fungerede fra starten som kostskole og indtil 1966 kun for drenge. Herefter blev det åbnet for piger som dagelever i gymnasiet. Fra 1985 også som kostelever.

Skolen har et ry for at være en skole for adelige og børn af rige danskere, der er udstationeret med topposter i udlandet.

Hvert år stiller skolen dog et antal fripladser til rådighed. Man ønskede også at indføre en lokal privatskole, hvor elever fra omegnen kan gå.  Og det har man så i dag fra 6. – 9. klasse. Her er også en 10. klasse og et gymnasium.

 

Enkelte rester tilbage fra 1100 – tallet

Klosterbygningerne lå syd for kirken. Syd- og vest fløjen indeholdt også hvælvede rum som tilsammen omsluttede en uregelmæssig klostergård med korsang. Ud fra er bevaret indskrift menes Østre Korsgang at være opført i 1502, formentlig som afløsning for en ældre bygning.

Området vest og nordvest for kirken udgjorde tidligere endnu en sluttet gård, senere kaldet Skolegården. Mod vest afsluttedes den med den nuværende rektorbolig. Det var formentlig den tidligere abbedbolig. Enkelte mureværker er tilbage

Det store kompleks har indeholdt en endnu større ydre gård som i syd og vest var afgrænset af to store teglbygninger – Kostalden og laden.

Klostrets byggemasse har haft et hierarkisk ordnet system af tre gårde. Al adgang til klosterområdet foregik via port-huset mod vest. Til klosteret hørte en række fiskedamme, som leverede en betydelig del af munkenes kost.

 

Masser af om – og tilbygninger

Klosterbygningerne stod forholdsvis uforandret frem til 1800 – tallet. Klosteranlægget blev ombygget i årene 1868 – 1870.  den vestlige og sydlige fløj fik deres nuværende udseende. Hovedtrappen blev flyttet i 1980.

Skolebygningen er oprindelig en lade fra 1743. Den blev ombygget i 1809 – 1812.  Siden blev den forhøjet. Museumsbygningen er fra 1874-76. Og diverse bygninger er løbende blevet ombygget eller renoveret.

Nyere tilføjelser er elevfløjen Lassengården (1956-57) Egmontgården er fra 1967, elevfløjen Vuen er fra 1967, gymnastikbygningen Galen fra 1968, Helenhallen fra 1969 en administrationsføj fra 1973.

 

Underlagt tilsyn fra Børne- og Undervisningsministeriet

Selve skolen blev stiftet den 23. maj 1565. Den blev efter Herluf Trolles død ført videre af Birgitte Gøye og derefter overdraget til kongen, mod at den blev bevaret for eftertiden. På den måde er stiftelsen og dermed skolen blevet en selvejende institution.

I dag er Herlufsholm en erhvervsdrivende fond med skole, skov og jordbrug, en kirke og en kirkegård. Stiftelsen sikrer, at skolen består. Indtægterne fra de andre forretningsområder er derfor med til at understøtte skolens drift.

Selv om stiftelsen er en forretning, er den underlagt tilsyn fra Børne – og Undervisningsministeriet og ikke Erhvervsministeriet, da den modtager statstilskud til eleverne på skolen. Herlufsholm Gods er på 1.050 ha agerjord og 1.026 ha skov.

 

Ensartet skolebeklædning

Normalt er der på skolen indskrevet ca. 650 elever, heraf 270 kostelever og 380 dagelever. En lang række af skolens elever tæller skuespillere, forfattere og kongelige.

Eleverne skal bære ensartet skolebeklædning. Denne tradition går tilbage til 1800-tallet. Man kigger dog på modens udvikling men beklædningen er dog stadig i klassisk snit. Farverne skal være mørkeblå og mellem – eller mørkegrå, kombineret med lyseblå herlovianer- skjorte med Gøyeskjold og evt. slips, der findes i tre udgaver.

Skolen ønsker, at eleverne altid fremstår som velklædte og velsoignerede

Eleverne har mulighed for at variere deres tøjvalg. For eksempel kan de vælge mellem cardigan, pullovers – og trøjer med V – udskæring. Pigerne kan vælge mellem nederdel og bukser. Det er valgfrit, om man vil bære det karakteristiske Gøye-slips.

Efter aftensmaden kan elever iføre sig andet tøj. Hel eller halv galla benyttes ved festlige lejligheder.

 

Man bruger et særligt sprog

Gennem tiden har eleverne på Herlufsholms Skole skabt til et særligt ”herlovianersprog”, der indeholder en række specielle ord. Det kræver en længere forklaring, hvordan disse ord dannes.

 

Mange traditionsrige arrangementer

Hvert år er der en række arrangementer, der relaterer sig til skolens historie og rødder:

• Fugleskydning
• Blebal
• Vildtaften
• Komediebal
• Julebal
• Trollebal
• Maskebal
• Gøyebal
• Koncertbal

Det er den 14. januar, der afholdes ”Trollebal”. Og dette har været afholdt siden 1797. Der findes også fra gammel tid et præfektsystem som giver de ældste elever i gymnasiet ansvar i det daglige arbejde.

 

Man sover sammen

Langt de fleste elever har et værelse, kaldet et hummer, selv om de sover på sovesale sammen. Hver elevgård rummer elevernes værelse, en fælles opholds- og tv-stue, køkken og så selve sovesalen.

Skoleåret er inddelt i rejseweekender og mellemweekender for at tilgodese de elever, der kommer langvejs fra. I en rejseweekend tager eleverne hjem om fredagen og har først undervisning igen den følgende tirsdag. I mellemweekenderne har eleverne kun fri om søndagen og modtager undervisning om lørdagen.

Skolen tilbyder forskellige fritidsaktiviteter af både kreativ og sportslig art.

 

En ny rektor fik problemer

I 1993 satte Klaus Eusebius Jacobsen sig i spidsen for Herlufsholm Skole. Og dette forløb ikke stille af sig. Det kom til et voldsomt opgør med skolens tidligere rektor. Det rakte ud over skolens tykke mure og ind i landets aviser.

Den ny rektor havde ikke selv gået på skolen. Han var ikke indfødt herlovianer, som de indviede kalder det. Det vakte stor skepsis. Og modtagelsen var også kølig. Men han blev der i 23 år.

 

Rektor udleverede ”Ondskaben” af Jan Guillou

Hans opgave var at højne fagligheden og redde skolen. For økonomisk var den ikke på toppen. Børn af udenlandsdanskere var begyndt at vælge skolen fra. Da han begyndte på skolen, var der 285 elever. Da han gik på pension, var der 660 elever. Selv siger han, at fik brudt nogle normer, som ikke var særlig sunde ved at tage dagelever ind på skolen.

Jacobsen udleverede bogen ”Ondskaben” af Jan Guillou til de lærere, der var kostskoleinspektører – dem, der havde ansvaret for en kostafdeling. I bogen beskriver Guillou den onde variant af præfektsystemet, hvor ældre elever med hård hånd opdrager de yngre.

 

De ældre skal ikke opdrage de yngre

Den nye rektor mente, at hvis der fandtes indvielsesritualer på skolen, så skulle disse udryddes. At man overlod opdragelsen – ikke uddannelsen – af de yngre elever til de ældste elever, brød den ny rektor sig slet ikke om.

Opgøret med de gamle traditioner var bestemt ikke populært. Rektor måtte lægge arm med lærerstaben, eleverne og ikke mindst gruppen af flere end 1.000 tidligere elever, som på Herlufsholm har en særlig ophøjet rolle. De betaler kontingent for at kunne følge skolens udvikling tæt og loyalt.

 

På mange måder en vældig voldsom skole

Den cocktail gør, at Herlufsholm:

• På mange måder er en vældig voldsom skole

Ja sådan udtrykte den forhenværende rektor sig til skolemonitor.dk

Det kan så undre i dag, at ledelsen siger, at de ikke har kendskab til alle de problemer, som en TV2-dokumentar har taget op. Det har åbenbart været almindeligt.

 

Herlovianer-samfundet

Og hvem er det lige den tidligere rektor hentyder til som være et problem? Det er Herlovianersamfundet. Og det blev stiftet den 14. januar 1850. Det er dermed den ældste forening for tidligere kostskoleelever.

Opgaven for dette ”Samfund” er at vedligeholde og udvikle medlemmernes tilknytning til hinanden og dels at komme trængende kammerater til hjælp. Man afholder fester, sportslige stævner, udflugter og andre arrangementer. Der udgives et medlemsblad. Så administrer man legater til støtte for gammel-herlovianere. Man er repræsenteret i bestyrelsen.

 

De gamle har flertal i bestyrelsen

Formand, forstander og yderligere mindst to af de i alt syv bestyrelsesmedlemmer på Herlufsholm Skole er gammel – herlovianere. Der holdes en del sammenkomster også i og omkring København.

Man kan betale et engangskontingent, der svinger fra 200 kr. til 8.400 kr.

Og ja, så kommer vi med yderligere artikel (er) om livet på Herlufsholm

 

 

Kilde:

• denstopredanske.lex.dk
• skoemonitor.dk
• herlufsholm.dk
• wikipedia.org
• dit-naestved.dk
• danskeherregaarde.dk
• kroneborg.dk
• birgittegoeye.dk
• herlovianersamfundet.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.794 artikler
• Under Andre Historier finder du 74 artikler