Mindst 74 henrettelser i Tønder. Og en masse i Løgumkloster, Møgeltønder, Ballum, Slogs Herred og Viding Herred. Desertørers navne stod på  galgen. Trolddomsdømte blev brændt. Fanger sad og ventede på, at ny galge blev rejst. Efter 8 år tilstod en kvinde et mord. Vi ser også på berusede skarprettere og fejlhug. Hvad er pinligt forhør? Og vi kigger på det, at blive fredløs i Tønder. 

 

Galgebakke og Galgestrøm 

Aabenraa har Galgebakken, Sdr. Sejerslev Galgevej, og Brøns har Galgevang. Tønder har Galgestrømmen. Ja sådan kunne vi blive ved. Og flere gamle stednavne følger.

 

To rettersteder – tæt på hinanden

Langs indfaldsvejene hang galgerne, som skræk og advarsel. I Jyske lov hedder det:

• Om hvad en Tyv kan hænge for. Har han stjålet Koster til en værdi af en halv Marks værdi eller mere, da kan Ombudsmanden hænge ham uden Dom.

Der står også, at det er kongemagten, der skal udføre hængningen.

Tønders rettersted lå 500 meter nordøst for byporten. Det er i dag mellem Digevej og Vidåen.

Tønder Herreds rettersted havde sin plads ved Nordre Landevej, hvor Galgestrømsvej drejer fra, på det østligste hjørne. I dag er det bebygget.

I 1860 skulle der endnu have været spor af galgen. I 1906 blev stedet markeret med en sten. Noget usædvanligt var det, at det lå så lavt. I 1760 måtte alle henrettelser udsættes på grund af oversvømmelse.

 

Flere afstraffelsesmetoder

Hjul og stejle kom til senest i senmiddelalderen . Og det er også eksempler på, at folk blev levende begravet. I 1610 blev provsten i Møgeltønder brændt i nærheden af galgen.

Andre former for henrettelse var radbrækket, druknet og arkebuseret (skudt). Enkelte gange er dømte også blevet levende begravet.

 

Øksen afløser sværdet

De sidste henrettelser med sværd skete i løbet af 1760 – 1770. Øksen blev derefter hyppigere brugt. Forklaringen kan skyldes, at der i kongeriget den 16. oktober 1697 var kommet en forordning om straffen for grove mord. Myndighederne måtte i 1779 udsende en forordning, om at henrettelse fremover i Slesvig Holsten ikke skulle gøres med sværd, men med økse. Dette skulle ikke anses for at være mere uærlig en anvendelse af sværd. Det uærlige bestod kun i, at den henrettede ikke kunne begraves på indviet jord.

 

Strenge straffe

Stadsretterne var forholdsvis strenge, delvis under indflydelse af tysk (Lybsk) ret. Denne blev jo praktiseret i Tønder i lang tid. Vi skal heller ikke glemme, at adelen i 1524 fik rets-myndighed på deres besiddelser. Denne ret blev dog noget indskrænket i 1805. Og i 1853/54 blev den helt fjernet.   I nogle herreder, som dannede grænse til en købstad, kunne herredets rettersted  befinde sig tæt på  byen. Det gjaldt bl.a. for Tønder Herreds på Tønder Bymark, som kun lå 800 meter fra stadens rettersted.

På gamle kort kan man se galger aftegnet. Således også på et kort fra Tønder fra omkring 1620. Det viser en såkaldt Triangelgalge. Samme galgetype har man haft i de større byer dengang. Efterhånden er disse dog blevet erstattet af de tobenede galger. Det var dem man så på galgehøjene rundt omkring.

 

Desertører fik deres navne på  galgen

Desertører fik deres navne slået på galgen. Meningen var at deres rette plads ville være der. Men når de så blev pågrebet, kom de dog ikke til at hænge der. De måtte løbe spidsrod mellem 300 mand opstillet i to rækker. Hver mand stod med en tynd gren, som ramte den skyldiges ryg.

I Tønder var en søn af en lokal håndværker deserteret i 1736. Han blev i første omgang dødsdømt, og hans navn kom til at stå på galgen. Men hverken Magistrat eller håndværkere ville medvirke til dette. Tavlen måtte fremstilles udenbys. Og først efter at et militærkommando havde slået kreds om galgen, kunne skarpretteren sætte den på.

 

Trolddom og dokumentfalsk

Ægteparret Anna og Peer Thomsen blev i 1551 anklaget for trolddom og underkastet tortur. Deres endelige dom kendes ikke. Men formentlig er de blevet brændt.  I 1558 begik præsten Henricus Sicander i Aventoft dokumentfalsk og blev henrettet. Inden han blev lagt på hjulet, havde man bundet ham til galgen, stukket hans øje ud og hugget “die beyden fordersten Finger” af ham.

I en anden sag fra Tønder Herred fra 1599, havde Hans Jessen lidt samme straf, hvor han fik “drei Finger abgehauen, die Augen ausgestochen und er ist dann geradebrecht worden”

 

Straf fuldbyrdet på  lig

I 1569 døde Nis Hansen i fangetårnet på Tønder Slot. Han var dømt til hjulet, dvs. radbrækning. Hertugen lod straffen fuldbyrde på liget.

 

Frisag

Meget få af de anklagede klarede frisag. Hans Jensen i Daler havde anklaget Mette Nielskone for at have skadet ham ved trolddom. Han havde fået et kirkenævn til at oversværge hende.

Skønt hendes mand på Birketinget sammen med 11 andre svor, at hans hustru aldrig havde omgåedes med sligt, havde Hans Jensen holdt hende i jern på Møgeltønderhus og ladet hende pine. Det på trods af, at hun redte til barsel, og at der var stillet borgen for hende. Sagen endte for Kongens Retter-ting, som frikendte Mette Nielskone for anklagen.

 

Klage fra Møgeltønder

En anden sag er også fra Møgeltønder, er fra den 22. april 1591. Her klagede Anders Namensen sig over, hvorledes Benedikt Rantzau, som var lensmand på Møgeltønderhus på kirkens grund , skulle have ladet hans hustru fængsle og lægge jern på. En fra Tønder var kommet og beskyldt hende for trolddom.

 

Den berusede bøddel

Bødelen skulle sikre sig, at hængningen faktisk medførte døden. Ved at sætte sine fødder på ofrets skuldre og tynge kroppen ned. At det kunne være nødvendigt, viser et tilfælde fra Løgumkloster Birk.

Ludde Jansen skulle hænges for skovtyveri og brandstiftelse mandag den 19. juni 1598. Undervejs fik bødlen imidlertid to fingre i klemme mellem galgeoverliggeren og rebet, som Ludde nu hang i. Bødelen lod ham hænge indtil han troede, at døden var indtrådt, hvorefter han skar rebet over for selv at komme fri.

Inden da skulle han have fæstnet jernringeni det andet tov til den hage, som Ludde Jensens krop skulle hænge i, men det mislykkedes. Bødelen var meget beruset. Og da Ludde endelig faldt til jorden, var han i live. Men det varede dog ikke længe. For torsdagen efter, lykkedes hængningen. Efter sigende var bødelen da blevet ædru.

I 1599 blev Hans Jessen radbrækket for falsknerier.

 

Erklæret fredløs 

I år 1600 slog Erich Schlächter og Jacob Dürhuss fra Tønder to af byens vægtere ihjel. Gerningsmændene flygtede. Byens råd lod de to døde stadstjenere bringe hen på Torvet,
hvor by-skriveren stævnede Erich og Jacob:

• als offenbarer Mörder, Totschleger in dieser Stadt Gericht zum ersten, andern und Dritten Male

Med andre ord. De blev erklæret fredløse. Skarpretteren svang sværdet og ligene og tre gange råbte han i alle retninger gerningsmændenes navne, og endelig blev der ringet ni gange med klokken.

Nogen tid efter vendte Erich Schlächter hemmeligt tilbage til byen. Han blev genkendt og arresteret. Den 26. juli blev han dømt til døden med sværdet og henrettet.

 

Momme Brodersen klager

Det var nu ikke alle, der var tilfredse med retsvæsen dengang. Således klagede Momme Brodersen og hans søskende til Hertug Hans i 1553. Tønder Herred havde uden rettergang smidt deres mor på bålet som heks.

Trolddoms – dømte var ikke ene om at lide straffen på bålet. Blodskam, sodomi eller omgængelse imod naturen og brandstiftelse betød også bålstraf. Falskmøntneri og vise kirketyverier medførte også bålstraf.

I 1607 blev Botel Iversen og Marie Jacobs anklaget og dømt for trolddom.

Samme år blev på Tønder Herreds rettersted Bartel Jensen og hans hustru, Kirsten, som kaldtes eines Kühehirten Weib dømt for trolddom og brændt

Jes Mathiesen blev hængt og Valentin Hertzberg blev halshugget i 1608. Valentin blev dog begravet på kirkegården. I 1613 blev Hans Hupfer dømt for mord og kirketyveri.

 

Blodskam og karlepersoner

Den 23. marts 1614 blev provsten, hr. Laurids i Møgeltønder brændt. Hans hustru og datter blev halshugget, fordi han og hans datter lå i blodskam med hver andre, og hans hustru, fordi hun havde ligget i ondt levnet med andre karlepersoner.  For bigami, tyveri og for at have forsøgt selvmord blev en person halshugget i 1619.

Drabsmanden Boye Ketelsen fra Bøking Herred blev i 1625 ført til Tønder og halshugget.

I 1627 var to kvinder taget for mindre tyverier. De blev dømt til døden med sværdet. Men den mest belastede skulle derudover have sit hoved på pæl.

En anden kvinde blev i 1633 blev også dømt for tyveri. Også hun slap weiblicher Zucht halber for at komme i galgen . Sværdet blev i stedet taget i brug. Men det var dog langt fra alle kvinder, der slap for galgen.

Anna Schmidt blev i 1632 dømt for trolddom og brændt.

Den 3. januar 1643 blev en mand dømt og samme dag halshugget for gentaget ægteskabsbrud og Notsucht

 

Pinligt forhør 

I Slogs Herred dømte tolv stokkenævninge i 1652 Jürgen Jessen til galgen. Dog skulle han først gennem et pinligt forhør (tortur). Herefter gik sagen videre til amtmanden. Det skete nu ikke så sjælden, at mange af de dømte døde under disse pinlige forhør.

Et Pinligt Forhør kunne starte med, at skarpretteren fremviste sine redskaber, og hvad de kunne anvendes til. Hvis dette ikke gjorde indtryk hos den anklagede, ja så blev han bedt om at klæde sig af. Så fik han tommelskruer påsat. Såfremt der stadig ikke kom en tilståelse, blev instrumenterne aktiveret.

 

Indvielse af galgen

Midt på sommeren 1680 sad hestetyven Asmus Petersen i sit fængsel i slotsporten i Tønder. Han ventede på, at Slogs Herred skulle få rejst en ny galge. Og det var da ikke helt billigt. Fire vogne havde man i Kollund for at hente egetræ. Galgen blev sat op af to lange stolper på ca. 9,5 meters længde, en overlægger på 5,7 meter og to korte stykker på 3 meter. Stolperne er sikkert gravet ned i 2 – 2,5 meters dybde.

Til galgen hørte også en galge-stie, hvortil man brugte en 10 meter lang bjælke forsynet med tværtrin også af egetræ. Under opsætningen drak folkene en tønde øl. Den skulle herredet også betale. Men hestetyven Asmus Petersen fik den tvivlsomme ære, at indvie galgen i Slogs Herred.

I 1690 hængte skarpretter Eberhard Asthusen, Niels Nielsen Hovkarl fra Vejle for tyveri

Det skete en gang imellem, at galgen skulle fornys. I Ballum Birk omtales i 1760 en Galge

• som der førhen har staaet, men nu er omfalden, saa Stumperne deraf ikkuns ses, siden den Gud ske Lov ikke i dette Seculo har været brugt.

74 henrettelser i Tønder

Antallet af henrettelser var størst i de første af de tre århundreder mellem 1550 og 1850. Det skyldtes at mange også mindre tyverier blev straffet med galgen. Samtidig var også drab blevet belagt med dødsstraf . Endelig var hekseforfølgelser stigende, især i årene mellem 1600 og 1650. I de efterfølgende år op til 1750 var henrettelsernes antal også betydelig, men havde dog
ikke nær samme omfang.

Mellem 1543 og 1857 antages det, at der har været 74 henrettelser i Tønder.

I 1621 blev to landstrygere hængt for tyveri , mens den tredje på grund af sin ungdom ansås at være forført af de andre og derfor blev benådet. Benådningen bestod i, at han blev henrettet med sværd.

Og det kunne være forskellige, hvad og hvordan, man blev dømt. Det skyldtes bl.a. de kongelige enklaver. Danske Lov kom til at betyde noget i Riberhus Birk, Lø Herred, Ballum Birk, Møgeltønder Birk, Vesterland– Før og Amrum.

 

Fejlhug

Det skete også fejlhug fra skarpretterens side. Og det var ikke godt. Der er eksempler fra Flensborg, hvor skarpretteren præsterede fejlhug. Han blev simpelthen lynchet.

For Tønder – skarpretteren Erich Eberhard Asthausen skete der et fejlhug i 1702. For familien Asthausen var det nogle temmelige uheldige år. Ismael Asthausen i Hamborg nedlagde sit embede af samme årsag i 1703. For Caspar Asthausen i Lübeck mislykkedes halshugninger i 1677, 1680 og 1687. Han blev ganske vist afsat efter den første, men genansat og de to andre tilfælde fik ingen konsekvenser.

 

Afhuggede hoveder blev undersøgt

Mange af de hoveder, der blev afhugget blev sendt videre til universiteter. Mange af dem blev sendt til Kiel til nærmere studier. Johannes Geltzer, skarprettersøn fra Tønder blev i 1700 dr. chirurgiæ fra Universitet i Kiel.

 

Hundebegravelse i Sæd 

I 1712 havde Karen Christens i Sæd forgiftet sine fire børn og sig selv i rottegift. Sognepræsten i Udbjerg ville have begravet moderen sammen med hendes fire børn på kirkegården. Men provsten Samuel Reimarus i Tønder, bemærkede i sin indberetning, at der ved sådan et skrækkeligt mord ikke kunne tilkomme hende andet end hundebegravelsen.

Den 21. april blev da i nærværelse af en stor retskommission liget af Karen Christens ved solnedgang af bødelen smidt ud af vinduet, slæbt ud på bar mark og kulet ned i passende dybde på heden.

En skamstøtte skal have båret følgende indskrift:

• Paa dette sted er af Bøddelknægten henslæbt og nedgravet Legemet af Karen Christens fra Sæd, fordi hun i aaret 1712 ved gift havde begaaet et forbandet Mord paa sig selv og paa sine fire Børn.

I 1721 blev Christine Jenses fra Sæd halshugget. Hendes hoved blev sat på pæl. Kroppen blev begravet ved galgen. Hun havde kvalt sit barn.

 

Sodomi med en hoppe

I 1743 blev der afsagt dødsdom for begået sodomi med en hoppe. Men om dommen blev eksekveret er usikkert. I så fald skulle han være blevet brændt.

Nogen gange måtte de dømte sidde længe inden de blev henrettet. Således også Catharina Ercken fra Sild. Hun var dømt for giftmord. Det gik fire år fra arrestation til henrettelse i Tønder
i 1760.

 

Lig-rester til jordemoder – uddannelse

Dr. Boessel, fysikus i Flensborg og forfatter til  “Grundlegung zur Hebammenkunst” fik kongelig tilladelse til at udtage dele fra liget til brug ved undervisningen af jordemødre. Det skulle dog ske “in möglicher Stille”, og resten af kroppen skulle efter dommerens pålydende begraves under galgen.

Skarpretteren var ilde set i befolkningen. De hørte til de uærlige. Men J.F. Struensee, stadsfysikus i Altona fortalte i et skrift i 1763 at

• læger vil være at stor betydning for befolkningen (på landet), alt for ofte behandler skarprettere, barberer, fordærvede apotekere og andre de syge.

 

Lægelige virksomhed med problemer

Aabenraas sidste skarpretter Röseler, der døde i 1788 var kendt for at drive lægelig virksomhed. Med det var nu ikke uden problemer. De lokale barberer var imod denne virksomhed.
Men dette har vi berettet om i en tidligere artikel.

 

Henrettet efter syvende bøn 

I 1787 blev den 17 årige Sibbert Jensen fra Dedsbøl halshugget på Bøking Herreds rettersted ved Klokris. Han havde skåret halsen over på sin kammerat. Han blev hurtig anholdt, og sagens akter blev sendt til Overkriminalretten på Gottorp.

Her kunne man ikke se nogen formidlende omstændigheder. Man sendte en skrivelse til Det tyske Kanceli i København. Måske kunne han i betragtning af sin unge alder fritages for radbrækning og i stedet bringes fra livet til døden med en økse.

Den Kongelige Resolution dateret den 21. september lød på henrettelse med økse og hovedet at sætte på en pæl.

I de forløbne måneder havde Sibbert Jensen siddet fængslet i porthuset i Tønder, hvilket kostede amtet 55 Rigsdaler

Den 15. oktober 1787 førte tre amtstjenere ham til Klokris. Tønder – skarpretterens enke Anna Stöckler havde sendt sin svend.

Ifølge Lindholm Kirkekronik slog skarpretteren til, da den dømte havde afsagt sin syvende bøn.

 

Travl skarpretter fra Tønder

Tønder havde sin egen skarpretter. Fra 1722 til 1846 var det Stöckler – familien, der i tre generationer klarede embedet. I det meste af 1600 tallet havde Tønder skarpretteren også Aabenraa under sig. Det kunne ske at den lokale skarpretter var forhindret, så måtte naboen tage af sted. Således måtte Flensborgs skarpretter i 1721 tage til Kær Herred,
da Tønders skarpretter, Eberhard Asthuusen nylig var død.

Det var Mette Tielles, der skulle henrettes.

Skarpretteren Eberhard Stöckler, som havde overtaget hvervet efter din far i Tønder, havde faktisk travlt. Han rejste også rundt omkring for at udøve sit makaber job.

 

Gud er dig nådig

Den sidste henrettelse i Angel fandt sted i 1812 på Richtberg ved Tøstrup i Ny Herred. Det ligger ca. fem kilometer vest for Kappel.  Den 60 årige Anna Hedwig Callsen havde givet sin mand gift. Hun blev ført til foden af Richtberg. Hun sad sammen med præsten, der forlod hende ved foden af bjerget:

• Nu forlader jeg dig, vær ikke bange, Gud er dig nådig.

Alle omkringliggende marker var fulde af folk. På højen var blokken. Ved siden af en pæl.

Skarpretteren stod parat med sin hjælper. Han lod kvinden knæle ned ved blokken, bandt hende fast, hævede sin store blanke økse og fuldbyrdede dommen. Hovedet blev sat på pælen, og håret viftede fra det blege ansigt. Efter nogle dage blev hovedet taget ned og lagt til kroppen, hvorefter graven endegyldigt blev kastet til.

Den 24. august 1813 klokken seks om morgenen blev liget af en selvmorder ført ud til retterstedet og gravet ned.

 

80 Rigsdaler for en likvidering

Den 36 årige Anders Sørensen, Lydomhedes ved Gram havde myrdet skrædderen Hans Tychsen i Kastrup. Man havde indhentet bud fra forskellige skarprettere. Og det blev Tønder – bødelen, der fik jobbet. Han fik 80 rigsdaler for jobbet. Også hans bror i Sønderborg, Johan Christoph Stöckler var blevet spurgt.

Eksekutionen skulle finde sted den 2. marts 1816 på en høj ved Friskmark syd for landevejen mellem Gram og Kastrup. Alle forberedelser blev gjort. Allerede den 29. februar om aftenen kom skarpretteren fra Tønder med to hjælpere. Alt gik planmæssigt. Anders hoved faldt for Stöcklers sikre hug.

Godsinspektør Lorentzen skriver, at henrettelsen blev fuldført med anstand og ro i overværelse af en stor folkemængde. (På vores hjemmeside har vi en artikel om dette)

 

Tilstået efter 8 år 

Den sidste kvinde, der blev henrettet i hertugdømmet Slesvig, var Margaretha Hansen. Det skete den 26. februar 1831. Hun havde otte år tidligere skåret halsen over på sin mad-moder. Efter syv år tilstod hun drabet. Efter ti måneder i fængsel havde hun angret. Og det var den kun 19 – årige Christian Stöckler, søn af skarpretteren fra Tønder, der stod for henrettelsen.

 

Bruden myrdet

Den sidste henrettelse i Nordslesvig blev foretaget i Hjordkær i 1834. Og igen var det Eberhard Stöckler fra Tønder, der foretog henrettelsen.

Det var den 23 – årige Forbryder H.S. Fallesen, som havde myrdet sin brud. Præsten havde givet det sidste ord. Han tog selv trøje og halskæde af. Vidner mente nu nok, at det var lidt råt, at Rakkerknægten havde trukket ham ved hårene.

Rakkeren viste hovedet frem, og vidner mente faktisk, at kunne se de sidste dødstrækninger.

 

Velkvalificeret

Skarpretterens søn fra Tønder skrev en ansøgning om at blive skarpretter for Tønder by og amt , eventuelt for hele Hertugdømmet Slesvig. Christian Stöckler anførte i sin ansøgning, at hvervet de sidste 100 år gik fra far til sø. Han mente, at være velkvalificeret, da han nu i 18 år havde været medarbejder ved talrige henrettelser.

Ja, skarpretteren i Tønder holdt længst. Hvervet blev først nedlagt i 1847.

Hans indkomst bestod dels af et fast beløb pr. år, dels af betaling for hans ydelser i form af henrettelser i forskellige udgaver og andre opgaver som kagstrygning (piskning ved kagen eller pælen), brandemærkning, afskæring af ører, udvisning af byen.

Prisen for disse ting var fastlagt i et takstsystem. Men ofte havde skarpretteren kontroverser med overordnede myndigheder. Disse mente ofte at regningerne var for høje.

 

Præstens rolle

Præsten havde også en opgave i forbindelse med de dødsdømte. Det var allerede fastlagt i kirkeordningen af 1542. Her siges det, at præsten ikke blot skulle medvirke, når de dømte føres ud til straffen, men også tage sig af dem inden. Dem der blev overbevist af præsten skulle en eller to dage før henrettelsen modtage sakramentet.

 

Speciel klædedragt

Nogle gange havde de dømte en speciel klædedragt på, når de førtes til retterstedet. I 1763 berettes det om, at Christen Mortensen blev ført ud til retterstedet syd for Løgumkloster iklædt “das Armesünderkleid”.  Det var en hvid “Mantel” men sort besætning.

 

Hele regning ikke betalt

Transporten foregik på mange måder. I Tønder blev Mette Tielle i 1721 sat på skarpretter Eberhard Asthausens kærre og kørt til Kær Herreds rettersted ledsaget af tre beredne knægte. Skarpretter – enken, Eva Asthausens regning efter Christine Jenses henrettelse i Tønder Herred:

• Für mein Wagen, der die arme Sünderin har ausgefahren zu dem Gerricht – 2 Rdr.

Ja her kunne man også se taksten for de andre ydelser:

• Für den Kopf mit dem Schwert ab zu hauwen 10 Rdr.
• Für den Kopf an zu Nageln 5 Rdr.
• Für den Kopf zu bergraben 5 Rdr.
• Für den Phahl der den Kopf iss angenagelt 2 Mk. 8 Sk.

I alt lød regningen på 22 Rdr. 2 Mk. 8 Sk. Men hun fik dog kun udbetalt 17 Rd. 40 Sk.

 

En vandrehistorie fra Slogs Herred

Når man har med sådan noget at gøre opstår der hurtig sagn. I dag vil man nok kalde det for vandrehistorier.

Fra Slogs Herred kendes sagnet om smedekonen fra Bredevad, som havde forgiftet sin mand med rottegift. Hendes hoved faldt for skarpretterens økse. Hun blev begravet neden for galgen ved siden af sin fætter Jes. Han havde begået en mordbrand på Bredevad Mølle og hængt sig i fængslet. Det fortælles, at der ved retterstedet findes to fordybninger, hvor disse to blev jordet.

 

Rettersted i Højer

Højer Herred omfattede Hjerpsted Sogn og Højer Landsogn samt større dele af Emmerlev og Skat sogne. Fra 1864 udgjorde de en jurisdiktion med Tønder Herred. På Emmerlev Mark
kan man ikke undgå at ligge mærke til den 20 meter høje Tinghøj.  Vejen fra Sønder Sejerslev kaldes meget passende Galgevej.

Her med udsigt til Vadehavet skulle galgen have stået i 1770. I 1856 blev der rejst en granitsten på stedet. Til ca. 1920 skulle stenen have stået her. Den var hvidmalet med påskriften:

• Hoyer Herreds Retterstedet

Højer Birk havde sit eget rettersted. Galgeplads i Højer Landsogn kan have forbindelse til Frederikskog som havde særlig jurisdiktion. Der er kendskab til mindst fire kvinder, der blev dømt for trolddom.

 

Lø Herred

Lø Herred var sammen med Møgeltønder og Ballum Birker, kongerigske enklaver. De var underlagt dansk lovgivning, hvorimod Løgumkloster Birk var slesvigsk område. Lø Herred omfattede Brede, Døstrup, Mjolden, Randerup og Visby Sogne. De mindre især Brede, Døstrup og Mjolden, som var slesvigske, hørte dog i det civile og kriminelle sager under herredstinget. Herredets tingsted lå i Bredebro indtil 1851. Så blev det flyttet til Visby.

Gallyborg nævnes i 1527 og Galle Hede nævnes i 1683. Øst for Brede Kirke på vej mod Trælleborg findes i dag Galdemark. Her møder man efter knap 500 meter et gammelt rettersted. En stor natursten bærer indskriften:

• Galgemark Lø Herreds Rettersted.

Det er en nedlagt gravhøj. Ved jævning af højen er der fundet skeletrester. Kilder beretter også om Galdevad ved Trøjborg i Visby Sogn og Galgehøjagre i Lovtrup i Døstrup Sogn.

 

Møgeltønder Birk

Møgeltønder Birk blev oprettet i 1361. Det omfatter det meste af Daler og Møgeltønder Sogne, samt en del af Emmerlev. Birket lå fra 1661 til 1807 under Schackenborg.  Gallihus
nævnes allerede 1538. Og Gallehus har faktisk sit navn efter en galge. Galgevej findes både i Gallehus og Møgeltønder.

Der er også sket henrettelser i selve Møgeltønder. Retterstedet var nær kirken, hvor senere skolen og kroen lå.

 

Ballum Birk

Ballum Birk omfattede Ballum Sogn, Rømø Sønderland og en del af Skærbæk Sogn samt List på Sild. Også dette Birk lå under Schackenborg.  Gallehøy  i Ballum Sogn nævnes i 1754:

• ved udsiden i Sognet til sydøst for Kirken.

Her havde der i fordums tider stået en galge.

På et kort over Schackenborgs besiddelser fra 1792 ses højen markeret 800 meter syd for vejen mellem Harknag og Randerup.  I dag viser et vejskilt Galgehøj til nogle spredte ejendomme, der har fået navn efter retterstedet. I en lille beplantning ved den første gård findes to lave gravhøje, hvoraf den ene var Ballum Birks Rettersted.

 

Løgumkloster Birk

Løgumkloster Birk var slesvigsk område og omfattede Løgum Sogn, samt en del af Højst Sogn Retterstedet ligger ved den gamle landevej mod Tønder på en lille bakke mellem Damhusvej
og Galgebakkevej lige ved skellet til Løgumkloster Landsogn.  På Lø Herreds Rettersted er mindst fem mennesker blevet hængt. En hestetyv var den sidste.

Ved Løgumkloster Birketing i 1553 blev Jens Hansens og Niels Overskous sønner dømt for voldtægt, og den ene henrettet.

I 1580 skal Katrine Jacobs mor, bror og svigerinde være blevet brændt for trolddom.

Maren Peters og Marie Nielsen var i 1715 anklaget for barnemord. Formentlig er den ene af dem blevet dødsdømt og henrettet.

En svensk rytter blev efter krigsdom i 1645 arkebuseret (skudt af sine egne) i Døstrup for mord på en gravid kvinde.

I Møgeltønder blev Anders Nissen ført hen til retterstedet for i sidste øjeblik, at blive benådet. Vi omtaler dette i artiklen Oprør i Møgeltønder.

På Rømø overgav Marcus Whitte, en engelsk søofficer i dansk tjeneste i februar 1644 under Torstensson – krigen til svenskerne uden modstand. Han gik også over til fjenden. Efter den danske generobring blev han fanget og dømt til døden som forræder. I april blev han hængt.

I Ballum Birk blev Anne Bois fra Rømø i 1652 dømt for trolddom.

 

Slogs Herred

Slogs Herred omfattede Burkal, Bylderup, Hostrup, Højst, Ravsted og Tinglev Sogne. I sidstnævnte sogn lå det adelige gods Stoltenlund, som indtil 1725 hørte under Søgård. En indskrift på en sten syd for landevejen mellem Bredevad og Sottrup vækker opmærksomhed. Her står på indskriften

• Slux Herreds Retter – Sted

Stenen står omtrent midt mellem 21 og 22 km stenen, ca. 600 meter vest for Galgebro. Den blev dog flyttet nogle meter syd på, da Tønder – Aabenraa vejen skulle udbygges i 1950erne.

Galgeng nævnes 1613 og Galgehede 1704. Galgen har muligvis stået her indtil 1850erne, før den blev nedtaget på grund af brøstfældighed.

I herredet ses også Galgehøj lidt nordvest for Hajstrup i Bylderup Sogn. Galgeshede nævnes 1704 og 1708 i Højst Sogn, sydøst for Øster Højst. Og ved Lydersholm nævnes Galgeblokke.

I 1623 blev Jürgen Matzen dømt med sværdet på grund af drab. Jürgen Jessen blev hængt for tyveri i 1652. I 1680 slog Hans Köster en kvinde ihjel i Tinglev. Han er antagelig blevet henrettet. Samme år blev Asmus Petersen fra Vendsyssel hængt, fordi han stjal en hest.

Else Oluffs under godset Stoltelund havde i 1762 slået sit tre måneder gamle barn ihjel, og hendes dødsdom stod ved magt.

 

Viding Herred

Viding Herred blev tidligere kaldt Horsbøl Herred. Det omfattede Aventoft, Emsbøl, med godset Toftum, Harsbøl, Klangsbøl, Nykirke og Rodenæs. Her gjaldt den frisiske landret. Men tingstedet var i Tønder. I 1559 blev Bonike Petersen henrettet for mord på Momme Duisen. Rickert Michaelsen fra Rodenæs blev halshugget i 1654 for bigami. Margaretha Fedders
blev i 1716 anklaget for barnemord. Hun blev henrettet med sværd og hendes hoved sat på pæl. Det samme skete for Catharina Christians fra Emmersbøl i 1724.

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf 283 artikler
• Lov og Ret i Tønder
• Oprør i Møgeltønder
• Æ Kachmand i Tynne (Kagmand i Tønder) og mange flere artikler 

Redigeret 7.11.2021