Heimatfest i Tønder 1921
Den 18. – 19. juni 1921 var der gang i den i Tønder. De tysksindede havde set frem til deres Heimatfest. Tyske og Slesvig – Holstenske flag prydede byen og Sportspladsen. Kamptaler efterlod det indtryk, at grænsen igen blev flyttet. Danske Soldater og borgere blandede sig i optoget. Tyskerne svarede igen med ”Oprørsvisen”. Datidens medier havde usædvanlig travlt og Garnisonen i Tønder blev kritiseret for deres rolle. De dansksindede følte sig hånede og krænket. De skrev en protestskrivelse til justitsministeriet.
Genforeningen var ikke smertefri
Genforeningen gik ikke helt smertefri forbi Tønder – egnen. Der var masser af små og store episoder. Og særlig en episode tiltrak mediernes store opmærksomhed. Her blev både militæret og justitsministeriet inddraget. Både de dansk – og tysksindede følte at deres rettigheder i den grad blev krænket.
De tysksindede så frem til festen
Det var lagt op til et stor fest i Tønder den 18. – 19. juni 1921. De tysksindede havde set frem til denne fest.
Oprørsvisen blev afsunget
Den begyndte om aftenen den 18. juni med et optog gennem byens gader, efter at tilrejsende festdeltagere var blevet afhentet på Banegården. Ifølge Flensborg Avis sang deltagerne tyske sange. Men da de nåede Tonhalle blev de mødt af en større mængde danske soldater og civile, som med Kong Christian fuldstændig overdøvede tyskernes sang. Tyskerne stemte straks i med Oprørsvisen.
Wir wollen keine Dänen sein
Tyskerne marcherede ud til byens Sportsplads, der lå ud mod Dragonvej med en ekstra indgang fra Ribe Landevej. Da de kom forbi den danske hovedvagt, sang de smædevisen fra afstemningstiden Wir wollen keine Dänen sein.
Kamptale til den tyske ungdom
På pladsen var der efterhånden forsamlet 7 – 800 mennesker omkring et festbål. Folketingsmand Schmidt holdt en kamptale for den tyske ungdom. Senere talte den daværende socialdemokratiske fagforeningsformand Clausen, ligeledes højstemt patriotisk. Han udbragte et leve for Slesvig – Holsten.
Aftenen blev afsluttet med dans og sang, og ved midnatstid tog man atter ind mod byen.
Slesvig – Holstenske flag overalt
Den følgende dag fandt der sammenstød sted mellem de dansksindede og tysksindede i byens gader. De var til tider ret voldsomme.
Tyskerne havde rejst æresporte med tyske og Slesvig – Holstenske flag forskellige steder i byen. En af dem befandt sig lige i nærheden af den danske hovedvagt.
1.500 tysksindede deltog
Klokken 10.30 blev der på Sportspladsen afholdt festgudstjeneste. Herefter talte folketingsmedlem Schmidt atter engang. Han sagde blandt andet, at Slesvig gennem århundreder havde været tysk, og tysk skulle det atter blive. Klokken 13.30 drog man atter i optog gennem byen. Efterhånden bestod optoget af omkring 1.500 mennesker.
I spidsen af optoget kørte en vogn. På denne var en kopi af Turnvater Jahn. Han var en af høvdingerne fra Napoleonstidens tyske rejsning. Så fulgte børnene og de øvrige deltagere. Rundt omkring faldt danske soldater og civile ind med fædrelandssange, når optoget passerede dem. Det var måske upassende, men de følte deres nationalfølelse krænket.
På turen gennem Østergade ud til Sportspladsen gik soldaterne i spidsen og sang nationale sange.
Kejser Vilhelm på Torvet blev besøgt
På festpladsen, hvor der vajede et stort antal tyske og Slesvig – Holstenske flag bød fagforeningsformand Clausen velkommen. Han talte om tyskernes styrke i Tønder.
De næste talere var Redaktør Bødewadt, Tønder, Dr. Groth, Flensborg og til sidst Dr. Traenkner fra Slesvig. Efter talerne var der forskellige former for idræt.
Ved 18 – tiden gik man igen ind til byen og sceneriet gentog sig. På ny satte danske soldater og civile sig i spidsen og sang fædrelandssange.
Ved Torvet bøjede tyskerne ind på Kirkepladsen for at aflægge et besøg ved Kejser Wilhelms Mindesmærke.
Den danske version
Hovedindholdet af den første danske fremstilling lød således:
– Da Tyskerne i Opløsning fortsatte Marchen til deres Festlokaler, fulgtes de igen af de Danske, som vedblev at synge, hvilket også skete på Tilbageturen ud til Lejren. De Danske fulgte Soldaterne helt ud i Lejren, hvor Splitflaget sænkedes, mens man sang ”Kongernes Konge”.
Den tyske version: Danske udfordringer
Den tyske version var lidt anderledes. Således kunne man læse følgende i Neue Tondernsche Zeitung den 20. juni med et udførlig festreferat og korte gengivelser af talerne:
– Dansk Militær gav endvidere Festtoget et ganske særligt Præg, idet det i Østergade i sluttede Formationer stillede sig i Spidsen for Toget og saaledes bidrog sin Del til, at dette Optog for os Tyskere kunde blive en uforglemmelig Oplevelse. At man foranstaltede en saadan Æresvagt for os, overraskede os unægtelig.
Men den tyske avis klagede over Danske Udfordringer. Danske borgere havde søgt at hindre byens udsmykning med guirlander. Danske soldater havde fra Hærens Automobiler revet guirlander ned og bombarderet tyske indskrifter med stenkast.
Mens den tyske ungdom lørdag aften havde sunget Unpolitische Wanderlieder sang soldaterne udfordrende danske fædrelandssange og rev Lampions fra børnene. Danske statsembedsmænd tilvinkede fra husene de militære demonstrationer med bifald. På hjemturen søgte de danske soldater ved at sætte sig i spidsen at bremse marchen og så videre.
Var militærets optræden skandaaløst?
Den tyske fremstilling blev på flere punkter stemplet som usandfærdig i den danske presse. Til gengæld vendte Neue Tondernsche Zeitung sig den 21. juni mod Flensborg Avis’ s festreferat. Man rettede et meget skarp kritik mod den militære disciplin i Tønder. Blandt de danske blade indtog Hejmdal et neutralt standpunkt. På den ene side gav de tyskerne hovedskylden for urolighederne, på den anden side fandt de militærets optræden for skandaløst og manede til ro og besindighed.
– Vi maa tilstaa, at vi i ingen Henseende finder noet Tiltatalende eller opbyggeligt i den Slags Sammenstød, som sen tyske Fest gav Anledning til, og vi tror ikke, at hverken den danske eller tyske Befolkning i Længden vil høste Gavn eller Glæde af en saadan Tingenes Udvikling. Maaske Tilfælde som disse af den tyske Presse vil kunne benyttes som øjeblikkelig Agitationsstof.
De tysksindede må lære ”Takt – og sømmelighedsfølelse”
Hejmdal fortæller endvidere, om dengang tyske gendarmer gik på jagt efterrød – hvide skorstene eller vinduesforhæng eller dengang de lagde sig på lur for at høre, om man i private hjem sang forbudte Sange.
Redaktør A. Svensson mente, at de tyske medborgere måtte tilegne sig en hvis Takt – og Sømmelighedsfølelse. Han kunne heller ikke forstå udstillingen af de mange tyske og Slesvig – Holstenske flag, som gav tyske tilrejsende falske forestillinger om det nationale styrkeforhold i Nordslesvig. Den slags havde man nok af før og under første verdenskrig.
Bladet Danskeren henviste til, at pastor Schmidt var med til at ophidse tyskerne.
Oberstløjtnant: Skulle Garnisonen have sunget ”Ach du lieber Augustin”
Kommandanten i Tønder, oberstløjtnant Brix udtalte sig til Vestslesvigs Tidende:
– Jeg ser ingen som helst Grund til at forbyde Soldaterne at færdes paa Gaden i deres Fritid. De Instruktioner, jeg har modtaget, tilsigtede kun at forebygge Sammenstød med de tyske Demonstranter og blev i alt væsentlig nøje efterkommet. Overfor forskellige verserende Rygter og Overdrivelser kan jeg som min Opfattelse udtale, at Borgernes og Soldaternes smukke og rolige Afsyngelse af vore Fædrelandssange lagde en velgørende Dæmper paa de altyske Tilkendegivelser, uden paa nogen Maade at gøre Indgreb i disse.
– Men det vilde maaske have været mere beskedent, om vi havde overladt vor By til Nibølseminaristerne og Ligesindede, saa kunde jo de danske Borgere og Byens Garnison have staaet udenfor og sunget ”Ach du lieber Augustin”.
Hejmdal gik i rette med oberstløjtnanten
Hejmdal gik i rette med oberstens udtalelser. Når tyskernes optog var tilladt af de lovlige myndigheder, amts – og politimyndighederne, så burde det være respekteret af soldaterne. Og i hvert fald af deres leder. Retsligt består der ingen flag – og sangforbud. Dog påpegede Hejmdal, at tyskerne havde udvist Taktløshed ved at hejse tyske Faner ved den danske Hovedvagt.
Harmløse sange
Dybbølpostens udsendte kunne berette, at tyskerne havde sunget harmløse sange som Drei Lilien. Men da danske soldater og civile istemte Kong Christian havde tyskerne ifølge Flensborg Avis afsunget Schleswig – Holstein meerumschlungen.
Apenrader Tageblatt protesterede også mod soldaternes rolle i Tønder.
Dansksindede følte sig provokeret
De dansksindede i Tønder følte sig provokeret af visse medier. De følte i den grad deres nationale ære krænket. De mente, at festen var gået over gevind og i den form burde den slet ikke have været tilladt
Gået langt ud over det tilladte
Men Tønder Kommunalforening, sendte denne protestskrivelse til Justitsministeren:
– Bestyrelsen for Tønder Kommunalforening, der repræsenterer de danske Borgere i Tønder, tillader sig herved overfor Justitsministeriet at fremkomme med en Beklagelse over de Former, hvorunder den saakaldte ”Erste Deutsche Heimatfest” i Nordslesvig, der afholdtes i Tønder, har fundet Sted, idet vi formener, at denne Fest er bleven tilladt paa fejle Oplysninger og under fejle Forudsætninger, og at man fra Festledelsens Sider er gaaet lang ud over det Tilladte.
– Hele Festen har formet sig som en Udæskning mod Danmark og mod Tønder Bys danske Borgere og mod det herværende Militær. Der var ved siden af det danske Postkontor en Æresport, hvorfra der Lørdag Morgen til om Eftermiddagen vajede tre store Slesvig – Holstenske Flag. Paa samme Maade var der rejst en Port ved siden af den militære Hovedvagt, smykket med de tyske Farver. Denne Æresport blev rejst allerede Fredag Eftermiddag.
Danske borgere blev hånet
– Gaderne var derhos smykkede med Guirlander, hvorfra ligeledes det Slesvig – Holstenske Flag vajede. Paa Byens Sportsplads, der benyttedes til festen, var paa Hovedmasten hængt det tidligere Kejserriges Flag med det tyske Rigsvaaben, og endvidere vajede paa Pladsen overvejende Slesvig – Holstenske flag.
– Vi fornemmer, at denne Udædkning af Byens danske Indbyggere, ved til denne Grænseby, et indkalde et Par Tusinde Fremmede, pryde Byen med de Slesvig – Holstenske Oprørsfaner, i to Dage at tillade Processionergennem Byens Gader, hvorunder den Slesvig – Holstenske Oprørssang er afsungen, danske Borgere haanede, viftede i Ansigtet med Oprørsflagene og paa anden Maade generede af den Art, at det kunde og burde være undgaaet.
”Den yderste Selvbeherskelse” forhindrede værre udgydelser
– Kun den yderste Selvbeherskelse afholdt flere Gange de Danske fra at skride ind. Men skulde Forhold, som flere Gange de Danske fra at skride ind. Men skulde Forhold, som de, der i disse Dage har fundet Sted, gentage sig, vil det blive vanskeligt at undgaa Moddemonstrationer af skarpere Art. Vi tillader os derfor overfor det høje Justitsministerium at udtale Haabet om, at der vil blive foretaget en Undersøgelse overfor Festens Ledere i Anledning af Anvendelsen i Byens Gader af Slesvig – Holstenske Oprørsfaner og Afsyngelse af Oprørssange fra 48 og i Fremtiden Benyttelse her i Nordslesvig af disse farver ikke maa blive tilladte ved festemblemer, Gadedekorationer eller Flag.
Det var Slesvig – Holstensk Propaganda
– Vi undlader ikke til Slut, at henvise til, at var Festen, ligesom tyske Fester i Fjor, bleven afholdt som en ren Sportsfest paa den dertil indrettede Sportsplads i Forbindelse med senere indendørs Sammenkomster, vilde, selv om de tyske Flag havde smykket Festpladsen, den danske Befolkning ikke have protesteret. Men hele den officielt – politiske Form for Slesvig – Holstensk Propaganda samt den Udæskning mod alt dansk, der før og under festen har fundet Sted, har været af den Art, at vi maa kræve, at Gentagelse ikke i fremtiden tillades paa dansk Grund.
Kilde: Se
– Litteratur Tønder
Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder en del artikler fra Genforenings – tiden.