Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslev Skomagerlav

Juli 26, 2016

Haderslev Skomagerlav

Vi skal her kigge på et meget gammelt lav(laug). Vi ved, at de eksisterede i 1424, måske lang tid før. Og egentlig er det ikke så meget, vi kan fortælle. Derfor har vi taget lidt myter med fra skomagernes historie. Og så kigger på Haderslevs historie gennem tiden. Det er munkene, der er skyld i, at vi ved, at Skomagernes Broderskab eksisterede dengang. Gennem århundrede har skomagerne bidraget med midler til kirken og senere til hospitalet for de fattige. Skomagerne var dem, der var mest af, men det var bestemt ikke de rigeste.

 

For 592 år siden

For 592 år siden, i foråret 1424 gæstede prioren for Dominikaner – ordenen i Danmark, Broder Raymund, Haderslev By. Hans besøg gjaldt klosteret på Damhalvøen, som Prædikemunkene havde grundlagt i det 13. århundrede. Det har sikkert været i 1254, da munkene deltog i Kapitelsmødet.

 

Broder Raymund

Munkene fortalte Broder Raymund om de store tjenester som Skomagernes Broderskab havde ydet ordnens brødre. Vi har det på skrift, at der allerede eksisterede et broderskab eller lav dengang. Det blev da også markeret i 1924 med en stor 500 års fest på Harmonien.

Hvad skomagerne havde gjort sig fortjent med, ved vi ikke. Antagelig har de givet munkene penge.

Broder Raymund var den øverste dominikaner i den store kreds, der omfattede Danmark, Norge og Sverige. Han stod lige under ordnens general. Han skriver et brev til Skomagerlavet og siger tak for dets store kærlighed imod ordenens brødre. Samtidig giver han lavets medlemmer særlig andel i gejstlighedens goder.

Sortebrødrene med hvilket navn Dominikanerne almindelig sammenlignes med herhjemme gik meget ind for sjælesorg.

 

En højtanset forening i Haderslev

Skomagernes Broderskab må i begyndelsen af det 15. århundrede været en højtanset forening i Haderslev ellers havde denne høje kirkemand næppe skrevet til dem.

Brevet er skrevet i Haderslev, antagelig på klosteret i det herrens år 1424 på palmesøndag den 16. april.

 

Lavene ophævet i kongeriget

Christian den Fjerde ophævede lavene i kongeriget i 1613. Men denne forordning havde ingen virke i Hertugdømmet Slesvig. Det viser et eksempel fra Husum.

Få år senere gennemførte kongen igen lavene i kongeriget. Først ved enevældens indførelse kunne kongen få bugt med de mægtige lav. Men de blev alligevel obligatoriske for næsten enhver håndværker i købstæderne og til dels også på landet indtil næringsloven af 1857.

Ved den blev lavstvangen ophævet, men mange eksisterer endnu.

 

Hvordan så Haderslev ud i 1424?

Men hvordan så Haderslev ud i 1424? Ja det var en blomstrende by på en ø i Haderslev Fjord. Det var også en middelalderlig by omgivet af vand og palisander. Købstadsrettighederne havde byen allerede fået for 132 år siden.

I 1424 havde den tyske kejser Sigismund afsagt sin dom i striden om hertugdømmet Slesvig mellem Kong Erik af Pommern og De Holstenske Grever. Dommen lød på, at Slesvig var et dansk len, og at greverne derfor ikke havde nogen retslig adgang til det. Men greverne ville ikke anerkende afgørelsen. Derfor startede kampene på ny.

I efteråret 1423 var Kejserens udsending Fyrst Rumpold kommet til Haderslev for at bilægge stridighederne mellem kongen og greverne. Men fyrsten døde pludselig og kongen lod ham begrave i Marmormonumentet i Haderslev Frue Kirke.

 

Fortrinsret i kirken

Nu har Skomagerlavet sikkert eksisteret i mange år, da dette brev dukker op. Men vi ved det ikke. Der er ikke meget tilbage af den ældste historie.

Den ældste del af historien lå på et tidspunkt i Oldermandens varetægt. Og denne kan kun føres tilbage til 1638. Det ældste arkiv er sikkert blevet flammernes ofre i den store ildebrand i 1627, da Christian den Fjerde’ s flygtende tropper satte ild til byen.

I det omtalte brev tilstås særlige ønsker i forbindelse med Messer, Bønner, Prædikener, Nattevagter m.m.

 

Endnu et brev – fra 1434

Der findes også et brev fra 1434. På bagsiden af dette står Testimonium, dom betyder Vidnesbyrd aff en Skomager Swen. Brevet er oversat fra latin:

  • Til de forbundne i Christo elskede, Oldermand og hele Skomagerlav i Byen Hadhersleffwen oversende Broder Henrik (Henricus), Generalvikar for Prædikemunkene i Provinsen Dacia Hilsen og Ønsker om varig Fremme i den himmelske Naade.

En munk fortæller

En munk fortæller i sine erindringer, at den nye lære i 1521 skabte stor forvirring i kirken. Og det kunne i den grad mærkes i Haderslev, fordi kongens søn, Christian hjalp til. I 1527 blev den katolske gudstjeneste i Frue Kirke fuldstændig afskaffet.

I samme år blev Dominikaner – Munkene uddrevet fra klosteret samtidig med at de kom ud fra højmessen.

 

Orden i økonomien

Det gik lang tid inden det finansielle blev ordnet. Efter Hertug Hans’ s befaling fik provst Lorens Boysen skabt orden i økonomien.

 

Er Lavet skyld i våbnet?

Smedelavet og Skomagerlavet betalte årligt til de fattige. Afgifterne var ikke små. Omtrent 1543 kostede en ko tre mark, en tønde smør, tolv mark, og et læs rug fireogtyve mark.

Da lavet af 1564 godtgør lavets forbindelse med Frue Kirke kunne det måske være, at våbnet med den store riddersko i Frue Kirke’ s hovedskib hentyder til Skomagerlavet. Måske er dette en lidt for dristig formodning. Våbnet kan ikke være et riddervåben.

 

Skomagerne betalte regelmæssigt

I 1567 grundlagde Hertug Hans et hospital i Haderslev for de fattige. Den afgift som Smedelavet og Skomagerlavet hidtil havde betalt til kirken blev overført til hospitalet. I det 17. århundrede er begge lav endnu at finde under indtægter. I det 18. århundrede har Skomagerlavet endnu betalt regelmæssigt.

 

Haderslev blev fattigere

100 år efter, at munkene var smidt ud af byen var glansperioden forbi. Vi hører ikke mere om de rige købmænd fra Haderslev, som havde deres skibe sejlende på Østersøen.

Håndværkerne havde endnu meget at se til hos alle de adelige i byen og på Hansborg Slot. Men efterhånden svandt dette arbejde dog også mere og mere.

Som følge af Christian den Fjerde’ s deltagelse i Kejserkrigen er Wallenstein’ s plyndrende tropper også kommet til Haderslev. Byen blev udsat for masser af brand. Ja næsten hele byen brændte også Rådstuearkivet og Skomagerlavets arkiv.

 

En stadfæstelse

I 1594 havde Christian den Fjerde givet Skomagerlavet en stadfæstelse af den gamle Skraa. Her var en stadfæstelse af at ingen, som ikke var medlem af lavet i Haderslev måtte lave sko so woll in alls umb der stadt Hadersleben.

I 1618 havde den samme konge bestemt, at alle håndværkere i Haderslev – som i de andre byer i Fyrstendømmet Haderslev måtte først lave et mesterstykke, eftervise den (ehrliche Geburt) og måtte have arbejdet i Haderslev et år.

 

Man begyndte at gå i træsko

Skomagernes kår i Haderslev var nu meget ringe. Haderslev – borgere, som havde haft flere skibe på søen, var nu fattige. Mange var udvandret til øerne eller Norge.

Befolkningen i byerne begyndte så at gå i træsko. Til borgenes fattigdom kom også den store konkurrence af skomagere fra Aabenraa, især i tiden efter den svenske krig.

 

Man måtte ikke huse skomagere fra Aabenraa

Allerede i 1637 havde kongen forbudt skomager herfra at komme til Haderslev og tilbyde deres sko. Forbuddet blev hele tiden indskærpet. Og borgere i byen fik strengeste forbud mod nogensinde at huse skomagere fra Aabenraa.

Kort tid efter byens ødelæggelse i 1627 begyndte skomagerne at lave ny skrå. Og det gjorde de faktisk ofte. Der findes eksemplarer fra 1631, 1638, 1668 osv.  De er alle sammen skrevet på højtysk.

 

Vigtigt med gode efterfølgere

Lavets vigtigste formål var at værne om skomagernes rettigheder. Og så var det vigtigt, at man fik gode efterfølgere. Sønner af mestre i byen eller svende, som giftede sig med mesters enke eller datter.

Mestrene skulle passe på, at der ikke kom ulovlig konkurrence. Det kunne være fuskere, som nedsatte sig på landet, eller skomagere, som kom fra andre byer.

 

Man fulgte borgmesteren hjem

På to årsmøder dyrkede skomagerne selskabeligheden. Her var borgmesteren altid til stede. Og så havde man altid inden årsmødet valgt to mestre som fulgte borgmesteren hjem. Det stod også at læse i en paragraf i skråen fra 1638.

 

Et par støvler til en hel landsby

I gamle dage var det en begivenhed at få nye sko eller støvler. Arbejdet blev beundret. Og skomageren, der havde frembragt arbejdet blev beundret. På den måde blev han også en betydningsfuld person.

 

Har lært sit håndværk til gavns

Men pudsigt er det, at Pastor Feilberg kan berette om, at en landsby kun havde et par støvler, som så var fælles for alle beboere. De blev så brugt efter lejlighed.

Skomagere blev også kaldt suder. I en ordbog af Gehejmråd Moth fra omkring 1700 forstås en suder som:

  • En skomager, der ikke har lært sit håndværk til gavns.

 

Skindere og sudere i Slesvig

Første gang vi hører om danske skomagere var i 1134. Da bliver Slesvig omtalt. Kong Niels er på flugt sydpå

  • Men han var ikke ræd for ”skindere og sudere”

Det var ganske naturligt, at kongen omtalte Slesvig på den måde. Her var en betydelig skindhandel. Slesvigs Stadsret fra ca. 1200 nævner sutores og pellifices. Derefter omtales for øvrigt kun bagere, slagtere og tømrere.

 

7.000 skomagermestre i 1890

Men også i Københavns Stadsret fra 1294 nævnes på lignende måde, skomagere og skinderne.

Antallet af skomagere har altid været forholdsvis stort. I Københavns Jordebog fra 1380 forekommer 15 personer, der benævnes sutor eller suder. Kun 9 benævnes som bager og 8 som skrædder osv..

Ved folketællingen i 1890 var der 7.389 hovedpersoner i skomagerfaget, det vil sige skomagermestre. Og tænk engang i 1897 var der 27 skotøjsfabrikker herhjemme.

Hvis vi kigger på Strøget i København og dets historie, ja så støder vi på Nørregade, hvor vi 1374 finder betegnelsen de danske skomagers boder.

I Odense opfordres skomagerne i byen at bruge danske skaffere.

 

Særregler i 1437

Skomagerne i Flensborg fik i 1437 lov til at slå løs med deres læste og blokke på den, de greb i at stjæle sko hos dem, og det uden at de derved mistede retten til at påtale sagen for fogeden. De bruge med andre ord deres håndsværksredskaber som våben. Det var en gammel ret, som de åbenbart havde.

Men det måtte man så ikke i Odense. Her blev det i 1405 forbudt for skomagerne, at kaste med gamle sko, sten eller andet i skoboderne.

 

Skomageren har selv de dårligst sko

Håndværkssvendene i Ribe ofrede ved froprædiken i 1773. Her var det skomagerne, der fik forrest, derefter kom skrædderne, smedene, handskemagerne og snedkerne.

Skomagernes ringe kår antydes når det hedder:

  • Skomageren har selv de dårligste sko
  • Skomagers kone må selv gå i pjalte sko

 

Kilde:

  • U. Beccau: Geschichte Husum (1854)
  • Litteratur Haderslev (under udarbejdelse)
  • Sønderjysk Årbog
  • Camillus Nyrop: Bidrag til vor Håndværksstands Historie før 1857

 

Hvis du vil vide mere om: Lav: Læs her på www.dengang.dk

  • Gamle Lav (Laug) og Gilder i København
  • Skyttekorpset i Aabenraa
  • Sankt Knudsgildet i Flensborg

 

Hvis du vil vide mere om: Haderslev og Omegn: Læs her på www.dengang.dk                                

  • En skarpretter i Haderslev
  • Turen går til Haderslev – egnen i 1900 – tallet
  • Haderslev i begyndelsen (1)
  • Det var gang i Haderslev
  • En adelsbolig i Tørning
  • Da Skydstrup fik sin flyveplads
  • Haderslev – under Første Verdenskrig
  • Haderslev 1917 – 1918
  • Haderslevs Historie
  • Et apotek i Haderslev
  • Da Christiansfeld opstod
  • Katastrofer på Haderslev Dam
  • Der dukkede pludselig et fly op.

                                                        

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland