Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Gulvskrubbemordet ved Røde Mølle

Oktober 16, 2023

Gulvskrubbemordet ved Røde Mølle

Den 11.december 1914. En gulvskrubbe blev fundet. Ulykke eller drab. Mediernes bevågenhed. Afdøde var kendt i ”Møllecafeen”. Talrige afhøringer. Opdagelsespolitiet havde afsat 100 mand. Et ungt par sad bag afdøde. Politiets teori. Obduktionsrapport fastslog at det var mord. Tilståelse. Dommen blev anket. Alfred Jacobsen forsøgte at begå selvmord 6-7 gange i fængslet. Stella Nielsen løsladt før tid.

 

Den 11.december 1914

På Politihistorisk Museum er gulvskrubben og billede af både Stella og Alfred udstillet. Og hvorfor nu det. Jo du får forklaringen her.

Røde Mølle blev også kaldet Møllecafeen. Den lå frem til 1915 på hjørnet af Amager Boulevard og Kongedybet.

Set er fredag den 11. december 1914. Klokken er omkring 23.30, det er omkring frysepunktet og der er sne i gaderne. En person er på vej hjem og går på Amagerfælledvej. Ved opgangen til nr. 13 ser han et person liggende i kantstenen Det viser sig at være en mand, der er bevidstløs og døende. Han har et stort hul i baghovedet.

 

En gulvskrubbe blev fundet

Politiet blev tilkaldt og kom så hurtigt, de kunne. Kort tid efter kom en ambulance og kørte ham til Johannesstiftelsen. Men allerede inden ambulancen nåede frem var han udåndet.

Han var ikke blevet berøvet. I lommen havde han et bundt ti – krone sedler.

En gulvskrubbe blev fundet enten af en politimand eller en tilfældig forbipasserende. Kilderne fortæller forskellige historier. Måske kunne den have noget med mordet at gøre. Den lå ved vejkanten i noget løst sne.

Gulvskrubben blev sendt til undersøgelse. Man fandt blodpletter på kluden og fingeraftryk på skaftet.

 

Ulykke eller drab

Ved undersøgelser i og omkring ”Møllecafeen” fandtes der fingeraftryk på plankeværket og fodspor i sneen oven på en balje. Det viste sig at fingeraftrykket passede overnes med det fingeraftryk, der var på skaftet af gulvskrubberren. Derfor måtte man formode, at en evt. gerningsmand havde været i kontakt med begge dele.

På det tidspunkt vidste man ikke, om det var et ulykkestilfælde, idet man formodede at han kunne være faldet og slået nakken mod kantstenen. Man konstaterede på hospitalet at hans hat var blodig indvendig fra såret i baghovedet, men der var intet hul udvendig på hatten.

 

Mediernes bevågenhed

Man kom dog hurtigt frem til en ting med sikkerhed. Og det var at hvis han var blevet dræbt, så var det netop sket med den gamle gulvskrubbe. Man opdagede nemlig, at der foran på skyggen af hans hat var nogle fnug fra en gulvklud, som tilhørte gulvskrubben. Men han kunne også være faldet og slået hovedet mod gulvskrubben.  Som havde ligget på jorden.

Der var tvivl om hvorvidt, det var en ulykke eller en forbrydelse. Opdagelsespolitiet ville have sagen hurtig opklaret. Der blev sat hele 100 mand på opgaven. Datidens medier havde det eventuelle mord på forsiden i flere dage. Således stod følgende på forsiden af Berlingske:

  • Et Drab i Nat
  • En Skibstømrer findes med knust Baghoved paa Amagerfælledvej. Han er sidst set paa Møllecafeen sammen med en feltartillerist. Politiets Opmærksomhed koncentreres paa at finde denne Artillerist, og man mener, at det lykkes i løbet af Eftermiddagen. Artilleristen beskrives som middelhøj, blond, skægløs Mand.

Beboerne i området var efter de mange beretninger blevet utrygge.

 

Afdøde var kendt i ”Møllecafeen”

Politiet fandt hurtig frem til, hvem den afdøde var. Det var den 50-årige skibstømrer Poul Edward Vilhelm Poulsen. Han havde siddet i beværtningen ”Møllecafeen” i Røde Mølle og at da han skulle have en seddel frem, var han nødt til at lukke hele bundtet op.

Gennem den videre undersøgelse fik man at vide, at gulvskrubben havde stået i beværtningens gård. Men hvornår den var fjernet derfra eller af hvem, var der ingen, der kunne sige noget om. Der var således mulighed for at den var smidt over på en losseplads tæt ved det sted, hvor den afdøde var fundet.

 

Talrige afhøringer

Man gennemførte utallige afhøringer i denne sag. Cafeens personale kendte Poul særdeles godt. Han var en trofast og venlig gæst. De kunne fortælle at han tidligere på aftenen havde aflagt sin søster fru Nielsen et besøg. Hun var indehaver af restauranten i Amagerbanens ventesal.  Det kunne søsteren også bekræfte.

Cafeens personale kunne også bekræfte at Poul var kommet ca. 22.30. Han var ikke voldsom beruset. Han havde drukket en enkelt, som han havde betalt med en 10 kr. seddel, som blev taget op af hans lomme fra et foldet bundt med mange 10 kr. sedler.

 

Et ungt par sad bag afdøde

Desuden kunne personalet og andre i Møllecafeen også fortælle at der bagved afdøde sad et ungt par på en slags forhøjning, hvor de havde udsigt over Poul og hvorfra de evt. kunne have set alle hans pengesedler som han tog frem, da han skulle betale.

De havde set den unge kvinde var gået fra Cafeen lige før den unge mand, hun var sammen med som også gik ud. Manden var efter kort tid kommet tilbage ad en sidedør og løbet tværs over lokalet og ud gennem døren på den anden side ud til gården. Der havde han været et kort øjeblik. Han var så kommet tilbage og atter løbet tværs over lokalet og ad gennem sidedøren igen.

 

Politiets teori 

Det tog opdagelsespolitiet uhyre mange timer at få disse værdifulde informationer. Man forsøgte nu fra politiets side at rekonstruere, hvad der var sket. Hvis teorien om drab skulle fastholdes var teorien fra politiet:

  • Det unge par havde besluttet sig for at plyndre Poul. Da han var kommet ud, havde kvinden tiltalt ham og fået Poul med ned ad gaden i den modsatte retning af hvor han boede og hen imod et ubebygget terræn. Måske havde hun spurgt om han ville følge hende hjem, fordi hun ikke turde gå selv hjem i mørket.
  • Kvindens mandlige bekendtskab, der nu var kommet til stede, blev hurtig klar over at han ikke kunne magte Poul med de bare hænder. Han var så løbet tilbage til Møllecafeen ind gennem lokalet og ud i gården for at finde et passende våben som altså blev en gulvskrubbe. Den havde han så kastet over plankeværket ud på gaden. Herefter var han så løbet tilbage gennem lokalet og ud på gaden. Har havde han taget gulvskrubben
  • Han var løbet efter de to andre. Han var straks begyndt at slå den afdøde uden at tøve med sit ”våben” ude på Amagerfælledvej.
  • At de ikke havde nået at plyndre Poul, skyldtes at der muligvis var kommet en bil kørende fra den modsatte side som var standset ikke ret langt derfra på den modsatte side af Amagerfælledvej.

 

Obduktionsrapporten fastslog, at det var mord  

Nu forelå obduktionsrapporten også. Den indeholdt vigtige informationer. Poul led af en kronisk hjertefejl. Men vigtigt var det, at skaderne på kraniet (kraniebrud) var dødelige og fremkaldt ved vold. Det var altså tale om et drab.

Det blev nu sat styrker ind for at finde parret. Og det lykkedes hurtigt. To dage efter blev parret anholdt i Lille Kongensgade.

 

Tilståelse

Langt om længe erkendte de forbrydelsen. I Møllecafeen havde de besluttet sig for at plyndre Poul. Men det havde ikke været deres hensigt at slå ham ihjel. De havde villet slå ham bevidstløs og så stjæle hans penge. De var blevet skrækslagne, da de læste i avisen at han var død.

Ved kriminalrettens dom af 26. juni 1915 blev Alfred Jacobsen efter straffelovens § 243 § 46 og § 188 dømt 12 års tugthusarbejde.

Stella Nielsen blev efter samme paragraffer dømt til samme straf i 6 år.

 

Dommen blev anket

Dommen blev anket til Højesteret. Her tilbagekaldte Stella Nielsen sin tilståelse. Men Højesteret udtalte, at man ikke kunne tage denne tilbagekaldelse i betragtning, da den var ganske ubegrundet. Hendes straf blev stadfæstet, mens straffetiden for Alfred Jacobsen blev forhøjet til 15 år.

Poul Edvard Wilhelm Poulsen, der på dødstidspunktet i Kurlandsgade med sin kone og børn. Han blev begravet på Sundby Kirkegård den 20. december 1914. I kirkebogen står der under bemærkninger ”Myrdet”.

 

Alfred Jacobsen forsøgte selvmord 6-7 gange

Under afsoningen forsøgte Alfred Jacobsen 6-7 gange at tage sit liv. Efter sin løsladelse ender han hurtigt igen i fængslet. Denne gang var det ikke for mord, men for tyveri og hæleri.

 

Stella Nielsen løsladt før tid

Det tyder ikke på at Stella Nielsen afsonede hele sin straf for den 20. september 1918 blev hun gift med Jørgen Emil Pedersen på Roskilde Rådhus.

 

 

 

Kilde:

  • conneland.dk
  • dr.dk
  • Slægt og Stavn
  • Yrsa Holm Kristensen: Gulvskrubbemordet
  • Tage Andersen: Danske Kriminalsager 1838-1938

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.059 artikler
  • Under København finder du 201 artikler

 

  • Christianshavn fra A til Å
  • Christianshavn for længe siden
  • Gamle Huse fra Christianshavn
  • Anekdoter fra det gamle Christianshavn
  • Christianshavn – dengang
  • Christiania – en fristad med meninger (1)
  • Christiania – et samfund i storbyen (2)
  • Republikken Sofiegården
  • Amager – for mange år siden
  • Amagerbanen
  • En amagerdrengs oplevelser
  • Er amagerbønderne slet ikke fra Holland?
  • I et skyde-skur på Amager
  • Amager fra A til Å
  • Amager for længe siden

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København