Var Tønder, dansk eller tysk? Hvornår opstod de ældste gader? Læs om Ringridning Skyttekorpset og alle de andre foreninger. Hvad skete der efter 1864? Læs om da mange markeder og dengang dansk undervisning var forbudt. Læs også om en dansk borgmester, der ikke måtte blive i byen.

En frygtelig ulykke ramte Tønder den 16. oktober 1725. En fjerde del af byen blev forhandlet til aske. Kongen var så flink at bevillige 420 fyrrebjælker, fundet som strandingsgods ved øen Sild. Så kunne hospitalet genopbygges. Det gik også tabt i ilden.

 

Overalt i hertugdømmende samlede man ind til Tønder.
I byen besluttede man at alle stråtag skulle erstattes af teglstenstage. Dem, der ikke fulgte denne opfordring, fik en bøde på 20 rigsdaler.

 

Ejerne hæfter lejer
I 1729 vedtog de to by-kollegier, at såfremt die Buchen Leute(Folk, der boede til leje) ikke ville betale afgifter, ja så var det husejerne, der var ansvarlige for dem. Man havde ikke i sinde at tåle Folk i Byen, som ikke kunne udrede, hvad de skyldte.

 

Tønder i nød
I 1730 var der nogle handlende, der protesterede og mente, at by privilegierne blev tilsidesat. Problemet var, at der blev drevet handel og næring fra Slotsgrunden. Der fandtes to kniplingsfabrikanter på stedet. Deres fabrikker var specielt privilegeret og var ikke udelukkende byerhverv, så protesterne blev afvist.

Byen var forgældet efter brande, krige, oversvømmelser og gennemhullede privilegier. Hvis byen ikke blev hjulpet ville man gå bankerot. Man anmodede om, at handel og håndværk blev afskaffet i Højer. Flækken havde i 1709 beholdt deres handelsprivilegier. Selv om man havde en pæn indtægt i kniplinger var der mange, der klagede sig. Der var 21 kniplingshandlende, 50 små brændevinsbrændere og 12 større bryggere, der ligeledes handlede med stude.

I 1737 var der hele 13 forskellige lav i byen. Som boghandler undrede det mig, at der ikke figurerede boghandlere på de gamle lister, indtil jeg fandt ud af at bogbinderne i det gamle Tønder også solgte bøger. I 1732 var der tre af slagsen, det samme antal var det i 1860.

 

Tønder kniplinger – en hemmelighed
Bekymringen gik på kniplingspigerne. Tænk hvis nogle af de mange indkvarterede soldater faldt for en af pigerne. Man blev nødt til at indføre strenge regler. Opskriften på Tønder – kniplinger måtte ikke komme i forkerte hænder.

 

Har Tønder været en storby?
Hvor mange boede der egentlig i Tønder i tidens løb? Ja, det ved man ikke noget om. Man kunne ved at se kirkegårdens størrelse måske gisne sig til størrelsen. Kirkegården til Tønders første kirke var af en anseelig størrelse. I 1769 blev der foretaget en folketælling. Da boede der 2.579 i Tønder. I 1835 var tallet på 2.789 og i 1860 var tallet 3.216.

 

Brønde med brakvand
Ifølge Dansk Atlas Bind 7 fra 1781 fandtes der i Tønder, 30 trækbrønde, som alle gav brakvand. Dette vand kunne med forsigtighed bruges til madlavning og ølbrygning, men ikke til tevand og vask.
Vandet i de tre brønde i Uldgade, Søndergade og på Torvet kom dog fra Vidåen. Så det kunne man måske bruge til tevand og vask.

Da man begyndte brolægningen af Torvet blev brønden erstattet af to pumper. Og sandelig besluttede man også, at der skulle anbringes en lygte på stedet. Det var en beslutning man tog i 1843 med 12 stemmer mod 6. Forbedringen af gadebelysningen begyndte i 1850. Det var militæret, der havde forlangt dette på grund af tjenestens udførelse.

 

Tønders sidste skibe
I 1791 var der kun 15 skibe tilbage som var registeret i Tønder. Og i 1801 var der ifølge hertugdommernes liste ikke flere tilbage.

Rygtet vil vide, at et skib med potter ikke kunne komme videre end til Rudbøl. Her forlangte lokale bådejere ublu priser for at fragte varen videre til Tønder i deres mindre både. Enden på historien blev, at ejeren af det større skib måtte sælge hele lasten med stort tab til følge til de lokale bådejere, som til gengæld fik sig en fed fortjeneste inde i Tønder.

 

Kosakker i Tønder
I 1814 var Tønder besat af Kosakker. Den svensk – Preussiske – Russiske hær var i krig med Napoleon og var rykket ind i Hertugdømmerne.En fransk sproglærer, der var i Tønder fortrak skyndsomst til Ribe.

En mand, der havde fået indkvarteret 4 kosakker fortalte følgende:

Om morgenen fik de Kaffe, franskbrød og Brændevin.
Om middagen fik de Varm mad og Brændevin
Om eftermiddagen fik de Kaffe og Brændevin
Om aftenen fik de Varm Mad og Brændevin

Kommandanten slog sig de første par døgn ned i byens vinkælder. Og i 1848 var det Preusserne og Hanoveranerne der hjemsøgte Tønder.

 

Tønder får politimester
Et hvis indgreb skete der i Byfogedens myndighed skete der ved oprettelse af en polimesterstilling under Napoleonskrigene. Der blev indført en ny pasordning, for at føre nøje kontrol med de rejsende. Tønder var en af de byer, hvor der skulle vises pas.

 

Markederne gav penge til byen
Tønder havde efter de gyldne år med kvægtransport og knipleindustrien ikke så meget at byde på mere. Byen lå lidt afsondret. Langt til havet og med dårlige transportveje i midten af 1800 – tallet. Den store indtægt til byen kom fra de talrige markeder, der blev afholdt.

Pinsekræmmermarkedet blev indrettet fra 1828. Markedet ved Mikkelsdag hørte man om allerede i 1764. Man forsøgte at udelukke fremmede kræmmere, men det lykkedes ikke. Ellers var der to markeder om ugen. I begyndelsen torsdag og lørdag, det blev senere ændret.

Man ville også gerne have et uld – og kræmmermarked. I Tønder produceredes der på en strækning på 8 kvadratmil mindst 200.000 pund uld.

Kvæg – og hestemarkederne var ikke lige populære alle steder. Således indløb der en klage i 1752 af by-jordenes ejere. Græsningen på Jordene efter Markederne er Fortæret ned til Roden af fremmed Kvæg og Heste.

Gæstgiverne klagede over, at der i den nærliggende landsby, Tved også forekom udskænkning (1838). Det samme gjorde man sandelig også i Abild. Men der var liv i Tønder dengang under disse markeder. Hør blot følgende rejsebeskrivelse af A. von Hessen:

• Kommer en Jyde med en Drift Svin eller trasker en Drift Stude dovent gennem Gaderne, kommer alt i Bevægelse, saa forlader Haandværkeren sit værksted, saa aabnes de hvide Forhæng ved Vinduerne, saa staar Karle, Drenge og Piger stille paa Gaden, og hver taler om de sidste Priser paa Markedet om Vinding og Tab.

 

500 Rigsdaler i bod
Gang på gang anmeldte byens borgere om fritagelse af borgerlig erhverv. Således også kniplingskræmmer Poul Popsen. Han tilbød, at erlægge 500 Rigsdaler.

Magistraten synes godt nok, at han skulle erlægge noget mere. Man var jo velhavende. Men han havde været rådmand i ni år. Desuden havde han skænket en stor sum til anlæggelse af Strømpe – og Hue-fabrikken. Desuden havde han støttet Forplejningsanstalten for fattige.

Af de 500 Rigsdaler tildeltes de 200 til Straffe – og Arbejderhuset, mens de 300 skulle bruges til at skaffe fattige og mindre bemidlede dels gratis, dels billigere eksemplarer af Den Slesvig – Holstenske Salmebog.

Og nu hvor vi er ved de fattige. Vagabondplagen i 1880 var et stort problem. Man forsøgte med en forening mod tiggeri (oprettet 1879) Meningen var at medlemmerne skulle give madboner i stedet for penge. Man oprettede i Østergade Herberge zur Heimat. Her overnattede hvert år ca. 2.000 vagabonder.

 

Var Tønder dansk eller tysk?
Tønder var dansktalende, kultursproget var dog tysk. Man talte også plattysk og sønderjysk i byen. Kirkesproget var både dansk og tysk. Byens arkiv var næsten udelukkende på tysk.

Men fra 1840 optræder Tønder som markant tysk uden en stærk dansk opposition. 1851 bliver skolesproget dog dansk meget imod borgerskabet. Seminariet genåbnes i 1858 som dansk.

I 1864 bliver skolesproget atter tysk. 12 tysksindede borgere udpegede de danske embedsmænd, der skulle forlade byen.

I 1920 blev der afgivet 1437 (71,7 %) tyske og 566(28,3 %) danske stemmer. Først i 1937 fik Tønder atter en dansk borgmester.

 

Efter 1864
Efter 1864 blev Tønder pludselig Kreisstadt. I Trap kunne man læse:

• Tønder var fremdeles delt i 4 Qvarterer, havde to torve, Store og Lilletorv, der næsten gik i et. Den bestod af 13 Gader og 4 Stræder. I 1864 havde Byen 451 brandsikrede Ejendomme. Dertil kom 22 på den gamle Slots- og Frigrund.

På Tønders gader hørte man Schleswig – Holstein Meerumschlungen. En flok soldater var på tilbagetog fra Frederiksstad. Dagen efter drog de videre mod Ribe. Mange danske embedsmænd fulgte med, også dem, der var blevet udvist. Det danske Politi blev også bedt om, at rejse. Pludselig var byen uden ordenens håndhæver. Også det danske seminarium måtte lukke.

Atter engang oplevede Tønder indkvarteringer af forskellige hære. Det Første Prøjsiske Regiment, Østrigerne, Ungarer og Kroater.

Allerede den 12. februar blev den dansk sindede borgmester Johannes Henrik Holm afsat. Han ansøgte senere om, at blive boende i Tønder, men fik afslag.

Også den danske Realskole måtte lukke. Den danske provst Hjort var en af de sidste danske embedsmænd, der forlod byen. Den 7. august 1864 blev den danske konges myndighed i hertugdømmet Slesvig officielt suspenderet.

 

Tønder fejrer Preussens overtagelse
Bismarck ville ikke anerkende et selvstændigt Slesvig – Holsten. Han mente, at landsdelen skulle tilslutte sig den tyske toldunion og lade hær og flåde indlemme i den Prøjsiske.

Og i Tønder fejrede man Prøjsens fuldstændige overtagelse.

Hver enkelt borger i Tønder kunne nu opnå de sædvanlige borgerlige rettigheder og pligter efter et års ophold i byen. Den 1. marts 1869 aflagde 12 borgere for sidste gang den gamle borgered.

 

Privat dansk undervisning forbudt
Mange dansksindede fik børnene undervist af privatlærer. Det skete også for advokat Gjessings børn. Men det blev opdaget af General-superintendent Dr. Godt fra Slesvig. Han overhørte børnene, og var såmænd godt tilfreds. Han forbød dog ordningen. Børnene blev undervist af den senere redaktør af Flensborg Avis, Jens Jensen.

 

Ordensmagten er tilbage
I byen var der kommet to gendarmer, der tog sig ud som ryttergeneraler. Men man så også en rigtig betjent med Schnurrbart. Hans største opgave var at transportere folk til arresten, ofte detentionslokalet (Klötzen). Det lå over den tidligere Ratzkeller. Lokalet var særlig besøgt under de talrige markeder.

 

Skyttekorpset
18. juni 1693 oprettede byens overklasse et Skyttekorps. I 1731 gjorde Christian den 6. Skyttekorpset privilegeret. Skyttekongens præmier var endda et skattefrit år og et sølvbæger til 7 Rigsdaler. Skyttekorpsets medlemmer dannede kærnen i den Borgervæbning, som opstod i 1848. En af skyttekorpsets officerer, købmand J.C. Iversen blev Borgervæbningens chef.

Korpset mistede alle sine privilegier i 1851. Og i 1854 besluttede man, at opløse det. I 1857 opstod den igen. Men der blev ingen fest march det år. Politimestren beordrede, at man skulle gå efter Dannebrog, og det ville man ikke.

 

Ringriderkorpset
Det var overklassens forlystelser, der startede den ringridning, vi kender i dag., og dog. For det var egentlig bønderne, der startede sporten før 1600. Som de flittige læser af denne side vil bemærke, så foranstaltede man også ringridning på Blågården på Nørrebro. Og også de hollandske Amager bønder forlystede sig med det. Kong Christian den fjerde var også en lidenskabelig ringrider, og han praktiserede det bland andet på Fælleden i København. I det 17 århundrede var det en almindelig sport for både bønder og borgere..

Det var unge fra det såkaldte Fastelavnslav, der arrangerede den første ringridning i Tønder i 1595. I 1693 blev der oprettet et såkaldt Ridende korps, som tillige var et militært korps. De gjorde blandt andet tjeneste som æresgarde, når fyrstehuset var på besøg.

Da Frederik den femte besøgte byen i 1747 deltog han selv i ringridningen, og korpset fik lov til at kalde sig Frederiksgarden.

Efterhånden døde interessen for sporten. I 1804 fik amtmand von Bertouch kaldt korpset til live i gen. Korpset blev byens fineste forening, finere end Skyttekorpset. De fik et æres skjold af Frederik den 6. Men på grund af nationale modsætninger døde korpset igen omkring 1840.

I 1865 opstod ringriderkorpset under navnet Tønder Ringriderkorps, med nogle flotte og dyre uniformer. Ja, de lignede næsten Lichtensteiner – husarernes uniformer. Disse uniformer og andre ting gjorde sporten alt for dyr, så den døde atter.

I 1888 vågnede sporten atter i Tønder. Det var de store fester i Sønderborg, der påvirkede. For at modvirke nationale modsætninger, blev man enig om to ledere. Slagternmester Wörnstedt (tysk) og dyrlæge og gæstgiver A. Hauge (dansk). Man gav afkald på uniformer, og nøjedes med ens huer og nogenlunde ens påklædning. I 1892 startede man med Kredsringridningsfester. I 1920 oprettedes Tønder Amts Ringriderforening.

Efter at Tønder i 1920 blev garnisonsby for dragonerne, gjorde man brug af luftskibshallen nord for byen til årlige hestesportsstævner, med væddeløb, travløb m.m. Der blev afholdt mange vellykkede stævner, men også dette initiativ døde. I 1932 forlod dragonerne byen. Navnene Dragonvej og Ryttervej minder ligesom bygninger på Ryttervej og Svinget om besøget. Og Dragonsmedjen fandt en pige fra Møgeltønder, og blev i byen. Men se, det er en helt anden historie.

 

De mange foreninger
Singerverein var fra 1842. det var fra en tid, hvor der opstod Liedertafel, til pleje af den tyske sang. Det var en nationaltysk forening. Men man kunne da godt synge en serenade for Christian den ottende, da han besøgte byen i 1844. Efter 1864 oplevede foreningen en sand blomstringstid. Man oprettede en gymnastikforening for børn, og arrangerede skydning og foredragsaftner.

I 1866 startede en konkurrerende sangforening med navnet Einigkeit. Også to danske sangforeninger opstod, nemlig Tønder Sangkor og Arbejdernes Mandskor.

Vi skal sandelig ikke glemme Männer – Turnverein(1865), Damen – Turnverein, Tønder Roklub, Ruderverein. Forskellige soldaterforeninger så dagens lys i slutningen af 1890erne.

De gamle lav holdt sig helt til 1867. Håndværker og handelsforeninger trådte til i stedet. I 1848 var der allerede en Gewerbeverein. Den afløstes i 1862 af en Industriforening, hvis hovedformål var at drive søndagsskole for lærlinge. Tønder Håndværkerforening blev oprettet i 1912.

I 1866 forsøgte man at danne en handelsforening, men det mislykkedes Kolonialhandlerne dannedes i 1894. Detailistforening for Kolonialvarebranchen blev i 1906 til Handelsforening for Tønder (i dag Tønder Handelsforening) I 1907 oprettede Handelsforeningen en aftenskole for lærling, og den 10. september 1920 vedtog foreningen, at oprette de nuværende Tønder Handelsskole.

Og af de mange foreninger, skal også lige nævnes Forskønnelsesforeningen, der blev dannet i 1892. ja så var det både Bürgerverein fra 1898, og Tønder Kommunal Forening.

Harmonie, Familieklub, Union, Gemütlichkeit, Concordia, Frohsinn, Jungs holt fast(Den plattyske Forening), Friesenverein.

I 1888 opstod Germania, som kun tog sig af ugifte medlemmer, og sandelig om der ikke i 1887 stiftedes en forening, der kaldte sig Nahmenlos.

 

Gader og veje i Tønder
Først lidt efter 1906 begyndte man at nummerer husene efter gader i Tønder. Fra 1774 nummererede man efter kvarterer. Byen var som tidligere nævnt opdelt i 4 kvarterer.

Folkene der boede bag staldene havde i længere tid haft fine fornemmelser. I 1886 krævede de gadebelysning. Men de fik i Tonderische Zeitung, det svar:

For de kæferter, der bæres hjem bag staldene, er Gasbelysning ikke påkrævet.

Allegade(1901) hed før vester bag Staldene

Skibbrogade (1902) hed før sønder bag Staldene

Vidågade(1905) hed før nørre bag staldene

Smedegade: Her var smede forsamlet, af hensyn til brandfaren.

Kobbergade: Måske opkaldt efter en kobbersmed

Pebergade: Muligvis minder fra Peblingerne(Latinskolens elever) eller fra Pebersvendene(Hanseatisk handelsbetegnelse).

Uldgade (1920) Fik sit nuværende navn, fordi redaktør P. Skovrøy mente, at uldspindene boede her. Dette var dog ikke korrekt. I 1603 kaldtes gaden Wulf` s Gade, efter Wulf Hans, som ejede et hus på hjørnet af Søndergade. I Pontoppidans Atlas fra 1700 – tallet kaldes gaden for Ulvegade. Og den tyske betegnelse var Wolfstrasse.

Søndergade var oprindelig kun en lille slip. Efter den store brand i 1581, blev den indrettet som en slags brandbælte.

Det samme var tilfældet for Lillegade (1599) og Møllevej.

Spikergade, kendes fra 1670. Navnet kommer fra det plattyske Spiker. Den højtyske oversættelse er Speicher (Magasinbygning)

Mellemgade: Nævnes første gang i 1721

Jomfrustien: Af nyere dato, nævnes dog før 1860. Måske kommer navnet fra Hamborg

Nørregade: Hed oprindelig Østerport stalde

Richtsensgade: Hed oprindelig Stokvejen

Kogade: Studende blev ført fra Vesterbro til Skibbroen gennem Kogade til Slotsbommen, hvor der blev betalt told

Slotsgade: På sydsiden boede hertugens slotspersonale. Den oprindelige Frigrunden havde særstatus helt op til 1920erne.

Popsensgade: Hed oprindelig Bakkensaavej

Carstensgade: Var oprindelig den gamle Løgumkloster Landevej. Fik navnet efter Provst Carstens.

Provst Petersensvej: Anlagt i en af Balthasar Petersens legat fenner

Punchvejen: Lå vest for Amtshuset. Den stammer fra en strid om et gadeprojekt 1900 – 1914 fra Skibbroen til Tønder H (Vest-banegården), som de forretningsdrivende ivrigt bekæmpede. Der blev så lagt en fodsti over engene bag Vestergade, for at bønderne på markedsdagene kunne nå toget efter en punch i en af Skibbroens mange beværtninger.

Gavlhuset på Torvet er fra 1517, bygget af en katolsk præst. Bygningen har dog været ombygget flere gange

Vandmøllen er fra 1598

Det gamle Rådhus er fra 1643

De ældste gader er Østergade, Storegade og Vestergade. De ses på de helt gamle kort. Hed oprindelig noget andet. På et tidspunkt Algade.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 19. – 04 – 2022