Gader og veje på Nørrebro
Det er jo dejligt at vide, at så mange gader og veje på Nørrebro er opkaldt efter helte fra Sønderjylland. Det kan man da kun takke ”navngiverne” for.
Ahlmandsgade. Opkaldt efter sønderjyden Nicolai Ahlmann, der sad i den preussiske landdag far 1867 – 75. Han sagde; Vi er danske og vedbliver med at være danske.
Allersgade. Opkaldt efter stifteren af bladhuset af samme navn, Carl Aller. De første bygninger blev påbegyndt allerede i 1857
Bjelkes Ale
Rigsadmiral, næstkommanderende under søkrigen med Niels Juhl
Blegdamsvej Blev anlagt i 1670. 24 blegdamme lå på rad og række. Man brugte klor og andet djævelskab. Et vagtkorps skulle holde øje med det hele. Det var et kedeligt job. For at holde sig vågen skulle man blæse i et kohorn (blegdamstuba).
Borgmestervangen. Et område mellem Jagtvejen og Lersøen kaldte man mellem 1535 og 1795 for Borgmester vang og Råds vang. Egentlig betyder vang, et stykke jord. Det kunne man få i stedet for løn, man kunne også få det som en slags belønning. For at passe på en vang udnævnte man en Vangsmand (opsynsmand).
Frederik den syvendes gade. Et eventyrligt projekt blev støttet fra allerhøjeste sted. En franskmand ved navn Jean Baptiste ville anlægge og dyrke morbærtræer i 1750 `erne. Han døde i bundløs gæld. Venner samlede sammen til et gravsted på Assitens Kirkegård. Selve gaden blev først påbegyndt efter kongens død i 1860. Hans motto var: Folkets kærlighed – min styrke. Han giftede sig med Louise Dannner, og var en særdeles afholdt konge.
Fælledvej. Herfra gik turen til de fælles græsningsanlæg på Fælleden. Der var malkeplads i nærheden af Skt. Hans Torv.
Griffenfeldsgade. Opkaldt efter Peter Schumacher, der var bibliotekar og arkivar for Frederik den tredje. Adlet og fik navnet Griffenfeld. Blev i 1674 rigskansler. Men uha, han havde kontakter til Frankrig og sagde nedsættende ting om Christian den femte. Han blev derfor i 1674 vanæret og fradømt ære, liv og gods.
Guldbergsgade. Skulle vel egentlig have heddet Høgh – Guldbergsgade. Statsminister Ove Høgh – Guldbergs søn lod opføre en villa i Guldbergsgade 10. han var lærer på Blågård seminarium. Senere blev han lærer for Frederik den sjettes datter. Men han nedlagde arbejdet, da han fandt ud af, at hun skulle tysk konfirmeres.
Hans Tausens Gade
Hans Tausen blev kendt som Danmarks Martin Luther. En gudstjeneste i Viborg skabte sensation, salmerne blev sunget på dansk. Biskoppen blev sur, da han blev præst i Nicolai Kirke. Han opnåede 20 års eneret på at oversætte bibelen, men nåede det aldrig.
Hjort Lorenzensgade. Hjort Lorenzen provokerede i 1842 ved at tale dansk i den holstenske landdag. Han blev korrekset fra København, men fortsatte sine provokationer.
Hyltebro
Under Hyltebro løber Lygteåen i skumle rør. Indtil 1909 dannede den grænsen mellem Brønshøj og Nørrebro. Hvorfor broen over åen hed Hyltebro, ved man ikke helt nøjagtig. Men der var mange hyltetræer lige her.
Jagtvejen. Var egentlig en sti. Her red kongens mænd på fasanjagt eller lerdueskydning ved Borgmester Vang. (1694) Her optrådte også falke. Jagtvejen blev først forbundet med Tagensvej i 1899.
Jesper Brochmandsgade. Sjællandsk biskop 1585 – 1652. Hans bønnebog var den mest udbredte bog i mange hundrede år. Senere er der sket en del mere på bogfronten, skulle man mene.
Laurids Skousgade. Opkaldt efter dansk sindet sydslesviger, der kæmpede for det danske sprog. Gårdmand Laurids Skou var i 1850 `erne, danskhedens leder i den slesvigske stænderforsamling. Oprindelig skulle gaden have heddet L. Skou ` s gade. Men i folkemunde blev det selvfølgelig til elskovsgade.
Læssøegade
Oberst Verner Hans Frederik Abraham Læssøe faldt den 25. juli 1850 i den første slesvigske krig. Han fik en militær begravelse.
Meinungsgade. En af bydelens helte, Kaptajn Conrad Rubertus Meinung fandt ud af, at man kunne bruge luftrummet mellem yder – og indemur til forbedring af arbejderboliger. Dette blev faktisk præsenteret på en verdensudstilling.
M.C. Lyngsies Plads. Michael Christian Lyngsie var skaberen af Dansk Arbejdsmands Forbund senere SID og 3F.
Møllegade. Christian den fjerde havde planer om, at den skulle fungere som kongevej med forbindelse nord på. Vejen gik direkte til Trianglen Meget af vejen forsvandt ved anlæggelse af Blegdamsvejen. Er en af de ældste gader på Nørrebro. Hed tidligere Sandgravervej. Man udviklede sand på fælleden til blankskuring af gulve og til, at det bedre borgerskab kunne pudse deres kobbertøj.
På et tidspunkt hed vejen, Jødevejen, vel sagtens på grund af den Mosaiske kirkegård, der blev opført i 1694.
Den sidste mølle på Møllegade brændte i 1885.
Nordbanegade. Sidste tog gik fra Nordbanen den 30. september 1921. Stationen lå på hjørnet ved Stefansgade
Nørrebrogade. Dele af vejen hed Lygtevejen indtil 1876. Har også heddet Nørrebroe, og Nørre Landevej. Uenighed om anlæggelsestidspunktet (1760)
Nørrebros Runddel. Danmarks ældste runddel. 1750
Peblinge Dossering. Peblinge betyder de nyfødte. Man sagde, at de kom fra søen. Latinskoleelever blev også kaldt for peblinge. Dossering er lånt fra det franske. Dos betyder ryg.
Prinsesse Charlottesgade
Prinsesse Charlotte Frederikke Mecklenborg – Schwerin blev i 1806 gift med Christian den ottende. Er mor til Frederik den syvende. Hun havde en romance med sangeren og komponisten Eduard Pay. Hun blev skilt, og forvist til Horsens, hvor hun efter sigende muntrede officererne op. Rejste i 1829 til Rom.
Ravnsborggade Chr. Den fjerde påbegyndte tre fæstningsanlæg på Nørrebro. Den ene Ravnsborg blev aldrig færdiggjort. Men her ved skansen til Ravnsborg blev Nørrebros første værtshus opført. Det hed Merhof (1661)
Rådmandsgade. Københavns Rådmænd nævnes første gang i 1275, da Roskilde bispen indsatte en foged og 12 rådmænd til at styre byen for sig. Ideen er tysk.
Skt. Joseph Hospital. Søstrene indstiftet i Frankrig i 1650. Hospitalet blev grundlagt i 1875. Drevet af katolske søstre indtil 1979.
Solitudevej. Indgangen til Landsstedet Solitude. Betyder ensomhed. Oprindelig opført af Ulrik Adolf Lensgreve Holstein, han blev senere Frederik den fjerdes højre hånd. Her boede i tidens løb mange kendte og interessante mennesker. Bl.a. grev Sponnec, under hvis ledelse en tredjedel af København nedbrændte. I 1840 overtog Hans Chr. Bangert stedet. Han udstykte det senere til lejekasserne. Desuden forsøgte han uden held at starte den første brugs. Men det lykkedes ham, at starte Østifternes Kreditforening.
Struenseesgade. Opkaldt efter livlægen Struensee, der blev dømt til døden. Men mente at han havde ”taget det halve kongerige og dronningen Caroline Mathilde” I december 1771 kunne man se parret på fælledvej, på vej til fasanjagt.
Tagensvej Vangemanden (opsynsmanden) boede i Tagenshus, bygget i 1691. i 1865 var vejen endnu øde.
Thorupsgade. Opkaldt efter revisoren i kreditforeningen Østifterne. Han tjente formuer på ejendomshandel på Nørrebro.
Todesgade. Opkaldt efter Johan Clement Tode, hofmedicus, forfatter m.m. Sonderede over tyfus og gonore. Døde i fattigdom, eleverne betalte for et gravmæle på Assitens Kirkegård.