Fysikus Ulrik fra Tønder – endnu mere (2)

Tønder var en afsides Tornerose – by med dårlige tilkørselsveje. I begyndelsen var alle kongetro. Men borgerskabet blev mere og mere tyske. Todsen måtte aflægge regnskab for borgmesteren. Ulrik blev stenet ud af byen. Men inden forsøgte han at vinde befolkningen for danskhedens sag. Han sendte breve til sin ven, Krieger og fortalte om manglende dansk forvaltning i Tønder. Det var galt med skolesystemet og præsterne. De tyske lærer havde dobbelt job. Men den største ulykke for danskheden var amtmanden. Ulrik ønskede ikke en dansk advokat med en dansk kugle i ryggen. Han oprettede en dansk avis ”vestslesvigsk Tidende”, et sygehus og en realskole. I 1865 blev han læge i København. Krieger blev nærmest skyld i, at Sønderjylland blev fjernet fra Danmark. Han var ufleksibel m.h.t. Slaget på Fælleden.

 

En afsides by – kaldet Tønder

Mellem de slesvigske krige boede der i Tønder cirka 3.000 mennesker. Byen lå ret afsides, Dengang var der ingen jernbane og tilkørselsvejene til byen var dårlig. Med sine alleer og Vidåen lå den der nærmest som et toneroseagtig idyl.

 

I begyndelsen var de kongetro

Byens borgere og embedsmænd var kongetro. Først et godt stykke op i 1800 – tallet skete der ændringer. En opgørelse fra 1851 fortæller, at Tønder havde 670 familier. Heraf var 569 dansktalende, 94 tysktalende. Syv familier talte et blandet sprog.

Det var ingen tvivl om tøndringernes nationale indstilling. Byens bedre borgerskab var Slesvig – Holstensk. Dette skyldes nok de økonomiske forbindelser syd på.

 

Man interesserede sig ikke for småkårs – borgere

Hvordan holdningen var hos arbejderne og småkårs – borgerne, var det ingen der interesserede sig for. Men begivenhederne 1848 – 1850 og i 1864 viste sig at Slesvig – Holstenerne her havde deres tilhængere.

 

En lukket kreds

Man sagde, at tyskerne i Tønder ikke mødte modstand. De nye embedsmænd, der kom til byen udgjorde en lukket kreds. Det kan man også sige om de nye embedsmænd, der kom til byen.

 

Rygter om Todsen

I en indberetning fra 1864 skriver Tønders danske borgmester Johannes H. Holm om den slesvigske fører J.C. Todsen:

 

• Den hærværende købmand Todsen nylig var vendt tilbage fra en rejse til Kiel og Hamborg, og det rygte opstod, at han skulle have overbragt prætendenten (herunder Friedrich der Achte) en adresse eller afleveret penge til ham, lod jeg ham kalde for protokollen, men han forsikrede som en mand af ære og under eds tilbud, at han ikke havde set prinsen og ikke haft det mindste samkvem med ham og efter mit kendskab til Todsens personlighed tvivler jeg ikke om, at han talte sandhed

 

Da krigen truede blot en måned senere var forholdene totalt ændrede. De fleste danske embedsmænd var afsat, og andre var rejst frivilligt i kølvandet på de sidste danske tropper.

 

Ulrik blev stenet ud af byen

Og fysikus Ulrik blev stenet ud af Tønder. Og det blev han af mange af sine tysksindede patienter. Disse turde ikke gå ud af hoveddøren, når de besøgte ham dengang.

 

Befolkningen skulle vindes for den danske sag

Men efter afslutningen af den første slesvigske krig rejste mange præster, lærere og andre embedsmænd til Sønderjylland. Nok havde man sejret på slagmarken. Men nu skulle sejren fastholdes. Den tysksindede del af befolkningen skulle ”vindes for den danske sag”.

 

Fysikus Ulrik

En af dem, der glødende forsøgte at fremme danskheden var fysikus F.F. Ulrik.

Ferdinand Frederik Ulrik var født i København i 1818. Han blev student i 1835 og lægeeksamen i 1840. Han blev kandidat på Almindeligt Hospital i København. Men han fik tuberkulose og blev også smittet med tyfus. For et genvinde sit helbred søgte han bort fra hovedstaden og nedsatte sig i 1842 som praktiserende læge i Hobro.

Han beskæftigede sig også med forslag til reformer af det danske sundhedsvæsen. Han lærte den nationalliberale politiker A.F. Krieger at kende. Han har måske kendt ham fra studenterårene.

 

Til Tønder i 1854

I 1854 søgte Ulrik stillingen som embedslæge (fysikus) i Tønder og fik den. Krieger havde fået en stilling som departementschef i det slesvigske ministerium. Ulrik sendte mange breve til Kriger om forholdene i Sønderjylland set fra Tønder.

 

De dannede talte tysk

Knap var Ulrik blevet ansat i Tønder, før han sender det første brev. Og her fortæller, at det kun er såkaldte ”gebildede Leute” der til stads taler tysk. Og så er det dem, der er indvandret syd fra. Men de tyskere, der er indvandret for år tilbage, taler dansk.

 

For lidt dansk gudstjeneste

Ulrik er sur over, at amtmand Reventlow for tre år siden, havde beordret alle gadeskilte ned med undtagelse af tre, der havde påmalet tyske navne. Skoleundervisningen havde været helt tysk, og endnu var den det i de ældste klasser.

Ved kirken havde der altid været en dansk præst og to tyske. Og så er det kun dansk gudstjeneste hver anden søndag. Kun en enkelt dansk embedsmand er der. Det er til stor skade for den danske sag, at der er ansat en del tysktalende fra Holsten og det sydlige Slesvig, mener Ulrik.

 

Den danske befolkning blev demoraliseret og desorienteret

Tysktalende advokater kunne let for bestalling, men det kneb for dansktalende. Og på Seminariet var den tyske forstander og hans elever til stor skade for danskheden. Eleverne bor til leje hos byens småfolk eller er huslærere i de tysksindedes familier. Ifølge Ulrik så bidrog de til at demoralisere og desorientere befolkningen.

Han slog til lyd for, at man straks to fat i at oprette en dansk seminarium i byen. Han var desuden skuffet, at departementschef A. Regensburg ikke allerede var gået i gang med planerne om et danske seminarium.

 

De talte dansk langt ned i Sydslesvig

Ulrik fortalte endvidere, at en del fra Nørre Jylland (nord for Kongeåen) var indvandret ved vestkysten helt ned til Husum. Sproget i Kær herred var blandet. I Viding og Bøking herred er sproget i de nordlige egne udelukkende dansk. I de sydlige egne blandet. Men kirke – og retssproget var endnu tysk.

 

Ulrik’ s tjenestepige

Ulrik s tjenestepige kom fra Brarup i Kær Herred. Hun havde gået i tysk skole, og havde tjent hos pastor Ahlmann, hvor hun ikke talte dansk. Men hun talte et meget let forståeligt dansk, der dog var iblandet tyske ord som Putzmacherin, Bäcker, Geschäft og lignende. Men Ulrik fandt også gamle jyske ord hos hende som for eksempel ble for lagen, lime for kost, jernkræmer for isenkræmmer, fækød for oksekød.

 

Falsk forfængelighed

Ulrik havde også observeret, at når han passerede folk, så slog de over i det tyske efter, at de havde talt dansk. Det var som de skammede sig over det danske sprog. Det kunne også være det som han kaldte ”falsk forfængelighed”.

 

Danskhedens største ulykke var amtmanden

Men danskhedens største ulykke var amtmand Reventlow, mente Ulrik. Hans uheldige indflydelse kunne spores i alle vigtige spørgsmål. Ulrik kunne ikke forstå, at danske præster endnu ikke havde fået kongelig bestalling i rent danske sogne.

Ulrik er bekymret for hans børns undervisning. Han er ikke tilfreds med, hvad et reorganiseret skolevæsen kan tilbyde, og han har ikke råd til privat huslærer.

Krieger svarer, at han er meget interesseret i at høre nyt fra Tønder, og råder Ulrik til at aflægge ham et besøg, når han kommer til København.

 

Problemer med præsterne

Allerede den 5. juni 1854 sender Ulrik det næste brev. Her beklager han sig, at han ikke har ret meget at bestille. Ifølge medicinalinspektør P.S. Schleisner, Flensborg skulle der være rigeligt at se til.

I Tønder Provsti var det af de 44 præster kun 17, ”hvis bestalling havde kongelig konfirmation”. Og heriblandt var der et par stykker, man ikke kunne have tillid til, mente Ulrik.

 

Tyske lærere havde dobbelt job

Igen en gang kommer Ulrik ind på seminariet, og gør opmærksom på, at et par af seminariets lærere også underviser på byens almindelige skoler. De er tyske, siger han og derfor bliver det endnu mere vanskelig at gennemføre det danske. I øvrigt mente Ulrik at skoleforholdene i tønder var meget kritisable.

 

En skole på fattiggården ønskes

Ulrik mente, at der skulle indrettes skolelokaler ude på tønder fattig – og arbejderanstalt på Gørrismark. Stedet blev brugt som fattiggård indtil 1937. Pengene til indretningen kunne skaffes ved ar sælge nogle af de gamle skolelokaler eller et par lærerboliger.

Der skulle også findes en initiativrig mand, der kunne klare dette. Ulrik mente ikke, at skoleinspektør og andenpræsten Johs. M. Dahl var egnet til dette for:

 

• Dels besidder han måske ikke den fornødne sagkundskab, dels tør han vist næppe ifølge sin hele stilling her vente sig tilstrækkelig assistance fra oven

 

Ulrik mente, at opgaven skulle løses af den kommende danske leder af seminariet. Han anmoder ligefrem Krieger om at henvende sig til Regensburg om dette.

 

Ønsker ikke en advokat med dansk kugle i ryggen

Og så var det igen spørgsmålet om en dansk advokat. Ulrik havde hørt, at Amtshusets førstesekretær, Chr. Alexander Nissen var ivrig efter at søge stillingen. Men som Ulrik nævner, så kom han til Tønder efter det Slesvig – Holstenske nederlag med en dansk kugle i ryggen. Han kunne ikke forstille sig, at en forhenværende Slesvig – Holstensk frivillig skulle blive ansat af Carl Moltke, der var minister for Slesvig.

Ulrik spørger Krieger direkte, om han ikke kender en, der ville være egnet. Jobbet kunne blive ”et meget indbringende brød”.

 

Et sygehus og en realskole

Ulrik var medvirkende til oprettelse af et lille sygehus ved Østerport og ved oprettelse af en privat realskole. Ja og så stod han jo også for initiativtager til oprettelsen af den danske avis Vestslesvigs Tidende, der begyndte at udkomme i 1856.

 

Læge i København

Ulrik og Krieger fortsatte deres brevskriveri, men disse breve findes åbenbart ikke mere. Ulrik flygtede som sagt fra Tønder til Møgeltønder. I 1865 blev han læge i København, hvor han blev medstifter af Lægeforeningens Boliger.

 

Stædig, ufleksibel og et fejlskøn

A.F. Krieger var medlem af Landstinget fra 1863 – 1890. Han har været både indenrigsminister, finansminister og justitsminister.

Han boede på Rosenvænget på Østerbro, hvor han blev særdeles gode venner med Johanne Louise Heiberg.

Og vi kan måske takke hans stædighed og fejlskøn ved konferencen i London, at vi mistede Sønderjylland. Senere var han meget ufleksibel i forbindelse med ”Slaget på Fælleden”. Og det gik i den grad ud over arbejderne.

 

Belønnet med en gade

For denne indsats blev der opkaldt en gade efter ham på Østerbro – A.F. Kriegersvej.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Asger Nyholm: Nationale og religiøse brydninger i Tønder på sprogreskipternes tid

 

Hvis du vil vide mere:

• Bagerst i artiklen ”Slaget i Brøns – set med tyske øjne” kan du se en artikeloversigt over artikler omkring ”De Slesvigske Krige”

 

• Ulrik – en fysikus fra Tønder (1)
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Vajsenhuset i Tønder
• Handel i Tønder indtil 1864
• Soldat i Tønder 1851
• Rosenvænget på Østerbro
• Brumleby på Østerbro
• Slaget på Fælleden