Franciska Clausen fra Aabenraa – 125 år (2)
En stor fødselsdag. En succesfuld far. Familien lagde vægt på dannelse. Som 16-årig”Jeg vil være Kunstmaler”. Privatundervisning i Flensborg. En tur til Weimar. En ny underviser i Flensborg. I 1918 til München. Gammeldags undervisning på Kunstakademi. Hos professor Hoffmann. I 1922 i Berlin. Underviseren blev hendes elsker. Hun følte sig isoleret i de danske kunstnerkredse. Portrætmaler i Aabenraa i 1954. Forsker mener ikke, at hun var helt glemt. I årtier havde hun ingen udstillinger i Danmark. Måske var hun Danmarks første rødstrømpe. Hun forholdt sig kritisk til anmeldere og kollegaer. Hun arbejdede ubesværet i flere stilarter. Var hun ”Den Grimme Ælling”? Brundlund fik 1.000 af hendes værker. Hun skulle kæmpe i et mandsdomineret miljø. En særpræget personlighed. Et kommende museum skal vise hendes værker. En ny opera er opkaldt efter hende.
En stor fødselsdag
Dette er andel del af vores artikel om denne talentfulde maler fra Aabenraa. Denne gang har vi også brugt nye kilder og måske fundet nye sider af hende. Det er fint at man vil fejre hende i Aabenraa. Det har hun da i den grad fortjent.
Hun er født den 7. januar 1899. Under Köhlers politik over for de dansksindede, forsøgte de fleste i Aabenraa at skjule deres nationale sindelag. En af disse kunne være Franciskas far, Peter Clausen. Han var født på Als og drømte om en arkitektuddannelse. Men mulighederne rakte ikke længere end til en læreplads hos en manufakturhandler i Sønderborg.
En succesfuld far
Men så startede han som selvstændig i Aabenraa. Han var en initiativrig, succesfuld og dynamisk handelsmand. Han giftede sig med den 11- år yngre Christine Olufsen. De fik to børn. Sønnen Jørgen og senere Franciska.
Familien lagde vægt på dannelse
Drømmen var en stor præsentabel familiebolig. Det blev en treetagers ejendom på 200 kvadratmeter midt i Vestergade. Bag villaen var en parklignende prydhave. Her var en pavillon bygget som en miniatureudgave af et klassisk oldtidstempel.
Hun lærte at spille på familiens flygel og begyndte på tegneundervisning. Familien lagde vægt på dannelse. Franciska begyndte at tegne husets tjenestefolk. Kunstinteressen dyrkede faderen også. Han var selv en fabelagtig tegner.
Som 16-årig: ”Jeg vil være kunstmaler”
Også moderen satte sit præg på hjemmets åndelige atmosfære med sin store interesse for litteratur. Georg brandes var en af hendes favoritter. Hun havde en stor bogsamling. Ofte var hun på besøg i Sprogforeningens Bogsamling på Folkehjem.
Franciska sagde allerede som 16 – årig:
- Jeg vil være kunstmaler
Selv om hendes forældre tidligt kunne se hendes talenter, var de ikke så glade for at sende hende på kunstnerskole i Tyskland.
Privatundervisning i Flensborg
I 1915 modtog Francisca tegneundervisning en gang om ugen i Flensborg. Her lærte hun at male efter model. Og hun var begejstret for undervisningen:
- Jeg lærte meget hos Nobbe. Det var her, jeg lagde grunden til mine færdigheder. Nobbes kunstsyn var ikke tidssvarende. Han talte med afsky om impressionisme og den slags nymoderne ”unoder”.
En tur til Weimar
Som 17 – årig forlader Franciska hjemmet. Hun bliver optaget på Grossherzogiche Kunsthochschule i Weimar. Dette ophold varer dog kun et semester. Hun foretrak selv at eksperimentere. Hun laver en række karikerede malerier af det sønderjyske bysamfund.
En ny underviser i Flensborg
Men det er også i den periode hun fik intensiv tegneundervisning hos tegneren Käthe Larsen i Flensborg. Udbyttet af undervisningen var ifølge Francisca:
- uvurderligt idet det hjalp mig frem til en betydelig større fasthed i billedformerne gennem en kraftig og karakterfuld konturtegning
I 1918 til München
Franciska forlod Aabenraa igen i 1918 for at uddanne på Frauenacademie i München. Under hendes ophold brød november revolutionen ud. Dette præger hende os i nogle af hendes værker.
Årstallet er 1919. Hun forlader ikke Aabenraa før afstemningen i 1920. Hun forholdt sig køligt til sin sociale omgangskreds i Weimar og München. Måske skyldtes dette hendes nationale sindelag.
Gammeldags undervisning på Kunstakademi
Hun syntes selv, at hun befandt sig i et kunstnerisk dødvande. Hun begynder på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Men undervisningen bliver dog ikke særlig udbytterig. Her fik hun ikke lov til at eksperimentere. Hun oplevede også undervisningen som meget gammeldags. Her skulle man male efter gibs støbninger.
Hun blev aldrig en del af de sociale liv. Hun følte sig rigtig udenfor. I slutningen af 1921 vælger hun at afbryde undervisningen og flytte til Tyskland. Hendes fars forretninger har nedgangstider. Hun søger ind på Akademie der Künste.
Hos professor Hans Hoffmann
Men først under professor Hans Hoffmann synes hun, at hun får inspiration:
- På Hoffmann-Schule var tendensen organiseret, rytmisk fladebehandling, overdrevent og omvendt perspektiv ekspressionistisk malestil, det forenede det analytiske kubismes geometriske form-bevidsthed.
I 1922 i Berlin
En udstilling med Picasso på Galleri ”Tannhauser” giver hende lyst til at eksperimentere med kubistiske kompositioner. Men rammerne for hende er igen for små. Efter at have tilbragt sommeren 1922 hjemme hos forældrene rejser hun i september 1922 til Berlin.
Her får hun en intens tre måneders undervisning. Hun føler at hun er på rette spor. De værker som hun producerer i denne periode, får hun lov til vise på en udstilling i Berlin i 1923. Hun roses i Berliner Algemeine Zeitung,
I 1924 døde faderen. Nu var det ikke mere mulighed for familien at give hende økonomisk støtte.
Underviseren blev hendes elskerinde
I Paris får Franciska for alvor inspiration. På Café Voltaire samles en række kunstnere, der besluttede at udstille sammen Gruppen havde deres første udstilling i Galleri 23. Picasso lod sig inspirere af et af Franciscas værker.
Hun studerede bl.a. moderne kunst under Ferdinand Léger og blev hans elskerinde. Hun blev en del af den parisiske kulturscene.
Hun føler sig isoleret i det danske kunstnerliv
I 1931 vender Franciska hjem til Danmark. Hun lider tiltagende af vanskeligheder efter faderens død trods en del udstillingsaktiviteter i Paris. Det giver også lidt indtægter.
Herhjemme bosætter hun sig i København. Hun udstiller i Bingers Kunsthandel i 1932. Men tiden er ikke til moderne kunst. Hun føler sig isoleret i det danske kunstnerliv og har fortsat økonomiske vanskeligheder.
Portrætmaler i Aabenraa i 1934
I 1933 vender hun tilbage til Paris. Efter et par måneder som underviser i København vender hun i 1934 hjem til Aabenraa. Her ernærer hun sig i en årrække som portrætmaler. Løbende bliver hun inviteret til udstillinger. Bl.a. i Stockholm og Malmø.
I Sverige havde kunsthistoriker fået øje på hendes mange talenter.
Forsker mener ikke at hun var så glemt
Andre kunstkritikere mener, at hendes uhyre selvkritiske sans, indadvendthed og manglende evne til at gøre opmærksom på sig selv medvirkede til, at hendes kunst ikke blev bedre kendt.
Men Lise Mogensen Bech mener ikke, at hun var så glemt i Danmark. Hun har således fundet mange positive omtaler af hendes kunst og masser af fanpost i det private arkiv. Der er også fundet mange artikler om hende. Hun var på ingen måde glemt, siger forskeren.
Hun forsøgte forgæves i 1930erne at skabe sig en karriere som grafisk formgiver gennem plakatforslag i formsprog, der var præget både af hendes modernisme og international plakatkunst.
I årtier har hun ingen udstilling i Danmark
Fra 1937 udstiller hun ikke i Danmark de næste årtier. I 1964 vises på en separatudstilling 125 af hendes værker i København. I 1968 bliver hun medlem af Kunstnersamfundet. I 1974 udkommer hendes første monografi. Hun fik endelig en livslang apanage fra Statens Kunstfond.
Måske var hun Danmarks første Rødstrømpe?
Også i det danske hof hørte man om Aabenraa -kunstneren. Således har hun portrætteret både dronning Ingrid og Magrethe.
Da hun var i 60’erne sagde hun, at hun ikke ønskede sig ”Kinder, Küche und Kirche”, Hun var måske allerede dengang en af de rødstumper, som endnu ikke var opfundet.
Hun forholdt sig kritisk
Franciska forholdt sig kritisk til sine kollegaer, anmeldere og danskerne. For eksempel ændrede hun titlerne på flere af sine værker igennem tiden efterhånden, som hun blev ældre. En af dem kom til at hedde ”De kolde skuldres land”. Dette virker på ingen måde flatterende for danskerne.
Hun var måske ikke frosset ude eller glemt. Måske ærgrede hun sig som ældre over, at hun ikke fik mere opmærksomhed som yngre. Det havde hun klart fortjent.
Hun arbejdede ubesværet i flere stilarter
Hun arbejdede ubesværet på kryds og tværs af alle stilarter og har lavet alt fra reklameplakater og mønstre til køretæpper og tapeter til polerede portrætter til glittede magasiner.
Var hun ”Den Grimme Ælling”?
Franciska boede i huset i Vestergade efter 1958, hvor moderen døde. Huset forfaldt mere og mere. Men helbredet tvang hende til at bo i beskyttet bolig i den sidste tid af hendes liv. Også her var hun omgivet af kunst i kasser og skuffer.
Franciska Clausen døde 87 år gammel af en blodprop. Ved hendes begravelse i Skt. Nikolai Kirke holdt pastor Svend J. Sidsen en smuk tale, hvor han sammenlignede hendes liv med H.C. Andersens eventyr ”Den Grimme Ælling”. Nogle af afslutningsordene var
- Vor tak for hendes liv vi vil rette til den Gud som skabte hende og gav hende mod til at udnytte den…….
Brundlund fik 1.000 af hendes værker
Hun efterlod ikke mindre end 2.500 værker. Mange af disse værker er deponeret på Trapholt Museum for Moderne Kunst i Kolding. I 2011 blev samlingen med Francisca Clausen overbragt til Brundlund Slot. Det vil sige, at det var ca. 1.000 af værkerne, som Aabenraa fik.
Nu bliver hun så æret med en reception på Folkehjem. Og så er der ellers udstilling på Brundlund Slot. Her kan man se alle facetter af hendes kunstneriske udfoldelser.
Hun skulle kæmpe i et mandsdomineret miljø
Hun skulle kæmpe sig frem i et mandsdomineret kunstnermiljø. Men hun blev dus med kunstnere som Picasso, Kandinsky, Mondrian og Jean Arp.
Hendes betydning for kunsten kan næppe overvurderes. Hendes mod som kvinde i en mandsdomineret verden er vel heller ikke at foragte. Nu er det gamle slot nok ikke det bedste sted at vise og opbevare kunst. Men en del af værkerne befinder sig nu i Museum Sønderjyllands nye bevaringscenter, som åbnede i 2023 i Rødekro.
En særpræget personlighed
I Aabenraa var der vel ikke mange, der vidste, hvor berømt hun egentlig var. Man havde en tendens til at grine af hende. Og måske blev hun også latterliggjort. Hun var kendt som en særpræget personlighed. Det var først efter i hendes alderdom og efter hendes død hun blev virkelig anerkendt.
En af hovedtalerne ved receptionen på Folkehjem er Lis Mogensen Beck, der har brugt tre år for at forske i Franciska Clausens kunst. Hun mener også at Franciska burde have haft meget mere anerkendelse.
Et kommende museum skal vise hendes værker
I Aabenraa har man planer om at oprette et søfartsmuseum og det skal kombineres med et Francisca Clausen museum. Det skal opføres på kilen. Hvor vidt disse planer er, ja det røber borgmesteren måske på Folkehjem den 7. januar.
En ny opera opkaldes efter hende
Ja og så har ”Opera på Grænsen” gennem to år været i gang med en helt ny opera ”Franciska”. Foreningen har modtaget en million kroner til dette projekt af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond
Andre arrangementer omkring Francisca Clausen kan læses på www.fransiskaclausen.dk
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- kvindebiografileksikon.lex.dk
- mariastensgaard.dk
- nordschleswiger.dk
- aarhus.lokalavisen.dk
- jv.dk
- Troels Andersen, Gynther Hansen: Francisca Clausen
- Finn Therman Frederiksen: Francisca Clausen – Udenlandsårene 1899 – 1931
- Finn Therman Frederiksen: Francisca Clausen – Den kolde skulder 1932 – 1986
- Lis Mogensen Bech: Francisca Clausen
- Eva Bremmer-Jensen: Fransisca Clausen
- Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.098 artikler
- Under Aabenraa finder du 217 artikler
- Brundlund Slot
- Folkehjem i Aabenraa
- Det spændende kvarter i Aabenraa
- Læs om andre malere på dengang.dk:
- Fransiska Clausen – en moderne maler fra Aabenraa (1)
- Fra Blåkrog til Assistens Kirkegård (Eckersberg)
- Emil Nolde og Tøndermarsken
- Vadehavets maler – Emil Nolde
- Nolde og Nazismen
- Nolde og hans liv vest på (b)
- Maleren E. Brodersen – Tønder
- Chresten Købke – en maler fra Østerbro
- Barbermaleren fra Nørrebro
- Folmer Bendtsen – en maler fra Nordvest
- Anna og Michael Ancher’ s hjem i Skagen
- Odden – Willumsen samlingen
- Poul Fischer – en ikke helt anerkendt maler